Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Når familier med et handicappet barn klager over en kommunal afgørelse, får over halvdelen ret hos Ankestyrelsen. Den ansvarlige minister kalder det noget svineri og truer med sanktioner over for kommunerne.
Når en familie med et handicappet barn søger en kommune om en ydelse eller hjælp - som for eksempel en handicapbil eller pasning - så får mere end hver anden familie ret i, at kommunen har truffet en forkert afgørelse. Og tallet for den såkaldte omgørelsesprocent er endda stigende. Børne- og Socialministeren er langt fra tilfreds med den kommunale sagsbehandling på børnehandicapområdet.
- Det burde ikke være nødvendigt at klage for at få ret. Vi har et velfærdssamfund og en forpligtigelse til at tage sig af de mennesker, som ikke kan klare sig selv. Jeg er edderspændt rasende over, at der er kommuner, der vil gå til kanten og teste reglerne, siger Mai Mercado (K).
På Fyn har især Assens, Nordfyn og Svendborg Kommuner omgørelsesprocenter over gennemsnittet. I Svendborg får hele 83 procent af dem, der klager over kommunens afgørelse, medhold i Ankestyrelsen.
Alt ryger til Ankestyrelsen
At kommunens afgørelser ikke er til at stole på, har de gennem mange år erfaret hos familien Green i Faaborg-Midtfyn Kommune. Med to børn med autisme-diagnoser har familien brug for hjælp og ydelser fra kommunen. Men det får de ikke altid automatisk.
Dokumentar: Et Handicappet System
I to programmer undersøger TV 2/Fyn, hvorfor der sker så mange fejl i de fynske kommunernes sagsbehandling af handicappede børns sager.
Familier til handicappede børn bliver hårdt ramt, når kommunernes sagsbehandling ikke lever op til lovgivningen, og familierne ikke får den hjælp og de sociale ydelser, som de har ret til.
Det fynske børnehandicapområde er hårdt ramt - fra 2013 til 2017 har halvdelen af de fynske kommuner hvert år ligget over landsgennemsnittet i antallet af fejl i familiernes sager. Det viser de sager, der når til Ankestyrelsen, fordi familierne klager over kommunernes afslag på hjælp.
Vi sætter fokus på børnehandicapområdet, fordi det er det kommunale område - der er ramt af flest fejl set i forhold til resten af serviceloven.
I Danmark er landsgennemsnittet af fejl i klagerne på 52 procent - men på Fyn begår nogle kommuner fejl i over 80 procent af de sager, som familierne klager over.
Det betyder, at Fyn har nogle af de kommuner med de højeste fejlprocenter i landet.
I “Et Handicappet System” undersøger TV 2/Fyn, hvorfor der sker så mange fejl i de fynske kommunernes sagsbehandling af handicappede børns sager. Vi sætter fokus på de tre kommuner, der har de højeste fejlprocenter på Fyn.
Vi følger fire familier med handicappede børn, der alle har oplevet, at de ikke har fået den hjælp, de har ret - vi gennemgår deres sager i et system, hvor deres elementære rettigheder er sat på spil - og forsøger at finde en forklaring på, hvorfor det sker.
Et Handicappet System - Del 1
Et Handicappet System - Del 2
“Et handicappet system er produceret af Nicolaj Pedersen og Thor Hedegaard.”.
- Vi er vant til, at vi aldrig får ret hos kommunen. Alt ryger til Ankestyrelsen, siger Susanne Green, der er mor til autisterne Benjamin og Lea, og fortsætter:
- Vi oplever, at det slet ikke vægter, hvad vi siger. Vi føler os umyndiggjort.
Faaborg-Midfyn Kommune har ikke ønsket at kommentere kritikken fra familien Green.
Fundamentale fejl
Ifølge en ekspert på handicapområdet er loven ellers ikke svær at forstå for de kommunale sagsbehandlere.
- Der er nogle af de her fejl, som simpelthen ikke bør forekomme. Det er bekymrende, at de ting, der bliver udtrykt kritik af, er så relativt fundamentale, siger Eva Naur Jensen, der er jurist og lektor ved Socialret på Aarhus Universitet.
Hun bliver bakket op af en kollega fra Aalborg Universitet.
