Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Når Black Lives Matter onsdag demonstrerer på Banegårdspladsen i Odense er der regler for, hvem der må råbe og synge slagsange.
Onsdag når den globale bevægelse Black Lives Matter til Odense for at demonstrere for de sortes rettigheder.
Det sker i kølvandet på de seneste par ugers uroligheder i USA efter George Floyd den 25. maj døde under en brutal anholdelse i Minneapolis.
“Man må kæmpe sammen for en ordentlig tilværelse alle”
I søndags gik Black Lives Matter på gaden i blandt andet København og i morgen går det så løs på Banegårdspladsen fra klokken 17.00.
Men hvad demonstranterne har lov at råbe på gaden, afhænger af deres hudfarve.
Der er nemlig ord og sætninger, kun sorte demonstranter må sige. Det mener foreningen bag Black Lives Matter-bevægelsen, der via sociale medier har delt en række regler, som de beder hvide demonstranter rette sig efter.
Rådmand i Odense kritiseres for at true Red Barnet til tavshed
Børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen langede ud efter Red Barnet i Odense for at gå til pressen med en historie om, at nogle børn i Odense sulter. Formanden for Red Barnet truede med at gå i protest.
Under coronakrisen kom Red Barnet i Odense med et nødråb i en artikel i Fyens Stiftstidende om, at nogle børn i Odense sultede som følge af krisen, og det fik børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen fra Radikale Venstre til tasterne for at sætte formand for Red Barnet i Odense Sara Ekknud Windell på plads.
"Det er meget alvorligt at gå ud og sige, at børn sulter", skriver Susanne Crawley Larsen i en e-mail til formanden for Red Barnet.
“Det værste er, at den tillid, der fra forvaltningens side har været til Red Barnet, har lidt et knæk, og det gælder også for mig”
TV 2/Fyn har fået aktindsigt i korrespondancen mellem Susanne Crawley Larsen og Sara Ekknud Windell. Rådmanden skriver videre:
"Du har miskrediteret min forvaltning på et forkert grundlag."
"Det værste er, at den tillid, der fra forvaltningens side har været til Red Barnet, har lidt et knæk, og det gælder også for mig", skriver Susanne Crawley Larsen.
Frivillig Red Barnet-formand truer med at gå
Så truede formanden for Red Barnet med at trække sig fra posten. Sara Ekknud Windell skriver efterfølgende tilbage til Susanne Crawley Larsen:
“Hvis det ikke er godt nok på grund af en artikel, så er jeg officielt fortid”
"Hver eneste dag i tre uger har vi arbejdet på at samle penge ind. De seneste uger har vi vel rejst over 50.000 kroner til disse børn," skriver Sara Ekknud Windell.
"Hvis det ikke er godt nok på grund af en artikel, så er jeg officielt fortid", lyder det fra Red Barnet-formanden.
Venstre-ordfører: Jeg får ondt i maven
Venstres politiske ordfører i Odense, Christoffer Lilleholt, ærgrer sig over måden, som Susanne Crawley Larsen har håndteret bekymringerne i Red Barnet på. Han mener, at Odense Kommune skal behandle frivillige bedre, og han forstår ikke, hvorfor rådmanden kritiserer Red Barnet så voldsomt.
- Jeg læser det ikke som en kritik af Odense Kommune. Jeg læser det som en rigtig bekymring fra Red Barnet, om at de unge børn, som vi har i Odense, har nogle problemer og udfordringer, især under coronakrisen, hvor det nu en gang er de svageste, der bliver ramt først i sådan en økonomisk krise, siger Christoffer Lilleholt til TV 2/Fyn.
“Jeg bliver dybt bekymret og får ondt i maven, når jeg læser artiklen, og når jeg læser om de udfordringer, Red Barnet ser ude ved unge og børn, der har problemer. Dem skal vi da hjælpe,”
- Jeg bliver dybt bekymret og får ondt i maven, når jeg læser artiklen, og når jeg læser om de udfordringer, Red Barnet ser ude ved unge og børn, der har problemer. Dem skal vi da hjælpe, og vi skal finde løsninger - kommunen og Red Barnet sammen, siger Christoffer Lilleholt.
