Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
To politikere vil nu have gennemgået flere sager, der handler om anbringelser af børn i Langeland Kommune.
Alle sager om anbringelser af børn på Langeland Kommune skal kigges igennem og muligvis genbehandles.
Det siger formand Søren Ramsing (R) og næstformand Karina Jørgensen (V) i Børne- og Skoleudvalget i Langeland Kommune.
- Når vi kan se, at der i flere sager er begået fejl, så er vi nødt til at tage et kig på de sager, der er. Det betyder ikke, at vi har fundet fejl i alle sagerne, men vi er nødt til at undersøge, hvor mange sager, der er sket fejl i, siger Søren Ramsing til TV 2 Fyn.
Borgmester afviser kritik - men udvalgsformand erkender alvorlige fejl i børnesager
Søren Ramsing (R) mener, at Langeland Kommune har begået alvorlige fejl i sager om anbringelser af børn, selvom borgmester Tonni Hansen (SF) afviser kritikken.
Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), mener ikke, at der er et generelt problem med sagsbehandlingen af børne- og anbringelsessager på øen.
Han afviser kritikken, men Børne- og Skoleudvalgets formand, Søren Ramsing (R), er af en helt anden holdning.
- Jeg er ikke enig. Jeg synes, det her er noget, vi bør tage mere alvorligt. Man må konstatere, at der er sket fejl. Det er fejl, som ikke bør ske. Hvis det sker, er det fejl, som man bør forholde sig meget alvorligt til, siger han til TV 2 Fyn.
Kritikken af Langeland Kommune kommer, efter radiostationen 24syv har afdækket kommunens fejlbehæftede sagsbehandling i blandt andet sager om tvanganbringelser. Blandt andet afslører en mail fra borgmesteren selv, at opdigtede informationer kunne føre til tvangsfjernelse af børn.
Synes du, man i Langeland Kommune anerkender problemet godt nok – tager man nok ansvar?
- Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes ikke, borgmesteren tager det her tilstrækkeligt alvorligt, siger Søren Ramsing.
Ifølge udvalgsformanden er 4,5 procent af børnene på Langeland placeret uden for hjemmet - enten i frivillige ordninger eller i tvangsanbringelser. På landsplan er tallet én procent.
- Jeg synes, nogle af de her sager bærer præg af, at sagsbehandlingen har været styret af et resultat, man gerne ville nå og ikke på baggrund af fakta, fortæller Søren Ramsing, der har siddet med ansvaret for området siden 1. januar i år.
Forkerte oplysninger
Advokat Jeanette Gjørret mener, at der er tale om embedsmisbrug, når sagsbehandlerne i Langeland Kommune blandt andet undgår partshøringer og tilmed opdigter informationer.
- Man har villet opnå et mål, og på vej til det mål har man tilsidesat borgernes retsgaranti og indsat decideret forkerte oplysninger, siger Jeanette Gjørret.
Socialsager i Langeland Kommune
Langeland Kommune har i længere tid har problemer med og er blevet kritiseret for sagsbehandling på socialområdet.
I begyndelsen af 2020 førte kritik til, at kommunen ansatte flere socialrådgivere for at lette byrden og minimere fejl i socialsagerne.
I november 2020 kritiserer ombudsmanden Langeland Kommune for i flere tilfælde ikke at leve op til grundlæggende krav.
I marts 2021 viser tal fra Ankestyrelsen, at der i 40 procent af de social- og beskæftigelsessager, der bliver klaget over i Langeland Kommune, bliver givet medhold i klagen. Det tal er det dårligste i hele landet.
I december 2021 erkender Tonni Hansen, at kvaliteten i Familieafdelingen er for dårlig, og søger derfor hjælp hos en særlig permanent Task Force fra Socialstyrelsen.
Kilde: Ombudsmanden, Fyns Amts Avis og Langeland Kommune.
Selvom hans borgmester ikke deler samme holdning, er Søren Ramsing langt hen ad vejen enig med advokaten.
- Det er en alvorlig fejl, og det bliver endnu mere alvorligt, fordi det ikke handler om asfalt, men om børn, siger han.
Trods Tonni Hansens afvisning af kritikken, erkendte han dog i 2021, at kvaliteten i Familieafdelingen er for dårlig, og søgte derfor hjælp hos en særlig permanent Task Force fra Socialstyrelsen.