Multihandicappede på løbetur: Røde kinder og masser af smil
Hver lørdag er der løb på programmet for nogle af de udviklingshæmmede beboere på bostedet Munkehatten i Odense.
Det er lørdag formiddag, og det er koldt og klart i vejret. Faktisk helt perfekt vejr til en løbetur for løberne fra OGF i Odense.
For dem byder lørdagen på en fast oplevelse, der er meget mere end bare en almindelig løbetur ud af landevejen.
Lørdag har de nemlig selskab af fem beboere fra bostedet Munkehatten i Odense på deres syv kilometer løbetur på de fynske landeveje.
Og beboerne, der er udviklingshæmmede eller multihandicappede, er vilde med det.
- Der er nogle beboere, som springer ud af sengen om morgenen, når det er lørdag morgen, fordi de ved, at de skal på en løbetur, fortæller Vibeke Ruhde, der er socialpædagog på Munkehatten.
Fast lørdagsmotion
Bostedet Munkehatten er et botilbud for voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Der er i alt 45 døgnpladser på Munkehatten, hvor alle beboere bor i egen lejlighed.
Nu er de begyndt at få lørdagsmotion, der giver beboerne meget mere end bare frisk luft.
- Sol, regn blæst.. Stierne har forskelligt underlag, så det får de også en sanseoplevelse af, siger Vibeke Ruhde.
Det er løbere fra Odense Gymnastikforening, OGF, der står for hestekræfterne, når der skal motioneres.
“Der er nogle beboere, som springer ud af sengen om morgenen, når det er lørdag morgen, fordi de ved, at de skal på en løbetur. ”
- Det er for simpelthen at prøve at gøre noget for andre. Og så se den glæde, de har, beboerne, når de er med os, siger arrangøren af Løb for Munkehatten, Thomas Nielsen fra OGF.
En anderledes løbeoplevelse
Projektet startede som en sjov og hyggelig ide i løbeklubben. Nu er det blevet et fast lørdagselement, så lørdagene er blevet en lidt anderledes løbeoplevelse for de frivillige løbere.
- Når vi løber til dagligt, så løber vi jo ræs og kæmper lidt mod hinanden. Herude er det kun for de andres skyld, vi løber ikke for vores egen skyld. Vi løber i et stille og roligt tempo, vi stopper nogle steder og snakker lidt, tager lidt billeder. Så er der en sø, og så er der nogle køer. Det er glæden ved at gøre noget for andre, det er det, der er blevet så godt, siger Thomas Nielsen.
De frivillige løbere, der skubber beboerne rundt i al slags vejr, er en kærkommen hjælp for Munkehatten.
Det giver beboerne nogle helt andre muligheder for at komme ud og blive en del af samfundet.
- Du og jeg, vi kan melde os ind i den lokale løbeklub, eller tage til spejder. De her borgere har ikke de samme muligheder for at gå ud i civilsamfundet, som vi andre har. Så derfor er det jo fantastisk, at vi kan hive civilsamfundet ind til os og få løberne herhen, siger Mette Hejesen, der er afdelingsleder på Munkehatten.
Frisk luft gør godt - og træt
Der er røde kinder og smil over hele linjen, når beboerne og løberne sammen er på vejene. Og som de fleste sikkert kender, så har syv kilometers løbetur på landevejen en særlig effekt.
- Vi kan mærke det lidt på trætheden, når de kommer hjem. Det er meget den friske luft og sanseoplevelsen, der gør det , siger Vibeke Ruhde.
- Jeg håber ikke, at der er nogen kommuner, der spekulerer i at give afslag. Men der er tale om så høje omgørelsesprocenter, at et eller andet galt er der, og respekten for lovgivningen er ikke særlig stor, siger John Klausen, der er jurist og lektor ved Offentlig Ret på Aalborg Universitet.
Handler om penge
Lea Strynø er privat socialrådgiver hos Din Socialrådgiver. Hun mener slet ikke, at der er tale om fejl hos kommunerne.
- Jeg vil ikke kalde det fejl. Det er en bevidst handling, og jeg tror udelukkende, at det handler om pengekassen, siger Lea Strynø.
