Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I Kerteminde Kommune har hjemmeplejen mødt kritik, og samtidig vil man i de kommende år mangle sosu'ere, men kan uenige politikere bogstaveligt talt presses til at blive enige gennem særligt eksperiment?
Hvordan man passer på de ældste i samfundet, er et kernespørgsmål, hver gang der er kommunalvalg.
Det er også tilfældet i Kerteminde Kommune, hvor plejen af ældre har mødt kritik i løbet af de seneste år. Ældreplejen var derfor et centralt punkt, da politikerne i september forhandlede det 1,74 milliarder kroner store budget på plads.
Men selvom politikerne kunne blive enige om et budget, var der også områder, hvor de ikke fandt sammen om en løsning. Blandt andet hvordan man skal bruge de 50.000 kroner, der er sat af til hvert plejehjem i kommunen.
Løst eller KVast
Ifølge en undersøgelse fra Constructive Institute har 54 procent af borgerne i Syddanmark en oplevelse af, at lokalpolitikerne er for dårlige til at komme med reelle løsninger på problemer, og hele 73 procent mener, at der tales for meget udenom.
På baggrund af den undersøgelse har TV 2 Fyn sat en række kandidater til det kommende kommunalvalg i stævne i valgspillet ”Løst eller KVast”. I eksperimentet undersøger vi, om man kan presse politikere til at løse et problem på kun 20 minutter. Formålet er at åbne det politiske forhandlingsrum, for er politik kun skænderier, udenomssnak og et fokus på problemer, som fynboerne tror?
Forhandlingen foregår i en specialdesignet boks, hvor væggene hvert femte minut rykkes og gør rummet mindre for at visualisere tidspresset. Finder de fire lokalpolitikere ikke frem til en fælles løsning inden for de 20 minutter, taber de spillet. Gør de det, har borgmesteren i den respektive kommune fundet på en konsekvens, de fire kommunalpolitikere skal udføre.
Lykkes det derimod for de fire deltagere at nedfælde konkrete løsningsforslag, som de kan stå inde for, vinder de spillet.
TV 2 Fyn har inviteret fire byrådskandidater fra Kerteminde til at være med i eksperimentet Løst eller KVast for netop at diskutere ældrepleje.
- Vi har 20 minutter til at komme ud med et forslag, vi kan bruge efterfølgende og gå ud at sige: "Det er sådan, vi gør". Det er udfordrende, fordi det har vist sig ved budgetforhandlingerne, at vi ikke kunne blive enige, siger Britt Pedersen, der genopstiller til byrådet for Socialdemokratiet.
To fynske kommuner ændrer på skatten
Odense og Kerteminde kommuner ændrer i 2022 på skatten og dækningsafgiften for erhvervsejendomme. I ti kommuner landet over stiger skatten næste år.
Odense og ni andre af landets i alt 98 kommuner sætter skatten op i 2022, mens seks kommuner sætter skatten ned - her i blandt Kerteminde.
I alt viser foreløbige tal en kommunal skattestigning på 122 millioner kroner næste år. Men regeringen ønsker at nedsætte den statslige bundskat, så den samlede skat for borgerne i landet "under ét" ikke stiger.
Det skriver Indenrigs- og Boligministeriet i en pressemeddelelse efter kommunerne har vedtaget budgettet og skatterne for næste år.
Den endelige opgørelse af skatteresultatet forventes dog først i december, lyder det fra Indenrigs- og Boligministeriet.
Dækningsafgift sænkes
Skattestigningen i Odense bliver på 0,06 procent, mens Kerteminde sænker skatten med 0,1 procent.
Dækningsafgiften for erhvervsejendomme sænkes desuden i Odense og Kerteminde med henholdsvis 0,7 og 1,7 promille.
Dækningsafgiften er en særskat på erhvervsejendomme, der skal dække de udgifter, som kommunen påføres som følge af erhvervsejendommen.
Ændringerne betyder, at den samlede ændring i provenuet for Odense i 2022 lander på 7,3 millioner, mens provenuet i Kerteminde lander minus 5,9 millioner.
Udligningsreformen har givet muligheden
Den største kommunale skattestigning bliver i Gentofte Kommune. Her stiger udskrivningsprocenten med 0,37 procentpoint til 24 procent, skriver Ritzau.
Udskrivningsprocenten er den skatteprocent, der bruges til beregning af den kommunale indkomstskat.
Også i Helsingør, Greve, Solrød, Fanø, Horsens, Lemvig og Skanderborg stiger skatten, mens Kalundborg og Norddjurs, som Kerteminde og Odense, også sænker dækningsafgiften for erhvervsejendomme.
Af de vedtagne skattestigninger er 42 millioner uden for rammerne i udligningsreformen fra 2020. Dermed vil der komme en modregning i bloktilskuddet svarende til den ekstra skattestigning.
Udligningsreformen har givet kommuner muligheden for at hæve skatten på statens regning, hvis kommunerne stod til at tabe penge på udligningsreformen.
Reformen skal skabe "et Danmark i bedre balance", som det lød i aftaleteksten. Dermed skulle der skabes mere ligevægt mellem landets kommuner heriblandt på skatteprocenten.
De 20 minutter brugte hun sammen med Ken Jespersen fra Venstre og Lone Kiilerich fra Dansk Folkeparti, som begge sidder i byrådet, og med Michael Nielsen, der er kandidat for Konservative.
Presset til løsning
Eksperimentet Løst eller KVast går ud på, at de fire kandidater lukkes ind i en specialdesignet boks, hvori de har 20 minutter til at blive enige om et forslag til at løse et aktuelt problem.
For hver fem minutter, der går, rykker væggene tættere på, og hvis de ikke når frem til et konkret løsningsforslag, taber de spillet.
- Setuppet er jo anderledes end den måde, man normalt forhandler på. Det er jo forhandling på speeddateniveau, siger Michael Nielsen om valgspillet.
