kl.
Sara Fuglsig
Sara Fuglsig

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fødselsforberedelserne for gravide i Odense Kommune aflyses, for at mindske faren for coronasmitte. Førstegangsfødende Kamilla Vraa-Andersen forstår tiltaget, men det er stadig frustrerende.

Kamilla Mose Vraa-Andersen fra Odense er gravid i femte måned og er førstegangsfødende. Hun skulle inden længe have startet til fødseslforberedelse, men for et par dage siden blev det hele aflyst.

Og den førstegangsfødende føler derfor, at hun mangler en del informationer.

- Jeg forstår selvfølgelig tiltaget, fordi vi alle sammen skal passe på i forhold til alt det her med corona. Men jeg magler noget viden om, hvordan jeg skal forholde mig som førstegangsfødende, siger Kamilla Mose Vraa-Andersen.

Gå tilbage Del
kl.

Drive-in-telte ved OUH:
  • Vi er bange for, det bliver en form for McDrive-klinik

Sara Fuglsig
Sara Fuglsig

På OUH screener man ikke længere for coronavirus i drive-in-teltene. Om folk er smittede eller ej er nemlig ikke længere den vigtigste information for sundhedsvæsenet. Drive-in-teltene bruges i stedet til at vurdere, om patienter skal indlægges.


I OUHs drive-in-telte screener de ikke længere for coronavirus. Da teltene onsdag blev indviet var formålet ellers at teste for corona, men som smitten udvikler sig, er den vigtigste viden ikke længere, om man er smittet eller ej.

Sara Fulgsig
Sara Fulgsig
I teltene ved OUH vurderes det nu, om patienter skal indlægges eller ej.

- Der er mange, der er corona-positiv uden at have svære sygdomsmanifestationer. Det er ikke særlig givende for os at vide, om en patient er positiv eller negativ, hvis patienten ikke har svære symptomer, fortæller den ledende overlæge på Fælles Akutmodtagelsen på OUH, Michael Hansen-Nord.

I teltene skal det nu i stedet vurderes, om patienter skal indlægges eller ej.

- Der er mange, der har lidt hoste og forkølelse, og som er bekymrede for corona, men de kræver ikke nødvendigvis en indlæggelse, siger Michael Hansen-Nord og uddyber:

- Teltene er til for at fange dem, der egentlig godt kan være hjemme, uden de behøver et hospital.

Politiet er klar til at støtte op

OUHs drive-in-telte er kun for patienter, der er blevet visiteret af egen læge, og som er blevet henvist til at blive indlagt.

- Det er meget vigtigt, at folk forstår, at teltene er til for patienter, der er visiteret til indlæggelse. Patienterne, der kommer her, starter deres indlæggelse i teltet. Det er ikke for andre, slår Michael Hansen-Nord fast.

“Vi er bange for, at det her bliver en form for McDrive-klinik”

— Michael Hansen-Nord, Ledende overlæge, Fælles Akutmodtagelsen, OUH

Og for at sikre, at det kun er visiterede patienter, der lægger vejen forbi drive-in-teltene, har OUH allieret sig med Fyns Politi.

- Vi vil gerne sikre, at det kun er patienter, der er blevet henvist til indlæggelse, der kommer ind i området. Hvis der bliver behov for det, så kommer politiet og visiterer indkørslen, så patienter, der ikke er henvist hertil, bliver holdt væk, fortæller Michael Hansen-Nord og fortsætter:

- Politiet har lovet os, at de kan stille med bevogtining inden for ti minutter, hvis der bliver behov for det.

Ingen screening i teltet

I drive-in-teltene kommer patienterne til at møde en speciallæge og en sekrætær, men der foretages ikke en screening.

- De eneste remedier, der er til rådighed i teltet, er et blidtryksapperat og et termometer, så i teltene foretages ene og alene en klinisk vurdering af, om en patient har behov for indlæggelse eller ej.

Speciallægen må hverken tage blodprøver, de må ikke pode og de må ikke lave hjertekardiogram. Derfor er en screening i teltene slet ikke mulig.

-Vi har oplevet, at folk er mødt op på skadestuen med et ønske om at blive screenet for corona. Men vi screener ikke længere, så folk skal lade være med at komme og tro, at de kan blive testet, siger Michael Hansen-Nord.

Ikke en McDrive-klinik

Hvis man har mistanke om, at man er smittet med coronavirus, skal man tage kontakt til vagtlægen eller egen læge.