Hun bliver bakket op af Anne Line Søgaard fra Assens Kommune. Hun er mor til en handicappet pige på seks år, der har vejrtrækningsproblemer og har brug for omfattende hjælp døgnet rundt.
Intern rapport: Fortsat dårlig sagsbehandling i Assens
Assens Kommune er før blevet kritiseret for dårlig sagsbehandling på rådhuset. Nu afslører en intern rapport, at problemet langt fra er løst.
Den faglige kvalitet af sagsbehandlingen i Assens Kommune, når det gælder hjælpen til handicappede borgere, er alarmerende dårlig. Det afsløres i en rapport, som er udarbejdet af rådgivningsvirksomheden BDO, og som i denne uge er blevet offentliggjort af Fyens Stiftstidende.
I den uvildige rapport bliver Assens Kommunes sagsbehandling kritiseret på en lang række punkter efter en stikprøvekontrol af 30 sager. I nogle sager er kvaliteten af sagsbehandlingen så ringe, at det truer borgernes retssikkerhed.
- BDO kan konstatere, at der blandt andet mangler både tilstrækkeligt oplysningsgrundlag, opfølgning, generel kvalitet, samt stopdatoer i en stor del af de gennemgåede sager. Dette har i nogle sager betydning for borgerens retssikkerhed, primært fordi der ikke sker det personrettede tilsyn, som retssikkerhedsloven foreskriver, hedder det blandt andet i rapporten.
V: Det er bare ikke godt nok
Assens Kommunes borgmester, Søren Steen Andersen, Venstre, oplyser til TV 2/Fyn, at han vil holde kommunens administrative chefer op på, at tingene skal gøres bedre.
- Vi har taget rapportens oplysninger og anbefalinger til os, og det handler vi nu på. For det er bare ikke godt nok, som det kører nu, siger Søren Steen Andersen.
Har du fortsat tillid til de ansvarlige chefer på Assens Rådhus?
- Ja, det har jeg. Der er for nylig sket en udskiftning på ledelsesniveauet, og der bliver nu arbejdet målrettet på at rette op på tingene, siger Søren Steen Andersen til TV 2/Fyn.
S: Behov for redegørelse
Assens Kommune modtog rapporten allerede i marts i år, men det er først nu, hvor Fyens Stiftstidende har rejst sagen og offentliggjort rapporten, at politikerne reagerer.
- Hvis der er noget, vi ikke er gode nok til, må vi erkende det, lægge os fladt ned og komme med løsningsforslag til at blive bedre, siger socialdemokraten Charlotte Vincentz Petersen til Fyens Stiftstidende.
Charlotte Vincentz Petersen er Socialdemokratiets spidskandidat til kommunalvalget, og hendes anbefaling er, at der - udover rapporten - nu også bliver lavet en redegørelse om problemerne på Assens Rådhus.
- Vi skal træffe beslutninger på et rigtigt grundlag, og det kræver, at vi er ordentligt oplyst. Det føler jeg ikke, vi er, siger hun til Fyens Stiftstidende.
Rapporten konkluderer, at den faglige kvalitet i Assens Kommunes sagsbehandling ikke lever op til god sagsbehandlingspraksis, og at der foreligger et stort arbejde i at genoprette den faglige styring på myndighedsområdet i Assens Kommune.
Kom til debatmøde i Glamsbjerg
Mød alle spidskandidater i Assens Kommune, når TV 2/Fyn holder debatmøde på Vestfyns Gymnasium tirsdag den 14. november fra klokken 17.00 – 19.30.
Deltagerne i debatten er: Charlotte Vincentz Petersen (Socialdemokratiet), Poul Poulsen (Radikale), Ena Nørgaard (Konservative), Mogens Mulle Johansen (SF), Jimmy Steen Eriksen (Liberal Alliance), Jens Henrik W. Thulesen Dahl (Dansk Folkeparti), Søren Steen Andersen (Venstre), Malene Rye (Enhedslisten) og Michael Plauborg (Alternativet).
Mødet afholdes på Vestfyns Gymnasium og Det Blå Gymnasiums fælleslokale, Langbygårdsvej 4-6, 5620 Glamsbjerg.
- Jeg oplever ikke, at det er den enkelte sagsbehandler, som ikke vil hjælpe. Det er ligesom om, at der er et lag, vi skal igennem, og det er næsten uigennemtrængeligt, siger Anne Line Søgaard.
