Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Siden 2004 har kreaturfærgen Yrsa sejlet dyr ud og græsse på øerne i det sydfynske øhav. Naturen på øerne er afhængig af de græssende dyr. Men nu er færgen truet af lukning.
Forårssolen har så småt fået magt over Taasinge. Men over landmand Henrik Nymark truer en sort sky.
Han er en af de mange landmænd, som hvert år sejler sine køer ud og græsse på øerne i det sydfynske øhav. Men nu er færgen Yrsa truet af lukning.
“Vi er jo presset af, at Yrsa har været dyr i drift de sidste par sæsoner. I 2017 kostede Yrsa os 400.000 kroner og i 2018 over en halv million kroner”
- Jeg kan ikke lade være at overveje, om det er arbejdet værd, eller om jeg bare skulle finde på noget andet at lave, siger Henrik Nymark.
Henrik Nymark har 100 kreaturer, som han sejler ud på tre forskellige øer. For ham er det en katastrofe, hvis Yrsa spares væk.
- Så kan vi ikke have alle de dyr, vi har. Så skal vi skære ned. Meget ned, siger Henrik Nymark.
Siden 2004 har fynske landmænd haft muligheden for at benytte kreaturprammen Yrsa til at sejle får og kreaturer ud og græsse på øerne i det sydfynske øhav.
De fire fynske ejerkommuner, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Ærø og Langeland har fået opfyldt deres forpligtelser til pleje af øernes fredede arealer, mens landmændene har fået foder til deres dyr.
Men nu har Faaborg-Midtfyn Kommune valgt at melde sig ud af samarbejdet.
Faaborg-Midtfyn Kommune har nemlig kun behov for at sejle dyr ud til en enkelt ø, nemlig Illumø, og her er der ikke fredede arealer. Det betyder, at kommunen ikke har nogen lovmæssige forpligtelser til at sikre naturpleje i form af kreaturer til Illumø.
Samtidig er Yrsa blevet dyrere i drift gennem årene. Da de fire ejerkommuner overtog færgen fra Fyns Amt i forbindelse med kommunesammenlægningerne i 2007, opererede man med et årligt budget til Yrsa på samlet set 250.000 kroner om året.
I 2018 kostede Yrsa de fire ejerkommuner 530.000 kroner.
Uden Yrsa springer øer i skov
Men Faaborg-Midtfyn Kommunes beslutning stiller nu de tre resterende ejerkommuner i en svær situation. De skal nu alene finde penge til at holde Yrsa sejlende.
- Vi er jo presset af, at Yrsa har været dyr i drift de sidste par sæsoner. I 2017 kostede Yrsa os 400.000 kroner og i 2018 over en halv million kroner, siger Bo C. Nissen (K), der er formand for Trafik-, Teknik og Miljøudvalget i Langeland Kommune.
Landmændene, der benytter Yrsa betaler kun et beskedent beløb for overfarten.
Yrsa er jo en dyr affære. Var det ikke på tide, at du og lodsejerne begyndte at betale noget mere?
- Jo, det kunne man godt sige. Men kommunerne vil gerne have græsset af. Det er jo naturpleje. Fugleliv og frøer og den slags kræver, at der er nogle køer, som går og skider og spiser græsset, ellers gror det i skov, siger Henrik Nymark.
Kreaturprammen Yrsa skal redde fynsk ø-natur
En ny kreaturpram skal fremover være med til at genoprette naturen på de sydfynske øer. Prammen til 1,8 mio. kr, skal fragte kreaturer rundt mellem de 20 øer, så dyrene kan bidrage til genopretningen af naturen på strandengene.
-
Prammen har navn efter Danmarks ældste ko
En ny kreaturpram skal fremover være med til at genoprette naturen på de sydfynske øer. Prammen til 1,8 mio. kr, skal fragte kreaturer rundt mellem de 20 øer, så dyrene kan bidrage til genopretningen af naturen på strandengene.
Det er Fyns Amt og Direktoratet for FødevareErhverv, der har betalt den nye Pram, der torsdag blev navngivet på Rudkøbing Bådebyggeri & Riggerværksted. Prammen Yrsa er blevet opkaldt efter Danmarks ældste ko, der tilbragte 21 af sine 27 år på én af øerne i øhavet, Birkholm.
Strandengene, der hører under naturbeskyttelsesloven, blev oprindelig brugt til græsning af de lokale landmænds kvæg. Men i de senere år er både antal af landmænd og dyr reduceret så meget, at græsningen ikke er udnyttet.