- Hverken vagtlægen eller egen læge må se de patienter, der ringer ind med mistanke om coronavirus. De skal visiteres over telefonen, fortæller Michael Hansen-Nord og fortsætter:

- Men det kan være svært for lægen at danne et indtryk af, hvor syg en patienten er, når man ikke har personen over for sig. Derfor bliver de henvist til en indlæggelse.

Sara Fuglsig
Sara Fuglsig
Patienter, der ikke har en henvisning fra vagtlægen eller egen læge, kan ikke konsulteres ved drive-in-teltene.

Men man kan altså ikke bare køre forbi uden en henvisning fra lægen.

- Vi er bange for, at det her bliver en form for McDrive-klinik. Vi håber, at folk har forståelse for, at det her er til patienter, der er visiteret og har talt med en læge og ikke alle mulige andre.

Vil beskytte de gravide

“Når man kommer på fødegangen, så mødes man også af erfarne og dygtige jordemødre, der er uddannede til at varetage en fødsel og hjælpe kvinderne, der skal føde, på bedste vis.”

— Birgit Thalwitzer Enghild, jordemoder, OUH

Det er ikke kun i Odense, at fødeafdelinger aflyser deres fødselsforberedelser. I hele landet har gravide fået samme besked, og aflysningerne sker for at mindske coronasmitten.

Fødselsforberedelserne i Odense er også aflyst af hensyn til netop de gravide.

- I regionen og kommunen er vi blevet enige om, at gravide og ammmende er en af de sårbare grupper, vi skal passe på. Derfor giver det ikke mening at samle dem i store grupper i lokaler, der ikke lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger for at begrænse smitte, siger Trine Bülow Vadum, der er tværfalglig sundhed- og forbyggelses-vejleder i Odense Kommune.

Mangler viden

Den førstegangsfødende Kamilla Mose Vraa-Andersen er imidlertid frustreret over aflysningen. Hun føler nemlig, at hun godt kunne have brugt den viden, fødselsforberedelsen kunne give.

- Jeg har ikke nogen basisviden om, hvad det vil sige at gå i fødsel, og hvad man skal gøre, når fødslen går i gang, siger Kamilla Mose Vraa-Andersen.

Gå tilbage Del
kl.

Fynboer nyder det gode vejr: Odense Zoo holder delvist åbent

Morten Urup Skov
Morten Urup Skov

Mens de fleste fynske attraktioner holder lukket, er der stadig delvist åbent i Odense Zoo. Forsamlingsforbuddet gælder nemlig kun indendørs attraktioner.


Selvom sundhedsstyrelsen sammen med statsminister, Mette Frederiksen, onsdag meldte ud, at forsamlinger over 100 mennesker frarådes, holder Odense Zoo stadig delvist åbent.

“Vi appelerer meget til, at folk selv tager ansvar. Vi har bare åbnet dørene, så folk har mulighed for at være udenfor”

— Nina Collatz Christensen, vicedirektør, Odense Zoo

De gør de, fordi forsamlingsforbuddet kun gælder indendørs attraktioner.

- Vi har fulgt myndighedernes anbefalinger, og da vi ikke er en indendørs kulturattraktion, så har vi fortsat med at holde åbent. Men vi holder kun delvist åbent, og man kan som gæst ikke komme indendørs nogen steder, fortæller vicedirektøren i Odense Zoo, Nina Collatz Christensen.

Driften alligevel i gang

Det betyder heller ikke det store for de ansatte i Odense Zoo, om de holder lukket eller åbent. Driften er nemlig i gang uanset hvad.

- Vi har en masse levende dyr, der skal passes, så vi skal holde åbent alligevel, fortæller Nina Collatz Christensen og fortsætter:

- Vi har selvfølgelig sendt en masse personale hjem for at arbejde hjemmefra, men dyrepasserne er her stadig hver dag.

Alt er ikke, som det plejer

Men selvom Zoo stadig holder åbent, så er alt ikke som det plejer. Både restauranten, alle huse og også staldene holder lukket. Men der er stadig åbent for, at folk kan komme og gå sig en tur i haven.

- Ligesom man kan komme ud i skoven for at gå en tur, så kan man også komme i zoologisk have og gå en tur, fortæller Nina Collatz Christensen.

