kl.
Ole Holbech
Ole Holbech

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Endnu et fynsk fyrtårn er netop sat til salg, og det bringer det samlede antal op på to.

Er du på jagt efter et fyrtårn på Fyn, er dine chancer lige nu bedre end nogensinde før. Liebhavermægleren Lilienhof har netop nu to til salg.

Det skriver Boliga.dk.

Gå tilbage Del
kl.
Opdateret: 8. maj 2021 kl. 9:51

Fik nej til at bygge boliger i skov: Nu fælder de træerne alligevel

Ole Holbech
Ole Holbech

En del af træerne i Åløkkeskoven i Odense bliver nu fældet af Olav de Linde, som tidligere på året fik nej til at bygge boliger på området.


Opdatering

  1. Artiklen er opdateret med kommentarer fra Lars Friis Christensen, der er afdelingsdirektør i Olav de Linde.

Sagen om et omdiskuteret, mislykket byggeprojekt i Åløkkeskoven i Odense tager nu en ny drejning. 

For byggefirmet Olav de Linde, der ejer grunden i skoven, har nu besluttet at starte motorsaven i næste uge og fælde cirka 20 procent af træerne på den såkaldte cirkusplads, som Olav de Linde ejer. 

Over for Fyens.dk bekræfter Lars Friis Christensen, afdelingsdirektør for Olav de Linde i Odense, at de allerede i næste uge vil fælde træerne i Åløkkeskoven.

- Det bliver i næste uge på et tidspunkt mellem mandag og onsdag afhængigt af vejret. Vi regner med, at det tager cirka én dag, siger Lars Friis Christensen.

Planerne om at fælde træerne startede i 2016, hvor Olav de Linde meldte ud, at de ville bygge boliger på cirkuspladsen. Men det fik kritik fra en lang række lokale beboere i området, som ville bevare skoven. 

Efter flere års stridigheder mellem bygherren og lokale borgere afviste Odense Kommune i marts måned 2021 at godkende Olav de Lindes byggeplaner.  

Men over for Fyens.dk afviser Lars Friis Christensen dog, at der ligger et hævnmotiv bag planerne om træfældningen.

- Vi passer vores skov

Til TV 2 Fyn fortæller Lars Friis Christensen, at beslutningen bunder i, at man vil have ryddet op i området. 

- Vi fjerner træerne af tre årsager. Den første er sikkerhed. Den anden er skovdrift, og den tredje er, at vi vil have forskønnet området og gjort det mere skarpt, siger han. 

Olav de Linde har fået en skovfogeds vurdering af deres skovområde, og det er blandt andet med udgangspunkt i den, at man vælger at fjerne træer. Vurderingen viser, at flere træer i området er svækkede eller døde og derfor kan være i fare for at vælte.

Han understreger samtidig, at man ikke berører træer, hvor der lever flagermus. 

-  Vi rydder pænt op. Vi passer vores skov. Det handler om, at vi gerne vil bruge vores område, og så tilpasser vi det med respekt for arealet derude, siger han.

Der har forud for beslutningen ikke været dialog med lokale borger i området. 

- Vi har valgt at holde en linje, der hedder, at alt, vi gør, er kommunen orienteret om, og at det er den måde, vi orienterer på, siger Lars Friis Christensen. 

Rådmand rystet

Odenses by- og kulturrådmand, Christoffer Lilleholt (V), er chokeret over, at byggefirmaet nu vil fælde træer i dele af skoven. 

- Jeg er dybt ærgerlig. Jeg er uforstående over for, hvordan selskabet på ingen måde har lyttet til de politiske intentioner og er politisk tonedøve over for kommuneplanen, der betegner grunden som en del af det grønne Danmarkskort, der betyder, at området har en særlig naturværdi for Odense, siger Christoffer Lilleholt til TV 2 Fyn.

Ifølge rådmanden er det ikke muligt for kommunen at gøre noget, da det er Olav de Linde, der ejer området i skoven. 

De kan derfor gøre med det, hvad de vil, konkluderer rådmanden.

- Jeg har spurgt forvaltningen, og det lader desværre ikke til, at der er særlig meget at gøre. Jeg er glad for, at vi ikke gav lov til at bygge boliger på grunden. Men resultatet bliver det samme, og en del af skoven vil ikke længere være skov, siger Venstre-rådmanden.