Afviser kategorisk spekulation
Hos de tre fynske kommuner med flest antal fejl i deres afgørelser over for familier med handicappede børn, afviser man, at der er tale om bevidste fejl.
- Vi spekulerer overhovedet ikke i det. Det er nogle fantastiske insinuationer, du kommer med. Sådan arbejder vi ikke i Assens Kommune. Vi arbejder så alt er lovmedholdigt, siger Esben Krægpøht, der er vicedirektør for unge og uddannelse i Assens Kommune.
- Vi skal have en ansvarlighed i forhold til de ressourcer, der er sat af til det her område. Men der er ingen beslutning, der siger, at det kan vi ikke og det gør vi ikke, siger Ejner Jensen, direktør for Børn og Unge i Nordfyns Kommune.
Og heller ikke i Svendborg kan de genkende beskyldningerne om spekulation i fejl.
“Der er nogle af de her fejl, som simpelthen ikke bør forekomme. Det er bekymrende, at de ting, der bliver udtrykt kritik af, er så relativt fundamentale”
- Det er ikke tilfældet i Svendborg. Vi har fokuseret på en mere ensartet sagsbehandling og ikke andet. Hvis der bliver sparet penge, så gør det jo ikke noget, men det er ikke det, der ligger forrest, siger Sigrid Andersen, der er familie og uddannelseschef i Svendborg Kommune.
Kræver sanktionsmuligheder
Men eksperten i offentlig ret fra Aalborg Universitet efterlyser, at det får konsekvenser for kommunerne, når de bliver ved med træffe forkerte beslutninger og antallet af fejlafgørelser endda er stigende.
- Når man har så høje omgørelsesprocenter, burde man måske kunne straffe kommunerne, eller der burde være mulighed for at give borgerne en godtgørelse, fordi de har lidt et retstab i en længere periode, når de ikke har fået en ydelse, de havde ret til, siger John Klausen.
Minister kaldt i samråd: Tiårige Johanne kan ikke få sin medicin
Johanne Gommesens medicin er alt for dyr. Dansk Folkeparti har kaldt minister i samråd, men er ikke tilfreds med svarene.
Tiårige Johanne Gommesen fra Hesselager kan ikke få behandlet sin sjældne muskelsvindssygdom, fordi et nyt middel ikke er blevet godkendt i Danmark.
- Så længe der ikke er blevet godkendt noget medicin, betyder det, at for hver dag går det ned ad bakke, siger Johannes far, Jan Gommesen.
Medicinen er alt for dyr, fastslog Medicinrådet i oktober 2017. Det koster flere millioner kroner om året for behandlingen. Derfor demonstrerede en række borgere tirsdag foran Christiansborg, heriblandt Johanne Gommesens mor.
- Det er for at få politikerne til at være opmærksomme på den måde, de har sat styring på godkendelse af medicin. Det tilgodeser ikke de små diagnosegrupper, hvor medicinen helt automatisk bliver dyr, siger Stinne Gommesen.
Sundhedsminister kaldt i samråd
Lægemidlet spinraza er i Danmark ikke godkendt som standardbehandling af muskelsvindspatienter med diagnosen spinal muskelatrofi. Spinraza er til gengæld blevet godkendt i Norge, Sverige og Tyskland.
Dansk Folkeparti havde på baggrund af Medicinrådets afslag kaldt sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i samråd tirsdag for at få svar på, hvorfor patienter som tiårige Johanne Gommesen ikke kan få medicin.
Samrådet gav dog ikke de ønskede svar.
- Jeg synes desværre ikke, det gik så godt. Vi bliver præsenteret for en minister, som har mere travlt med at være gode venner med regionerne end at sikre, at nogle syge mennesker får behandling, siger Jeppe Jakobsen (DF), der er medlem af Folketingets sundhedsudvalg.
- Når Folketinget vedtager et princip om, at en enkelt læge kan ordinere den medicin, den enkelte læge finder rigtig, skal det være sådan, og det er der ikke nogen vej uden om, forklarer folketingsmedlemmet.