Medarbejderne i Odense Zoo kommer dog ikke til at agere politibetjente i haven. De stoler på de besøgendes sunde fornuft.

- Vi appelerer meget til, at folk selv tager ansvar. Vi har bare åbnet dørene, så folk har mulighed for at være udenfor, og så må folk selv stå for ikke at stimle sammen og sørge for at holde afstand til hinanden, fortæller Nina Collatz Christensen.

Gæster er godt tilfredse

Odense Zoos beslutning om at holde delvist åbent falder også i god jord hos de besøgende.

- Det var rigtig dejligt at komme ud i det gode vejr. Det er jo heldigvis ikke et problem at bevæge sig ud i den frie natur, og det er Odense Zoo jo en del af, mener en af lørdagens besøgene, Peter Barnkob.

Også Camilla Andersen tog lørdag turen ned til zoologisk have for at nyde det gode vejr.

- Vi trængte til at komme ud og få luft i det gode vejr. Så det var dejligt, vi kunne komme herned, siger Camilla Andersen.

Nina Collatz Christensen fortæller også, at det virker til, at folk bakker op om Odense Zoos beslutning om at holde delvist åbent.

- På facebook kan vi se, at vores gæster bakker fuldstændig op omkring det. De synes, det er en fin ting, også fordi vi gør mere, end myndighederne anbefaler ved at holde huse og stalde lukkede, siger Nina Collatz Christensen.

På en almindelig lørdag med godt vejr har Odense Zoo normalt omkring 1800 gæster. I dag var der omkring en tredjedel besøgende.

Derfor er hun nu begyndt at søge viden på Youtube og hos andre kommuner.

- Jeg er begyndt at kigge efter andre forberedelsesfilm på Youtube, og jeg har også kigget, om der er andre kommuner, der har lagt noget offentligt ud, jeg kunne bruge, fortæller Kamilla Mose Vraa-Andersen.

Jordemødrene har erfaringen

Birgit Thalwitzer Enghild er jordemoder på OUH, og hun mener ikke, at de gravide, der har fået aflyst deres fødselsforberedelse, bør være så bekymrede.

- Der findes en masse gode online-tilbud, der gør, at man slet ikke behøver at møde op fysisk, siger Birgit Thalwitzer Enghild og fortsætter:

- Når man kommer på fødegangen, så mødes man også af erfarne og dygtige jordemødre, der er uddannede til at varetage en fødsel og hjælpe kvinderne, der skal føde, på bedste vis.

Fødelysten er vigtig

Birgit Thalwitzer Enghild mener også, at man som gravid bør slå koldt vand i blodet og se tiden lidt an. Hun forestiller sig nemlig, at beredskabet med tiden løsner op, så der igen er plads til gravides fødseslforberedelse.

- Til at starte med er det bare vigtigt, at man som gravid finder ro i det hele. Der er mange, der vælger fødselsforbedrelser fra, og de klarer det stadig rigtig fint og flot, siger Birgit Thalwitzer Enghild.

“Jeg ved, at regionen arbejder meget intenst på, at de fra næste uge kan gå ud med noget virtuelt, så de gravide kan blive ordenligt klædt på til fødslen”

— Trine Bülow Vadum, tværfalglig sundhed- og forbyggelses-vejleder, Odense Kommune

Desuden mener jordemoderen, at det er vigtigt, man ikke giver op på forhånd.

- Det er vigtigt, at den gravide finder fødelysten frem og ikke blokerer sig selv på forhånd, ved at sige til sig selv, at man ikke kan føde, hvis man ikke har fået fødselsforberedelse, mener hun.

Stadig plads til spørgsmål

For Trine Bülow Vadum i Odense Kommune er det vigtigt, at de gravide ikke føler sig alene, og at de ikke holder sig tilbage med at søge råd og vejledning hos regionens jordemødre eller sundhedsplejersker.

- Alle vores sundhedsplejersker arbejder hjemmefra, og de kan derfor kontaktes på deres telefoner. Så sidder der nogle gravide med spørgsmål, så skal de endelig tage kontakt. Vi har alle de samme tilbud, det foregår bare på en anden måde, fortæller Trine Bülow Vadum.

Desuden kan gravide i regionen også se frem til flere tiltag fra regionens side.

- Jeg ved, at regionen arbejder meget intenst på, at de fra næste uge kan gå ud med noget virtuelt, så de gravide kan blive ordenligt klædt på til fødslen, oplyser Trine Bülow Vadum.