Principiel sag
Der er tale om en principiel sag i forholdet mellem en kommune og frivillige. Det mener Frivilligrådet, der repræsenterer det frivillige arbejde i Danmark for sårbare og udsatte.
- Frivillige organisationer har en rigtig vigtig rolle ved at være talerør for udsatte mennesker, hvad enten det er børn eller voksne, og derfor er det så vigtigt, at de har mulighed for at kunne råbe op, når der er alvorlige problemer, siger formand for Frivilligrådet Mads Roke Clausen.
- Jeg vil håbe, at når man som politiker møder sådan en information, at man lytter og er imødekommende over for, hvad der bliver sagt, og måske søger i samarbejde at løse problemerne i stedet for at blive gal i skralden, siger han.
Afviser interview
Både Christoffer Lilleholt og Mads Roke Clausen håber, at de frivillige fortsat efter sagen vil ytre deres holdninger og råbe vagt i gevær, når de støder på udfordringer.
“Vi ønsker ikke at stille op til interview. Vi er enige om, at vi har et godt og vigtigt samarbejde om at hjælpe de børn i Odense, der har brug for det. Det vil vi hellere bruge vores tid og kræfter på”
Sara Ekknud Windell sidder fortsat på posten som formand for Red Barnet i Odense, selv om hun truede med at gå.
Hverken Susanne Crawley Larsen eller Sara Ekknud Windell har ønsket at stille op til interview med TV 2/Fyn.
I en fælles udtalelse skriver de:
- Vi ønsker ikke at stille op til interview. Vi er enige om, at vi har et godt og vigtigt samarbejde om at hjælpe de børn i Odense, der har brug for det. Det vil vi hellere bruge vores tid og kræfter på.
- Hvis man er utilfreds med det, må man blive hjemme, siger Bwalya Sørensen, talskvinde for Black Lives Matter Denmark.
Men hvorfor skal der være forskel?
- Fordi vi er i sorg. Og så ved også, at når der kommer sådan en medvind, og vi for en gang skyld for lov til at tale om vores sag, så er der nogen sorte mennesker der kommer til demonstrationen første gang.
- Så siger jeg kom her og stå ved vognen og gå først, så vi går samlet i håb om, at de får en god oplevelse og en anden gang går på gaden, siger Bwalya Sørensen.
Protest-etikette
Hvad de hvide ikke må sige under demonstrationen er beskrevet i en såkaldt protest-etikette, og her fremgår det, at man for eksempel ikke må råbe eller synge med på velkendte slagord, som har kendetegnet demonstrationerne; "hands up, don't shoot" eller "I can't breathe".
Desuden må hvide deltagere ifølge protest-etiketten ikke tale med pressen, og man må heller ikke starte slagsange eller råb.
Blandt andet foreningen Racismefri By - Odense for Mangfoldighed stod bag en lignende demonstration for en uge siden. Det var uden den type regler.
Demonstration i Odense:
- Jeg er bange for, at det en dag kan være en, jeg kender
Jawaugn Arnold flyttede til Odense for to år siden. Onsdag deltager han i en solidaritetsdemonstration for sorte amerikanere, der har mistet livet i politiets varetægt.
For to år siden tog Jawaugn Arnold turen fra den amerikanske delstat North Carolina til Odense for at spille og træne amerikansk fodbold for Odense Badgers. Mens alt ånder fred i den fynske by, der mest er af påvirket af coronasituationen, breder alvorlige optøjer og demonstationer sig i hans hjemland.
I USA er flere sorte døde i politiets varetægt, og senest gik det ud over den sorte amerikaner George Floyd, som under en anholdelse mistede livet. Det har fået vreden mod politiet og racismedebatten til at blusse op i USA.