Det skyldes især, at det er blevet for dyrt for de få lodsejere at transportere kvæget mellem øerne fra den ene eng til den anden.
Dermed er plejeeffekten fra kvæget forsvundet, hvilket igen har medført, at mange plantearter er ved at forsvinde.
Det sydfynske øhav er nemlig et beskyttet naturområde. Det, man kalder Natura2000. Sådan nogle områder er kommunerne ifølge EU-lov forpligtet til at vedligeholde.
- Det er faktisk hele området i det sydfynske øhav øst for Avernakø og helt over til Langeland, fortæller Jesper Vagn Christensen, der er biolog hos Miljøstyrelsen.
Hvis kreaturerne ikke kan komme ud på øerne og græsse, så får det konsekvenser.
- Ja, der vil forsvinde nogle arter på længere sigt, siger Jesper Vagn Christensen.
For når kreaturene græsser, så udfører de altså også en opgave som naturplejere.
- Den lave vegetation, som man kender på øerne i dag, vil simpelthen ændre sig, så det bliver nogle lange græsser og urter, som vokser der i stedet. Det vil for eksempel betyde, at mange af de ynglefugle, som holder til i øhavet, ikke kan bruge øerne som ynglesteder mere, siger Jesper Vagn Christensen.
Yrsa også truet for to år siden
Men selvom afgræsningen er vigtig naturpleje, så er det blot to år siden, Yrsa sidst var til politisk debat. Dengang på grund af en stor reparationsregning.
Yrsas usikre tilværelse ærgrer Henrik Nymark.
- Det er træls, det skal diskuteres hele tiden. Man må kunne finde en god løsning, og så er det noget, der kan vare ved i flere år frem, siger Henrik Nymark.
Yrsas farvand
- Det sydfynske øhav består af 55 øer og holme. Yrsa sejler kreaturer og får ud til en lang række af dem. Mange steder er der slet ikke en havn. Yrsa er derfor designet til at kunne sejle direkte op på stranden.
- Yrsa sejler dyr til og fra: Birkholm, Hjortø, Strynø Kalv, Store Egholm, Bredholm, Drejø, Lilleø, Skarø, Hjelmshoved, Ilumø, Vigø og Halmø.
- Prammen sejler desuden storskrald fra Birkholm. Og diverse landbrug- og entreprenørmaskiner mellem de sydfynske øer.
- Yrsa blev indviet i 2004 og kostede to millioner kroner. Dengang var prammen ejet af Fyns Amt. Da det blev nedlagt overtog de fire øhavskommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Ærø og Langeland, ansvaret.
- Til daglig ligger Yrsa på Strynø, da det er natur- og turistcenteret Smakkecenteret, der står for den daglige drift af prammen.
De ansvarlige politikere anerkender da også frustrationen.
- Jeg har stor forståelse for landmændenes frustration. Og nej, vi har ikke været gode nok til at få løst problemerne omkring Yrsa hurtigt nok og effektivt nok, siger Bruno Hansen (SF), der er formand for Miljø og Naturudvalget i Svendborg Kommune.
Og hvis han ellers kan få pengene til at slå til, så vil han også gerne bevare kreaturfærgen.
- Vi har brug for at få plejet vores strandenge med de kreaturer, der sættes ud, siger Bruno Hansen.
Samme melding kommer fra Langeland:
- Nu tager vi et møde her den 30, og så må vi lægge en ny plan for, hvad vi så gør. Og der skal jo så være enighed mellem Svendborg, Langeland og Ærø om, hvad fremtiden så skal bringe, siger Bo C. Nissen.
Sagen om Yrsa: Ansvarlig politiker lover reparation nu
Yrsa er sejlklar om senest fjorten dage, lover Svendborg-politiker. Nu behøver dyreejer alligevel ikke slagte sine kreaturer.
Kreaturprammen Yrsa er sejlklar om senest to uger.
Sådan lyder det nu fra Svendborgs ansvarlige politiker på området, Bruno Hansens (SF).
Han er formand for Svendborg Kommunes Miljø- og Naturudvalg og ked af situationen.
“Inden for de næste fjorten dage, skal Yrsa på vandet, så vi kan sikre, at dyrene kommer ud og pleje naturen. Det er jo derfor, vi har Yrsa, siger Bruno Hansen.”
