Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I februar ligger forbrugerpriserne 4,8 procent over samme måned året før. Det skyldes blandt andet dyrere el.
Det seneste års tid er det blevet dyrere at være forbruger i Danmark.
De danske forbrugerpriser er således steget med 4,8 procent i februar i forhold til året før. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Stigningen er den største målt hen over et år siden december 1989. Dengang var forbrugerpriserne ligeledes steget med 4,8 procent i forhold til året før.
Det er i høj grad prisændringer inden for kategorien varer, der har hævet forbrugerpriserne i forhold til februar sidste år.
Kan mærkes i husholdningerne
Kategorien varer dækker blandt andet el, gas, brændstof og fødevarer. Det er netop disse fire varetyper, der i høj grad er blevet dyrere det seneste år.
Inden for kategorien varer er priserne i gennemsnit steget med syv procent det seneste år. Det er den største årlige stigning siden februar 1983.
Fire milliarder til mere biogas: Kunder kan ikke få hjælp til gasregningen
Der er brug for mere biogas, og derfor har regeringen sat fire milliarder kroner af til en støtteordning. Kunder, der rammes af de stigende energipriser, kan dog ikke få hjælp, lyder det fra klimaministeren.
80 procent. Så meget er gaspriserne steget som følge af krigen i Ukraine.
Søndag sagde statsminister Mette Frederiksen (S) at Danmark skal være uafhængig af russisk gas ”så hurtigt som overhovedet muligt”, og tirsdag præsenterede EU-Kommissionen så sin plan for, hvordan Europas behov for russisk gas kan reduceres.
Én af de løsninger hedder biogas.
- Biogassen er allerede meget vigtig for Danmark. Faktisk så står biogassen for omkring 25 procent af vores gasforbrug, og det stiller os jo bedre i forhold til andre lande i denne her meget alvorlige situation, siger klimaminister Dan Jørgensen (S).
Venter på EU
Selvom klimaministeren mener, at Danmark er stillet bedre end andre lande, når det kommer til biogas, så kan biogasforbruget på kort tid øges til 50 procent ifølge professor i cirkulær økonomi på SDU Henrik Wenzel.
Det kræver politisk vilje til at fremskynde støttepuljer til biogasanlæg, mener professoren, og klimaministeren er ikke uenig i, at det er en god ide.
- Vi har faktisk sat fire milliarder kroner af til en støtteordning, som vi skal have godkendt så hurtigt som muligt i EU, men der er vi altså afhængige af, at det bliver statsstøttegodkendt af de rette instanser.
- Vi er præcis i gang med at fremskynde det her, fordi den situation vi er i lige nu betyder, at vi har endnu mere brug for biogassen, end vi havde tidligere, siger Dan Jørgensen.
Han fortæller desuden, at man i samarbejde med biogasbranchen er i gang med at undersøge, om der er andre ting, man kan gøre for at øge produktionen af biogas.
- Men jeg må også sige, det er ikke så nemt lige at øge produktionen, fordi havde det været det, så var den nok allerede blevet øget alt den stund, at priserne har været ganske høje ganske længe, og man derved faktisk har haft incitamenter til at øge produktionen allerede, siger klimaminister Dan Jørgensen.
Ingen varmecheck til højere indkomst
I den seneste tid har mange danskere kunne se deres gasregning stige og stige. Derfor fik regeringen tilbage i februar sat en milliard kroner af til at give en økonomisk håndsrækning til gaskunder, der har en lav årlig indkomst.
Næste skridt er ifølge Dan Jørgensen at få gjort kunderne helt fri af gassen. Det skal ske ved at finde alternative kilder til fjernvarmeanlæg, der bruger gas, og de husstande, der har individuelle gasfyr, skal enten omlægges til fjernvarme eller installere varmepumper.
Alligevel afviser klimaministeren, at aftalen om en varmecheck vil kunne udvides, så den også gælder folk med højere indkomster, der bliver ramt af de stigende priser.
- Det er en vanskelig situation for alle. Ikke kun på grund af stigende energipriser, der er også stigende priser generelt i samfundet, og det er klart, hvis man skal forestille sig, at vi fra politisk side skal gå ind og kompensere danskerne for det, så er det jo nogen meget, meget store milliardbeløb, vi i givet fald skulle finde finansiering for.
- Det er ved at skære enten i velfærden eller den grønne omstilling eller andet, og det er der jo heller ikke den store appetit på i Danmark, som det ser ud nu, lyder det fra klimaministeren.
Varmechecken, der lyder på 3.750 kroner, er skattefri og vil hjælpe cirka 320.000 husstande i Danmark.
De højere forbrugerpriser - også kendt som inflationen - kan allerede mærkes i de danske husholdninger. Det siger Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.
- Gør vi det op i kroner, så skal en børnefamilie i dag bruge op mod 20.000 kroner mere for at opretholde det samme forbrug i forhold til for et år siden, siger han.