Minister: Prisen på medicinen skal ned
Sundhedsministeren mener dog, at man i Danmark er nødt til at prioritere, hvilke lægemidler patienterne skal behandles med.
- Det er alt for høje priser, siger Ellen Trane Nørby, der vil arbejde for at få priserne på den milliondyre medicin sat ned.
- Det er en ublu pris. Vi taler om en listepris på 3,7 millioner kroner per patient. Jeg har kontaktet den norske sundhedsminister i forhold til at få en fælles prisforhandling i Danmark og Norge for at se, om vi ikke kan få virksomheden til at sænke priserne, fortæller ministeren.
Familien: Det kan ikke være rigtigt
I Hesselager undrer familien Gommesen sig over, at tiårige Johanne ikke kan få det bedre på grund af den manglende godkendelse.
- Det kan ikke være rigtigt, at Danmark, som er rigt og har god velfærd, ikke har råd til at hjælpe 60 personer med muskelsvind, siger Jan Gommesen.
150 danskere har samme type muskelsvind som Johanne.
Den øverste ansvarlige for området, børne og socialminister Mai Mercado, er også klar til at skrue bissen på over for kommuner, der bliver ved med at træffe for mange forkerte afgørelser på børnehandicapområdet.
- Jeg er tæt på at kalde det noget forbandet svineri. Kommunerne har fået penge og værktøjer til at rette op på det her, så hvis det fortsætter med en stigning, så må vi tage hårdere midler i brug, lyder det fra Mai Mercado.
Korte videoer
Trine Dyrholm modtager karrierens 11. Robert-pris for sin birolle i det historiske drama "Pigen med nålen".
I kategorien var hun blandt andre oppe mod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".
Filmen udspringer af den virkelige historie om Dagmar Overby, der i 1921 blev dømt for drab på ni spædbørn, som kvinder i ulykkelige omstændigheder havde givet hende, i troen på at hun ville finde et bedre hjem til dem.
Fakta om Trine Dyrholm
Født 15. april 1972 i Odense.
Begyndte i en alder af otte år at optræde på Odense Teater og i H.C. Andersen festspillene i Den Fynske Landsby.
Deltog som 14-årig i Melodi Grand Prix i 1987 med sangen 'Danse i måneskin', der nu er med i Kulturkanonen, der er en liste over 'essentielle kunstværker' i den danske kulturarv.
Hun debuterede i 1990 som 17-årig i spillefilmen Springflod.
Hun har vundet Bodilpriser, Robertpriser og flere andre danske og nationale priser.
I 2016 vandt hun som den første danske kvindelige skuespiller en sølvbjørn.
Trine Dyrholm portrætterer i "Pigen med nålen" Dagmar Overby.
I kategorien Årets Kvindelige Birolle var Trine Dyrholm oppe imod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".
Fik første Robert-pris i 2005
De tre andre nominerede i kategorien var Mathilde Arcel, som Trine Dyrholm spillede over for i "Det andet offer", samt Birthe Neumann for "Ingen kære mor" og Maria Rossing for "Min evige sommer".
Trine Dyrholm har allerede fået international anerkendelse for sin præstation i "Pigen med nålen".
I 2024 var hun nomineret til en European Film Awards for filmen.
Trine Dyrholm modtog karrierens første Robert-pris i 2005 for filmen "Forbrydelser". Den første nominering fik hun tilbage i 2003 for sin hovedrolle i dramaet "P.O.V. - Point of View".
Siden er den 53-årige Dyrholm blevet hædret af Danmarks Filmakademi, der står bag Robert Prisen, for sine roller i blandt andet "En kongelig affære", "Hævnen", "Arvingerne" og "Dronningen".
Fredag blev tre mænd anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion.
Kort efter kom det frem, at anholdelsen var foretaget af Fyns Politi på foranledning fra Københavns Vestegns Politi.
Oplysningerne om hvorfor var dog sparsomme, da politiet ville begære om lukkede døre i forbindelse med et grundlovsforhør lørdag.
Nu er der dog nyt i sagen.
Politiet oplyste fredag, at anholdelserne skete i forbindelse med en ag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne.
Tre mænd anholdt på parkeringsplads i stor politiaktion
Tre mænd er blevet anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion fredag eftermiddag og aften.