Tonni Hansen siger, man skal vente på, at der bliver anket til Ankestyrelsen, og den så giver medhold i klagen – er det den rigtige måde at gøre det på?
- Jeg synes, at det, der ligger nu, gør, at vi skal ind og kigge på det. Jeg er ikke fuldt ud tryg ved, at Ankestyrelsen sikrer de rigtige afgørelser og ordentlige prøvelser, siger Søren Ramsing.
Det drejer sig i alt om cirka 60 sager, der nu skal tjekkes for fejl.
- Vi kan ikke lade borgerne stå tilbage med den tvivl, og derfor mener jeg også, vi skal ind og kigge sagerne igennem igen. I de sager, hvor der er rejst alvorlig tvivl om sagsbehandlingen, er vi nødt til at starte forfra, forklarer Karina Jørgensen til Fyns Amts Avis.
Kras kritik
Udmeldingen fra de to politikere kommer efter flere sager om blandt andet tvangsanbringelser og forkert sagsbehandling fra Langeland Kommune, der har fået kritik fra flere kanter, som radiostationen 24syv har fortalt.
Onsdag erkendte Langelands borgmester Tonni Hansen (SF), at der var sket en fejl i én konkret sag, hvor det fremgik, at der havde været afholdt en vigtig børnesamtale som led i en undersøgelse, der kunne ende med en tvangsanbringelse.
En samtale, der bare aldrig fandt sted.
Fortrolig mail afslører lovbrud: Opdigtede informationer kunne føre til tvangsfjernelse
Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), erkender, at der er begået lovbrud og lavet fiktive notater i en børnesag. Det viser en fortrolig mail, som radiokanalen 24syv har fået adgang til.
Ifølge en uvildig støtteperson og sagsbehandler var der tale om et lovbrud, da Langeland Kommune sidste år tvangsfjernede Sandie Hansens to tvillingesønner.
Og nu viser det sig, at det ikke er de eneste lovbrud, som kommunen har begået i en børnesag.
- Ud fra det, jeg har set, er der er tale om embedsmisbrug, og jeg ville absolut overveje at politianmelde kommunen, hvis jeg var advokat på sagen, siger jurist Jeanette Gjørret til programmet Reporterne på radiokanalen 24syv.
Hun er advokat med speciale i tvangsfjernelser og har gennemgået en række af sagens akter for Reporterne på 24syv.
24syv har fået adgang til en fortrolig mail, hvor det fremgår, at Børn- og Ungeforvaltningen er ansvarlige for en lang række lovbrud, uregelmæssigheder og forvaltningssvigt i en sag om mulig tvangsanbringelse af et barn.
Mailen er sendt af Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) til barnets mor.
Samtale fandt aldrig sted
I mailen erkender Tonni Hansen blandt andet, at en vigtig børnesamtale aldrig har fundet sted. Ifølge kommunen skulle børnesamtalen angiveligt være afholdt med barnet som led i en undersøgelse, der kunne ende med tvangsanbringelse, men det er altså ikke rigtigt.
Udover børnesamtalen erkender forvaltningen i endnu et tilfælde at have opdigtet informationer, der kunne understøtte en mulig tvangsfjernelse af et barn fra sit hjem, og det er noget, som Jeanette Gjørret hæfter sig særligt ved.
- Hvis en sagsbehandler har skrevet, at der er afholdt børnesamtale, når der ikke er, så er det en decideret løgn, som kommunen bruger som middel til at opnå målet; nemlig en tvangsanbringelse. Det er en skandale, siger Jeanette Gjørret til 24syv.
Efter en klage fra barnets mor blev sagen lukket uden yderligere begrundelse. Jeanette Gjørret understreger, at der aldrig har været lovgrundlag for overhovedet at starte en sag mod den pågældende familie.
Borgmester Tonni Hansen har ikke ønsket at kommentere sagen overfor 24syv.
Jeanette Gjørret, der er advokat hos Stage Advokatfirma, og har speciale i børnesager kaldte sagsbehandlingen for embedsmisbrug.
Hun har som advokat haft flere børnesager fra Langeland Kommune - blandt andet også sagen om Sandie Hansen fra Bagenkop, der fik tvangsfjernet sine tvillingesønner.
