kl.
Fyn
Martin Hauge.
Martin Hauge.

10-årige Niclas og 12-årige Malou har ikke kunne besøge deres mor, siden Danmark lukkede. Tirsdag var derfor en stor dag for dem.

I to måneder har Martin Drevsfeldt Hauge stået uden svar, når hans børn på 10 og 12 har spurgt efter deres mor. Hun har en demenssygdom og har derfor været isoleret på plejehjemmet, siden Danmark lukkede.

Men tirsdag lettede der en sten fra hans hjerte, fortæller Martin Hauge.

Gå tilbage Del
kl.

Mindre børn venter på genåbning af plejehjem: Har ikke set deres mor i seks uger

Mange oplever i denne tid, at de ikke kan se deres forældre, fordi forældrene bor på plejehjem, som er lukkede for besøgende. I Odense har to børn ikke set deres demente mor i seks uger.


Hvornår ser jeg min mor igen?

Det spørgsmål er Martin Drevsfeldt Hauge fra Odense blevet spurgt om flere gange af sin ti-årige søn. Moren bor på plejehjem, da hun er hårdt ramt af demens, og parrets to børn på ti og 12 år, som jævnligt besøger hende, har på grund af corona ikke set deres mor i over seks uger.

- Vi har haft mulighed for at se hende på videoopkald på det sidste, men der er intet der slår et fysisk møde, fortæller Martin Drevsfeldt Hauge.

Plejehjemmet, hvor moren bor, er lukket ned for besøgende på grund af smittefaren. Børnene har været forbi plejehjemmet og har hilst på deres mor - dog på behørig afstand.

- Vi har været nede med blomster og chokolade til hende. Og vi har kunne tale højt igennem hækken, siger Martin Drevsfeldt Hauge.

Vil gerne besøge moren under ordnede forhold

Martin Drevsfeldt Hauge har forståelse overfor lukningen af plejehjemmet, men han undrer sig også over, at han og børnene ikke snart kan komme på besøg, da Danmark nu begynder at åbne igen, og at plejehjem fra andre danske byer gør det samme.

- Vi kræver ikke særbehandling, men vi læser, at der åbnes op i andre kommuner. Jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne komme på besøg under ordnede forhold, så der stadig tages hensyn, fortæller Martin Drevsfeldt Hauge.

Han har efterspurgt, hvornår parrets børn igen kan se deres mor, men svarene har været nedslående:

- Jeg fik at vide, at der sagtens kunne gå op til otte uger, inden vi kunne møde hende igen.

Rådmand venter på retningslinjer

Formand for Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune Søren Windell har forståelse for det stigende behov for genåbningen af plejehjemmene.

- Det er hårdt for pårørende og beboere, at de ikke kan se deres kære. Vi håber på, at der snart kommer en udmelding fra Sundhedsstyrelsen, så plejehjemmene kan åbnes for besøg igen, fortæller Søren Windell og tilføjer:

-  Vi kan ikke gøre mere inden, der kommer nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Når der gør, så følger vi selvfølgelig dem.

Ventetiden er hård

Ved Martin Drevsfeldt Hauge håber man også snart på en melding om, hvornår børnene kan se deres mor igen, selvom der er forståelse for nedlukningen.

- Der er jo ingen, der skal løbe en risiko, og sundhedsmyndighedernes retninglinjer skal følges til punkt og prikke, siger Martin Drevsfeldt Hauge og tilføjer:

- Når børnene hører i tv, at noget begynder at åbne, så spørger de, om de kan se deres mor.

Børnenes afsavn til deres mor fylder mere og mere, og især for parrets yngste søn er ventetiden lang.

- Det er frygteligt ikke at kunne sige noget til sin søn, når han kommer grædende ud fra sit værelse og spørger, hvornår han kan se sin mor. Han bliver vred, men man kan ikke gøre andet end at kramme ham det bedste, man har lært, forklarer Martin Drevsfeldt Hauge.

I takt med at en gradvis genåbning af Danmark er i gang, så håber Martin Drevsfeldt Hauge og børnene, at der ikke går så længe endnu til, at de igen kan besøge moren.

- Det bliver fantastisk og rørende. Det vil de se frem til, og vi vil køre derned med det samme, vi hører det.

Her kom de længe ventede retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen omkring besøg på plejehjem. Og det betyder, at alle fynske kommuner nu vil tillade udendørs besøg.