- Det var lidt surrealistisk. Vi vidste jo, det ville ske, men når det så sker, bliver man alligevel sådan lidt: "Uha".
Grund til "stærk bekymring": Munkebo-børn mistrives i højere grad
I Kerteminde Kommune er man "bekymret" eller "stærkt bekymret" for 176 nul- til seksårige. En tredjedel af børnene er bosat i Munkebo.
Et nyligt offentliggjort notat fra Kerteminde Kommune viser, at en stor del af de børn, kommunen har bekymringer for, er bosat i Munkebo.
Ifølge notatet er der grund til "stærk bekymring" for 15 af kommunens mindste borgere med adresse i Munkebo. I Kerteminde Kommunes øvrige fire skoledistrikter er der tilsammen syv børn, der fået denne vurdering.
- Man kan sige, at det også kommer bag på os, at det forholder sig sådan, for vi har ikke oplevet, at Munkebo ellers skiller sig bemærkelsesværdigt ud, når vi ser på for eksempel SSP-området og kriminalitet, siger Kent Valsøe (K), der er næstformand i Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget i Kerteminde Kommune.
Der bor i alt 434 børn i alderen nul til seks år i Munkebo, mens 525 børn i samme alder har bopæl i Langeskov distrikt. Her har man til sammenligning bare ét enkelt tilfælde af "stærk bekymring".
To gange om året vurderer kommunens pædagoger de små i både vuggestuer og børnehaver. Hvert barn bliver vurderet ud fra en række kriterier for trivsel, og et barn havner i kategorien, hvor der er grund til "stærk bekymring", hvis pædagogerne mener, at flere at kriterierne passer på barnet.
Det kan eksempelvis være, fordi barnet isolerer sig, er udadreagerende og ikke udvikler sig alderssvarende.
Stikker ud flere steder i statistikken
Foruden "stærk bekymring" for 15 af Munkebos mindste, skiller distriktet sig også ud fra de øvrige ved, at 11 af de i alt 23 skoleudsatte børn i kommunen er bosat i Munkebo. Samtidig omhandler næsten halvdelen af indstillingerne til Børn og Unge-rådgivningen børn fra Munkebo.
Derudover er antallet af småbørnsfamilier i distriktet, der har brug for ekstra besøg af sundhedsplejen, på 76 procent. I de øvrige fire distrikter ligger tallet på omkring 20 procent.
- Når vi kan se, at der er udslag på barometret i Munkebo, betyder det, at vi skal finde ud, hvorfor det forholder sig, som det gør, siger Kent Valsøe.
Til trods for, at størstedelen af de alvorlige bekymringssager findes i Munkebo, mener hverken Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalgets næstformand eller formand Alex Haurand (SF), at der er behov for store ændringer på området.
- Det er ikke sådan, at tallene ikke kalder på opmærksomhed - det gør de i høj grad. Men vi skal ikke hen og lave en revolution. Vi skal huske, at på hver enkelt skole er der børn, som har brug for ekstra indsats. Vi må ikke glemme andre børn, fordi der er tal, der ser foruroligende ud et sted, siger Alex Haurand.
Hvert barn vurderes
Det er første gang, at kommunen har samlet så mange parametre i en oversigt over trivslen i de enkelte dagtilbudsdistrikter. Udover at skabe overblik over, hvordan sagerne fordeler sig geografisk, skal notatet bruges til at kunne følge udviklingen på området i fremtiden.
- Hvis de næste rapporter, vi ser, tegner samme billede, vil vi kigge ind i, hvad der foregår og ikke foregår. Det er jo aldrig sjovt at have et område, der er udsat - det er vel ligeså meget Munkebos gode ry og rygte, der er på spil. Men der hvor det er lige nu, så er det håndterbart, siger Kent Valsøe.
Der bor i alt 1.789 børn i alderen nul til seks år i Kerteminde Kommune.
Selvom valgspillet ikke helt ligner den normale forhandlingsproces, mener flere af kandidaterne, at opsætningen hjælper dem i retningen af en løsning.
- Når man kommer tættere sammen, og man kan se, at uret tikker ned, lægger det et pres på, at man skal nå et resultat, siger Ken Jespersen.
Kandidaterne fra Kerteminde nåede frem til en løsning, de kunne blive enige om. For at få flere sosu’ere vil man konkret arbejde med at indføre skolepraktikker for de ældste folkeskoleelever, ligesom man vil gøre det til et muligt studiejob for de 15-18 årige.
For at højne kvaliteten vil man arbejde for, at der oprettes mindre teams med mere selvbestemmelse i hjemmeplejen.
- Jeg er glad på fagets vegne. Vi er i den spæde start, men vi er startet på at kunne slippe personalet fri, siger Britt Pedersen.
- Det kunne vi blive bedre til
Der er nok ikke udsigt til, at væggene i byrådssalene rundtomkring begynder at presse politikerne til hurtigere og mere konkrete løsninger, men deltagerne mener alligevel, de har lært noget af den lidt særegne forhandling.
Hvis de her løsningsforslag ikke er en særlig økonomisk udfordring, og I godt kunne blive enige om dem nu, hvorfor er det så ikke blevet gjort noget før?
- Måske fordi vi ikke er blevet så konkrete, som vi blev her. Når vi snakker om det i udvalget, er det meget på det plan, hvor vi kigger på rekrutteringen, og hvordan optaget er på sosu-uddannelsen og så videre. Der kunne vi måske blive bedre til at sige, hvad betyder det så helt konkret for personalet ude på gulvet, siger Britt Pedersen.
Politiker lover 50 kroner til plejehjem for hver stemme, han får
Venstremand Per Sehested-Blad lover 50 kroner til plejehjem for hver stemme, han får til dette års kommunalvalg.
"En stemme på mig er 50 kroner til plejehjem uanset valgets udfald."