Onsdag fyldes banegårdspladsen i det ellers fredelige Odense med demonstranter, som vil demonstrere for anti-racismebevægelsen "Black Lives Matter". En demonstration, som Jawaugn Arnold skal deltage i.
- Jeg demonstrerer for mig selv og alle, der måske ser ud som mig, siger han.
For Jawaugn Arnold er selv en sort, større fyr, som passer på beskrivelsena af de amerikanere, der har mistet livet i politiets varetægt over en længere periode, og som nu er blevet nok for befolkningen.
Konstant frygt
I to år har Jawaugn Arnold slået sine folder i Odense og på træningsbanerne i Bolbro med de andre amerikanske fodboldspillere i Odense Badgers. Selvom der for alvor er kommet fokus på de "Black Lives Matter"-bevægelsen i den seneste tid med sorte instagrambilleder og medieomtale, har problemet altid været der. Sådan oplever Jawaugn Arnold det i hvert fald.
Han har oplevet naboen blive holdt fast af politiet uden at kunne gøre noget, og er blevet bandlyst fra en bar i hjembyen, udelukkende grundet hans udseende som en sort mand. Og når han ser noget så brutalt som George Floyds død, får det ham til at mærke en konstant frygt.
“Jeg demonstrerer for mig selv og alle, der måske ser ud som mig.”
- Jeg føler altid, at jeg skal være bedre. Altså, at jeg skal være ti gange bedre, i stedet for "bare" at være god, fordi jeg er en sort, større fyr. Så hvis jeg reagerer, som en anden, hvid mand måske gør, så ser folk anderledes på mig. Jeg føler, at jeg hele tiden skal have en facade på, for at passe på mig selv, siger Jawaugn Arnold.
Derfor sætter han pris på, at han i dag kan deltage i en demonstration i sit nye land.
Langt fra USA
Der er langt fra voldsomme demonstrationer i USA til Kongens Have i Odense. Men lige ved siden af det grønne område, vil der fra klokken 17.00 være fyldt med mennesker, der kræver bedre vilkår for sorte mennesker udsat for politivold.
Over 1000 mennesker har vist interesse for demonstrationen, som "Racismefri by - Odense for mangfoldighed" afholder.
- Det var et brutalt politimord på en sort mand, som var gnisten, der satte rigtig mange i omdrejninger, som tænker, at det skal stoppes, fortæller Lene Junker, der er talsperson for Racismefri By - Odense for mangfoldighed.
Når Jawaugn Arnold blander sig med de andre demonstranter onsdag eftermiddag, er det for at være med til at skabe endnu større opmærksomhed. Både om den brutale politiadfærd og om diskrimination.
- Mange tror, at det kun står på i USA, men det sker jo alle steder. Jeg troede, at det var det sidste, jeg skulle bekymre mig om, da jeg kom til Europa, men det følger mig. Det er som om, man er født med en forbandelse. Du kan ikke flygte fra det, for folk vil altid se på dig som anderledes, siger han og peger ned af sig selv.
Vreden bobler over
“Jeg er bange for, at det en dag kan være en, jeg kender. Det virkelige spørgesmål er, hvorfor er det kommet så langt ud?”
Under anholdelsen af George Floyd sad en amerikansk politibetjent med sit knæ på halsen af ham, selvom han gentagne gange sagde, at han ikke kunne trække vejret. Efter 8 minutter og 46 sekunder i politiets varetægt døde han. Den brutale anholdelse er ikke et alenestående tilfælde, og George Floyd er ikke den første sorte mand, der mistede livet på tragisk vis.
Ifølge Jawaugn Arnold var det denne lange, frygtelige seance, der fik bægeret til at flyde over hos mange - nu også hos danskerne, der i flere byer demonstrerer onsdag.