- Det betyder rigtig, rigtig meget, Det er det bedste, der er sket i de her to måneder. Der er ingen tvivl om, at det er noget, børnene har set frem til, siger Martin Drevsfeldt Hauge.

Pænt tøj og flag

Plejehjemmet, hvor moren bor, lukkede ned for besøg på grund af faren for smitte med coronavirus. Malou på 12 og Niclas på 10 har derfor kun været forbi og hilse på deres mor på behørig afstand.

“Jeg kunne se, at hun var rørt, hun kunne næsten ikke sige farvel”

— Martin Drevsfeldt Hauge, far

Derfor var der stor glæde, da Martin Drevsfeldt Hauge tirsdag kunne overbringe nyheden om et rigtigt besøg.

- De lignede en flækket træsko, og Niclas rakte en knyttet næve i vejret og sagde "yes". Det var stort, siger faren.

Gå tilbage Del
kl.
Opdateret: 24. apr. 2020 kl. 6:47
Fyn

Fejl i regler om plejehjemsbesøg: Borgmester vil rykke på det med det samme

Ældre på plejehjem må gerne få besøg på udendørsarealer, selv om Sundhedsstyrelsens vejledning har sagt det modsatte.


Pårørende har i flere uger været afskåret fra at besøge ældre på plejehjem, men nu viser det sig, at vejledningen fra Sundhedsstyrelsen, som blandt andre fynske kommuner har rettet sig efter, var for striks, når det gælder udendørsbesøg.

I vejledningen fra den 8. april fremgår det, at restriktionerne for besøg på plejehjem "gælder både fællesarealer, udearealer og den del af boligen, som borgeren selv råder over".

Men det er forkert, skriver Jyllands-Posten. Pårørende må gerne besøge deres kære på plejehjemmenes udendørsarealer, hvis byrådene i kommunerne finder det forsvarligt.

I Nordfyns Kommune har man hele tiden fulgt myndighedernes anbefalinger, og det har således ikke været muligt for de pårørende, at besøge deres kære på kommunens plejehjem.

Vejledning i Nordfyn ændres

Men det vil der blive ændret på så hurtigt som muligt.

- Det er dejligt, hvis sundhedstyrelsen lukker op for, at det kan lade gøre. Det kommer med på vores krisestabsmøde her til formiddag. Her er øjensynligt et område, hvor der kan gøres noget, siger Nordfyns Kommunes borgmester Morten Andersen (V) fredag morgen.

Faktisk har det været muligt for kommunerne at lade de pårørende komme på besøg på plejehjem siden den 4. april. Her reviderede Styrelsen for Patientsikkerhed nemlig loven, så pårørende må besøge deres kære på plejehjemmenes udendørsarealer, hvis altså byrådene i kommunerne finder det forsvarligt.

- Det er en fejl, at der i vejledningen om forebyggelse af spredning af covid-19 på plejecentre står en anden information om udearealer, siger Mads Biering la Cour, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, i en mail til Jyllands-Posten.

Han tilføjer, at vejledningen nu bliver ændret.

Det undrer borgmester Morten Andersen, at der går i nærheden af tre uger før fejlen bliver opdaget.

- Det undrer mig, at det først nu kommer til vores kendskab. Der har ellers været kritik af det i flere uger - blandt andet fra Ældre Sagen, siger Morten Andersen.

Bent kan nu se sin søster

TV 2/Fyn har de seneste dage fortalt om fynboer, som var triste over ikke at kunne besøge deres kære på plejehjemmene.

Blandt andre har Bent Nielsen ikke kunnet besøge sin demente søster på Plejecenter Vesterbo i Søndersø.

Han har sagt, at han har fuld forståelse for, at man har været nødt til at lukke plejehjemmene for besøgende.

- Men der er veje til, at man godt kan gøre det, specielt i det fine vejr, hvor man kan komme udenfor, sagde Bent Nielsen så sent som onsdag.

Nu viser det sig altså, at man, netop som Bent Nielsen foreslog, kan besøge sine kære på plejehjemmenes udendørsarealer.

Onsdag fastslog sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) ellers i Folketingssalen, at på plejehjem, hvor der bor mange sårbare borgere, "er det naturligvis ekstra afgørende, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer og vejledninger følges, så smitterisikoen mindskes".

Ældre Sagen: Tæt på tortur

Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen, er glad for ændringen i vejledningen.

De ældre er ved at nå et bristepunkt for ensomheden, mener han.

