kl.
Thomas Larsen Bjerre og Tom Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Thomas Larsen Bjerre og Tom Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Hans Luunbjerg moderselskab Luunbjerg Invest er netop kommet ud af året med et underskud på 41 millioner kroner. Der er bankgæld på 47 millioner i biogasselskabet.

Tidligere borgmester i Kerteminde, Hans Luunbjerg, er økonomisk presset.

Bankgælden i hans biogasselskab er på 47 millioner kroner, og kapitalandelen er derfor nedskrevet til 0 i Kejrup Gods, det Luunbjerg-selskab, der ejer biogasselskabet i Hans Luunbjerg-koncernen.

Det fremgår af det netop offentliggjorte 2023-regnskab for Luunbjerg Invest, moderselskabet for Luunbjergs-selskaber og Kejrup Gods.

Luunbjerg Invest hæfter sammen med Kejrup Agro ApS, Kejrup Gods A/S og Hans Jacob Luunbjerg Hovgaard solidarisk for bankgælden i Kerteminde Biogas ApS. 

"Det er usikkert hvor stor resthæftelsen for bankgæld efter sikkerheder vil blive, og det er tillige usikkert, hvordan fordelingen mellem kautionisterne vil blive," hedder det i regnskabet for Luunbjerg Invest. 

Den 21. juni i år blev der vedtaget en rekonstruktion af Luunbjergs biogasselskab, og på torsdag i næste uge skal et forslag til rekonstruktion drøftes i skifteretten i Odense.

Rekonstruktør Preben Jakobsen fra Gorrissen Federspiel har tidligere sagt til TV 2 Fyn, at - biogasanlægget med den kapacitet, der er angivet i tilladelserne, ikke kan skabe tilstrækkelig omsætning til at løbe rundt, og at anlæggets tilladelser er under genbehandling og afhængigt af en udvidelse for at kunne blive rentabelt.

Gå tilbage Del
kl.

Eksborgmesters virksomhed i krise - kæmper mod konkurs

Thomas Larsen Bjerre og Tom Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Thomas Larsen Bjerre og Tom Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Alle betalinger er sat i bero og spørgsmålet er nu, om Kerteminde Biogas overhovedet kan overleve.


Eksborgmester Hans Luunbjergs virksomhed Kerteminde Biogas er under rekonstruktion. 

Det fremgår af Statstidende og bekræftes af rekonstruktør og advokat Preben Jakobsen fra advokatfirmaet Gorrissen Federspiel.

At Kerteminde Biogas er under rekonstruktion, betyder kort sagt, at man i et forsøg på at undgå konkurs, har valgt at sætte betalingerne i bero til kreditorerne, så man kan fokusere på at få stabiliseret selskabet - uden at andre kan indgive konkursbegæring i mellemtiden.

- Det er i kreditorernes interesse, at selskabet ikke går konkurs, jeg varetager kreditorernes interesser. Rekonstruktionen betyder også, at alt drift efter skæringsdatoen i fredags skal kunne betales krone for krone, mens investeringer og andet forud for skæringsdagen er sat i bero for at sikre de bedste betingelser for at få styr på de nødvendige tilladelser, fortæller Preben Jakobsen. 

Kerteminde Biogas har over længere tid været i vælten, fordi virksomhedens ejer, eksborgmester Hans Luunbjerg, fik en stor del af tilladelserne mens han var borgmester - og dermed var inhabil.

Det har sået tvivl om de tilladelser, biogasanlægget er bygget på, og derfor skal de nu genbehandles. 

Hans Luunbjerg har ikke ønsket at kommentere på sagen. 

Afhængig af udvidelse

Årsagen til, at virksomheden er under rekonstruktion, er ifølge rekonstruktøren, at økonomien har det svært, fordi den tilladte kapacitet simpelthen aldrig har været stor nok.

- Biogasanlægget kan med den kapacitet, der er angivet i tilladelserne, ikke skabe tilstrækkelig omsætning til at det kan løbe rundt, siger han og uddyber:

- Biogasanlægget har med mine øjne to væsentlige udfordringer. En ting er, at kapaciteten ikke er stor nok på nuværende tidspunkt til, at det er rentabelt, og en anden er, at man skal genbehandle tilladelserne. Anlægget er afhængigt af en udvidelse for at kunne blive rentabelt, forklarer han. 