Mændene bliver sat i forbindelse med en sag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne, skrev Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.
I forbindelse med politiaktionen var Fyns Politi massivt til stede på parkeringspladsen, hvor mændene blev ført væk i DNA-dragter.
Det berettede Nina Jensen, der overværede politiaktionen, og som er bosat på Slotsgade tæt på parkeringspladsen.
- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Mænd er blevet ført væk i DNA-dragter, sagde Nina Jensen til TV 2 Fyn.
Ford fjernet
Nina Jensen oplyser videre, at der desuden var en hundepatrulje og en ambulance til stede på parkeringspladsen, der blev afspærret, mens politiaktionen pågik.
TV 2 Fyns reporter, der befandt sig på stedet, fortalte, at aktionen var færdig sent fredag eftermiddag, og at afspærringen blev taget ned igen.
- En kranbil fra Falck har desuden taget en sort Ford med, sagde TV 2 Fyns reporter, der forsøgte at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønskede at udtale sig.
Købehavns Vestegns Politi skrev i pressemeddelelsen, at de tre mænd ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup lørdag med begæring om lukkede døre.
Politikredsen havde desuden ikke flere kommentarer til sagen, da den fortsat efterforskes.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.
Lørdag oplyser Ekstra Bladet, der var til stede under grundlovsforhøret i Retten i Glostrup, at de tre mænd er sigtet for sekstimer lang frihedsberøvelse for vindings skyld, afpresning og vold.
Under grundlovsforhøret kom det frem, at en pårørende til offeret blev kontaktet og opkrævet en million kroner, ellers ville de ikke se offeret mere.
Ekstra Bladet skriver videre, at der politiets anmodning om dørlukning blev imødekommet, ligesom der er navneforbud i sagen.
De tre er nu varetægtsfængslet frem til 26. februar.
Den odenseanske kunstner Thomas Dambo er kendt for sine kæmpetrolde, som har fået mange ud på jagt efter dem i naturen.
Til foråret åbner en udstilling på kunstmuseet Arken i Ishøj, hvor der vil være otte nye troldeskulpturer, skriver DR. Det er en del af udstillingen "The Garbage Man", en ganske præcis titel, idet troldene er lavet af genbrugsmaterialer.
- Jeg vil gerne have, at det skal vise, at man kan lave de mest fantastiske ting ud af vores affald. Og at affald, hvis man behandler det på den rigtige måde, er så værdifuldt, så det hører hjemme på et museum, siger Thomas Dambo til DR.
Det er ikke kun i Danmark, man kan finde Thomas Dambos trolde. Det er også i USA, Tyskland og Kina.
Thomas har bygget 129 trolde til 17 lande - én ting holder ham i gang
Thomas Dambo skaber kæmpe trolde ud af genbrugsmaterialer med det formål at ændre vores syn på forbrug.
- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø, slår Thomas Dambo fast som svar på spørgsmålet, om hele hans kunstneriske virke giver mening.
Thomas Dambo er genbrugskunstner og aktivist. Vi står i kontoret på det der er hovedkvarteret for hans globale indsats mod overforbrug. Her, på en gård lidt syd for Roskilde, arbejder i alt 25 ansatte med at skabe hoveder, hænder og fødder til trolde af genbrugstræ. Herfra sendes delene ud til steder i verden, hvor frivillige er med til at skabe resten af figurerne.
- Vi er i gang med at bygge trold nummer 129 uden for Austin i Texas. I år tror jeg, at vi når op på i hvert fald 25 nye trolde, siger Thomas Dambo.
Succes i hele verden
Den 44-årige kunstner har succes. Ude i verden er han kendt og respekteret for sine trolde, der både skaber smil og eftertænksomhed. Ind til videre finder man trolde i 17 forskellige lande. Fra USA og Canada til Sydkorea og Australien for blot at nævne nogle få steder.
- Vi bruger jo kun en lille bitte del af verdens affald på at skabe disse trolde. Men over årene har jeg haft cirka 20.000 frivillige med til at bygge dem. Og sidste år regnede vi ud, at omkring 10 millioner mennesker har været og besøge dem. Det er store tal. Det kan da noget, mener kunstneren.
“- Det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald.”