- Det er lige før, man skal bruge ordet tortur. For eksempel er der en, der har fortalt, hvordan hendes far var blevet så nedtrykt, at han havde forsøgt at tage sit eget liv.

- Det river jo i hjertet, siger han.

Magnus Heunicke har ikke ønsket at stille op til interview, men henviser til Sundhedsstyrelsen.

Og børnene insisterede da også på pænt tøj og flag i hånden, da de samme aften stod klar til det efterhånden noget tiltrængte gensyn i det opstillede besøgstelt.

- Jeg kunne høre, at der ikke manglede ting at snakke om, og de har snakket om det hele vejen hjem. Det var helt vildt, siger Martin Drevsfeldt Hauge, der måtte vente udenfor under besøget.

Martin Hauge.
Martin Hauge.
Børnene besøgte moren i et såkaldt besøgstelt. Teltet var gjort hyggeligt med planter og flag.

Kunne næsten ikke sige farvel

Moren er 46 år og har boet på plejehjemmet i tre år på grund af sin demenssygdom. Hun er dog fuldt bevidst om situationen og har savnet sine børn meget, fortæller Martin Drevsfeldt Hauge.

- Jeg kunne se, at hun var rørt, hun kunne næsten ikke sige farvel, siger han.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Udsigt til udendørsbesøg:
  • Stor betydning for børnene og deres mor

Alex Syrik
Alex Syrik

Beboere på plejehjem kan muligvis se frem til udendørsbesøg efter afsløring af fejl i vejledning. Alzheimerforeningen glæder sig over lempelser, da det kan hjælpe demensramte, så deres situation ikke forværres.


Udsigten til igen at kunne besøge sine kære på plejehjem bliver modtaget med glæde af flere pårørende.

- Det er helt fantastisk, og det skal vi da udnytte.  Men vi tager det med et gran salt, siger Martin Drevsfeldt Hauge, der torsdag til TV 2/Fyn fortalte om sine børns mor, der bor på plejehjem, da hun er hårdt ramt af demens.

Parrets to børn på ti og 12 år har på grund af corona ikke set deres mor i over seks uger.

- Vi håber at Odense tager det til sig. Det kommer til at betyde rigtigt meget for både børnene og deres mor, siger Martin Drevsfeldt Hauge.

Regler til revision

Flere fynske kommuner overvejer at tage retningslinjerne for besøg på plejehjem op til revision. Det sker efter, at Jyllands-Posten torsdag påpegede torsdag fejl i vejledningen om udendørsbesøg på plejehjem fra Sundhedsstyrelsen.

Fredag forklarede Nordfyns Kommune til TV 2/Fyn, at de vil ændre vejledningen hurtigst muligt.

- Det er dejligt, hvis sundhedstyrelsen lukker op for, at det kan lade gøre. Det kommer med på vores krisestabsmøde her til formiddag. Her er øjensynligt et område, hvor der kan gøres noget, sagde Nordfyns Kommunes borgmester Morten Andersen (V).

Hos Alzheimerforeningen, der har til formål at sikre bedre vilkår for mennesker med demens og deres pårørende, er direktør for foreningen Nis Peter Nissen glad for, at fejlen er blevet opdaget.

- Det er godt, det er blevet præciseret, især nu hvor vejret er godt, siger han til TV 2/Fyn.

Nis Peter Nissen forklarer, at demensramte ikke blot er sårbare overfor corona-smitte. De er også sårbare overfor restriktioner. Derfor kan det være katastrofalt, at de eksempelvis ikke må se deres pårørende.

Direktøren kan berette om demensramte, der tror de er kommet i fængsel, og nogle har forsøgt selvmord.

    - Stress skubber sygdommen frem, fortæller Nis Peter Nissen.

    Store konsekvenser

    Ifølge Nis Peter Nissen, er det nogle af de svageste borgere, der bor på plejehjem. Op mod 80 procent af beboerne har demens.

    - Du kommer ikke på plejehjem, fordi du ikke kan huske noget. Det er når sygdommen er så fremskredet, at du har brug for hjælp 24-timer i døgnet, siger direktøren for Alzheimerforeningen og fortsætter.

    - Det med, man skal passe på de ældre underspiller lidt, hvor alvorligt det er.

    De pårørende bliver, ifølge direktøren, desuden bekymrede for, om den demensramte vil kunne kende dem igen.