Socialsager i Langeland Kommune
Langeland Kommune har i længere tid haft problemer med og er blevet kritiseret for sagsbehandling på socialområdet.
- I begyndelsen af 2020 førte kritik til, at kommunen ansatte flere socialrådgivere for at lette byrden og minimere fejl i socialsagerne.
- I november 2020 kritiserer ombudsmanden Langeland Kommune for i flere tilfælde ikke at leve op til grundlæggende krav.
- I marts 2021 viser tal fra Ankestyrelsen, at der i 40 procent af de social- og beskæftigelsessager, der bliver klaget over i Langeland Kommune, bliver givet medhold i klagen. Det tal er det dårligste i hele landet.
- I december 2021 erkender Tonni Hansen, at kvaliteten i Familieafdelingen er for dårlig, og søger derfor hjælp hos en særlig permanent Task Force fra Socialstyrelsen.
Kilde: Ombudsmanden, Fyns Amts Avis og Langeland Kommune.
Korte videoer
kopieret!
Opdateret klokken 18.46: Københavns Vestegns Politi har anholdt tre mænd på en p-plads i Nyborg fredag eftermiddag i en efterforskning om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne. Efterforskningen pågår fortsat. De tre ventes fremstillet i Retten i Glostrup lørdag med begæring om lukkede døre, skriver Købehavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
Fyns Politi er lige nu massivt til stede på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg, hvor flere mænd i DNA-dragter er blevet ført væk.
Det skriver Fyens Stiftstidende, og Nina Jensen, der er bosat på Slotsgade, som ligger tæt på parkeringspladsen, bekræfter hændelsen over for TV 2 Fyn.
- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Der er fire mænd, der er blevet ført væk i DNA-dragter, siger Nina Jensen og tilføjer, at der foruden Fyns Politi er en ambulance til stede.
- Politiet kører til og fra stedet. Der er desuden tilkaldt en hundepatrulje, lyder det videre.
Bil taget med
Ifølge Fyens Stiftstidende er der mindst otte betjente til stede på parkeringspladsen, som Fyns Politi har spærret af med afspærringstape.
Mediet fortæller, at politiet har givet “en mand” en DNA-dragt på.
Klokken 17.44 fortæller TV 2 Fyns reporter fra stedet, at Fyns Politi har fjernet afspærringen og forladt parkeringspladsen.
- En kranbil fra Falck har desuden har taget en sort Ford med, siger TV 2 Fyns reporter, der har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønsker at udtale sig.
Artiklen fortsætter under billedet …
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt, men i en pressemeddelelse skriver det, at:
- Fyns Politi kan bekræfte, at vi har været tilstede i Nyborg i eftermiddagstimerne 30. januar 2026 i forbindelse med en politiforretning. Mere info følger snarest fra anden politikreds.
TV 2 Fyn følger sagen
kopieret!
Regeringen vil udvise udlændinge med en dom på mindst ét års fængsel.
Sådan lød det blandt andet fra Statsministeriet, da man fredag indkaldte til pressemøde om kriminelle udlændinge.
Og ifølge retsreporter hos TV 2 Fyn Peter Frausing så er det et klart signal, der kommer fra regeringen.
- De sender et klart signal til kriminelle udlændinge, som vi også gang på gang har set i Odense, om, at det er ikke acceptabel adfærd, fortæller han.
Regeringen vil udvise alle udlændinge efter dom på mindst et års fængsel
Statsministeriet indkaldte fredag til pressemøde om kriminelle udlændinge.
Til stede ved pressemødet var statsminister Mette Frederiksen, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund.
Blandt andet skal flere kriminelle udlændinge udvises. Er man idømt mindst et års ubetinget fængsel for alvorlig kriminalitet som for eksempel grov vold og voldtægt, skal man som klart udgangspunkt udvises.
Der skal også genåbnes en ambassade i Syrien med udpegning af en udsendelsesambassadør, og så skal der flere penge i hånden til afviste asylansøgere og flygtninge og familiesammenførte, der har fået deres opholdstilladelse inddraget og som udrejser frivilligt til Syrien eller Afghanistan i resten af 2026.
Allerede før præsentationen er udvisningsreformen blevet heftigt omdiskuteret, særligt i forbindelse med, at udvisning af udlændinge kan komme i karambolage med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som sikrer retten til privat- og familieliv.