- Inden for de næste fjorten dage, skal Yrsa på vandet, så vi kan sikre, at dyrene kommer ud og pleje naturen. Det er jo derfor, vi har Yrsa, siger Bruno Hansen.
Hvert år sejler kreaturprammen Yrsa mere end 300 dyr ud til det sydfynske øhavs øer og holme. Men i år har prammen ligget stille.
Yrsa trænger til en større reperation på værft, men de fire øhavskommuner, som ejer prammen, har ikke fået sendt prammen af sted.
Imens har dyreejere stået frustreret tilbage uden mulighed for at få deres dyr ud på græs.
På Taasinge har kreaturejer Henrik Nymark Hansen været tæt på at slagte sine dyr, fordi de ikke kunne komme på græs på Hjortø og Hjelmshoved, hvor han har græsningsaftaler.
- Vi har ikke været gode nok
Synes du, I har behandlet dyreejere og lodsejere godt nok ved at lade dem gå rundt i uvidenhed i flere måneder, inden i tager affære?
- Nej, det har vi selvfølgelig ikke. De har haft en forventning om, at de kunne få deres dyr sat ud på samme tidspunkt i år, som de har kunnet alle de forgående år. Så nej, den opgave har vi ikke løst godt nok, siger Bruno Hansen og fortsætter:
- Men det har været fordi, der har ligget den meget store opgave at finde ud af, om man skulle investere mellem 300.000 og 400.000 i det skib, og det har kommunerne indbyrdes ikke kunnet finde ud af hurtigt nok.
Yrsa får da heller ikke den store renovering dette forår. I første omgang gælder det om at få prammen på vandet.
Men Bruno Hansen lover, at fra Svendborg Kommunes side er der også i fremtiden opbakning til Yrsa.
- Fremadrettet vil jeg sige i forhold til Svendborg Kommune, at vi føler os forpligtet til at løse den her opgave, som jo hænger sammen med Natura 2000-planen. Der skal være ynglemuligheder for fuglene, og det sikrer vi blandt andet med afgræsning.
Søger alternative indtægter
På mødet vil politikerne blandt andet diskutere alternative indtægtskilder.
- Om der er andre kommuner, der vil med ind i fællesskabet, om vi kan leje færgen ud eller bruge den til andre formål, siger Bruno Hansen.
Kreaturfærgens fremtid er dog langtfra sikker endnu.
- Nej, jeg kan kun sige, at Svendborg Kommune går ind i det med stor iver og interesse. Nu går vi til mødet her sidst i marts måned, og der vil vi gerne have det løst, siger Bruno Hansen.
Henrik Nymarks køer skal gerne på græs til april. Heldigvis forventes færgen at sejle videre foreløbig. I hvert fald så længe, politikerne diskuterer dens fremtid.
- Men jeg håber, at politikerne også snart finder en længerevarende aftale, som er holdbar. Vi vil gerne græsse på øerne mange år endnu, siger Henrik Nymark.
Kreaturer kommer ikke på græs, fordi færgen skal renoveres
Kreaturprammen Yrsa skal renoveres og ligger derfor stille på Strynø. Men ejerkommuner nøler. Det betyder, at mange kreaturer ikke kan komme på græs.
Når en færge skal renoveres, så går det ud over dens passagere.
Det gør det også, når kreaturprammen Yrsa, som i næsten 20 år årligt har fragtet over 300 kreaturer og får rundt på de sydfynske øer.
“- Hvis Yrsa ikke kommer til at sejle igen, så har jeg vel ti dage, før jeg bliver nødt til at begynde at slagte mine dyr. For så har jeg slet ikke græs nok til dem.”
Kreaturfærgen Yrsa trænger nemlig til en kærlig hånd. Renoveringen kommer til at koste 350.000 kroner. Men de penge er tilsyneladende ikke sådan lige at finde.
Det er Svendborg, Ærø, Langeland og Faaborg-Midtfyn kommuner, der ejer Yrsa, og dermed dem som skal finde pengene til at reparere færgen.
Men Yrsa har ligget stille siden december, fordi kommunerne endnu ikke har fundet pengene.
Og det frustrerer dyreejerne, som tripper for at få deres dyr ud på øerne. Flere frygter, at Yrsa slet ikke kommer til at sejle igen.
Været i gang noget før
En af de frustrerede dyreejere er Henrik Møller Nymark fra Strynø, der har 55 køer i sin stald.