    - De ved når det går ned ad bakke, så kommer det aldrig tilbage. Den forværring der sker med sygdommen, kan ikke rettes op igen, siger Nis Peter Nissen.

    Vigtige besøg

    Lempelse af restriktionerne kan ifølge Nis Peter Nissen betyde, at de demensramte kan bevare sociale relationer, hvilket modvirker ensomhed, isolation og stresspåvirkning.

    - Man kan opretholde, under de særlige omstændigheder der er, en ”normal” tilværelse, siger direktøren.

    De pårørende kender personen, og kan hjælpe med aflæse den demensramte.

    - Pårørende har gennem et langt samliv kendskab og bedre muligheder for at aflæse hvad der foregår, fortæller Nis Peter Nissen.

    Ifølge Nis Peter Nissen er det dog vigtigt, at der kun er tale om lempelse.

    Hvis der skal åbnes op på danske plejehjem, skal der tilføres ekstra resurser.  Allerede nu er der underbemanding, og direktøren forventer, der skal tilføres et treciftret millionbeløb til blandt andet mere personale.

    - Det er personalet, der skal sørge for hygiejnen, er i orden. Det er jo ikke personen med demenssygdommen, der kan gøre det, forklarer han.

    Flere kommuner løsner op

    Udover Nordfyns Kommune, vil Kerteminde kigge på retningslinjerne.

    - Vores kriseberedskab kigger på det. Vi får ikke noget på plads i weekenden, men jeg håber, vi kan komme i gang i næste uge, siger Britt Pedersen (S), Formand for ældre-, handicap- og psykiatriudvalget i Kerteminde Kommune.

    Desuden vil Assens Kommune også overveje lempelser.

    - Det kan godt få effekt her. Vi forholder os til de vejledninger, der ligger. Når der kommer en ny melding, forholder vi os til den, siger Charlotte Kjær (S), Formand for social- og sundhedsudvalget, i Assens Kommune.

    Formanden kan ikke sige, hvor længe der vil gå. Hun håber det sker hurtigst muligt.

    - Hvis der kommer til at stå, at vejledningen har været tolket for hårdt, så reagerer vi på det, siger Charlotte Kjær.

    Søren Windell, rådmand i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning, fortæller, at lempelser på plejehjem behandles fredag på et beredskabsmøde klokken 11.

    Selvom han føler en stor lettelse over, at der er fundet en løsning, står de seneste to måneders afmagt og frustrationer stadig tydeligt i hukommelsen.

    - Det har bestemt ikke været sjovt. Det har været svært at give børnene håb og trøste dem, når man ikke har haft noget svar, siger han.

    Meget at indhente

    Martin Drevsfeldt Hauge tror dog, at tirsdagens besøg har givet børnene mere ro.

    Og der kommer ikke til at gå lang tid, før de igen kommer forbi besøgsteltet, understreger faren.

    - Vi har allerede en aftale om, at der skal ringes i morgen og lægges planer for den nærmeste fremtid. Hvis vi er heldige, kommer der endnu et besøg i denne weekend. Der er meget at indhente, siger han.

    For
    Tophistorie
    Ida Alstrup

    Nu starter kampen mod ulovlig helårsbeboelse, overbebyggelse, kriminalitet og socialt snyd i kolonihaver i Odense Kommune.


    Det første offer: Biskorup Haveforening.


    Men det stopper ikke der. Kolonihaverne i Odense Kommune har længe været en verserende sag, og efter budgetforhandlingerne i fjor er der nu afsat ni millioner kroner i perioden 2026 til 2028 for at komme problemerne til livs.


    Og det er en god start mener formand for By- og Kulturudvalget Lars Christian Lilleholt (V).


    - Hovedsageligt skal der løses de udfordringer, der er med overbebyggelse, helårsbeboelse, kriminalitet og socialt snyd. Vi har ikke alle redskaberne endnu, men det arbejder vi på, og så arbejder vi på, at folketinget skal hjælpe os i kampen, siger han til TV 2 Fyn.


    Hjælp fra folketinget

    Og udfordringer har der været nok af. TV 2 Fyn har tidligere kunne berette om masseslagsmål i Biskorup Haveforening, et kolonihavehus, der blev gennemhullet af 15 skud samme sted, og en 4,4 kilo tung dynamitbombe, der blev opbevaret i en af haverne.

    Og listen af eksempler stopper ikke der. Mange andre kolonihaveforeninger rundt omkring i kommunen har oplevet lignende ting.