For
Tophistorie
Local Eyes

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.


Liveblog
Christine tog sagen i egen hånd, da der var eksplosion i naboens lejlighed

For
Tophistorie
Marlene Sørensen

I nat vågnede Madelaine Lundsby-Thomsen ved et højt brag, der rungede gennem hendes lejlighed på Nyborgvej.

Hun fandt så ud af, at det var eksplosionen på Korsløkkevej, hun hørte. Og så kom flammerne.

Gå tilbage Del
For

Christine tog sagen i egen hånd, da der var eksplosion i naboens lejlighed

Local Eyes

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.


- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen.

Og det er utrygt, siger hun om hændelsen.

- Det er uroligt at tænke på, for vi havde lige fået en konklusion for bombetruslen på Nyborgvej for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have påvirket, siger Madelaine Lundsby-Thomsen.

I dag kl.
Tophistorie
Arkivfoto
Arkivfoto

Fredag var den gal igen.


En cyklist kom for tæt på den odenseanske letbane på Ørbækvej.


Heldigvis uden større personskade.


Og sådan er det lykkeligvis gået de fleste gange, selvom letbanen er en tung dame at danse med - 40 ton vejer togsættet.


Sidste år var letbanen involveret i 22 ulykker.

Bare i dagtimerne krydser letbanen de odenseanske gader og stræder 3,6 millioner gange om året.

Det giver en ulykkesfrekvens på 0,6 promille, og tallet er nedadgående siden starten i 2022- for odenseanerne er så småt begyndt at vænne sig til letbanen.

Det viser en opgørelse, som TV 2 Fyn har fået hos transportfirmaet Keolis, der bemander letbanetogene.

Farlig start

Ofte skyldes ulykkerne bilister, der ikke ser sig for, når de skal krydse letbanesporene.

Det skete otte gange i 2025, og det er en klar forbedring siden letbane-starten i 2022, hvor 18 biler kolliderede med letbanen, og der i alt var 27 ulykker på bare syv måneder.

Gå tilbage Del
kl.

Her gik det galt: 13 letbaneulykker på knap fire måneder

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Det tager tid at vænne sig til nye ting i trafikken. Også når det nye er et 30 meter langt og op mod 60 tons tungt letbanetog.

Fra 27. april til 19. august er der sket 13 ulykker, hvor et tog fra Odense Letbane har været involveret - og hele 323 gange har det været tæt på at gå galt.

Det viser tal fra en ny rapport fra Keolis, som står for driften af Odense Letbane.

161 gange har det været tæt på at gå galt med en bilist som modpart, 88 gange har en cyklist været involveret, 60 gange har det været med en fodgænger, ni gange har det været et løbehjul, og fem gange har hændelsen involveret en knallert.

På de knap fire måneder er det endt i ulykker 13 gange. Seks af dem er sket efter letbanen gik i drift 28. maj.

De 13 ulykker kan du læse om herunder:

13 ulykker med Odense Letbane

27. april: Sammenstød med varebil

Sammenstød med varebil ved privat indkørsel på Stadionvej. 


Varebil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

28. april: Sammenstød med kassevogn

Sammenstød med kassevogn i krydset Nyborgvej / Palnatokesvej. 


Kassevognen kører frem for rødt lys og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

10. maj: Sammenstød med personbil

Sammenstød med personbil i krydset Østre Stationsvej / Jernbanegade. 


Personbilen kører frem for rød svingpil og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Kun materielle skader og ingen personskade.


12. maj: Sammenstød med personbil

Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Stadionvej. 


Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

13. maj: Sammenstød med personbil

Sammenstød med personbil ved udkørsel fra parkeringsplads ved Odense Idrætspark. 


Personbil køre frem for ubetinget vigepligt og ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

14. maj: Sammenstød med personbil

Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Østre Stationsvej mellem Hans Tausens Gade og Klostervej. 


Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

18. maj: Ulykke med bus

Sidespejl på bus, som holder forbi stoplinjen ved krydset Rismarksvej / Højstrupvej, er ikke udenfor letbanens fritrumsprofil og knuser det yderste lag glas i to af letbanekøretøjets sideruder.

3. juni: Passager mister fodfæste

Passager mister fodfæste og falder i forbindelse med passage af harmonikaled i letbanekøretøj i bevægelse. 