Sådan skriver kommunalpolitiker Per Sehested-Blad (V) i sin annonce i ugeavisen onsdag.
Her lover han at oprette en plejehjemsfond og sætte 50 kroner ind for hver personlig stemme han får.
- Jo flere stemmer jeg får, jo flere penge. Hvis man kan hjælpe andre, så synes jeg ligeså godt, man kan gøre det, siger han.
Ikke en ulovlig annonce
Selvom Per Sehested-Blad lover noget meget specifikt i annoncen, er den ikke ulovlig. Heller ikke, selvom han giver lovning på penge.
- Det er en lovning på noget, som vedkommende formentlig ikke kan holde. Havde det været kommercielt, havde det været noget andet. Så havde det været i strid med markedsføringsloven, siger Sten Schaumburg-Müller, der er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Ugeavisen i Odense, og de ser ingen grund til ikke at bringe annoncen.
- Det er en ekstraordinær annonce. Men det er ikke en annonce, der bevæger sig ud over grænsen for, hvad vi vil bringe, siger Poul Kjærgaard, der er chefredaktør hos Fyens Stiftstidende.
Donerer uanset hvad
Lovningen på de 50 kroner per stemmer har Per Sehested-Blad tænkt sig at overholde.
For at oprette en fond, skal der minimum 50.000 kr. til. Derfor donerer Per Sehested-Blad beløbet uanset hvad.
- Der er ikke nogen, der bliver snydt. Jeg donerer pengene uanset, om jeg bliver valgt ind eller ej, siger han.
Da det er frit for folk, hvem de vil stemme på, så mener han ikke, at der er noget forkert i at love penge for stemmer.
- Hvis folk ikke ved, hvem de skal stemme på, så kan de ligeså godt stemme på mig, og hvis man synes, det er useriøst, så kan man bare lade være, siger han.
Bedre livskvalitet til ældre
Idéen med plejehjemsfonden opstod, fordi Per Sehested-Blad selv har oplevet problemer med ældreplejen i familien.
- Derfor kom jeg til at tænke på, hvad man kunne gøre, siger han.
Plejehjemmene i Odense vil efterfølgende kunne søge om penge i fonden til at skabe bedre livskvalitet hos de ældre.
- De fortjener at have en interessant hverdag fyldt med oplevelser og stimulering. Jo flere stemmer, jo flere midler, skriver kommunalpolitikeren i annoncen.
Hvis alle odenseanere stemmer, er der omkring 162.000 stemmer kommunalpolitikeren kan hente. Og det ville kunne blive til 8,1 million til de ældre.
Michael Nielsen mener også, der er noget at lære.
- Du kan ikke lave et budget for en kommune på den her måde, for der er man nødt til at have noget mere faglighed indover fra embedsfolkene, for ellers risikerer man at beslutte noget, som ikke kan lade sig gøre. Men det her med at man sætter sig i et rum, og alle er enige om, at man har et problem, der skal løses, så kan man sige: ”Skal vi ikke aftale, at vi har en retning når vi går ud.” Så at man giver sig selv en bunden opgave, siger han.
Hele afsnittet med kandidaterne fra Kerteminde kan ses i toppen af artiklen. Afsnit fra de andre fynske kommuner kan ses på tv2fyn.dk/kvast.
Hele forhandlingen mellem de fire politikere kan ses herunder.
Korte videoer
Den mangeårige journalist, redaktør og redaktionschef hos Fyens Stiftstidende Jørgen Volmer er mandag afgået ved døden.
Det skriver Fyens Stiftstidende, og ansvarshavende chefredaktør hos avisen Poul Kjærgaard sætter nogle ord på Jørgen Volmers betydning for Fyn.
- Det er en af de store, som er død, siger Poul Kjærgaard til TV 2 Fyn.
- Med sin aldrig svigtende journalistiske næse og ambition om, at læserne altid skal have det bedste, har Jørgen Volmer sat sit præg på Fyens Stiftstidende i næsten et halvt århundrede.
Uhelbredeligt syg
Siden slutningen af november 2023 har Jørgen Volmer lidt af uhelbredelig kræft i spiserøret.
Han sov ind mandag over middag, skriver Fyens Stiftstidende, hvor han har skrevet sin egen nekrolog.
Poul Kjærgaard beskriver Jørgen Volmer som en medarbejder, der havde “tilladelse til at arbejde næsten altid”.
- Man kunne ikke holde ham fra det, siger Poul Kjærgaard.
Den ansvarshavende chefredaktør tilføjer, at Jørgen Volmer var “en klassisk journalist og en blændende fortæller, der kunne lide at tale med mennesker”.
- Han var tillidsvækkende, troværdig, en god kollega og en god støtte, siger Poul Kjærgaard.
Jørgen Volmer var fra Langeskov på Østfyn.
Han blev praktikant hos Fyens Stiftstidende i 1976. Efterfølgende blev han ansat som journalist hos avisen, hvor han desuden var Odense-redaktør fra 2012 til 2016 og redaktionschef fra 2016 til 2024.
Han efterlader sig hustruen Bente Volmer Nielsen og sønnen Magnus Volmer Nielsen.
Jørgen Volmer blev 72 år.
To medarbejdere i Nyborg Kommune er blevet hjemsendt, mens omfattende problemer med tilladelserne på skole og aktivitetscentret SAJL på Ringvej i Nyborg undersøges.
De manglende tilladelser udløste tidligere på måneden en midlertidig tvangslukning af aktivitetscentret, der til daglig aktiverer 50 personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, unge udviklingshæmmede samt personer med fysiske eller psykiske handicap.
I standsningsmeddelelsen fremgår det, at stedet ikke er blevet godkendt til at være aktivitetscenter for målgruppen, og at der er foretaget ombygninger uden byggetilladelse.
Indsætter task force
Desuden oplyser kommunen i en meddelelse, at der ikke har været styr på brandsikkerheden.