Rejsen frem mod den aktivistiske succes har været lang og fyldt med mange forskellige, kreative ideer. Da Thomas Dambo var i 20´erne og boede i fødebyen Odense, spillede han musik og blev siden rapper i gruppen Odense Assholes. Et legendarisk projekt hvor teksterne ofte provokerede med et glimt i øjet.
Første trolde skabt på festival
- Siden begyndte jeg at lave projekter med fuglekasser og bænke, hvor jeg arbejdede sammen med lokale frivillige. Ideen til troldene opstod på Skanderborg Festivalen. Her byggede jeg de to første, og det slog mig, at det måske var en måde at komme ud med mit budskab om, at vi har overforbrug i verden, og at det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald, fortæller Thomas Dambo.
I Danmark er der efterhånden en del trolde på både Sjælland, i Jylland og på Fyn. På Fyn skal man lede efter trolden "Hans Hulehånd" i et skovområde på Stige Ø. En af de ting der kendetegner Thomas Damsbos trolde er, at man skal yde en indsats for at finde dem. Det skal nærmest være en leg at nå frem til dem.
Tror på at gøre en forskel
Thomas Dambos lyst til at skabe trolde er fortsat stor. Han ved - af gode grunde - ikke, om eventyret fortsætter, men han er klar til at løbe risikoen. For som han siger til slut:
- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø. Det tror jeg på. I hvert fald gør det mig glad, og det gør andre folk glade. Og selv om man så, hvis det viser sig, at det ikke gør en forskel, så gjorde det jo stadigvæk en forskel i at det skaber håb og at det gør folk glade. Så selv på det plan vil det gøre folk glade.
Troldenes magiske tal
Det tager 1.000 timer at bygge en enkelt trold.
I 2024 regner Thomas Dambo med at skabe i alt 25 nye trolde rundt i verden.
25 ansatte er med til planlægge og bygge genbrugs-kunstværkerne.
En trold koster mellem 300.000-800.000 kroner.
Trold nummer 100 hedder Månemor og bor i Hedehusene på Sjælland.
Det meste af materialerne til troldene kommer i form af foræringer af gammelt byggemateriale.
Birgitte Weinberger er lørdag kåret til årets fynbo af Fyens Stiftstidende.
Den 47-årige, der ejer Café Biografen i Odense, vandt prisen foran forfatter og foredragsholder Anders W. Berthelsen og Karin Madsen fra Demensfællesskabet Fyn.
I alt var 57 personer indstillet til prisen som Årets Fynbo, herefter udvalgte en jury ti personer, som læserne af Fyens Stiftstidende efterfølgende har kunnet stemme på.
- Jeg må tilslutte mig troen på, at kunst og kultur kan gøre en forskel i en krisetid. I krisetider må vi stå sammen, konstaterer hun med et blik ud i verden, sagde Birgitte Weinberger i sin takke tale.
Høje parykker, et langbord fyldt med make-up og en røgsky af hårlak. Det var bare nogle af de ting, man mødte i backstagerummet på anden sal til dette års Nattens Connie i Odense. En konkurrence, som kvalificerer vinderen direkte til Danmark største dragkonkurrence, Nattens Dronning.
Mina Maria Brandt gæsteoptræder under navnet Juicy Lucy. Hun lagde den danske drag-verden ned, da hun som den første kvinde nogensinde løb med sejren til Nattens Dronning.
En sejr som kvinde i en konkurrence domineret af mænd kom altså ikke helt uden skæve blikke og kække kommentarer.
- Jeg er den første kvinde, der vinder Nattens Dronning, og så var der lige et par enkelte, der lige skulle sådan markere sig. Det er jo ikke kun mig, det rammer. Det er også alle de andre kvinder. Så ja, der har været nogle kommentarer, og det skal jeg lige vænne mig til, siger Mina Maria Brandt.
Hvad er "drag"?
Ifølge landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner LGBT+ Danmark stammer ordet ‘drag’ fra engelsk og er en sammensætning af ordene ”dressing as girls”. Ordet blev skabt til at beskrive de mænd, som påtog sig rollerne som kvinder, dengang det kun var mænd, som måtte optræde i teater.