Passageren køres til observation på skadestuen.

15. juni: Sammenstød med person

Person, som arbejder tæt på letbanen, er ikke tilstrækkelig opmærksom på sikkerhedsafstanden til letbanen og kommer ved en hændelig fejl for tæt på sporet. 


Pågældende får mindre knubs.


17. juni: Sammenstød med cyklist

Cyklist kører over for rødt lys ved Cortex Park Vest. 


Venstre front af letbanekøretøjet får kontakt med cyklens baghjul og cyklisten vælter. Ingen personskade.


2. juli: Sammenstød med bilist

Bilist drejer til venstre for rød svingpil fra Ørbækvej mod Stæremosegårdsvej og kører ind i højre side af fronten på letbanekøretøj. 


Kun materielle skader og ingen personskade.

18. juli: Sammenstød med knallert

Knallert kører over for rødt lys på cykelstien ved Søndre Hospitalsvej, og ind i højre side af fronten på letbanekøretøj. 


Kun materielle skader og ingen personskade.


20. august: Sammenstød med cyklist

Cyklist kører på fortovet fra Rosengårdscentret og svinger derefter til højre for rødt lys ved Munkerisvej og ind i siden af fronten på letbanekøretøj. 


Kun materielle skader og ingen personskade.


Kilde: Rapport fra Keolis om ulykker og nærvedhændelser

Siden driftstarten er antallet af hændelser, hvor det har været tæt på at ende i en ulykke eller et uheld med Odense Letbane som den ene part, faldet markant.

Keolis har på TV 2 Fyns foranledning inddelt ulykkerne i gående, cyklister, knallerter og bilister og fordelt på ulykker i kryds og øvrige ulykker, hvor ulykken ikke er sket ved et kryds. 

Ulykker Odense Letbane

Krydsulykke

2022

2023

2024

2025

Bilist

18

12

10

8

Knallert

0

0

1

1

Cyklist

4

4

2

1

Fodgænger

1

1

1

2

Øvrige typer ulykker

2022

2023

2024

2025

Bilist

0

0

0

1

Knallert

0

0

0

0

Cyklist

0

0

0

1

Fodgænger/passager

4

1

9

8

Kilde: Keolis

Og oversigten viser også, at der de sidste to år har været flere ulykker med gående/passagerer uden for kryds - henholdsvis ni og otte i 2024 og 2025.

- Udviklingen i ulykker ligner meget det, vi har set i resten af Keolis-familien rundt om i Europa. Cirka 70 procent af ulykkerne sker netop i krydsene, hvor folk desværre ofte ikke overholder færdselsreglerne. Der er tale om trafikanter, som kører over for rødt lys, kører ind hvor der er venstresving forbudt, kører ind foran letbanetoget eller ind i siden af letbanetoget. Så det handler rigtig meget om opmærksomhed, siger letbanedirektør hos Keolis, Thomas Friis Brændstrup.

Mikkel Skov Svendsen
Mikkel Skov Svendsen

Og uopmærksomhed er også et problem for cyklister, knallerter og gående.

- Vi ser desværre folk, der går med deres mobiltelefoner helt oppe i hovedet, med høretelefoner eller airpods i ørene eller personer, der er berusede. Vi oplever folk, der går direkte ud foran et tog, ind i siden af toget eller kører frontalt ind i et holdende tog, fortæller Thomas Friis Brændstrup.

Odense Kommune har forsøgt at lære odenseanerne gode letbanevaner, når de færdes i trafikken.

Letbanesikkerhed

Og erfaringer viser, at der er tale om tid, før de øvrige trafikanter vænner sig til den nye transportform i bybilledet.

Gå tilbage Del
kl.

Har odenseanerne vænnet sig til letbanen? Så mange uheld er der sket på et år

Andreas Andersen
Andreas Andersen

Mindst 11 gange har letbanen i Odense det seneste år været involveret i uheld med potentielt personskade.


Det viser en optælling, TV 2 Fyn har lavet.


Senest i onsdags kørte letbanen sammen med en bybus. Kollisionen var så voldsom, at letbanetoget skubbede bussen flere meter op ad Østre Stationsvej, inden det endte med at holde afsporet over skinnerne.


Ingen personer kom alvorligt til skade, men enkelte blev tilset af læge efter uheldet.


Odense Letbane har kørt i byen siden 2022 - og spørgsmålet er, om odenseanerne har vænnet sig til letbanen endnu.