Bygningen blev taget i brug i 2022.
Ifølge en pressemeddelelse fra Nyborg Kommune kendte medarbejdere i afdelingen til de manglende tilladelser, men ikke til omfanget.
Nu har kommunen taget konsekvensen og hjemsendt to medarbejdere, mens der arbejdes på at finde en ny permanent lokation til aktivitetscentret.
- Det her er en sag, vi tager alvorligt, og håndteringen afspejler ikke vores procedurer. Jeg vil gerne beklage håndteringen overfor de borgere og pårørende, som har været påvirket af forløbet og forståeligt stillet spørgsmålstegn til det, siger Søren Ravn-Nielsen, chef for Teknik og Miljø i Nyborg Kommune.
Kommunen skriver mandag aften i en pressemeddelelse, at kommunen indsætter en såkaldt task force, for at undersøge om der er flere bygninger i kommunen, som ikke har de fornødne tilladelser.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at angive en præcis tidsplan for gennemgangen eller overslag over eventuelle økonomiske konsekvenser.
- Vi har nogle ejendomme, vi gerne vil kigge nærmere på. Første skridt er at få et overblik over omfanget af renoveringer og derefter tage de nødvendige skridt fra sag til sag. Jeg kan ikke på forhånd afvise, at det kan give anledning til flere påbud, siger Søren Ravn-Nielsen.
Tilhørerpladserne var massivt besat fra morgenstunden, da ÆrøXpressen mandag med advokat Martin Skovbjerg i front forsøgte at få stoppet Ærø Kommunes tilskud til tre kommunale færgeruter på øen.
Men Ærøfærgerne sejler også i dag og de kommende uger.
Efter dagens retsmøde og procedurer behøvede dommer Ulrik Birk betænkningstid, og afgørelsen i det civile søgsmål bliver først truffet 30. marts.
Bombe under færgefart
Blandt tilhørerne var Ærøs borgmester Peter Hansted (S), der er manden, der havde mest på spil ved dagens retsmøde.
- Det vil blive en bombe under al dansk færgefart, hvis ÆrøXpressen får ret, sagde Simon Kristian Frøsig, der dannede par med Rune Aagaard fra advokatfirmaet Mazanti-Andersen som repræsentanter for Ærø Kommune.
Som omtalt hos TV 2 Fyn kræver ÆrøXpressen, at Ærø Kommune får forbud eller påbud mod at bruge kommunale tilskud til sejladsen mellem Svendborg og Ærøskøbing, Søby og Faaborg og Søby-Fynshav, indtil man har fået tilladelse af EU-Kommissionen.
Klart ulovligt
Martin Skovbjerg og Annelise Lykke Schmidt kaldte det klart ulovligt og en overtrædelse af statsstøttereglerne, at Ærø Kommune hvert år dækker underskuddet på Ærøfærgerne, mens ÆrøXpressen må klare sig uden tilskud på den private rute mellem Marstal og Rudkøbing.
På retsmødet kom det frem, at bestyrelsesformand for ÆrøXpressen Claus Peter Skov føler sig uretfærdigt behandlet af kommunen og ikke synes, at ruten har fået en fair behandling, siden man startede besejlingen mellem Marstal og Rudkøbing i 2019.
- Det har været op ad bakke. Vi havde fået indenrigsministeriets godkendelse, og over 2000 aktionærer købte sig ind i den nye færge. Det har været med til at skabe liv i Marstal igen, fortalte Claus Peter Skov.
Færgekrig i lys lue på Ærø - dommer bedt om straks at stoppe kommunal færgedrift
Retten i Svendborg skal straks forbyde Ærø Kommunes drift af tre færgeruter på øen.
Hverken mere eller mindre.
Sådan lyder et civilt søgsmål mod Ærø Kommune, der i dag finder sted ved retten i Svendborg.
Ulovlig statsstøtte
- Vi mener Ærø Kommune yder en støtte, der kræver godkendelse fra EU-Kommissionen- en godkendelse, vi ikke mener, kommunen har fået. Derfor har vi bedt dem holde op sejle med kommunal støtte. Jeg går ud fra, at retten konkluderer, at det er ulovlig statsstøtte, og at kommunen skal stoppe, indtil de har en godkendelse fra EU-Kommissionen, siger advokat Martin Skovbjerg fra advokatfirmaet Dreist Storgaard til TV 2 Fyn.
Det gør han på vegne af den private rute, ÆrøXpressen, der sejler mellem Marstal og Rudkøbing.
Den private rute vil have retten til at stoppe Ærø Kommunes drift af ruterne mellem Svendborg og Ærøskøbing, Søby og Faaborg og Søby-Fynshav, hvis kommunen ikke straks dropper det kommunale tilskud til ruterne.
Det kan ske ved, at Ærø Kommune staks reducerer omkostningerne på ruterne eller/og hæver billetpriserne, så færgedriften hviler i sig selv.
Hvad med det græske øhav
Et krav som Ærøs borgmester Peter Hansted ikke umiddelbart har tænkt sig at efterkomme, når han møder op i retten i dag.
- Hvis vi skal opretholde et øsamfund med et beredskab, der skal fragte ambulancer, gods og persontrafik på tidspunkter, der ikke er økonomiske rentable, er kommunen nødt til at støtte ruten økonomisk ud over de midler, vi får af staten. For Ærø er færgeruterne nødvendig infrastruktur, og det er helt afgørende for, at vi kan tiltrække beboere til øen, siger Peter Hansted til TV 2 Fyn.
Han kalder i øvrigt rettens kommende afgørelse for uhyre spændende.
- Det vil få stor betydning for andre øer, hvis øsamfund ikke selv må yde økonomisk støtte til deres færgeruter. Der er mange færgeruter i EU - herunder i det græske øhav - der er langt mere subsidierede af stat og kommune end vi er i Danmark, siger Peter Hansted.