For 15 dage siden blev Keldsnor Fyr på Rathvej i Bagenkop sat til salg. For 6.800.000 kroner kan du overtage både fyrtårnet og 382 kvadratmeter bolig.

For fire år siden blev fyret solgt til de nuværende ejere for 4,2 millioner kroner - 1,8 millioner kroner under udbudsprisen. Dengang lå fyrtårnet et halvt år på markedet, inden købsaftalen blev underskrevet.

Lilienhoff
Lilienhoff
Udsigten er oftest ufejlbar, når man kravler op i et fyrtårn. Her ses udsigten ud over Østersøen fra Keldsnor Fyr

Nu er det 34 meter høje fyrtårn endnu engang til salg.

Keldsnor Fyr er Langelands højeste fyrtårn og er nogenlunde på højde med Rundetårn i København. Fyrtårnet fungerer stadig som egentligt fyrtårn.

Endnu et fyrtårn

Hvis Langeland ikke lige er dig, men tanken om at eje dit eget fyrtårn til gengæld virker tillokkende, har Lilienhof endnu et på hånden.

Gå tilbage Del
kl.

Historisk fyr solgt to millioner under udbudspris

/

Det historiske Keldsnor Fyr i Bagenkop er blevet solgt. Fyret er stadig i brug, men anvendes i dag også som sommerhus.


Til salg-skiltet på Rathvej i Bagenkop er taget ned, og det historiske Keldsnor Fyr har fået ny ejer. Udbudsprisen på seks millioner kroner blev forhandlet godt to millioner ned, og den endelige pris endte på 4,2 millioner kroner.

Keldsnor Fyr nåede kun at ligge til salg hos liebhavermæglerkæden Lilienhoff i et halvt år, inden både køber og sælger havde underskrevet købsaftalen, og boligen var solgt med millionrabat.

Det skriver boligsiden Boliga.dk.

Russerne spottet fra toppen

Keldsnor Fyr er øens højeste fyrtårn og er nogenlunde på højde med Rundetårn i København. Det 34 meter høje fyrtårn, der rager ud over vandet fra Langelands sydspids, har stadig lys i toppen og fungerer dermed fortsat som egentligt fyrtårn.

Fyrejendommen ligger på en grund, der er mere end 7.000 kvadratmeter stor. Fra toppen af fyret er der blandt andet udsigt over Østersøen og Femern Bælt. Keldsnor Fyr blev opført i 1905 og blev en del af historien under Den Kolde Krig. Herfra holdt man udkig efter russiske skibe på vej på Cuba.

Lilienhoff
Lilienhoff
Udsigten fra Keldsnor Fyr var ideel under Den Kolde Krig, hvor der blev holdt skarpt øje med russernes færden.

I dag bruges fyret dog også som sommerhus og endda et pænt stort et af slagsen på 400 kvadratmeter. De mange kvadratmeter fordeler sig på tre separate afdelinger.

Indtil underskrifterne på købsaftalen var sat, fungerede Keldsnor Fyr ifølge Boliga som sommerhus for stifter af benzinselskabet Haahr-benzin, Olaf Haahr.

I 2006 købte Olaf Haahr fyrtårnet for seks millioner kroner - det samme, som udbudsprisen i 2017.

I januar 2017 erklærede Olaf Haahr sig selv konkurs.

Har du mod på en færgetur, kan du på Sandhammeren på Bågø i Lillebælt for 7.500.000 kroner købe 249 kvadratmeter bolig inklusiv fyrtårn. Sommerhuset er nyrenoveret, mens fyrtårnet oprindeligt er fra 1942.

Fyrtårnet på Bågø har været til salg siden juni sidste år. Sidste gang, det var til salg i 2002, blev det solgt for godt 1,4 millioner kroner.

For
Tophistorie
Local Eyes

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.


Liveblog
Christine tog sagen i egen hånd, da der var eksplosion i naboens lejlighed

For
Tophistorie
Marlene Sørensen

I nat vågnede Madelaine Lundsby-Thomsen ved et højt brag, der rungede gennem hendes lejlighed på Nyborgvej.

Hun fandt så ud af, at det var eksplosionen på Korsløkkevej, hun hørte. Og så kom flammerne.