Vænnet sig til letbanen

Vi har spurgt Odense Letbane, hvor mange uheld og såkaldte nærvedhændelser, der er sket siden 2022. Her henviser man til Keolis, der står for driften af togene.

Det har endnu ikke været muligt at få de præcise tal fra Keolis, og optællingen er således lavet alene på TV 2 Fyns hjemmeside. Derfor er der tale om mindst 11 egentlige uheld.

Uheldene er dog ikke ensbetydende med, at odenseanerne ikke har lært letbanen at kende, mener by- og kulturrådmand Søren Windell (K).

- Jeg synes generelt, vi ser, at det kører ret fornuftigt, og at vi har vænnet os til, at den er en del af bybilledet, siger han.

Samtidigt mener rådmanden, at forvaltningen gør alt, hvad den kan for alligevel at få nedbragt ulykkerne.

- Jeg vil altid gerne have bragt alle farlige situationer ned. Sammen med Odense Letbane vurderer vi hver gang, om der er nogle installationer, vejens forløb eller signaler, der skal ændres. Så det bliver analyseret, og der er en dialog hver gang for at sikre, om der er noget, vi kan gøre bedre, siger Søren Windell.

Potentielt farlige letbane-uheld

  • 7. august 2024: Letbane i sammenstød med personbil - ingen personskade.

  • 24. september 2024: Person ramt af letbane

  • 28. december 2024: Cyklist påkørt

  • 22. januar 2025: Politibil kørt sammen med letbane - ingen personskade

  • 9. februar 2025: Hård opbremsning var skyld i, at kvinde brækkede armen tre steder

  • 5. april 2025: Letbane påkører bil - ingen personskade

  • 2. maj 2025: Cyklist ramt af letbane

  • 21. maj 2025: Kvinde ramt af letbane

  • 15. august 2025: Uheld tæt på Ikea - formentlig mindre og formentlig ingen personskade.

  • 18. august 2025: 66-årig påkørt af letbanen.

  • 20. august 2025: Letbane og bus i sammenstød.

Andet trafik er langt farligere

Ifølge Harry Lahrmann, der er ekspert i trafiksikkerhed og ulykker ved Aalborg Universitet, er uheld dog noget, man må forvente.

- Det er klart, at når man har en letbane, må man forvente, at den en gang imellem vil støde ind i noget, siger han.

Uheldene kommer blandt andet af de mange forskellige trafiktyper, der findes i en by som Odense. Forskning viser nemlig, at jo flere trafiktyper man blander sammen, desto større er risikoen for uheld, fordi de opfører sig forskelligt hvert især.

Men hvis man spørger Harry Lahrmann, skal odenseanerne ikke gå rundt og være ekstra nervøse for letbanen, da den udgør en så lille del af trafikuheldene i Odense.

- Som borger skal man passe på og holde godt øje, men ikke gå rundt og være nervøs, for der sker i forvejen tusinde af farlige hændelser i trafikken i Odense om året, fortæller Harry Lahrmann.

Hver dag tager i gennemsnit 22.000 letbanen.

- Det er klart, at der kommer et helt nyt trafikelement ind i bybilledet, og det vi jo især så i de første måneder var en forholdsvis høj frekvens af ulykker, men allerede efter nogle måneder stilnede det af og fandt et ganske fornuftigt leje. Vores ulykkestal er faktisk et af de laveste i Keolis-familien, og det kan vi godt være stolte af, siger Thomas Friis Brændstrup, som skynder sig at give roserne videre til letbaneførerne.

Defensiv kørsel

- Vi har nogle rigtig dygtige letbaneførere, der uddannes i defensiv kørestil. Det vil sige, at man er meget agtpågivende og kikker frem i trafikken for at prøve at forudse hændelser, siger Thomas Friis Brændstrup.

De episoder, hvor politi og anklagemyndighed involveres, ender ind imellem med en bøde til trafikanterne.

Keolis har ikke været sigtet eller tiltalt efter ulykker, oplyser direktøren.

Letbanen transporterede sidste år 7,4 millioner kunder, og ifølge Thomas Friis Brændstrup hører man også meget gerne fra kunder, der oplever utrygge eller farlige forhold i forbindelse med letbanen.

Alle ulykker og nærved-hændelser, hvor der ikke sker ulykker, registreres af letbaneførerne og analyseres bl.a. i samarbejde med Odense Kommune, Odense Letbane og politiet.