Solide økonomiske tilskud
Ifølge et såkaldt påstandsdokument fra ÆrøXpressen oplyses det, at Ærø Kommune fra 2019-2023 har dækket underskuddet på de kommunalt drevne ruter på Ærø med 26-29 millioner kroner årligt. I 2025 er der afsat en bevilling på 18 millioner kroner.
- Vi mener, at de kommunale tilskud er ulovlige, siger advokat Martin Skovbjerg, der dog ikke forventer en endelig afgørelse på den komplicerede EU-lovgivning fra retten i Svendborg i dag.
To sager
Sagen i dag kører parallelt med en allerede rejst sag ved domstolene.
- Den anden sag handler om Ærø Kommunes generelle adfærd som konkurrent til ÆrøXpressen. At de er dominerende færgeaktør og misbruger den dominerende stilling – og dermed overtræder konkurrenceloven, oplyser Martin Skovbjerg.
Den sag hovedforhandles i retten til september.
ÆrøXpressen har været økonomisk udfordret som følge at det kommunale tilskud, og det man mener er decideret dumping af billetpriserne.
Hvile i sig selv
Selskabet har ifølge 2024-regnskabet mistet over 22 millioner kroner, men fik i 2023 indskudt privat kapital og omlagt sin gæld, så egenkapitalen nu er på 12,3 millioner kroner.
Frem til 2012 sejlede kommunens selskab Ærøfærgerne A/S både fra Marstal til Rudkøbing og Ærøskøbing Svendborg, og ifølge vedtægterne skulle ruterne bare hvile i sig selv, og sådan burde det fortsat være, mener ÆrøXpressen.
Private driver andre øruter
ÆrøXpressen køber ikke kommunens argument om, at det er nødvendigt med kommunal støtte for at drive færgefart fra et øsamfund.
Esbjerg-Fanø, Kalundborg-Samsø og Køge-Rønne ejes og drives af Nordic Ferry Infrastructure som er en del af den svensk baserede EQT Infrastructure fond, mens Rømø-Sylt ejes og opereres af tyske FRS Syltfähr, oplyses det.
Ifølge Ærøs borgmester Peter Hansted vidste ÆrøXpressen, og de lokale, der står bag, hvad de gik ind til.
- Det var kommunalbestyrelsen på Ærø, der besluttede, at kommunen skulle indstille færgedriften mellem Rudkøbing og Marstal, fordi passagerunderlaget ikke var stort nok, og ruten ikke var rentabel. Færgerne fra Ærøskøbing gik kun hver tredje time, og det var en kæmpe ulempe for borgerne på Ærø, siger Peter Hansted.
Det er nu op til dommer Ulrik Birk at navigere i den lovjungle og de mange tusinde sider, som påstandsdokumenterne fylder i sagen og træffe en afgørelse.
Sagen har allerede været forbi Ankestyrelsen og Konkurrencestyrelsen, men det første sted blev sagen afvist, og Konkurrencestyrelsen henviste til manglende ressourcer.
Fuldt legalt
Ifølge Ærø Kommunes juridiske tovholdere er der ikke tvivl om, at Ærø Kommune har fulgt loven, at det er helt legalt, at kommunen næste år spæder 14,6 millioner kroner til det underskud, der ellers ville være ved at drive de tre ruter.
Med henvisning til færgeloven og omfattende belæg i udtalelser fra Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Kammeradvokaten slog Rune Aagaard fast, at der er betydelige frihedsgrader hos landets ø-kommuner, når de fastsætter færgepriser og yder tilskud med staten i ryggen.
Og at de følger loven.
Det skyldes, at de opfylder et samfundsmæssigt behov, der tilgodeser erhvervsliv, befolkning og turismen på øerne.
- Alternativet ville være, at de udbød ruterne til private færgeselskaber, som de så også skulle betale for at sørge for færgedriften, sagde Rune Aagaard.
I dag er det cirka ti procent dyrere at tage med ÆrøXpressen end Ærøfærgerne, og det er tilmed for en væsentlig kortere rute fra Marstal.
20 procent af markedet
ÆrøXpressen står i dag for cirka 20 procent af færgesejladsen på Ærø, og selv om selskabets advokat Martin Skovbjerg nævnte risikoen for en konkurs, hvis ikke de kommunale tilskud stopper, anså Rune Aagaard det scenarie som sandsynligt.
- Trods forskellen i billetpriser har ÆrøXpressen en betydelig del af transporten, men det er ikke kommunens ansvar at sørge for, at ruten er rentabel, sagde han.
Ud over ÆrøXpressen bestyrelsesformand blev kommunaldirektør Allan Krog Filtenborg og økonomichef ved Ærøfærgerne Thomas Johan Norrild ført som vidner.
Ud over dagens retsmøde har parterne endnu en retssag kørende, og den fortsætter ved retten i efteråret.
Så uanset afgørelsen 30. marts er færgekrigen på Ærø langt fra afsluttet.
Den er steget stødt siden årsskiftet, og nu er benzinprisen på sit højeste i 2026. Mandag lyder prisen på 14 kroner og 79 ører per liter.
Det viser de såkaldte listepriser, der fastsættes hver dag på baggrund af det internationale oliemarked.
Vi skal faktisk helt tilbage til starten af december, hvor prisen sidst lå på 14 kroner og 79 ører per liter. Siden faldt den til 14 kroner og ni ører midt i december, hvorefter den begyndte at stige igen.
Selvom benzinpriserne på de fleste fynske tankstationer ligger på omkring 14 kroner og 79 ører, kan prisen variere både i løbet af dagen og fra station til station.
Der er Herning Blue Fox, og så er der alle de øvrige hold i denne sæson i landets bedste ishockeyrække, Metal Ligaen.
Det blev igen, igen tydeligt mandag aften, da midtjyderne i egen hule bankede seneste sæsons mester, Odense Bulldogs, med hele 10-3.