Gå tilbage Del
For

Christine tog sagen i egen hånd, da der var eksplosion i naboens lejlighed

Local Eyes

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.


- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen.

Og det er utrygt, siger hun om hændelsen.

- Det er uroligt at tænke på, for vi havde lige fået en konklusion for bombetruslen på Nyborgvej for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have påvirket, siger Madelaine Lundsby-Thomsen.

I dag kl.
Tophistorie
Arkivfoto
Arkivfoto

Fredag var den gal igen.


En cyklist kom for tæt på den odenseanske letbane på Ørbækvej.


Heldigvis uden større personskade.


Og sådan er det lykkeligvis gået de fleste gange, selvom letbanen er en tung dame at danse med - 40 ton vejer togsættet.


Sidste år var letbanen involveret i 22 ulykker.

Bare i dagtimerne krydser letbanen de odenseanske gader og stræder 3,6 millioner gange om året.

Det giver en ulykkesfrekvens på 0,6 promille, og tallet er nedadgående siden starten i 2022- for odenseanerne er så småt begyndt at vænne sig til letbanen.

Det viser en opgørelse, som TV 2 Fyn har fået hos transportfirmaet Keolis, der bemander letbanetogene.

Farlig start

Ofte skyldes ulykkerne bilister, der ikke ser sig for, når de skal krydse letbanesporene.

Det skete otte gange i 2025, og det er en klar forbedring siden letbane-starten i 2022, hvor 18 biler kolliderede med letbanen, og der i alt var 27 ulykker på bare syv måneder.

Gå tilbage Del
kl.

Her gik det galt: 13 letbaneulykker på knap fire måneder

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Det tager tid at vænne sig til nye ting i trafikken. Også når det nye er et 30 meter langt og op mod 60 tons tungt letbanetog.

Fra 27. april til 19. august er der sket 13 ulykker, hvor et tog fra Odense Letbane har været involveret - og hele 323 gange har det været tæt på at gå galt.

Det viser tal fra en ny rapport fra Keolis, som står for driften af Odense Letbane.

161 gange har det været tæt på at gå galt med en bilist som modpart, 88 gange har en cyklist været involveret, 60 gange har det været med en fodgænger, ni gange har det været et løbehjul, og fem gange har hændelsen involveret en knallert.

På de knap fire måneder er det endt i ulykker 13 gange. Seks af dem er sket efter letbanen gik i drift 28. maj.

De 13 ulykker kan du læse om herunder:

13 ulykker med Odense Letbane

27. april: Sammenstød med varebil

Sammenstød med varebil ved privat indkørsel på Stadionvej. 


Varebil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

28. april: Sammenstød med kassevogn

Sammenstød med kassevogn i krydset Nyborgvej / Palnatokesvej. 


Kassevognen kører frem for rødt lys og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

10. maj: Sammenstød med personbil

Sammenstød med personbil i krydset Østre Stationsvej / Jernbanegade. 


Personbilen kører frem for rød svingpil og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Kun materielle skader og ingen personskade.


12. maj: Sammenstød med personbil

Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Stadionvej. 


Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

13. maj: Sammenstød med personbil

Sammenstød med personbil ved udkørsel fra parkeringsplads ved Odense Idrætspark. 


Personbil køre frem for ubetinget vigepligt og ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

14. maj: Sammenstød med personbil

Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Østre Stationsvej mellem Hans Tausens Gade og Klostervej. 


Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

18. maj: Ulykke med bus

Sidespejl på bus, som holder forbi stoplinjen ved krydset Rismarksvej / Højstrupvej, er ikke udenfor letbanens fritrumsprofil og knuser det yderste lag glas i to af letbanekøretøjets sideruder.

3. juni: Passager mister fodfæste

Passager mister fodfæste og falder i forbindelse med passage af harmonikaled i letbanekøretøj i bevægelse. 


Passageren køres til observation på skadestuen.

15. juni: Sammenstød med person

Person, som arbejder tæt på letbanen, er ikke tilstrækkelig opmærksom på sikkerhedsafstanden til letbanen og kommer ved en hændelig fejl for tæt på sporet. 


Pågældende får mindre knubs.


17. juni: Sammenstød med cyklist

Cyklist kører over for rødt lys ved Cortex Park Vest. 