Sidenhen er ordet drag blevet brugt til at beskrive den kunstart, som benytter kostumer og makeup til at parodiere stereotypiske forestillinger om køn. Sådan beskriver LGBT+ Danmark på deres hjemmeside.
Kan kvinder være drag queens?
Det korte svar er; ja, det kan kvinder godt, ifølge Mina. Det er bare typisk personer født som mænd, der gør det. Det er i hvert fald opfattelsen fra den brede befolkning – men virkeligheden er en lidt anden.
- Der er masser af kvinder, der laver drag. Du ved det bare ikke. Du kan jo ikke se forskel. Vi har alle sammen padding, og vi har korsetter og parykker på. I mange år har kvinder lavet drag, fortæller Mina Maria Brandt.
Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen har ikke været i aktion siden slutningen af oktober, hvor han tabte til Anders Antonsen i kvartfinalen ved French Open.
Siden har Axelsen kæmpet med de samme rygproblemer, der sidste forår tvang ham ud i en operation og et halvt års pause fra badmintonbanen.
Men selvom et comeback lige nu har lange udsigter, så er Axelsen ikke klar til at kaste håndklædet i ringen. På hans Instagram-profil har man i løbet af januar kunnet følge med i, hvordan han holder sin fysiske tilstand ved lige i Dubai. Samtidig har en video fra en swimmingpool vakt opsigt.
Her kan man se Axelsen gå igennem vandet som en del af sin træning, mens hans ryg bærer præg af en solid omgang behandling. Over for TV 2 Sport bekræfter Axelsen, at listen over forskellige behandlingsformer efterhånden er lang:
- Jeg har prøvet – og prøver fortsat – en masse forskellige behandlinger for at blive smertefri, men det er uvist, hvad situationen er, siger Axelsen med henvisning til et comeback.
Axelsen har efterhånden døjet med rygproblemer i mange år, men siden det for alvor blev kritisk op til OL 2024, har han både prøvet fysioterapeut, blokader, en operation, akupunktur, osteopat og senest en alternativ kinesisk behandling, der også er en form for akupunktur og massage.
Frit fald på ranglisten
Tidligere i januar kiggede TV 2 Sport nærmere på Viktor Axelsens ranglistesituation, der lige nu forværres uge for uge. Senest har Axelsen mistet sine point for sidste års sejr i India Open, hvilket har sendt danskeren helt ned som nummer 51 på den nyeste verdensrangliste.
Det betyder, at Axelsen ikke længere er selvskrevet i de største turneringer, men kigger man på tilmeldingerne til de næste World Tour-turneringer – Super 300-turneringen German Open og Super 1000-turneringen All England i marts – har Axelsen end ikke forsøgt at tilmelde sig.
Med andre ord er han altså ikke tæt på et comeback, som situationen ser ud lige nu, og 16. februar udløber fynboens protected ranking, som indtil nu har sikret ham muligheden for at komme ind i de største turneringer. Reglerne foreskriver, at en spiller ikke kan få beskyttet sin placering igen, før der er gået to år.
Hvad betyder 'protected ranking'?
Spillere i top-32 kan ansøge om at få låst deres placering på verdensranglisten, hvis skader eller andet forhindrer dem i at spille i mellem tre og 12 måneder. Den gælder maksimalt et halvt år efter comebacket.
I Viktor Axelsens tilfælde lå han nummer tre i verden, da hans ranglisteplacering blev låst 15. april 2025. Den udløber 16. februar.
I den periode kunne Axelsen tilmelde sig turneringer, som om han lå nummer tre i verden, selvom han reelt indtog en anden placering på ranglisten (i øjeblikket nummer 30).
På nuværende tidspunkt ønsker Viktor Axelsen dog ikke at forholde sig til sin ranglisteplacering og mulighederne, før han kender yderligere til sin situation.
TV 2 Sport har tidligere været i kontakt med det internationale badmintonforbund, BWF, for at spørge til, hvorvidt det er muligt at gradbøje reglerne for en dobbelt OL-guldvinder, hvis han på et tidspunkt ønsker at gøre comeback.
- Specifikt for Viktor Axelsen kan vi ikke spekulere i, hvad vi hypotetisk kunne gøre uden at være fuldt ud klar over hans skadesituation, lød svaret.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her