Storsejre er på ingen måde en sjældenhed for Herning i denne sæson. Så sent som i fredags blev det til en 6-1-sejr over Aalborg Pirates, men det var nu alligevel første gang i sæsonen, at midtjyderne scorede et tocifret antal mål.
Herning har fortsat til gode at tabe i ligaen i 2026. Holdet er nu oppe på 13 ligasejre i træk. Seneste nederlag kom 28. december.
Fynboer ydmyget
Odenses kampform er noget af en kontrast. Efter nederlaget til herningenserne har fynboerne blot vundet en af de seneste otte kampe.
Da de to hold mødtes for en måned siden formåede Odense at fremtvinge overtid, men den jævnbyrdighed var pist væk i mødet mandag.
Tidligt kom fynboerne på hælene, da Hernings amerikanske center Nick Pastujov i kampens fjerde minut udnyttede et powerplay.
Det blev til to midtjyske scoringer mere i første periode, inden fynboernes Magnus Jensen lidt over halvvejs i anden periode gav Odense et lille håb.
Tre Herning-scoringer i periodens sidste fem minutter slukkede dog det håb.
Værterne fortsatte ydmygelsen i tredje periode med tre nye, ubesvarede scoringer. To af dem kom fra Pastujov, der fuldendte sit hattrick.
I kampens sidste minutter reddede Odense en smule af æren med to reduceringer, mens Herning kom på et tocifret antal mål, da et powerplay gav gevinst.
Opdateret klokken 21.01
Cyklisten er ikke længere på Fynske Motorvej.
Bilister på E20 Fynske Motorvej bør være ekstra opmærksomme lige nu.
Mellem frakørsel 58a Middelfart Ø og frakørsel 58b Middelfart er der nemlig spottet en cyklist i nødsporet, og derfor bringer Vejdirektoratet en advarsel.
- Cyklist i nødspor. Pas på, skriver direktoratet.
Det fremgår ikke, i hvilket af nødsporene cyklisten befinder sig.
TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Fyns Politi.
kopieret!
Vandet kom fossende ind fra Storebælt under stormfloden 2. november 2006 i Kerteminde. For Kai Triers vedkommende betød det, at forældrenes hus i vandkants-Kerteminde fik en form for pool i kælderen.
Men ikke den slags man har lyst til at tage en dukkert i. 160 centimeter dybt var vandet, der var trængt ind i kælderen under den historiske stormflod.
- Vi har været forskånede de sidste 20 år, men det kommer jo igen på et eller andet tidspunkt. Det ved vi alle sammen, siger han.
Nu er der godt nyt for Kai Trier og andre borgere i vandkants-Danmark, for I dag præsenterede regeringen en milliarddyr kystbeskyttelsesplan, der skal sikre flere danske kyster mod fremtidens vildere vejrhændelser.
Staten betaler det meste
Under titlen ''National plan for kystbeskyttelse af Danmark'' fremlagde tre ministre, hvordan 14,9 milliarder kroner skal være med til at hjælpe udvalgte kommuner med at muliggøre kystbeskyttelsesprojekter - blandt andet i Bogense, Svendborg og Kerteminde.
- Det lyder helt vildt. Det er jo nærmest som at få en ekstra julegave, udbrød Kai Trier ovenpå den besked.
Regeringen lægger blandt andet op til, at staten skal finansiere 85 procent af de lokale kystbekyttelsesprojekter, mens kommunen selv skal spytte resten i kassen.
I Kerteminde, der er en af de mest oversvømmelsestruede kommuner i landet, er man godt tilfredse med den ordning.
- Det betyder jo, at vi kan være realistiske om at komme i mål med et projekt, der kommer til at kystsikre Kerteminde by, siger borgmester Michael Nielsen (K).
Håber på pæn løsning
Staten melder sig samtidig på banen med en forundersøgelse i Kerteminde.
Undersøgelsen udføres i år, og vil omfatte en skitse for et muligt kystbeskyttelsesprojekt, herunder tekniske løsninger, hensyn til miljø og natur, budgetoverslag og samfundsøkonomiske konsekvensberegninger.
Kai Trier ser frem til kystbeskyttelsen, men håber samtidig, at den bliver lavet på en måde, der ikke skæmmer byen.
- Jeg håber, at vi får et projekt, der sikrer mod højvande - og så håber jeg, at vi også får et projekt, der bliver pænt. Ikke bare en mur eller noget metal. Projektet skal gerne smelte sammen med naturen og blive en oplevelse samtidig med, siger han.
Pengene uddeles i perioden 2029 til 2040.
Opdateret klokken 19.59
Branden er nu slukket.
Politi og brandvæsen er lige nu til stede ved en brand i et kolonihavehus i haveforeningen Søndergårds Haver i det østlige Odense.
- Anmeldelsen lød, at flammer står op fra taget, siger vagtchef hos Fyns Politi Henrik Krøjgaard til TV 2 Fyn og tilføjer, at en beboer i foreningen indgav anmeldelsen, der kom klokken 18.20.
Fyns Politi sendte både en patrulje og en indsatsleder ud til stedet. Vagtchefen kan ikke svare på, hvor meget beredskab der rykkede ud.
Ifølge vagtchefen har brandfolk ikke kunnet entrere kolonihavehuset. Han vurderer, at slukningsarbejdet vil stå på “i en time endnu”.
Ingen personer er kommet til skade, og der er intet overblik over den materielle skade.
Flere skoleledere reagerer nu på, at deres skole fremtræder på listen over skoler af "bekymrende kvalitet."
Fire ud af ni skoler fremtræder på listen på grund af trivsel. Det fremgår i en ny liste fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som TV MIDTVEST har fået aktindsigt i.
Michael W. Jørgensen er skoleleder på Stige Skole, hvor de arbejder for at få trivslen i top.