Får konsekvenser
Ifølge Peter Frausing, der har befundet sig tæt på mange retssager, har man tydeligt kunnet mærke, at de kriminelle udlændinge, han har kendt til, har været ret overbeviste om, at de ikke kunne blive sendt ud af landet.
- Indtil nu har de måske taget det mere “laissez faire”, når de har siddet i retten, selvom de har risikeret fængselsstraf, fortæller han videre.
Spørgsmålet er så, om den opfattelse kommer til at ændre sig på baggrund af dagens pressemøde.
- De bliver jo sandsynligvis udvist nu efter en dom på mere end et års fængsel. Men det næste spørgsmål, der rejses, det er jo så, om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol rent faktisk, når de her klagesager sandsynligvis kommer om nogle år, kan nikke genkendende til, at det er den fortolkning, vi skal have, afrunder Peter Frausing.
Nu starter kampen mod ulovlig helårsbeboelse, overbebyggelse, kriminalitet og socialt snyd i kolonihaver i Odense Kommune.
Det første offer: Biskorup Haveforening.
Men det stopper ikke der. Kolonihaverne i Odense Kommune har længe været en verserende sag, og efter budgetforhandlingerne i fjor er der nu afsat ni millioner kroner i perioden 2026 til 2028 for at komme problemerne til livs.
Og det er en god start mener formand for By- og Kulturudvalget Lars Christian Lilleholt (V).
- Hovedsageligt skal der løses de udfordringer, der er med overbebyggelse, helårsbeboelse, kriminalitet og socialt snyd. Vi har ikke alle redskaberne endnu, men det arbejder vi på, og så arbejder vi på, at folketinget skal hjælpe os i kampen, siger han til TV 2 Fyn.
Hjælp fra folketinget
Og udfordringer har der været nok af. TV 2 Fyn har tidligere kunne berette om masseslagsmål i Biskorup Haveforening, et kolonihavehus, der blev gennemhullet af 15 skud samme sted, og en 4,4 kilo tung dynamitbombe, der blev opbevaret i en af haverne.
Og listen af eksempler stopper ikke der. Mange andre kolonihaveforeninger rundt omkring i kommunen har oplevet lignende ting.
Narko, skud og knivstik: Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
I Odense er kolonihaverne ikke kendt for at være et sted, hvor du kan nyde solen, lave lidt havearbejde eller dyrke gulerødder.
Ikke længere i hvert fald.
Nu rimer de små haver mere på mindre idylliske ord som bandekriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed.
Der har ellers været bred politisk interesse for at bekæmpe kriminaliteten i kolonihaverne.
TV 2 Fyn giver i artiklen et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra de odenseanske kolonihaver de seneste ti år.
Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
Juli 2025
Under en ekstraordinær generalforsamling for haveforeningen i Biskorup udbrød der masseslagsmål. Politiet vurderede at 20 til 30 mennesker var involveret, da slag og stole fløj gennem et lejet lokale på Odense Havn. To mænd er sigtet i sagen.
Februar 2025
Et kolonihavehus bliver gennemhullet af 15 skud, og det er blot den seneste af mange sager fra Biskorup Havekoloni. Stedet er en rotterede, siger byrådspolitiker Tommy Hummelmose.
Juli 2024
To personer bliver stukket med en kniv i Havekolonien Vibelund, og i den forbindelse bliver en 24-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet var der tale om et familieopgør og ikke et bandeopgør. Begge ofre overlevede.
December 2023
En 4,4 kilo tung dynamitbombe blev opbevaret i et kolonihavehus i Biskorup. Bomben blev brugt i et forsøg på at sprænge en opgang på Nyborgvej som led i en konflikt om narkogæld. Det kom frem i den efterfølgende retsag.
August 2021
I haveforeningen Martinsminde i det nordøstlige Odense er der medlemmer, der er bange for bander, der hærger i kolonihaveområdet. De frygter, at hvis de siger noget til politiet om banderne, vil deres biler eller deres kolonihaver blive brændt af, siger foreningens formand, Tina Christensen.
August 2021
Det kommer frem, at udenlandske arbejdere fra blandt andet Rumænien og Polen bor i kolonihaver, mens de arbejder på letbanebyggeriet. Der er ikke gode nok el- og toiletforhold, og det er ulovligt, fastslår kommunen.