Ambitionen er at få ulykkestallet endnu længere ned.

Om letbaneulykker

De seneste seneste 7 år har der på tværs af letbanerne i Danmark været 8 væsentlige ulykker, som har resulteret i 2 dræbte og 7 alvorligt tilskadekomne.

Ulykkerne fordeler sig på kategorierne krydsulykker, overkørselsulykker og personpåkørsel, viser en oversigt fra Trafikstyrelsen i oktober 2025.

Med til billedet hører, at Aarhus Letbane åbnede for kommerciel drift i slutningen af 2017 og kører både bynært med den øvrige trafik i Aarhus samt mellem Aarhus og Grenaa på Djursland og mellem Aarhus og Odder, mens Odense Letbane åbnede for kommerciel drift i foråret 2022 og kører bynært med den øvrige trafik i Odense.

Af undersøgelsen fremgår, at antallet af mindre letbaneulykker er steget fra 101 i 2023 til 113 i 2024.

Langt den største andel af disse mindre letbaneulykker er i hændelseskategorien kollision, letbanekøretøj mod objekt, som er steget fra 69 i 2023 til 79 i 2024.

Kategorien dækker over: ”Sammenstød mellem en del af et letbanekøretøj og genstande, som er fast anbragt eller midlertidigt befinder sig på eller nær sporet, undtagen ved kryds, hvis gen standene er tabt af krydsende køretøjer eller brugere.

Definitionen omfatter også sammenstød med køreledninger.

For
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Om det er vandet i de sydfynske haner, eller om der er et eller andet i luften ned på Thurø, som Nikolaj Jacobsen nyder godt af, skal vi lade være usagt.

Sikkert er det dog, at siden han i marts 2017 overtog det danske herrelandshold i håndbold, er han kun to gange i 11 forsøg kommet hjem fra en slutrunde uden medalje.

Med undtagelse af EM-bronzen i 2022 har Danmark som minimum fået sølv, og hvis det bliver til finalesejr over Tyskland, bliver det guldmedalje nummer seks på otte finaler.

Faktisk er det kun Frankrig, Jacobsen har tabt til i finaler (OL 2021 og EM 2024).

De danske finaledeltagelser har kastet følgende medaljer af sig:

* OL-guld (2024).

* OL-sølv (2021).

* VM-guld (2019, 2021, 2023 og 2025).

* EM-sølv (2024).

Kilder: EHF, IHF og DanskHåndbold.

For
Fyn
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der var i 2025 rekordmange rejser over Storebælt med DSB's tog.


Det oplyser DSB i en mail til Ritzau.


Det blev til 9,72 millioner rejser i 2025 mod 9 millioner rejser i 2024, hvilket hidtil var rekorden.


Det svarer til en stigning på 8,2 procent. Det er især på lyntog, at der har været flere rejsende, skriver DSB.


Stigningen i rejsende over Storebælt er en del af en generel vækst i rejser på DSB's fjern- og regionaltog, der i 2025 steg med fire procent.

- Det bidrager vores billige Orange-billetter til, ligesom vi i 2025 sænkede priserne over Storebælt, udtaler Charlotte Kjærulff, der er kundechef i DSB.

Opjusterede forventningerne

Den øgede togtrafik over Storebælt medførte blandt andet, at DSB i sommer opjusterede sine forventninger til årets indtjening.

DSB meddelte i slutningen af august, at man forventede at tjene mellem 300 og 400 millioner kroner før skat i 2025.

I november opjusterede selskabet igen forventningerne til et resultat før skat på mellem 600 og 700 millioner kroner.

Togtrafikken over Storebælt var særlig travl den 23. december, hvor der var omkring 45.000 rejser.

Også den generelle trafik over Storebælt slog rekord i 2025.

I alt kørte 14.148.000 køretøjer over broen. Det er det højeste antal, siden forbindelsen åbnede.

For
Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Passagerer mellem Odense og Nyborg i begge retninger må søndag væbne sig med tålmodighed.

Der er i øjeblikket længere rejsetid mellem stationerne på grund af en signalfejl på strækningen.

Det oplyser Banedanmark via mittog.dk.

Banedanmark oplyser ikke, hvornår de forventer, at der igen er normal drift på strækningen, eller hvad der er årsag til signalfejlen.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her