    Gå tilbage Del
    kl.
    Opdateret: 11. jul. 2025 kl. 11:42

    Narko, skud og knivstik: Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver

    Arkiv TV 2 Fyn

    I Odense er kolonihaverne ikke kendt for at være et sted, hvor du kan nyde solen, lave lidt havearbejde eller dyrke gulerødder.


    Ikke længere i hvert fald.


    Nu rimer de små haver mere på mindre idylliske ord som bandekriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed.


    Der har ellers været bred politisk interesse for at bekæmpe kriminaliteten i kolonihaverne.


    TV 2 Fyn giver i artiklen et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra de odenseanske kolonihaver de seneste ti år.


    Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver

    Juli 2025

    1

    Under en ekstraordinær generalforsamling for haveforeningen i Biskorup udbrød der masseslagsmål. Politiet vurderede at 20 til 30 mennesker var involveret, da slag og stole fløj gennem et lejet lokale på Odense Havn. To mænd er sigtet i sagen.

    Februar 2025

    2

    Et kolonihavehus bliver gennemhullet af 15 skud, og det er blot den seneste af mange sager fra Biskorup Havekoloni. Stedet er en rotterede, siger byrådspolitiker Tommy Hummelmose.

    Juli 2024

    3

    To personer bliver stukket med en kniv i Havekolonien Vibelund, og i den forbindelse bliver en 24-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet var der tale om et familieopgør og ikke et bandeopgør. Begge ofre overlevede.

    December 2023

    4

    En 4,4 kilo tung dynamitbombe blev opbevaret i et kolonihavehus i Biskorup. Bomben blev brugt i et forsøg på at sprænge en opgang på Nyborgvej som led i en konflikt om narkogæld. Det kom frem i den efterfølgende retsag.

    August 2021

    5

    I haveforeningen Martinsminde i det nordøstlige Odense er der medlemmer, der er bange for bander, der hærger i kolonihaveområdet. De frygter, at hvis de siger noget til politiet om banderne, vil deres biler eller deres kolonihaver blive brændt af, siger foreningens formand, Tina Christensen.

    August 2021

    6

    Det kommer frem, at udenlandske arbejdere fra blandt andet Rumænien og Polen bor i kolonihaver, mens de arbejder på letbanebyggeriet. Der er ikke gode nok el- og toiletforhold, og det er ulovligt, fastslår kommunen.

    Juli 2021

    7

    I haveforeningen Vibelund og mange andre steder vækker det opsigt, da den siddende formand i foreningen opfordrer foreningens medlemmer til kun at stemme på etniske danskere til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen bliver formanden dog væltet.

    Maj 2018

    8

    Ved en stor politiaktion omkring haveforeningen Martinsminde finder politiet både stoffer og ammunition.

    August 2017

    9

    Selv om kolonihaverne ifølge loven højest må være 60 kvadratmeter, er der eksempler på, at nogle ejere bygger swimmingpools eller bygger store bygninger i strid med loven.

    Maj 2017

    10

    I Søndergårds Haver får en ung mand punkteret sin lunge i forbindelse med et knivstikkeri. Manden overlever, men kommer også til skade på sin arm.

    November 2016

    11

    I forbindelse med en ransagning i Løkkegårdshaverne bliver en 21-årig mand med relationer til Hell’s Angels’ støttegruppe, AK81, anholdt. Under ransagningen finder man et oversavet gevær med tilhørende patroner.

    Oktober 2016

    12

    En 24-årig mand bliver anholdt og sigtet af politiet for at have skudt en 52-årig mand i benet i Søndergaards Haver ved Ejbygade i det sydøstlige Odense. Episoden er ifølge politiet ikke banderelateret.

    Januar 2016

    13

    Omkring 600 kolonihavehuse i 30 kolonihaver er for store og bruges ulovligt som helårsbeboelse. Det vil kommunen have lavet om på og lægger opgaven over på haveforeningerne. Det gælder blandt andet Grønløkken, Løkkegaards Haver og Martinsminde, hvor 40 procent af haverne er overbygget i strid med loven.

    Borgmester har ad flere omgange lovet handling

    I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.

    - Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.

    I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer. 

    - Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.

    Sådan er det ikke gået. 

    I februar udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Torsdag blev der skrevet et nyt kapitel i sagaen om kolonihaverne, da der udbrød masseslagsmål ved en ekstraordinær generalforsamling for Haveforeningen Biskorup.

    Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.

    For føromtalte “kolonihavernes fjende nummer ét” Claus Skjoldborg (S) er de penge, som er blevet afsat, også en god start, men mere hjælp skal til, hvis rødderne for alvor skal rives op.

    - Det er vigtigt, fordi der skal ryddes gevaldigt op i de her kolonihaver. Det er en start, men det er slet ikke nok penge. Vi må forhåbentligt kunne finde nogle flere penge til næste budgetforlig.

    Samtidigt håber Claus Skjoldborg også på hjælp fra Christiansborg.

    - Håbet er, at regeringen kommer med ny lovgivning på området, så det bliver nemmere at bevise, at folk ikke bor der fast, og at vi samtidig får beføjelser til at smide dem ud, hvis de gør, siger han.

    By-, Land- og Kirkeministeriet proklamerede, at arbejdet mod problemerne i kolonihaver skulle begynde i midten af november sidste år.

    For
    Tophistorie
    Fyns Politi
    Fyns Politi

    1.328 gange har Fyns Politi haft bødeblokken fremme, i forbindelse med at de har fanget bilister i at overtræde loven på Fyn.

    Det oplyser ordensmagten i et opslag på Facebook, hvor det skriver, at trafikken er kommet “skidt fra start i 2026”.

    Kigger man på fordelingen af bøder er det særligt et problem, at folk bruger deres mobiltelefon, mens de kører bil. Det har politiet slået ned på intet mindre end 195 gang i januar måned - som ikke er ovre endnu.

    Lederen af færdselsafdeling hos Fyns Politi ser med bekymring over de mange sager på bare en enkelt måned, fremgår det af opslaget.

    Politiet afslutter opslaget med en bøn til alle trafikanter om at følge reglerne “for alles sikkerheds skyld”.

    Sådan fordeler bøderne sig

    • 55 for at køre påvirket af euforiserende stoffer.

    • 195 for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørsel.

    • 59 for manglende brug af sikkerhedssele.

    • 52 for at køre uden førerret.

    • 30 for at køre over for rødt lys.

    Søn reagerer voldsomt, da han ser Rasmus uden skæg for første gang

    Nyborg Slot genåbner i 2028, hvor du kan se Rasmus’ og andres skæg og hår på...

    Nyborg Slot genåbner i 2028, hvor du kan se Rasmus’ og andres skæg og hår på figurerne i forskellige sale og værelser.

    Læs mere
    For
    For
    Tophistorie
    Odense Boldklub
    Odense Boldklub

    Der er godt gang i kuglepinden i Ådalen.

    OB har nemlig netop skrevet kontrakt med Ester Dahlmann, der vender retur til Odense, skriver klubben på sin hjemmeside.

    - Ester Dahlmann vender tilbage til OB - en klub hun kender særdeles godt fra sin tid på Akademiet. Hun er en spiller, der kombinerer teknisk kvalitet med stor spilintelligens og en udpræget dynamik i sine positioneringer på banen, siger sportschef Mikkel Bo Mikkelsen.

    Den 20-årige midtbanespiller kommer til fra Esbjerg fB.

    Sportschefen beskriver Dahlmann som en spiller med stor teknisk kvalitet og spilforståelse, der passer perfekt ind i klubbens DNA.

    Hun har lavet en aftale med fynboerne, der løber til sommeren 2027.

    Gå tilbage Del
    For

    OB henter ungdomslandsholdsspiller

    Odense Boldklub
    Odense Boldklub

    Hvis fans af OB Q går og smiler ekstra bredt for tiden, er det med god grund. Klubben har nemlig netop tegnet kontrakt med ungdomslandsholdsspilleren Camilla Hjortsø.

    Den 24-årige forsvarsspiller kommer til fra ASA fra Aarhus, men har derudover et fornemt CV bestående af norske FK Haugesund, Team Viborg, Vildbjerg SF og Thy-Thisted Q.

    - Camilla Hjortsø kommer til OB som en stærk og moderne back, der bringer både erfaring, vindermentalitet og markant fysisk power ind i truppen. Med kampe på både nationalt og internationalt niveau har hun opbygget en robusthed og modenhed, siger sportschef hos OB til klubbens hjemmeside.

    Hjortsø har erfaring fra syv U16-kampe og to U17-kampe.