Juli 2021
I haveforeningen Vibelund og mange andre steder vækker det opsigt, da den siddende formand i foreningen opfordrer foreningens medlemmer til kun at stemme på etniske danskere til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen bliver formanden dog væltet.
Maj 2018
Ved en stor politiaktion omkring haveforeningen Martinsminde finder politiet både stoffer og ammunition.
August 2017
Selv om kolonihaverne ifølge loven højest må være 60 kvadratmeter, er der eksempler på, at nogle ejere bygger swimmingpools eller bygger store bygninger i strid med loven.
Maj 2017
I Søndergårds Haver får en ung mand punkteret sin lunge i forbindelse med et knivstikkeri. Manden overlever, men kommer også til skade på sin arm.
November 2016
I forbindelse med en ransagning i Løkkegårdshaverne bliver en 21-årig mand med relationer til Hell’s Angels’ støttegruppe, AK81, anholdt. Under ransagningen finder man et oversavet gevær med tilhørende patroner.
Oktober 2016
En 24-årig mand bliver anholdt og sigtet af politiet for at have skudt en 52-årig mand i benet i Søndergaards Haver ved Ejbygade i det sydøstlige Odense. Episoden er ifølge politiet ikke banderelateret.
Januar 2016
Omkring 600 kolonihavehuse i 30 kolonihaver er for store og bruges ulovligt som helårsbeboelse. Det vil kommunen have lavet om på og lægger opgaven over på haveforeningerne. Det gælder blandt andet Grønløkken, Løkkegaards Haver og Martinsminde, hvor 40 procent af haverne er overbygget i strid med loven.
Borgmester har ad flere omgange lovet handling
I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.
- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.
I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer.
- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.
Sådan er det ikke gået.
I februar udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Torsdag blev der skrevet et nyt kapitel i sagaen om kolonihaverne, da der udbrød masseslagsmål ved en ekstraordinær generalforsamling for Haveforeningen Biskorup.
Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.
For føromtalte “kolonihavernes fjende nummer ét” Claus Skjoldborg (S) er de penge, som er blevet afsat, også en god start, men mere hjælp skal til, hvis rødderne for alvor skal rives op.
- Det er vigtigt, fordi der skal ryddes gevaldigt op i de her kolonihaver. Det er en start, men det er slet ikke nok penge. Vi må forhåbentligt kunne finde nogle flere penge til næste budgetforlig.
Samtidigt håber Claus Skjoldborg også på hjælp fra Christiansborg.
- Håbet er, at regeringen kommer med ny lovgivning på området, så det bliver nemmere at bevise, at folk ikke bor der fast, og at vi samtidig får beføjelser til at smide dem ud, hvis de gør, siger han.
By-, Land- og Kirkeministeriet proklamerede, at arbejdet mod problemerne i kolonihaver skulle begynde i midten af november sidste år.
Torsdag aften væltede to unge mænd på et el-løbehjul en kvindelig cyklist, der var på vej hjem, og stjal hendes taske.
Det fremgår af Fyns Politis døgnrapport.
Episoden fandt sted på Munkemaen i Odense N klokken 18.15, hvor kvinden blev væltet omkuld og skubbet ind i en busk.
Herpå stjal de to unge mænd tasken, der var placeret i cykelkurven, og flygtede fra stedet.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi om hændelsen. Det har ikke været muligt.
Der er godt gang i kuglepinden i Ådalen.
OB har nemlig netop skrevet kontrakt med Ester Dahlmann, der vender retur til Odense, skriver klubben på sin hjemmeside.
- Ester Dahlmann vender tilbage til OB - en klub hun kender særdeles godt fra sin tid på Akademiet. Hun er en spiller, der kombinerer teknisk kvalitet med stor spilintelligens og en udpræget dynamik i sine positioneringer på banen, siger sportschef Mikkel Bo Mikkelsen.
Den 20-årige midtbanespiller kommer til fra Esbjerg fB.
Sportschefen beskriver Dahlmann som en spiller med stor teknisk kvalitet og spilforståelse, der passer perfekt ind i klubbens DNA.
Hun har lavet en aftale med fynboerne, der løber til sommeren 2027.