Sagen kort

I 2012 køber Hans Luunbjerg Pilegården på Odensevej 252 ved Ladby tæt på Kerteminde. Det er her biogasanlægget ligger og den ejendom, som har betydet stor bevågenhed om den omstridte eksborgmester. I årene efter river han en række bygninger ned for at gøre plads til to store kyllingestalde, der i fremtiden skal bidrage til biogasproduktionen.

I 2014 begynder ansøgningsprocessen så om at udvide biogasanlægget - men i samme år bliver Hans Luunbjerg borgmester.

Både under og efter sin borgmesterperiode, været genstand for kritik fra flere kanter. Senest i Kammeradvokatens rapport fra 2023, der har gennemgået sagsbehandlingen af tilladelser givet til Kerteminde Biogas, og som nu fører til en politisk behandling af sagerne. 

Siden kammeradvokatens rapport er Kerteminde Biogas blevet politianmeldt for fire forskellige forhold af Kerteminde Kommune. Desuden har virksomheden fået en række indskærpelser, dels fordi man har overskredet den tilladte kapacitet markant siden etableringen af biogasanlægget.

Rekonstruktionen bør afklares hurtigst muligt, mener Preben Jakobsen, men fordi man er afhængig af afgørelser i forhold til de ugyldige tilladelser, kan sagen trække ud. Det kan også komme til at koste eksborgmester Hans Luunbjerg pladsen i direktørstolen.

- Der er flere mulige udfald af rekonstruktionen, og de afhænger af, hvordan biogasanlægget får de bedste vilkår for driften i fremtiden. Det kan både ende med helt nye ejere, eller en anden struktur hvor Hans Luunbjerg kommer til at spille en mindre rolle. Det vigtigste er bare, at der kommer ro til at få styr på de ting, der skaber rod i selskabet på nuværende tidspunkt, siger han.

Rekonstruktøren mener ikke, at det er urealistisk, at selskabet kan drives videre - men det afhænger helt og holdent af, hvorvidt man kan indhente de nødvendige tilladelser til en udvidelse af anlægget.

- Jeg ser det bestemt som en mulighed, at selskabet kan fortsætte, om ikke andet så i en anden konstruktion. Men alt afhænger af arbejdet med tilladelserne, og hvad udfaldet er med dem, konstaterer Preben Jakobsen.

I det netop offentliggjorte regnskab for moderselskabet Luunbjerg Invest er der et underskud før skat på knap 41 millioner kroner.

Selskabet kautionerer for mellemværender mellem bankforbindelsen og Kejrup Agro A/S, Kejrup Gods ApS og Kerteminde Biogas ApS. Den samlede gæld var ved udgangen af regnskabsåret på  og gæld på 71,7 millioner kroner  

Selskabets ledelse forventer dog på baggrund af indgåede aftaler med pengeinstitutter, at likviditeten vil være tilstrækkelig til at kunne fortsætte driften i det kommende regnskabsår, hedder det.

I øvrigt har Luunbjergs biogasselskab ændret revisionsfirma efter, at selskabets tidligere revisor Jens Faurholt sidste gav regnskabet en såkaldt "afkræftende konklusion".

Gå tilbage Del
kl.

Forhenværende borgmester i strid med sin revisor: Regnskab for biogasanlæg er ikke retvisende

Thomas Larsen-Bjerre / Skærmbillede
Thomas Larsen-Bjerre / Skærmbillede

I maj måned besluttede Kerteminde Byråd at sætte en advokatundersøgelsen i gang om godkendelsesproceduren for tidligere borgmester Hans Luunbjergs biogasanlæg, der blev etableret i 2016.

Nu volder anlægget igen Hans Luunbjerg hovedbrud.

I det netop offentliggjorte regnskab for 2022  for Luunbjergs selskab Kerteminde Biogas Aps. har revisor Jens Faurholt givet regnskabet en såkaldt afkræftende konklusion.