- Det er trist, at det er kommet til det. Folk laver oprør og er vrede, men det er kogt over nu. Det skulle ikke være kommet dertil, for der skulle være gjort noget ved det for længe siden. Folk bliver slået ihjel i deres egne hjem, så det skulle være adresseret for meget længere tid siden. Derfor er der større oprør, forklarer han.
Selvom hans liv primært foregår i Odense, har han stadig både venner og familie i staterne, og det bekymrer ham, at det er kommet så langt ud.
- Jeg er bange for, at det en dag kan være en, jeg kender. Det virkelige spørgesmål er, hvorfor er det kommet så langt ud?
Racismefri By - Odense for Mangfoldigheds talsperson, Lene Junker, er imod protest-etiketten, men hun og foreningen har tænkt sig at bakke op om demonstrationen og møde op på Banegårdspladsen.
- Hvis jeg er med til at lave en demonstration, så siger vi velkommen til alle. Vi prøver også at give alle ordet og få så mange synspunkter frem, som muligt.
- Jeg tænker, at det måske bunder i, at sorte mennesker er dybt diskrimineret og har oplevet megen racisme.
- Hvis jeg skal forstå, hvorfor disse retningslinjer er kommet, så tror jeg det er fordi racismen er så voldsom, at man ligesom vil beskytte sig mod det.
- Men jeg mener, det er en forkert vej at gå. Jeg mener, der skal være gensidig respekt mellem alle uanset, hvor man kommer fra, og hvis man er imod racisme og vil gøre noget ved det, så er man ligeværdige og har samme rettigheder, siger Lene Junker.
Hun siger også, at hun onsdag vil gøre, som hun plejer til demonstrationer og råbe, det hun råber, sige de slagord, hun vil og gå med de bannere, som hun vil.
- Jeg kunne godt tænke mig at gå med et banner, der hed "Black and white unite" fordi det er det, jeg tror man skal.
- Man må kæmpe sammen for en ordentlig tilværelse alle, siger Lene Junker.
Lene Junker deltager på Banegårdspladsen trods Black Lives Mattres protest-eitkette for at vise det gode eksempel og være del af en global bevægelse mod racisme.
- Det vil jeg gerne, det vil vi gerne. Og jeg håber Black Lives Matter måske bløder lidt op på de ting. Men det er jo op til dem.
- Jeg synes, der er så mange gode eksempler på, hvordan folk på tværs af kulturer og etnicitet kan finde ud at lave de mest fantastiske ting sammen.
- Og den energi skal vi da løbe videre med.
Før ny demonstration i Odense: Corona giver ikke grund til at undgå demonstrationer, siger virolog
Det giver mening at bruge mundbind ved demonstrationer. Men der er ikke grund til at undgå demonstrationer, mener virolog.
Onsdag vil der for anden gang på en uge blive holdt en demonstration i Odense mod racisme.
Det er anti-racismebevægelsen Black Lives Matter Denmark, som er arrangør, og som smittetallene ser ud i Danmark på nuværende tidspunkt, er der ingen grund til at begrænse sine demokratiske frihedsrettigheder for at undgå smittefare.
“Selv om Statsministeriet ikke kan lide at tale om proportionalitet, så er det meget, meget vigtigt, synes jeg.”
Det vurderer Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi på Aarhus Universitet.
Søren Riis Paludan siger til Ritzau, at den enkelte løber en meget lille risiko for at blive smittet med coronavirussen covid19
- Det er mere samfundet, der løber en risiko, da vi forsøger at undgå superspreder begivenheder, siger han.
Fakta om superspredere
En superspreder er en smittet person, der smitter mange andre.
Om supersprederne skyldes biologiske faktorer, uheldig timing, social adfærd, eller at de indgår i særlige risikable begivenheder, vides endnu ikke.
- Men samtidig er det en grundlæggende menneskelig ret at ytre sig, og med de smittetal, vi ser lige nu, så skal vi passe på, at coronavirus ikke bliver det, der trumfer alt andet.