OB henter ungdomslandsholdsspiller
Hvis fans af OB Q går og smiler ekstra bredt for tiden, er det med god grund. Klubben har nemlig netop tegnet kontrakt med ungdomslandsholdsspilleren Camilla Hjortsø.
Den 24-årige forsvarsspiller kommer til fra ASA fra Aarhus, men har derudover et fornemt CV bestående af norske FK Haugesund, Team Viborg, Vildbjerg SF og Thy-Thisted Q.
- Camilla Hjortsø kommer til OB som en stærk og moderne back, der bringer både erfaring, vindermentalitet og markant fysisk power ind i truppen. Med kampe på både nationalt og internationalt niveau har hun opbygget en robusthed og modenhed, siger sportschef hos OB til klubbens hjemmeside.
Hjortsø har erfaring fra syv U16-kampe og to U17-kampe.
Det er svært at få meget spilletid, når man spiller samme plads som verdens bedste håndboldspiller. Det har Niclas Kirkeløkke fra Ringe måttet sande, efter at Mathias Gidsel i 2021 gjorde sit indtog på det danske landshold.
Både Gidsels manglende størrelse i forsvaret og behovet for, at han kan bruge mest muligt energi i angrebsspillet, gjorde, at landstræner Nikolaj Jacobsen omskolede Kirkeløkke til at spille fløj.
Så kunne han dække back i forsvaret, men de to byttede plads i angrebet. I den rolle har Kirkeløkke vundet to verdensmesterskaber og olympisk guld, men han kommer ikke til at se sig selv som fløjspiller.
- Jeg er klart back stadigvæk. Der er ikke nogen tvivl i mit sind, lyder det fra Flensburg-spilleren.
Kamp om pladserne
- Jeg føler stadig, jeg er bedre til at spille back, og det er også sjovere. Og så er det bare den plads, jeg altid har spillet. Det ligger dybere i mig.
Det er da også kun på det danske landshold, han bliver parkeret ude på fløjen i angrebet. Dagligdagen i Flensburg bruges også som back, og det er vigtigt for ham.
Han ønsker ikke at spille fløj til hverdag, men på det stjernespækkede danske hold tager han gerne rollen på fløjen, fordi det er til holdets bedste.
Der er kamp om pladserne på landsholdet. Danmark har formentlig aldrig haft flere dygtigere håndboldspillere på herresiden, og især på højre back er holdet godt besat som aldrig før.
Emil Madsen fra THW Kiel er skadet, men ville formentlig have været med som backup for Gidsel, hvis han var klar. Derudover er der Mads Hoxer på samme plads, og han bruges som Kirkeløkke også i rollen som fløj indimellem.
Træner ikke fløjposition
Men den intense kamp om pladserne i Nikolaj Jacobsens trup får ikke Kirkeløkke til at spekulere i at lægge ekstra træning i fløjpositionen til daglig.
- Jeg har ikke rigtig tid til at træne på fløjen i Flensburg. Vi har så mange kampe, at jeg har hverken tid eller fysisk overskud til det, så jeg træner det ikke, siger han.
Derfor er samlingen op til slutrunderne også ekstra vigtig for en spiller som Kirkeløkke, som spiller ude af position på nationalmandskabet.
- Jeg skal lige ind i flowet igen, når jeg kommer ind på landsholdet. Jeg kan godt mærke, det tager nogle dage eller måske en uge, før jeg føler mig sikker fra fløjen igen. Men det kommer heldigvis hurtigere og hurtigere, synes jeg.
Han er på ingen måde utilfreds med sin rolle på landsholdet. Han er holdets mand, og han nyder at være med til at skrive historie i rødt og hvidt.
Men selv om han har været en stor succes som fløj på det danske hold gennem flere år, så vil han fortsat have en dagligdag på sin foretrukne position.
- Som back er man mere med i spillet i angrebet, man skal tage nogle lidt større chancer og har et større ansvar i spillet.
- Man skal søge ind til skud, spille mand mod mand og spille folk fri. Som fløj skal man mest bare stå og og håbe, at man er fri nok til at kunne score, når man får bolden, siger Kirkeløkke.
I sommeren 2027 vender han hjem til Danmark efter otte år i Tyskland. Han skal tørne ud for Fredericia.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her