I revisorsprog betyder det ifølge Danske Revisorer, at regnskabet ikke er retvisende eller er mangelfuldt.

Den kraftige revisor-reaktion skyldes, at Luunbjerg har ændret regnskabspraksis, så de bygninger, der bruges til biogasproduktion, nu er investeringsejendomme.

Regnskabsteknisk betyder det, at årets regnskab er forbedret med 23,7 millioner kroner før skat. Dermed bliver årets overskud på 14,2 millioner kroner.

Selskabet ville altså have haft underskud, hvis regnskabspraksis ikke var blevet ændret.

Registreret revisor Jens Faurholt skriver om sin vurdering: - Det er vores opfattelse, at der ikke er tale om investeringsejendomme, idet ejendommene benyttes til selskabets biogasproduktion. Opskrivningen til dagsværdi burde derfor være ført direkte på egenkapitalen under reserve for opskrivninger.

Hans Luunbjerg er lodret uenig med revisor.

Han mener, at regnskabet er retvisende, og oplyser i regnskabet, den ændrede regnskabspraksis skyldes et ønske om at ensrette præsentation af dagsværdireguleringer i ”KEJRUP-koncernen”, da dette efter ledelsens vurdering giver et mere retvisende billede.

Han henviser til regnskabslovens paragraf 38, hvorefter virksomheder, der som hovedaktivitet har investeringsvirksomhed kan værdiregulere over resultatopgørelsen.

Som nævnt mener revisor, at der er tale om produktionsejendomme.

Revisors afkræftende konklusion afspejler sig også i moderselskabet Kejrup Gods, der i 2022 havde et overskud før skat på 13,3 millioner kroner, samt de overliggende selskaber Kejrup Agro og Luunbjerg Invest.

I revisorsprog betyder det ifølge Danske Revisorer, at regnskabet ikke er retvisende eller er mangelfuldt.

Den kraftige revisor-reaktion skyldes, at Hans Luunbjerg havde ændret regnskabspraksis i datterselskabet Kerteminde Biogas, så de bygninger, der bruges til biogasproduktion, blev betragtet som investeringsejendomme og forbedrede regnskabet med 23,2 millioner før skat. 

Så et underskud blev et overskud.

Den nye revisor Stefan Dracea fra PriceWaterhouseCoopers bemærker blot under usædvanlige forhold, at selskabet har ændret regnskabspraksis for sine anlægsaktiver - ikke hvordan eller hvorfor.

Den ændrede regnskabspraksis forringer 2023-regnskabet i Kerteminde Biogas med 18 millioner kroner, men påvirker ikke egenkapitalen.

Egenkapitalen i Luunbjerg Invest var i årets regnskab 35 mod 76 millioner kroner i 2022.

I dag kl.
Tophistorie
Local Eyes

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.


Liveblog
Eksplosionsbrand i lejligheder: - Det er et område plaget af uro

For
Tophistorie
Lauritz.com
Lauritz.com

I januar har 200 særligt udvalgte røde postkasser fra PostNord været på auktion.


Blandt dem var en historisk postkasse med et særligt design, der har hængt i midten af Odense. Postkassen blev den dyreste ved auktionen med en salgspris på 155.000 kroner. Det oplyser PostNord i en mail til Ritzau.


Postkassen har været ophængt på gaden Ramsherred i Odense i kvarteret omkring H.C. Andersens fødehjem.


Lauritz.com
Lauritz.com

PostNord oplyser, at man ikke ved præcist, hvor lang tid den har hængt der, men at den som minimum har været der siden 1948.

Postkasser solgt for millioner

Den næstdyreste postkasse blev solgt for 115.000 kroner og er udsmykket af den danske kunstner Rasmus Koble, også kendt som Lakserytteren.

Også kunstnerne Mille Kalsmose, Søren Dahlgaard og Jes Brinch har udsmykket postkasser, der har været på auktion.

Sidstnævntes blev eksempelvis solgt for 74.000 kroner.

De øvrige postkasser på auktionen har været fra udvalgte historiske lokationer og andre ikoniske postkasser.

Det gælder eksempelvis en postkasse, der har stået ved Kastellet. Den blev solgt for 29.000 kroner.