Han tilføjer, at der ved netop demonstrationer kan være en lidt højere smitterisiko sammenlignet med eksempelvis ved et bryllup, når forsamlingsforbuddet tillader det.
- I og med at der er flere, der råber ved en demonstration, og man står lidt tættere med folk, som man ikke normalt er i smittekæde med, så er der en øget risiko, siger Søren Riis Paludan.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Stå ikke ansigt til ansigt
Søren Riis Paludan anbefaling til deltagerne er derfor, at man for at minimere smitterisikoen eventuelt ifører sig mundbind - og sørger for ikke at stå frontalt tæt på folk, der råber meget højt.
- Men nu skal vi til at veje tingene op mod hinanden. Selv om Statsministeriet ikke kan lide at tale om proportionalitet, så er det meget, meget vigtigt, synes jeg. Ikke mindst nu hvor smittetallene er så lave, siger viologen til Ritzau.
Tusinder demonstrerer i København
Black Lives Matter har planlagt en række demonstrationer, og står søndag bag en demonstration fra den amerikanske ambassade til Christiansborg i København.
Her har over 10.000 har på Facebook tilkendegivet, at de vil deltage i demonstrationen. Yderligere over 13.000 har tilkendegivet, at de er interesserede i begivenheden.
Onsdag i sidste uge deltog nogle hundrede mennesker i demonstrationen i Odense.
Black Lives Matters er ikke ene om, at trække på de grundlovssikrede rettigheder. Således er der ligeledes i dag, søndag, arrangeret en demonstration mod de lukkede, danske grænser. Den demonstration finder også sted på Christiansborgs Slotsplads.
Korte videoer
Tre mænd er blevet anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion fredag eftermiddag og aften.
Mændene bliver sat i forbindelse med en sag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne, skrev Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.
I forbindelse med politiaktionen var Fyns Politi massivt til stede på parkeringspladsen, hvor mændene blev ført væk i DNA-dragter.
Det berettede Nina Jensen, der overværede politiaktionen, og som er bosat på Slotsgade tæt på parkeringspladsen.
- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Mænd er blevet ført væk i DNA-dragter, sagde Nina Jensen til TV 2 Fyn.
Ford fjernet
Nina Jensen oplyser videre, at der desuden var en hundepatrulje og en ambulance til stede på parkeringspladsen, der blev afspærret, mens politiaktionen pågik.
TV 2 Fyns reporter, der befandt sig på stedet, fortalte, at aktionen var færdig sent fredag eftermiddag, og at afspærringen blev taget ned igen.
- En kranbil fra Falck har desuden taget en sort Ford med, sagde TV 2 Fyns reporter, der forsøgte at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønskede at udtale sig.
Købehavns Vestegns Politi skrev i pressemeddelelsen, at de tre mænd ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup lørdag med begæring om lukkede døre.
Politikredsen havde desuden ikke flere kommentarer til sagen, da den fortsat efterforskes.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.
En bred, tværpolitisk gruppe af byrødderne i Kerteminde Kommune er enige.
Enige om at sige nej til udvidelen af Odense Havn, som var kommunens helt store emne ved kommunalvalget.
Fredag eftermiddag mødtes de for igen at diskutere havneudvidelsen.
- Vi har kunnet konstatere, at en udvidelse af havnen vil få store konsekvenser for vores natur og vores miljø, siger Toke Kristensen fra Radikale Venstre.
Kan blive trumfet af regeringen
Gruppen, som består af Radikale Venstre, Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti og Lars Hansborg-Sørensen fra Socialdemokratiet, sætter spørgsmålstegn ved, om der reelt er behov for en udvidelse af Odense Havn, og om gevinsterne ved udvidelsen kan svare sig, i forhold til de konsekvenser det kan have for borgere, natur og lokalsamfund i kommunen.