Har ikke toppet endnu
Cheføkonomen vurderer, at prisstigningerne endnu ikke har toppet. Priserne skal længere op, før de igen vil falde, lyder vurderingen.
- Energipriserne er skudt yderligere i vejret med Ruslands invasion af Ukraine og sanktioner som modsvar, og det vil de kommende måneders inflationstal bære mærkbart præg af, siger Jeppe Juul Borre.
Gitte Andreasen fik et chok over sin gasregning:
- Det gør mig gal og ked af det
Mange forbrugere oplever fordoblinger af gasregningerne – men staten vil ikke røre ved moms og afgifter.
- Det er det her, der koster kassen, siger dagplejer Gitte Andreasen og banker på sit naturgasfyr.
Gitte Andreasen bor i Harndrup på Fyn sammen med sin mand, der er pensionist. Siden sommer er parrets gasregning steget fra 6228 til 11.817 kroner i kvartalet – næsten en fordobling.
Fortsætter priserne blot i det nuværende leje, kan de se frem til en samlet regning på mere end 47.000 om året.
- Vi havde nok helt ærligt tænkt: "Nå, bliver det nu så slemt?". Så vi fik et chok, da vi opdagede, hvor slemt det i virkeligheden blev. Det var vi ikke forberedte på, siger Gitte Andreasen.
Hun fortæller, at de store regninger kommer til at betyde en hel del for familien.
- Det rammer os på vores hverdag, men også på ferie og spontanitet. At gå ud og spise, når en af os har fødselsdag, vil være noget af det, vi ikke vil have råd til, siger Gitte Andreasen.
“Det rammer os på vores hverdag”
Men hun har også tandlægebesøg, bilreparationer og - værst af alt - familiebesøg for at se barnebarnet i kikkerten, når hun står med sparekniven.
- Det gør mig gal, og det gør mig ked af det. Men mest ked af det, siger hun.
Evig spekulering
Gitte Andreasen og hendes mand har forsøgt at spare på gassen ved at undlade at bruge så meget varmt vand og ved at skrue lidt ned for temperaturen i huset.
- Men jeg arbejder som dagplejer, så jeg skal opretholde en vis temperatur i huset. Jeg kan ikke bare sige, at nu skruer vi ned på 19 grader, forklarer Gitte Andreasen.
Hun efterlyser mere hjælp fra staten.
- Jeg håber, at vores regering kan gøre noget for at hjælpe os. Vi er jo ikke den eneste familie, der er hårdt ramt. Priserne stiger simpelthen så stærkt, at vi ikke er sikre på, at vi kan blive ved med at holde til det, siger hun.
Lige nu overvejer parret at tage et lån og skifte til varmepumpe. Men de er i tvivl om, hvorvidt det kan betale sig, når elpriserne også stiger.
- Hver evig eneste dag spekulerer jeg på, hvad vi kan gøre, og hvornår priserne mon stiger igen, siger hun.
Minister afviser hjælp
Hos Skatteministeriet er der dog ingen hjælp at hente for de omkring 400.000 danske husstande med gasfyr. Ministeriet vil hverken røre ved statsafgifterne eller momsen på naturgas.
Skatteminister Jeppe Bruus (S) henviser til, at regeringen sammen med flere af Folketingets partier allerede har besluttet at give engangsbeløbet på 3750 kroner til familier med en samlet årlig husstandsindkomst på under 550.000 kroner.
- I regeringen følger vi naturligvis fortsat udviklingen i det nordiske og det internationale energimarked tæt, siger skatteminister Jeppe Bruus til TV 2.
Dagplejer Gitte Andreasen fra Harndrup er ikke tilfreds.
- Jeg mener, at vores regering har en pligt til at hjælpe os i denne situation, fordi vores situation ikke er selvforskyldt. De burde gå ind og kigge på skatter, afgifter og moms på gassen, siger Gitte Andreasen.
Også Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank, forventer, at priserne vil fortsætte med at kravle op.
Hun anser det som sandsynligt, at når forbrugerpriserne for marts bliver offentliggjort om en måned, så vil de vise stigninger på over fem procent.
Det helt store spørgsmål er ifølge hende, hvad der kommer til at ske med energipriserne fremadrettet. For hvis der ikke kommer mere ro på priserne snart, så vil 2022 byde på den højeste årlige inflation i over 30 år.
- Det kan ikke undgå at få betydning for danskernes købekraft, siger Louise Aggerstrøm Hansen.
- Jo mere vi skal bruge på at betale el- og varmeregninger, jo mindre har vi at bruge til alt muligt andet.
- Danskerne har i gennemsnit forholdsvist velpolstrede økonomier og dermed muligheder for at bruge af deres opsparing. Men der er ingen tvivl om, at dette vil tage toppen af forbrugernes købelyst herhjemme, siger hun.
Korte videoer