I alt blev de 200 særlige postkasser solgt for 3.728.000 kroner.

Går til godt formål

Alle pengene går ubeskåret til Danmarks Indsamling, og hos PostNord glæder man sig over at have doneret pengene.

- Jeg kan ikke forestille mig en mere værdig pension af postkassen, udtaler Andreas Brethvad, der er kommunikationsdirektør hos PostNord.

Det er ifølge PostNord den højeste auktionsindtægt, der er blevet doneret til Danmarks Indsamling nogensinde.

I december blev yderligere 1000 af de velkendte røde postkasser solgt på Føtex' hjemmeside for henholdsvis 1500 og 2000 kroner stykket.

De blev udsolgt på tre timer.

De røde postkasser bliver solgt, eftersom PostNord fra 1. januar 2026 er stoppet med at omdele breve.

For
Tophistorie
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Tre gange om dagen.


Eller 1.089 gange i hele 2025.


Så mange bilister har Fyns Politi sigtet for at køre uden sele i det forgangne år. Det oplyser Rigspolitiet ifølge organisationen Rådet for Sikker Trafik.


Og det ærgrer Rådet for Sikker Trafik, at så mange bilister ikke kan finde ud af tage selen på. Et produkt, der har været lovpligtigt i 50 år.


- Det er vildt at tænke på, at der var så stor modstand mod sikkerhedsselen, når vi i dag kan se, hvor mange liv sikkerhedsselen har reddet og stadig redder.

- Selen er det vigtigste sikkerhedsudstyr i bilen, da den beskytter dig, så du ikke bliver slynget rundt i kabinen eller i værste fald ud af bilen, hvis du bliver involveret i en ulykke, siger Jakob Bøving Arendt, der er administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.

Sikkerhedsselen har været et krav i alle nye biler siden 1969, men i takt med at antallet af dræbte i trafikken steg, opfordrede blandt andre læger, trafikeksperter og bilisternes interesseorganisation FDM til, at det blev et lovkrav.

Alligevel er der ifølge FDM stadig to procent af landets bilister, der kører uden sikkerhedssele.

- Sikkerhedsselens betydning for trafiksikkerheden verden over, kan ikke overvurderes. Det er ganske enkelt den opfindelse, der alene har reddet flest liv i trafikken, siger Stina Glavind, der er administrerende direktør i FDM.

Kører man uden sele, så koster det en bøde på 1.500 kroner, hvis man bliver stoppet af politiet. Er der tale om et barn under 15 år, som ikke er spændt korrekt fast, så koster det føreren af bilen et klip i kortet og en bøde på samlet 2.500 kroner.

Og spørger man FDM og Rådet for Sikker Trafik, så skal det også udløse et klip i kortet, hvis føreren ikke er spændt fast.

- Vi vil se nogle af de samme effekter, vi kender fra de andre færdselsforseelser, der giver klip i kørekortet: Nemlig at folk ændrer adfærd i positiv retning. Så det her kunne være et redskab, hvor man fik i hvert fald størstedelen af de sidste med, siger rådets direktør, Jakob Bøving Arendt, til DR.

For
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Om det er vandet i de sydfynske haner, eller om der er et eller andet i luften ned på Thurø, som Nikolaj Jacobsen nyder godt af, skal vi lade være usagt.

Sikkert er det dog, at siden han i marts 2017 overtog det danske herrelandshold i håndbold, er han kun to gange i 11 forsøg kommet hjem fra en slutrunde uden medalje.

Med undtagelse af EM-bronzen i 2022 har Danmark som minimum fået sølv, og hvis det bliver til finalesejr over Tyskland, bliver det guldmedalje nummer seks på otte finaler.

Faktisk er det kun Frankrig, Jacobsen har tabt til i finaler (OL 2021 og EM 2024).

De danske finaledeltagelser har kastet følgende medaljer af sig:

* OL-guld (2024).

* OL-sølv (2021).

* VM-guld (2019, 2021, 2023 og 2025).

* EM-sølv (2024).

Kilder: EHF, IHF og DanskHåndbold.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her