    For
    Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
    Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

    Det er svært at få meget spilletid, når man spiller samme plads som verdens bedste håndboldspiller. Det har Niclas Kirkeløkke fra Ringe måttet sande, efter at Mathias Gidsel i 2021 gjorde sit indtog på det danske landshold.


    Både Gidsels manglende størrelse i forsvaret og behovet for, at han kan bruge mest muligt energi i angrebsspillet, gjorde, at landstræner Nikolaj Jacobsen omskolede Kirkeløkke til at spille fløj.


    Så kunne han dække back i forsvaret, men de to byttede plads i angrebet. I den rolle har Kirkeløkke vundet to verdensmesterskaber og olympisk guld, men han kommer ikke til at se sig selv som fløjspiller.


    - Jeg er klart back stadigvæk. Der er ikke nogen tvivl i mit sind, lyder det fra Flensburg-spilleren.


    Kamp om pladserne

    - Jeg føler stadig, jeg er bedre til at spille back, og det er også sjovere. Og så er det bare den plads, jeg altid har spillet. Det ligger dybere i mig.

    Det er da også kun på det danske landshold, han bliver parkeret ude på fløjen i angrebet. Dagligdagen i Flensburg bruges også som back, og det er vigtigt for ham.

    Han ønsker ikke at spille fløj til hverdag, men på det stjernespækkede danske hold tager han gerne rollen på fløjen, fordi det er til holdets bedste.

    Der er kamp om pladserne på landsholdet. Danmark har formentlig aldrig haft flere dygtigere håndboldspillere på herresiden, og især på højre back er holdet godt besat som aldrig før.

    Emil Madsen fra THW Kiel er skadet, men ville formentlig have været med som backup for Gidsel, hvis han var klar. Derudover er der Mads Hoxer på samme plads, og han bruges som Kirkeløkke også i rollen som fløj indimellem.

    Træner ikke fløjposition

    Men den intense kamp om pladserne i Nikolaj Jacobsens trup får ikke Kirkeløkke til at spekulere i at lægge ekstra træning i fløjpositionen til daglig.

    - Jeg har ikke rigtig tid til at træne på fløjen i Flensburg. Vi har så mange kampe, at jeg har hverken tid eller fysisk overskud til det, så jeg træner det ikke, siger han.

    Derfor er samlingen op til slutrunderne også ekstra vigtig for en spiller som Kirkeløkke, som spiller ude af position på nationalmandskabet.

    - Jeg skal lige ind i flowet igen, når jeg kommer ind på landsholdet. Jeg kan godt mærke, det tager nogle dage eller måske en uge, før jeg føler mig sikker fra fløjen igen. Men det kommer heldigvis hurtigere og hurtigere, synes jeg.

    Han er på ingen måde utilfreds med sin rolle på landsholdet. Han er holdets mand, og han nyder at være med til at skrive historie i rødt og hvidt.

    Men selv om han har været en stor succes som fløj på det danske hold gennem flere år, så vil han fortsat have en dagligdag på sin foretrukne position.

    - Som back er man mere med i spillet i angrebet, man skal tage nogle lidt større chancer og har et større ansvar i spillet.

    - Man skal søge ind til skud, spille mand mod mand og spille folk fri. Som fløj skal man mest bare stå og og håbe, at man er fri nok til at kunne score, når man får bolden, siger Kirkeløkke.

    I sommeren 2027 vender han hjem til Danmark efter otte år i Tyskland. Han skal tørne ud for Fredericia.

    For
    Peter Salomon
    Peter Salomon

    I næste uge skal Friluftsbadets videre skæbne til debat i By- og Kulturudvalget, når udvalgsmedlemmerne skal tage stilling til, om badet skal lukkes permanent.

    Det fremgår af dagsordenen for udvalgets møde 4. februar.

    Odense Friluftsbad, der er fra 1933, er ved at være udtjent og en renovering af badet i dets nuværende form anslås at koste 77 millioner kroner i 2022-priser.

    Samtidig har der de forgangne år været færre og færre gæster. Således var der i 2017 17.333, mens det tal er faldet til 9.148 sidste år. Der har dog været en lille opblomstring i antallet af besøgende de sidste to år.

    Forvaltningen anbefaler, at friluftsbadet ikke genåbner i 2026, og at friluftsbadet nedlægges permanent. 

    Få den fulde appoplevelse

    Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

    Dit digitale aftryk

    Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

    Du kan altid ændre dine præferencer senere

    Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

    Se flere detaljer om vores cookies her