Venstre front af letbanekøretøjet får kontakt med cyklens baghjul og cyklisten vælter. Ingen personskade.


2. juli: Sammenstød med bilist

Bilist drejer til venstre for rød svingpil fra Ørbækvej mod Stæremosegårdsvej og kører ind i højre side af fronten på letbanekøretøj. 


Kun materielle skader og ingen personskade.

18. juli: Sammenstød med knallert

Knallert kører over for rødt lys på cykelstien ved Søndre Hospitalsvej, og ind i højre side af fronten på letbanekøretøj. 


Kun materielle skader og ingen personskade.


20. august: Sammenstød med cyklist

Cyklist kører på fortovet fra Rosengårdscentret og svinger derefter til højre for rødt lys ved Munkerisvej og ind i siden af fronten på letbanekøretøj. 


Kun materielle skader og ingen personskade.


Kilde: Rapport fra Keolis om ulykker og nærvedhændelser

Siden driftstarten er antallet af hændelser, hvor det har været tæt på at ende i en ulykke eller et uheld med Odense Letbane som den ene part, faldet markant.

Keolis har på TV 2 Fyns foranledning inddelt ulykkerne i gående, cyklister, knallerter og bilister og fordelt på ulykker i kryds og øvrige ulykker, hvor ulykken ikke er sket ved et kryds. 

Ulykker Odense Letbane

Krydsulykke

2022

2023

2024

2025

Bilist

18

12

10

8

Knallert

0

0

1

1

Cyklist

4

4

2

1

Fodgænger

1

1

1

2

Øvrige typer ulykker

2022

2023

2024

2025

Bilist

0

0

0

1

Knallert

0

0

0

0

Cyklist

0

0

0

1

Fodgænger/passager

4

1

9

8

Kilde: Keolis

Og oversigten viser også, at der de sidste to år har været flere ulykker med gående/passagerer uden for kryds - henholdsvis ni og otte i 2024 og 2025.

- Udviklingen i ulykker ligner meget det, vi har set i resten af Keolis-familien rundt om i Europa. Cirka 70 procent af ulykkerne sker netop i krydsene, hvor folk desværre ofte ikke overholder færdselsreglerne. Der er tale om trafikanter, som kører over for rødt lys, kører ind hvor der er venstresving forbudt, kører ind foran letbanetoget eller ind i siden af letbanetoget. Så det handler rigtig meget om opmærksomhed, siger letbanedirektør hos Keolis, Thomas Friis Brændstrup.

Mikkel Skov Svendsen
Mikkel Skov Svendsen

Og uopmærksomhed er også et problem for cyklister, knallerter og gående.

- Vi ser desværre folk, der går med deres mobiltelefoner helt oppe i hovedet, med høretelefoner eller airpods i ørene eller personer, der er berusede. Vi oplever folk, der går direkte ud foran et tog, ind i siden af toget eller kører frontalt ind i et holdende tog, fortæller Thomas Friis Brændstrup.

Odense Kommune har forsøgt at lære odenseanerne gode letbanevaner, når de færdes i trafikken.

Letbanesikkerhed

Og erfaringer viser, at der er tale om tid, før de øvrige trafikanter vænner sig til den nye transportform i bybilledet.

Gå tilbage Del
kl.

Har odenseanerne vænnet sig til letbanen? Så mange uheld er der sket på et år

Andreas Andersen
Andreas Andersen

Mindst 11 gange har letbanen i Odense det seneste år været involveret i uheld med potentielt personskade.


Det viser en optælling, TV 2 Fyn har lavet.


Senest i onsdags kørte letbanen sammen med en bybus. Kollisionen var så voldsom, at letbanetoget skubbede bussen flere meter op ad Østre Stationsvej, inden det endte med at holde afsporet over skinnerne.


Ingen personer kom alvorligt til skade, men enkelte blev tilset af læge efter uheldet.


Odense Letbane har kørt i byen siden 2022 - og spørgsmålet er, om odenseanerne har vænnet sig til letbanen endnu.


Vænnet sig til letbanen

Vi har spurgt Odense Letbane, hvor mange uheld og såkaldte nærvedhændelser, der er sket siden 2022. Her henviser man til Keolis, der står for driften af togene.

