Det er ikke realistisk at fjerne afgiften på Storebæltsbroen, mener Liberal Alliance, der dog er åben for at gøre det billigere.

- Der er intet, jeg hellere ville gøre end at gøre Storebæltsbroen gratis med det samme. Problemet er bare, at det kan vi ikke. Udgifterne er bundet op på andre projekter, siger Katrine Daugaard (LA).

- Enhver, der stiller op på Fyn og siger, at de inden for de næste fire år vil gøre Storebæltsbroen gratis, lyver. Det kan ikke lade sige gøre, men jeg vil gerne arbejde for, at den bliver billigere, siger hun.

Hvad med, når gælden er betalt? Skal afgiften så fjernes?

- Vi vil meget gerne kigge på at fjerne afgiften, men Femern-forbindelsens økonomi er også bundet op på, at biler og godstransport kører igennem den. Gør man Storebæltsbroen gratis, vil folk vælge at køre over Fyn, som er meget belastet i forvejen på vores motorveje, så det vil blive endnu værre, og hele finansieringen på Femern ville ryge, siger Katrine Daugaard.

SF vil heller ikke fjerne afgiften, men partiet vil gøre det billigere for togpassagerer. Karsten Hønge understreger, at en gratis bro skal ses i et større billede, hvor afgiften finansierer andre projekter.

- Det får dramatiske konsekvenser, hvis vi bare fjerner afgiften for at køre over. Det har kæmpe betydning for motorvejene på Fyn, der vil blive overbelastet. Spodsbjerg-Tårs-overfarten vil sandsynligvis ikke kunne overleve. Kattegatforbindelsen vil få store økonomiske problemer, siger Karsten Hønge.

- Hvis det bliver gratis at køre over, vil rigtig mange af de lastbiler, som skal køre over Femern-forbindelsen, alligevel køre over Fyn. Det vil give yderligere belastning, forklarer han.

Trine Bramsen har længe arbejdet for at gøre Storebæltsbroen gratis, men det er ikke lykkedes endnu, også selv om hun har været transportminister. Hun mener, afgiften er “urimelig”, men hendes parti er en del af infrastrukturplanen, hvor overskuddet fra broen går til andre projekter.

- Det skævvrider vores land, at vi har en betalingsbom i midten af landet, siger Trine Bramsen.

- Jeg kæmper for, at afgiften skal sættes ned, men jeg vil allerhelst have den fjernet. Nu har jeg også været transportminister, så jeg kan godt se, at der er nogle ret store omkostninger forbundet med at drive Storebæltsbroen. En markant sænkning burde vi ikke kunne komme uden om, siger hun.

Hvis broen gøres gratis eller billigere, vil trafikken fra Femern-forbindelsen kunne rykke hen over Fyn?

- Vi skal holde fokus på veje og broer inden for Danmarks grænser. Femern går til Tyskland, Øresundsbroen går til Sverige, så jeg synes, det er en anden problemstilling, siger Trine Bramsen, der ikke ser de samme problemer, som både Karsten Hønge og Katrine Daugaard påpeger.

Enhedslisten vil ikke i den kommende valgperiode arbejde for at gøre Storebæltsbroen gratis.

- Vi vil hellere gøre det kollektive transport billigere, siger Victoria Velasquez (EL).

Hun er åben for at kigge på afgiften efter 2035.

Venstre har tidligere givet udtryk for, at partiet venter på en analyse af, hvilke byggerier Danmark har behov for frem til 2050, før det kan komme med et bud på, om Storebæltsbroen skal gøres gratis eller billigere efter 2035.

Står det til den fynske folketingskandidat Claus Oxfeldt (V), skal afgiften fjernes.

- Jeg vil kæmpe for at få den fjernet, siger han.

Går du ikke imod dit eget parti?

- Jo, jeg er godt klar over, at der er noget økonomi, men det er min egen holdning. Den finansierer nogle andre ting, og det er jeg også med på, forklarer han.

- Man kunne starte med at sætte prisen voldsomt ned, foreslår han.

Skaber det ikke et problem, hvis man fjerner afgiften på Storebæltsbroen, men skal betale for at køre over Femern-forbindelsen?

- Det synes jeg ikke, man gør. Nu har vi betalt for broen siden 1998. Det er fair, at der kan findes noget økonomi et andet sted til. Der er selvfølgelig også noget vedligeholdelse med så stor en bro, siger han.

Konservative går ind for fri bevægelighed og vil have afgiften fjernet, når gælden er betalt.

- Det er absolut noget, jeg vil kæmpe for at få fjernet helt, siger John Hoppe (K).

- Der er lavet en aftale indtil 2035, men så må vi jo simpelthen sige, at fra 2035 er det slut, siger han.

Danmarksdemokraterne har ikke været med i nogen af de aftaler, der har gjort, at overskuddet fra Storebæltsbroen bruges til andre infrastrukturprojekter, så afgiften skal fjernes.

- Vi skal ikke bruge den som malkeko, siger Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).

Storebæltsbroen skal ikke gøres gratis, men der skal kigges på, hvordan infrastruktur finansieres efter 2035, lyder det fra Moderaterne.

- Prisen skal så langt ned som muligt, siger Rosa Eriksen (M).

Efter 2035 mener hun, at infrastrukturprojekter skal finansieres på anden vis.

Dansk Folkeparti vil fjerne afgiften på Storebæltsbroen.

