I en lejlighed i Odense bliver der trangt, når to snart bliver til tre.
Beboerne, Julie Juel og Morten Knudsen, venter nemlig deres første barn. Og de har allerede planlagt, at fordele barslen imellem sig, så Morten tager de sidste to måneder.
Det er dog ikke økonomien, der har været det afgørende for den beslutning.
- Det er der, vi vurderer, at vores søn og jeg kan få mest ud af hinanden. Af biologiske årsager giver det bare bedst mening, at Julie tager de første mange måneder, siger Morten Knudsen.
En prioritering, der kan vise sig, at koste på Julie Juels indkomst set over et helt liv.
Faldet i arbejdsindkomst umiddelbart efter fødslen afspejler, at det stadig hovedsageligt er kvinderne, som tager barslen
En undersøgelse fra 2018 viser nemlig, at kvinders og mænds årsløn udvikler sig ens indtil fødslen af det første barn. Umiddelbart herefter taber kvinden op mod ti procent af sin samlede indkomst. Får kvinden flere børn, bliver tabet større i takt med antallet af børn.
- Faldet i arbejdsindkomst umiddelbart efter fødslen afspejler, at det stadig hovedsageligt er kvinderne, som tager barslen, forklarer Jakob Egholt Søgaard, adjunkt ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet og en af de tre forskere bag undersøgelsen.
Det er ifølge ham dog ikke kun barslen, der er afgørende for kvindens indkomst.
- Efter barslen påvirkes kvinders løn stadig negativt, da det i høj grad er dem, som tager fri til børnenes første sygedag, smører madpakker og står op om natten, siger han.
Danske fædre tager mindst orlov
I dag tager mænd gennemsnitligt ti procent af barslen, viser en undersøgelse lavet af Cevea.
Det svarer til, at den gennemsnitlige mand tager 31,9 barselsdage, mens kvinden tager 273,9 barselsdage.
Et kig over til vores skandinaviske naboer afslører, at Danmark placerer sig helt i bund, hvad angår fædrenes andel af barslen. I både Sverige og på Island tager de nybagte fædre gennemsnitligt 30 procent af barslen, og i Norge er tallet på 20 procent.
Der er tiltag på vej, som skal sætte en bevægelse mod mere ligestilling i forhold til barsel.
EU vedtog sidste år et direktiv, som øremærker otte ugers barsel til fædrene, som skal være en del af dansk lovgivning inden 2022. I de øvrige nordiske lande har der allerede i en årrække været indført øremærket barsel til mænd på otte eller flere uger.
Nuværende regler for barselsorlov i Danmark:
I dag har nybagte forældre 32 ugers barsel, som de kan dele imellem sig. I EU´s direktiv er 16 af ugerne øremærket, så otte går til faderen og otte til moderen. Hvis enten faderen eller moderen giver afkald på sine uger, kan de ikke overtages af den anden forælder, og de går derfor tabt. På den måde får forældreparret altså mindre barsel samlet set.
Fædres barsel mindsker løngabet
En analyse, Rockwoolfonden har lavet i 2017, peger også på, at fædres barsel mindsker løngabet mellem mænd og kvinder.
Undersøgelsen viser, at når far tager en større del af barslen, reduceres lønforskellen mellem far og mor i to til fire år efter barnets fødsel. Faktisk kan det reducere lønforskellen med op til 14.000 kroner om året, hvis far tager en ekstra uges barsel.
Derudover peger analysen på, at fars barsel har mindre betydning for hans egen indtjening, hvorfor det også vil øge den samlede indkomst i husholdningen, hvis far tager mere barsel.
Men det er ikke kun på kvindens lønseddel, at en mere lige barselsfordeling gavner familien, mener Tine Rostgaard, professor på Roskilde Universitet.
- Udover de lønmæssige aspekter for kvinden, vil mere barsel til far også have positiv betydning for kvaliteten af relationen mellem far og barn, forklarer hun.
Der er ifølge Tine Rostgaard sammenhæng i, at mænd, der tager mere af barslen, ofte også er mere involverede i børnenes pasning senere i livet. Hun peger også på øremærket barsel til mænd som vejen frem, hvis man vil have flere mænd til at tage barsel.
- Vi kan se fra de andre nordiske lande, at det er det mest effektive værktøj vi har, siger hun.
Lad det være op til den enkelte
Hos 3F i Odense ser de også mere barsel til far som en løsning på løngabet mellem mænd og kvinder. De er dog ikke sikre på, at EU´s direktiv om øremærket barsel til mænd er den rigtige vej.
- Vi er ikke deciderede modstandere af en øremærket barsel til mænd, men vi havde gerne set at parterne selv havde fundet en løsning. Det skulle være mere op til den enkelte familie, hvordan de vil gøre det, siger Line Bjørndal, næstformand og ligestillingsansvarlig i 3F´s afdeling for grønt- og offentligt område samt privat service hotel og restauration.
Derfor arbejder de hos 3F på at skabe en kulturændring på arbejdspladserne, så det bliver mere attraktivt for mændene at gå på barsel.
- Vi opmuntrer og uddanner vores tillidsrepræsentanter til at tage en snak ude i samarbejdsudvalgene om at få lavet nogle politikker på arbejdspladserne. For det er det, der skal til, hvis man skal lave en lokal kulturændring, siger Line Bjørndal.
Hos Morten Knudsen og Julie Juel er de mere positivt stemte over for, at øremærket barsel til mænd bliver et krav.
- Jeg tror, det vil gøre det langt lettere for mænd at gå ind til deres chef og kræve barslen, nu er det måske svært for dem at gå ind og bede om at få det på en bestemt måde, siger Julie Juel.
Parret ved da også godt, om de ville gøre brug af de otte ugers øremærkede barsel.
- Det ville jeg helt sikkert, siger Morten Knudsen.
Det kommende år skal regeringen lave en plan for, hvordan de får øremærket barsel i dansk lovgivning.