- Det er ofte børn, der har det svært i forvejen, som kommer til os. Børnene kommer fra svære vilkår, og vi arbejder hårdt på at få trivslen op.
TV 2 Fyn har kontaktet alle skolelederne, hvis skole fremtræder på listen, for at høre, hvilke udfordringer der skiller sig ud på netop deres skole.
- Vi tager det meget alvorligt
Der kan være flere årsager til, at en skole ender på listen over skoler af “bekymrende kvalitet.”
Ni fynske skoler blev søndag udpeget som værende af “bekymrende kvalitet” af Børne- og Undervisningsministeriet.
Undersøgelsen foretages hvert år og måler blandt andet elevernes faglige niveau og trivsel over en toårig periode.
En skole kan sagtens være på listen, selvom eleverne har højt fagligt niveau, men lav trivsel. Samtidig kan en skole også være på listen, hvis den har lavt fravær og høj trivsel, men lave resultater i de obligatoriske test i dansk og matematik.
På nedenstående kort kan du få et overblik over, hvilke fynske skoler der indgår på listen, og hvorfor.
Stige Skoles specialafdeling, Svendborg Heldagsskole og Brobyskolerne indgår alle på listen på baggrund af trivselsmålingen fra januar 2025. Netop nu er en ny trivselsmåling i gang, og de tre skolers skoleledere understreger alle, at man kæmper for at forbedre trivslen. Skoleleder på Brobyskolerne Tine Sjørup håber på bedre resultater i den nye måling.
- Vi forholder os hver dag til elevernes trivsel på individ-, klasse- og skole-niveau, og vi arbejder kontinuerligt med mange forskellige indsatser. Vi tager elevernes trivsel meget alvorligt, men målingen fra sidste år viser også, at det er meget forskelligt fra klasse til klasse, hvordan eleverne har det, og hvad indsatserne skulle være. Vi håber og forventer, at dette års trivselsmåling vil se anderledes ud.
Disse indikatorer bruges til at udpege en skole til at være af "bekymrende kvalitet"
Udpegningen af folkeskolernes almenklasser sker ud fra følgende fem indikatorer for bekymrende kvalitet:
Bundne prøver i dansk og matematik i 9. klasse - Skolen har under 80 pct. elever med min. 02 i dansk og matematik i de seneste to skoleår.
Socioøkonomisk reference for bundne prøver i 9. klasse - Skolen har et samlet karaktergennemsnit, der er mindst 0,5 karakterpoint under referencen (signifikant negativ) i de seneste to skoleår.
Obligatoriske test i dansk og matematik i 2.-6. klasse (Gælder kun skoler uden resultater for bundne prøver i 9. klasse) - Kun skoler uden resultater for bundne prøver i 9. klasse: Under 55 pct. gode elever de seneste to skoleår (2.-6. klassetrin)
Elevfravær - Over 40 pct. af eleverne har over 10 pct. fravær i de seneste to skoleår.
Elevtrivsel - Mere end 25 pct. elever med lavest trivsel i de seneste to skoleår (opgøres som under 75 pct. elever med højest trivsel i de seneste to skoleår.
Folkeskolernes specialklasser og specialskolerne udpeges ud fra følgende to indikatorer for bekymrende kvalitet:
Elevfravær
Elevtrivsel.
For mange skoler på listen
Andreas Rasch-Christensen, ekspert på dagtilbuds- og skoleområdet ved VIA University College, mener, at der er for mange skoler, der lander på listen på landsplan. I alt er der 105 skoler på listen over skoler af “bekymrende kvalitet.”
- Der er for mange skoler, der lander på den liste. Det interessante og det vigtige er: Hvad gør vi så ved det? Og er det en lille skole med små klasser, så skal der ikke ret meget fravær til, for at man samlet set bonner ud på listen, siger han.
Det gælder også for nationale tests og andre indikatorer, at små klasser har større udsving. Det kan flere skoleledere nikke genkendende til - herunder Allan Søgaard-Andersen fra Brylle Skole:
- På de årgange, som ligger under det krævede niveau i testen, har vi igennem længere tid haft fokus på at understøtte elevernes udvikling og sat en række initiativer i gang. Vi kan se, at eleverne faktisk har rykket sig det seneste år, og vi har færre elever, som i testen scorer som ”dårlige læsere”, siger han.
Alle skoleledere, hvis skoler er på listen, har udtalt til TV 2 Fyn, at de er opmærksomme på de problemer, som de står overfor, og har udviklet handleplaner for at forbedre diverse områder.
Ni fynske skoler vækker stor bekymring
Otte fynske folkeskoler og én specialskole står negativt ud i en ny oversigt.
De har nemlig alle sammen kvalitetsudfordringer eller er i risiko for at få det.
Det viser en aktindigt, som TV Midtvest har fået fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Folkeskoler med "bekymrende kvalitet" er skoler, der over en toårig periode ikke lever op til ministeriets grænseværdier for faglighed, fravær eller trivsel.
På Fyn fordeler de ni skoler sig over seks kommuner.
Hver fjerde elev er “gode læsere”
| Kommune | Skole |
|---|---|
| Assens | Brylle Skole |
| Assens | Salbrovadskolen |
| Faaborg-Midtfyn | Brobyskolerne |
| Kerteminde | Munkebo Skole - mellem nor og fjord specialafdelingen |
| Middelfart | Fjelsted Harndrup Skole |
| Odense | Skt. Klemensskolens specialafdeling |
| Odense | Stige Skoles specialafdeling |
| Svendborg | Tved Skole |
| Svendborg | Svendborg Heldagsskole (Specialskole) |
Salbrovadskolen, som er en landsbyskole i Assens Kommune, er en af skolerne på listen.
Her går styrelsens vurdering ikke ubemærket hen.
