Kutteren er sat til salg: Far og søn frustreret over torskekvoter

To af de fiskere, der bliver ramt af de begrænsede fiskekvoter er far og søn Ulrik og Mads Kølle i Bagenkop. De har svært ved at se, hvordan de skal fortsætte med at drive fiskeri fra Langeland.

De kan godt begynde at vende sig til den - stilheden på Bagenkop Havn.

- Vi skal jo til at gøre tingene på en anden måde. Det er jo sådan set dødsstødet for fiskeriet her i Bagenkop, siger Ulrik Kølle Hansen, der lever af at fiske torsk i Østersøen.

quote Når vi snakker om en reduktion på 88 procent, er vi derhenne, hvor der ikke er nogen værdi i det for os at drive erhverv her fra Bagenkop mere. Det er slut.

Ulrik Kølle Hansen

Ulrik Kølle Hansen har været fisker i Bagenkop, siden han var 14 år gammel. Men for ham er dagens besked fra EU, at torskekvoten for Østersøen bliver reduceret med 88 procent fra 2022, det sidste søm i kisten.

- Når vi snakker om en reduktion på 88 procent, er vi derhenne, hvor der ikke er nogen værdi i det for os at drive erhverv her fra Bagenkop mere. Det er slut. Hovedindtægten har været vores torskefiskeri, og den forbindelse er blevet kappet, siger Ulrik Kølle Hansen.

Skibet skal sælges

Sønnen Mads Kølle Neperus er femtegenerationsfisker og havde drømt om at føre den stolte familietradition videre. Men selvom kvoterne skulle stige igen, er det også slut for ham. 

- Så sælger vi skibet nu her. Og hvis vi så får flere torsk næste år, skulle vi så købe et nyt skib? Det kan man jo ikke få nogen med på, siger han.

Ulrik Kølle Hansen er også utilfreds med, at fiskernes torskekvoter kun gælder for et år ad gangen.

- Rent erhvervsmæssigt havde jeg ønsket mig, at når man kan lave flerårige kvoter, og man kan lave flerårige genopretningsplaner, syntes jeg det havde været på sin plads, at vi kunne have en kvote, der rakte mere ud i fremtiden end bare et år ad gangen.

Hvorfor lige os?

De to fiskere fra det sydlige Langeland stiller sig uforstående for, hvorfor de skal rammes af så kraftig en kvotereduktion.

- Nu laver man en plan for torskefiskeri. Man har jo ikke lavet en plan for, hvilke andre årsager der kan være (til den lave torskebestand, red.). Vi har prøvet et stop, vi har prøvet at have lukkede kasser, hvor det ikke har hjulpet. Nu snakker man om et sælproblem. Kunne man måske gøre noget der? Hvis man vil gøre noget for torsken, er man nødt til at gå all in, siger Mads Kølle Neperus.

Selvom de nye kvoter gælder for Østersøen, er det heller ikke bare sådan lige at skifte farvand.

- For at kunne fiske hernede i indre farvand må skibet kun være 17 meter langt. Det vil sige, at vores skibe er ret små. Nu skal de op i Skagerak og fiske i blæsevejr. Altså, vi har ikke skibe til at kunne drive et fiskeri deroppe, siger Mads Kølle Neperus og fortsætter.

- Det må vi så prøve, men vi ved jo, at vi ikke vil kunne komme ud alle de dage, vi normalt plejer.

Rødspætter er ikke nogen erstatning 

Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) kaldte det et plaster på såret, at fiskerne stadig måtte fange rødspætter, men det giver Langelandsfiskerne ikke meget for.

- Du kan ikke fange rødspætter uden at have en bifangst. Men bifangstkvoten er jo så lav, at vi ikke kan have nogen bifangst.Vi kan ikke fange rødspætter. Hvad gør vi, hvis der nu er 200 kasser torsk i den? Det er jo der, vi har problemet, siger Ulrik Kølle Hansen.

- Det er svært for os, når de siger, at nu skal vi kun fange den ene art eller den anden art. Vi har faktisk brug for at skrabe så mange penge sammen som muligt, og så har vi faktisk brug for de rødspætter, der går i (garnet, red.) og de torsk, der går i, siger Mads Kølle Neperus og fortsætter.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Det er med blandede følelser. Det, vi egentlig har mest lyst, er jo bare at fiske og passe vores erhverv. Og fiskeriet er jo gået op og ned gennem flere hundrede år, og det tror jeg, det bliver ved med at gøre.