28-årig varetægtsfængslet for vold af særlig rå og farlig karakter

Retten i Odense har besluttet at varetægtsfængsle den 28-årige på baggrund af hans rolle i et overfald i Lærkeparken.

I september fik en 17-årig dreng flere skader, da han blev overfaldet af en gruppe i Lærkeparken i Vollsmose. 

Efterfølgende har politiet efterlyst to personer, og mandag blev den ene, en 28-årig mand, anholdt. Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Han blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Odense og varetægtsfængslet i fire uger.

- Den 28-årige mand er sigtet for at have begået kvalificeret vold, vold af særlig rå og farlig karakter, besiddelse af skydevåben samt trusler mod et vidne, lyder det fra politiet.

Igangværende konflikt

Knivstikkeriet fandt sted fredag 10. september, hvor offeret blev stukket med kniv og ramt i det ene lår og den ene hånd.

Ifølge politiet var der ikke tale om en tilfældig og pludselig hændelse. Der er udtalt, at det menes at være led i en igangværende konflikt "mellem fraktioner i Vollsmose".

27-årig fortsat efterlyst

Den 28-årige anholdte har været efterlyst af politiet sammen med en formodet medgerningsmand, som politiet fortsat efterlyser.

Her er der tale om 27-årige Osman Ali Osman. Han beskrives som afrikansk udseende, omkring 174 centimeter høj og almindelig af bygning.

Fyns Politi anmoder om, at borgere, som er bekendte med den efterlystes opholdsadresse, henvender sig. 

Den mistænkte vurderes ikke som farlig, men Fyns Politi henstiller til, at man ikke tager kontakt til den ham, hvis man ser ham, men i stedet kontakter politiet på telefon 114.

Har du set denne mand, vil politiet gerne høre fra dig.
Har du set denne mand, vil politiet gerne høre fra dig.
Foto: Fyns Politi

Oversigt

    Oversigt