Det har endnu ikke været muligt at få de præcise tal fra Keolis, og optællingen er således lavet alene på TV 2 Fyns hjemmeside. Derfor er der tale om mindst 11 egentlige uheld.

Uheldene er dog ikke ensbetydende med, at odenseanerne ikke har lært letbanen at kende, mener by- og kulturrådmand Søren Windell (K).

- Jeg synes generelt, vi ser, at det kører ret fornuftigt, og at vi har vænnet os til, at den er en del af bybilledet, siger han.

Samtidigt mener rådmanden, at forvaltningen gør alt, hvad den kan for alligevel at få nedbragt ulykkerne.

- Jeg vil altid gerne have bragt alle farlige situationer ned. Sammen med Odense Letbane vurderer vi hver gang, om der er nogle installationer, vejens forløb eller signaler, der skal ændres. Så det bliver analyseret, og der er en dialog hver gang for at sikre, om der er noget, vi kan gøre bedre, siger Søren Windell.

Potentielt farlige letbane-uheld

  • 7. august 2024: Letbane i sammenstød med personbil - ingen personskade.

  • 24. september 2024: Person ramt af letbane

  • 28. december 2024: Cyklist påkørt

  • 22. januar 2025: Politibil kørt sammen med letbane - ingen personskade

  • 9. februar 2025: Hård opbremsning var skyld i, at kvinde brækkede armen tre steder

  • 5. april 2025: Letbane påkører bil - ingen personskade

  • 2. maj 2025: Cyklist ramt af letbane

  • 21. maj 2025: Kvinde ramt af letbane

  • 15. august 2025: Uheld tæt på Ikea - formentlig mindre og formentlig ingen personskade.

  • 18. august 2025: 66-årig påkørt af letbanen.

  • 20. august 2025: Letbane og bus i sammenstød.

Andet trafik er langt farligere

Ifølge Harry Lahrmann, der er ekspert i trafiksikkerhed og ulykker ved Aalborg Universitet, er uheld dog noget, man må forvente.

- Det er klart, at når man har en letbane, må man forvente, at den en gang imellem vil støde ind i noget, siger han.

Uheldene kommer blandt andet af de mange forskellige trafiktyper, der findes i en by som Odense. Forskning viser nemlig, at jo flere trafiktyper man blander sammen, desto større er risikoen for uheld, fordi de opfører sig forskelligt hvert især.

Men hvis man spørger Harry Lahrmann, skal odenseanerne ikke gå rundt og være ekstra nervøse for letbanen, da den udgør en så lille del af trafikuheldene i Odense.

- Som borger skal man passe på og holde godt øje, men ikke gå rundt og være nervøs, for der sker i forvejen tusinde af farlige hændelser i trafikken i Odense om året, fortæller Harry Lahrmann.

Hver dag tager i gennemsnit 22.000 letbanen.

- Det er klart, at der kommer et helt nyt trafikelement ind i bybilledet, og det vi jo især så i de første måneder var en forholdsvis høj frekvens af ulykker, men allerede efter nogle måneder stilnede det af og fandt et ganske fornuftigt leje. Vores ulykkestal er faktisk et af de laveste i Keolis-familien, og det kan vi godt være stolte af, siger Thomas Friis Brændstrup, som skynder sig at give roserne videre til letbaneførerne.

Defensiv kørsel

- Vi har nogle rigtig dygtige letbaneførere, der uddannes i defensiv kørestil. Det vil sige, at man er meget agtpågivende og kikker frem i trafikken for at prøve at forudse hændelser, siger Thomas Friis Brændstrup.

De episoder, hvor politi og anklagemyndighed involveres, ender ind imellem med en bøde til trafikanterne.

Keolis har ikke været sigtet eller tiltalt efter ulykker, oplyser direktøren.

Letbanen transporterede sidste år 7,4 millioner kunder, og ifølge Thomas Friis Brændstrup hører man også meget gerne fra kunder, der oplever utrygge eller farlige forhold i forbindelse med letbanen.

Alle ulykker og nærved-hændelser, hvor der ikke sker ulykker, registreres af letbaneførerne og analyseres bl.a. i samarbejde med Odense Kommune, Odense Letbane og politiet.