- Der er flere årsager til, hvorfor Salbrovadskolen er på listen, men vi tager det selvfølgelig alvorligt, og det har givet anledning til at kigge på, om vi kan gøre noget mere i forhold til at understøtte elevernes udvikling af læsefærdigheder, skriver skoleleder Line Møller Mørk.
For dem er netop elevernes læsefærdigheder noget af det, der slår negativt ud i målingerne.
Hele skoleleder Line Mørk Møllers svar
Der er flere årsager til, hvorfor Salbrovadskolen er på listen, men vi tager det selvfølgelig alvorligt, og det har givet anledning til at kigge på, om vi kan gøre noget mere i forhold til at understøtte elevernes udvikling af læsefærdigheder.
Vi er en lille skole med få små klasser, hvorfor der ikke skal meget til at rykke på procentsatserne i testresultaterne.
Vi har de seneste år haft et par årgange på skolen, hvor nogle af eleverne særligt kæmper med at knække læsekoden af forskellige årsager – herunder på grund af ordblindhed eller andre personlige årsager.
Alle børn har forskellige forudsætninger for at lære og læse. Og de nationale tests viser et øjebliksbillede af, hvor dygtige eleverne er i øjeblikket, men testen har ikke fokus på, hvor meget de har rykket sig.
Med de årgange, som ligger under det krævede niveau i testen, har vi siden, de startede i skole, haft ekstra fokus på at understøtte elevernes udvikling og sat en række initiativer i gang for at styrke elevernes læsefærdigheder.
Vi har blandt andet arbejdet en del med det anerkendte læsekoncept Søde Ord, tilbudt faglige støttetimer i læsning, haft lokale læsevenner, øget forældresamarbejde, brugt læsevejledere på skolen og haft CO-teaching-forløb i alle klasser.
Og vi kan også se, at eleverne har rykket sig det seneste år: På den ene årgang viser den nationale test, at andelen af gode læsere i skoleåret 24/25 var på 28,6 procent, og i skoleåret 25/26 er andelen af gode læsere blandt de samme elever steget til 55,6 procent.
For den årgang skal der være 72 procent af eleverne, der scorer som ”gode læsere”. Derfor vil vi fortsætte vores fokus på at styrke elevernes læsefærdigheder.
Undersøgelsen har selvfølgelig også givet anledning til at kigge indad. Derfor er vi lige nu nysgerrige på, om der er noget, som vi kan gøre mere af eller bedre. I den anledning kigger vi selvfølgelig på vores undervisning og det undervisningsmateriale, om det er af den kvalitet, som skal til for at understøtte børnenes udvikling bedst muligt. Vi kommer også til at lave en ny handlingsplan for, hvordan vi vil arbejde med læseudviklingen fremadrettet.
Salbrovadskolen har ikke tidligere været på listen i forhold til læsning.
Skolelederen selv giver et eksempel på en årgang, hvor kun 28,6 procent af eleverne var “gode læsere” i nationaltesten sidste skoleår. Tallet er i år steget til 55,6 procent, men skal ligge på 72 procent.
- Undersøgelsen har selvfølgelig også givet anledning til at kigge indad. Derfor er vi lige nu nysgerrige på, om der er noget, som vi kan gøre mere af eller bedre, skrive skolelederen.
Hun oplyser, at skolen vil iværksætte en ny handlingsplan for læseudviklingen.
Også Skt. Klementsskolen i Odense er at finde blandt de nævnte skoler.
Her går styrelsens bekymring på skolens specialafdeling med plads til 18 elever.
- På Skt. Klemens Skolen arbejder vi selvfølgelig løbende med at højne elevernes faglighed og trivsel, skriver skoleleder Morten Aaris til TV 2 Fyn
Sådan måler styrelsen
Når styrelsen for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet laver udpegningen, kigger den på skolens individuelle afdelinger.
Styrelsen tager udgangspunkt i data fra de seneste to afsluttede skoleår.
Der bliver kigget på folkeskolernes resultater på forskellige indikatorer, så styrelsen kan orientere de forskellige byråd om de folkeskoler, herunder specialskoler, der allerede har eller er i risiko for at få kvalitetsudfordringer.
Det er et kommunalt ansvar at følge og reagere på kvaliteten på kommunens folkeskoler.
TV 2 Fyn har været i kontakt med fire af de ni skoler.
Da en overkørselsbelægning skal repareres, bliver ind- og udkørselsvejen mellem Strandvej og Niels Juels Vej i Svendborg spærret fra 9. marts til 13. marts.
Arbejdet var oprindeligt planlagt til at blive udført i starten af januar, med det blev udskudt på grund af frostvejret.
Det skriver Svendborg Kommune i en pressemeddelelse.
Bilister henvises til at følge den skiltede omkørselsrute, skriver kommunen og tilføjer, at trækken med cykler og gående forsat kan passere.
PTSD-ramte betjente hyldet
Politifolk, der er ramt af PTSD, kæmper for at få samme rettigheder som...
Politifolk, der er ramt af PTSD, kæmper for at få samme rettigheder som soldater. Søndag blev der afholdt koncert i Odense Koncerthus med musik, der er komponeret som en hyldest til betjentene.
Et mandligt offer blev natten til fredag slået i ansigtet på Mageløs i Odense C.
Af Fyns Politis døgnrapport fremgår det, at han blev konfronteret af to gerningsmænd, der “fremstod konfliktsøgende”.
Offeret ønskede ikke en konflikt og forsøgte at forlade stedet.
Det fik han ikke lov til, for kort efter passede mændene ham op med ordene “skal vi tage den nu”, hvorpå han blev tildelt slaget af en af dem.
- Vi har et meget sparsomt signalement af gerningsmændene, der lyder, at de var mænd i 30'erne iført dunjakker. Anmelderen beskriver dem som "store gutter", siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Mads Boel, der ikke komme tilstanden på offeret nærmere.
Episoden fandt sted klokken 00.44.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her