Udvidelsen af Odense Havn handler blandt andet om at gøre mere plads til, at der kan transporteres komponenter ud af havnen til at skabe vindmølleparker rundt omkring i Europa. Og det kan kræve et stort byggeprojekt ved blandt andet udvidelser af vejene mellem Odense og Munkebo.
Men den tværpolitiske gruppe har kigget i lokalplaner og mener at have fundet op mod 890.000 uudnyttede kvadratmeter ejet af Odense Havn, som med fordel kunne inddrages, før man begynder at pille for meget ved lokalområderne i Kerteminde Kommune.
- Vi er ikke imod, at havnen er aktiv, og vi får vindmøller og alt muligt andet. Men vi synes jo, de skal udnytte de arealer, de har i forvejen, inden noget som helst andet, siger Alex Haurand fra SF.
Generelt mener gruppen, at havneudvidelsen ikke er godt nok belyst.
- Jo mere vi får det her belyst, og når information og viden kommer frem omkring, hvilke konsekvenser vi kigger ind til. Så er det vores håb, at der er andre, der får øjnene op for, at det er en dårlig løsning at udvide Odense Havn.
Det er stadigvæk et mindretal på 12 ud af 25 mandater i Kerteminde Byråd, som er imod havneudvidelsen. Og selv hvis de får overtalt en af de byrødder, som støtter op om havneudvidelsen, er det ikke sikkert, Kerteminde selv bestemmer, om havneudvidelsen kommer eller ej.
Men ifølge Dansk Folkepartis Morten Haubro er det alligevel vigtigt at kæmpe kampen, selvom den kan være tabt på forhånd.
- Hvis regeringen i sidste ende kommer og siger, at den skal udvides, så kan vi jo ikke gøre så meget. Men så har vi stadig vist vores utilfredshed, og derfor tænker jeg også, vi har et meget større ord at skulle have sagt i forhold til omgivelserne for borgerne og naturen derude, siger han.
Siden torsdag har det været forbudt at krydse Storebæltsbroen med lette påhængskøretøjer, men nu er forbuddet blevet udvidet, så det gælder alle påhængskøretøjer på under 2.500 kilo.
Det skriver Storebaelt.dk.
- På Storebælt advares der imod kraftig blæst, der kan påvirke kørslen. Påhængskøretøjer med vægt under 2,5 ton forbudt, lyder det.
Forbuddet gælder i begge retninger, og det forventes ophævet lørdag klokken 10.
Danmarks håndboldherrer spiller i skrivende stund EM-semifinale mod Island i Herning, men det er uden odenseanske Kaja Gulbæk på lægterne.
Den 58-årige kvinde er nemlig blevet snydt af en billethaj, der har franarret hende 2.750 kroner, skriver DR.
- Jeg føler mig snydt, og jeg føler mig dum. Men mest af alt er jeg ærgerlig over, at jeg ikke kommer over og ser den kamp fredag aften. Det er trist, siger hun.
Torsdag faldt hun over en på Facebook, der udgav sig for sælge billetter. Hun overførte penge til en lettisk bank, men så aldrig de to billetter.
Herefter prøvede Kaja Gulbæks islandske kæreste at skrive til selvsamme person, der forsøgte at lave nummeret på ham, men uden held.
Fredag åbnede SwopShop i hjertet af Odense med et modeshow fyldt med genbrug, upcyclet og repareret tøj.
Og der var da også helt fyldt i butikken i Kongensgade, hvor der var hyret DJ til at sætte gang i festen.
Hele weekenden kan alle gratis bytte deres brugte tøj til ”nyt” og være en del af et fællesskab, der sætter fokus på genbrug, kreativitet og et mindre CO2-aftryk.
Her foregår det
Adresse:
Kongensgade 26, 5000 Odense C
Åbningstider:
Fredag 30.1. kl. 15.00 - 19.00 (modeshow kl. 16.30)
Lørdag 31.1. kl. 10.00 - 16.00
Søndag 1.2. kl. 10.00 - 15.00
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her