Ambitionen er at få ulykkestallet endnu længere ned.

Om letbaneulykker

De seneste seneste 7 år har der på tværs af letbanerne i Danmark været 8 væsentlige ulykker, som har resulteret i 2 dræbte og 7 alvorligt tilskadekomne.

Ulykkerne fordeler sig på kategorierne krydsulykker, overkørselsulykker og personpåkørsel, viser en oversigt fra Trafikstyrelsen i oktober 2025.

Med til billedet hører, at Aarhus Letbane åbnede for kommerciel drift i slutningen af 2017 og kører både bynært med den øvrige trafik i Aarhus samt mellem Aarhus og Grenaa på Djursland og mellem Aarhus og Odder, mens Odense Letbane åbnede for kommerciel drift i foråret 2022 og kører bynært med den øvrige trafik i Odense.

Af undersøgelsen fremgår, at antallet af mindre letbaneulykker er steget fra 101 i 2023 til 113 i 2024.

Langt den største andel af disse mindre letbaneulykker er i hændelseskategorien kollision, letbanekøretøj mod objekt, som er steget fra 69 i 2023 til 79 i 2024.

Kategorien dækker over: ”Sammenstød mellem en del af et letbanekøretøj og genstande, som er fast anbragt eller midlertidigt befinder sig på eller nær sporet, undtagen ved kryds, hvis gen standene er tabt af krydsende køretøjer eller brugere.

Definitionen omfatter også sammenstød med køreledninger.

For
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Om det er vandet i de sydfynske haner, eller om der er et eller andet i luften ned på Thurø, som Nikolaj Jacobsen nyder godt af, skal vi lade være usagt.

Sikkert er det dog, at siden han i marts 2017 overtog det danske herrelandshold i håndbold, er han kun to gange i 11 forsøg kommet hjem fra en slutrunde uden medalje.

Med undtagelse af EM-bronzen i 2022 har Danmark som minimum fået sølv, og hvis det bliver til finalesejr over Tyskland, bliver det guldmedalje nummer seks på otte finaler.

Faktisk er det kun Frankrig, Jacobsen har tabt til i finaler (OL 2021 og EM 2024).

De danske finaledeltagelser har kastet følgende medaljer af sig:

* OL-guld (2024).

* OL-sølv (2021).

* VM-guld (2019, 2021, 2023 og 2025).

* EM-sølv (2024).

Kilder: EHF, IHF og DanskHåndbold.

For
Fyn
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der var i 2025 rekordmange rejser over Storebælt med DSB's tog.


Det oplyser DSB i en mail til Ritzau.


Det blev til 9,72 millioner rejser i 2025 mod 9 millioner rejser i 2024, hvilket hidtil var rekorden.


Det svarer til en stigning på 8,2 procent. Det er især på lyntog, at der har været flere rejsende, skriver DSB.


Stigningen i rejsende over Storebælt er en del af en generel vækst i rejser på DSB's fjern- og regionaltog, der i 2025 steg med fire procent.

- Det bidrager vores billige Orange-billetter til, ligesom vi i 2025 sænkede priserne over Storebælt, udtaler Charlotte Kjærulff, der er kundechef i DSB.

Opjusterede forventningerne

Den øgede togtrafik over Storebælt medførte blandt andet, at DSB i sommer opjusterede sine forventninger til årets indtjening.

DSB meddelte i slutningen af august, at man forventede at tjene mellem 300 og 400 millioner kroner før skat i 2025.

I november opjusterede selskabet igen forventningerne til et resultat før skat på mellem 600 og 700 millioner kroner.

Togtrafikken over Storebælt var særlig travl den 23. december, hvor der var omkring 45.000 rejser.

Også den generelle trafik over Storebælt slog rekord i 2025.

I alt kørte 14.148.000 køretøjer over broen. Det er det højeste antal, siden forbindelsen åbnede.

For
Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Passagerer mellem Odense og Nyborg i begge retninger må søndag væbne sig med tålmodighed.

Der er i øjeblikket længere rejsetid mellem stationerne på grund af en signalfejl på strækningen.

Det oplyser Banedanmark via mittog.dk.

Banedanmark oplyser ikke, hvornår de forventer, at der igen er normal drift på strækningen, eller hvad der er årsag til signalfejlen.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her