- Afgiften skal afskaffes hurtigst muligt. Broen har været betalt over flere omgange, siger Tobias Weische (DF).

- Bor man på Fyn og skal besøge sin familie på Sjælland, koster det op imod tusind kroner hver gang. Det er ikke retfærdigt, siger han.

Alternativet vil hellere satse på kollektiv trafik end en billigere bro mellem Fyn og Sjælland for bilister.

- Den skal hverken sættes ned eller fjernes, siger Linda Frølund Hansen (A).

- Vi skal have folk over i den kollektive trafik. Det skal være billigere at komme med toget over, siger hun.

Jo før jo bedre. Sådan lyder det fra Borgernes Parti, der ikke er vilde med afgiften.

- Den skal helt klart fjernes. Stod det til mig, var det i morgen, siger spidskandidat Charlotte Møller Madsen.

- Vi ved udmærket, den også skal vedligeholdes. Sådan er det. Men der er mange andre steder, hvor pengene bliver puttet ned i et kæmpestort sort hul, siger hun om dansk politik generelt.

Det skal gøres billigere at køre med tog over Storebælt, men ikke for biler.

- Vi skal fastholde afgiften for privatbilismen. Man skal bruge nogle af de penge, broen indtjener, til at udbedre den kollektive trafik i Danmark, for den vil binde land og by tættere sammen, siger Jan Werner Mathiasen (RV).

Flere fynske folketingskandidater ønsker, at Storebæltsbroen skal gøres gratis, eftersom at den er betalt af. Det er dog ikke helt korrekt.

Storebæltsbroen har en gæld på 15 milliarder kroner. Gælden er ikke tilbagebetalt, fordi regeringen finansierer andre trafikprojekter med de penge, som brugerne af broen lægger, når de kører over Storebælt.

Ifølge Sund & Bælt, der driver broen, ventes Storebæltsbroens gæld derfor at være betalt i 2034.

Det genererer flere personlige stemmer og kan flytte stemmer.

Derudover er der ofte kamp om, hvorpå og hvilke lygtepæle, der præges.

Det udtaler valgforsker fra KU Kasper Møller Hansen til Kommunernes Landsforening efter en undersøgelse i efteråret fra Momentum.

Under valgkampens første tv-debat på DR og TV 2 var der en længere diskussion om, hvorvidt store bededag skulle genindføres, efter at den nuværende regering afskaffede helligdagen i 2024.

Her kunne man få det indtryk, at store bededag var valgkampens vigtigste emne.

- Hvis det er det vigtigste for så mange, så lad os snakke om det, sagde Radikale Venstres leder, Martin Lidegaard.

Det fik dog flere af de andre partiledere til at slå fast, at emnet langt fra var det vigtigste.

- Jeg kan komme på mange ting, jeg synes er vigtigere, sagde Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance.

Langt de fleste bruger udelukkende kandidattest som inspiration.

Kandidattestene er blevet mere udbredte og brugt, men de bruges hovedsageligt til at søge information og blive klogere på kandidaterne.

Ifølge en Momentum-undersøgelse fra efteråret 2025 brugte 39 procent af befolkningen kandidattestene til kommunalvalget.

Udbyderne af kandidattesterne anbefaler desuden at man tager flere og gør det løbende i takt med, at flere politikere selv angiver svar.

For at have stemmeret til folketingsvalg skal du have dansk statsborgerskab, være fyldt 18 år og have fast bopæl i Kongeriget Danmark (Danmark, Grønland, Færøerne).

Det oplyser Folketinget på deres hjemmeside.

Hvis man er dansk statsborger og bor i udlandet, har man som udgangspunkt ikke valgret til folketingsvalg. Man kan dog bevare sin valgret til Folketinget, selv om man bor i udlandet, hvis man som udlandsdansker har til hensigt at komme tilbage til Danmark, inden for 2 år efter at man er rejst ud.

Hvis man er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for Danmark, bevarer man også sin valgret til Folketinget. Ellers kan man søge om at komme på folketingsvalglisten.

De nordatlantiske mandater (Grønlands partier Siumut og Inuit Ataqatigiit, samt Javnaðarflokkurin og Sambandsflokkurin fra Færøerne) udgør kun 4 af 179 mandater, men det kan påvirke et snævert flertal.

I 2022 var de nok til at Socialdemokratiet ikke var nødsaget til at inddrage Moderaterne i regeringen. Det blev de som bekendt alligevel.

Ved folketingsvalget i 2015 landede alle fire nordatlantiske mandater i rød blok.

Ifølge det nuværende færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaale (Javnaðarflokkurin), taler sandsynligheden denne gang for, at det ender med hele fire blå mandater. Det siger han i et interview med Politiken.

Hvis du har mistet dit valgkort, eller hvis det ikke er kommet med posten, kan du godt stemme alligevel. Du skal bare medbringe legitimation som pas, kørekort eller sundhedskort.

Du vil modtage dit valgkort med posten senest torsdag den 19. marts 2026.

Det oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet på deres hjemmeside.

Hvis du stemmer blankt, så bidrager du stadig til den samlede valgdeltagelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at blanke stemmer bliver opgjort for sig, så man kan se, hvor mange blanke stemmer der var ved et valg.

Alle vælgere kan brevstemme i stedet for at møde op og afgive stemme på valgstedet på selve valgdagen.

Læs mere om, hvordan du kan brevstemme på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.