- Hvis Yrsa ikke kommer til at sejle igen, så har jeg vel ti dage, før jeg bliver nødt til at begynde at slagte mine dyr. For så har jeg slet ikke græs nok til dem, siger Henrik Møller Nymark.
Han plejer at sejle sine dyr med Yrsa til græsning på Hjortø og Hjelmshoved. Han forstår ikke, at færgen endnu ikke er blevet lavet.
- De skulle have været i gang med det noget før. Det kan ikke hjælpe noget, at man starter op på sådan noget halvanden måned før, man skal lukke ud, siger Henrik Møller Nymark.
De seneste to måneder har han gentagne gange kontaktet ejerkommunerne for at få svar på, om Yrsa kan sejle hans dyr.
Men intet svar fået.
Yrsas farvand
- Det sydfynske øhav består af 55 øer og holme. Yrsa sejler kreaturer og får ud til en lang række af dem. Mange steder er der slet ikke en havn. Yrsa er derfor designet til at kunne sejle direkte op på stranden.
- Yrsa sejler dyr til og fra: Birkholm, Hjortø, Strynø Kalv, Store Egholm, Bredholm, Drejø, Lilleø, Skarø, Hjelmshoved, Ilumø, Vigø og Halmø.
- Prammen sejler desuden storskrald fra Birkholm. Og diverse landbrug- og entreprenørmaskiner mellem de sydfynske øer.
- Yrsa blev indviet i 2004 og kostede to millioner kroner. Dengang var prammen ejet af Fyns Amt. Da det blev nedlagt overtog de fire øhavskommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Ærø og Langeland, ansvaret.
- Til daglig ligger Yrsa på Strynø, da det er natur- og turistcenteret Smakkecenteret, der står for den daglige drift af prammen.
Og Henrik Nymark er langtfra den eneste, der er frustreret.
Kenneth Knudsen er skipper på Yrsa og tager imod opkaldene fra de frustrerede dyreejere.
- Jeg bliver ringet op konstant af de forskellige dyreejere og lodsejere rundt omkring, som spørger, hvad der sker med Yrsa. Og jeg kan ikke svare dem, siger Kenneth Knudsen.
Sammen med lokale på Strynø holder han øje med Yrsa. Blandt de frivillige er Erik Schreiner Hansen.
- Jeg blev ringet op så sent som i dag af en dyreejer på Ærø, som skal have flyttet 200 får. Når det er får, så er det muligt at flytte dem på pramme, men det er langt sikrere for både dyr og mennesker at sejle dem med Yrsa, siger Erik Schreiner Hansen.
At Yrsa fortsat ligger stille på Strynø skyldes, at kommunerne har været i strid om, hvorvidt, de fortsat vil eje og drive kreaturprammen.
Men det er ikke i orden, mener Erik Shcreiner Hansen.
- Nu står man faktisk i den situation, at der er nogle lodsejere rundt omkring, som mister deres tilskud. Og vi står med nogle dyreholdere, som ikke kan få deres dyr på græs. Hvis de ikke vil drive Yrsa videre, så havde det rigtigste været at give et varsel på mindst et år, siger Erik Schreiner Hansen.
Plejer fuglelivet
Det har ikke kun betydning for dyreejerne, hvis ikke deres kreaturer kommer på græs. Kreaturerne spiller en vigtig rolle for fuglelivet i øhavet.
“Hvis de ikke vil drive Yrsa videre, så havde det rigtigste været at give et varsel på mindst et år.”
Når øernes afgræsses, så kommer vadefuglene og slår sig ned. De forsvinder, hvis græsset får lov at gro.
Desuden er ejerne af øerne og holmene økonomisk afhængige af, at dyr kan komme over og afgræsse. For at de kan modtage hektarstøtte, skal øerne og holmene nemlig fremstå afgræssede pr. 1 september.
Yrsa blev i sin tid overgivet til de fire øhavskommuner som en naturplejeopgave, da Fyns Amt blev nedlagt.
Korte videoer
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Ærøfærgerne oplyser søndag på dens hjemmeside, at alle afgange mellem Søby-Fynshav og Søby-Faaborg i begge retninger er aflyst.
Det skyldes kraftig vind.
Dermed må man finde alternative ruter til eller fra Ærø i løbet af mandagen.
Umiddelbart er der ikke aflysninger på ruterne, der sejler mellem Søby-Faaborg og Svendborg - Ærøskøbing.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her