Husene er lavet i gedigne kvalitetsmaterialer og bygget i lyse tegl, de små stier mellem bygningerne i to plan er anlagt med fliser, og der er grønne områder, store bede og træer rundt om hvert hjørne. Fælleshuset i områdets sydlige ende er beklædt med træ, og fra orangeriet er der udsigt til en lille sø omkranset af et grønt område.

Seniorbofællesskabet Snestrup Have i den nordvestlige del af Odense har en vis aura af luksus omkring sig. I fælleshuset er ansat en kok, der to gange om ugen laver mad til de beboere, der måtte have lyst til at deltage i fællesspisningen, og via en app forbeholdt beboerne, kan de følge med i arrangementer som gåture, læseklub, foredrag, gymnastik eller andet.

For Ebbe og Conny Krogaard er Snestrup Have det rigtige sted at bo i deres seniorliv. Alt tiltaler dem ved stedet, hvor de har boet i et år, og selv om han skulle have forsvoret det, finder 66-årige Ebbe sig selv på gåtur hver onsdag med andre friske seniorer. Og kan til sin egen forbavselse lide det.

Bekæmp ensomhed

Det var da også uden tårer, at de to på blot 36 dage solgte og forlod parcelhuset i Søndersø, som de selv har bygget og boet i siden 1987. Klar til den nye tilværelse i lejlighed. Også møblerne solgte de for at købe nye, der passede til den mindre lejlighed i Snestrup.

- Jeg må bare sige, at vi har nogle fantastiske mennesker her, siger Ebbe Krogaard, der forestiller sig, at den slags fællesskaber, som han og Conny oplever i Snestrup Have kan være med til at udskyde det tidspunkt, hvor man får brug for kommunal hjælp, for folk er meget hjælpsomme her. 

Selv har han allerede hjulpet en nabo med kørsel til en operation i Sønderjylland, og de har også handlet ind for underboerne, da de blev ramt af corona. Den slags gør han gerne.

- Jeg vil i hvert fald sige, at hvis man føler sig ensom, så kan et sted som Snestrup Have godt være en god mulighed. Man behøver ikke at være ensom her, bemærker Ebbe Krogaard. 

 Conny Krogaard bliver helt rørt ved tanken om det fællesskab med naboerne, parret har fundet i Snestrup Have.

- Det er bare blev en naturlig del af hverdagen at være sammen. Men vi kan selv vælge til og fra. Det er uforpligtende, smiler hun.

De er enige om, at seniorbofællesskabet også fungerer som en igangsætter for dem selv. De går begge mange ture med de andre beboere, Conny går til gymnastik i fælleshuset, og det virker let for dem at holde sig i gang.

- Det her sted inspirerer til at være fysisk aktiv. Jeg tror, at hvis vi var blevet boende i parcelhuset i Søndersø skulle jeg skubbe mig selv lidt mere i bagen for at komme ud. Nu kan vi jo næsten ikke lade være, konkluderer Conny Krogsgaard.

Fremtidens ældrebolig

Seniorbofællesskaber er en af de nye boformer, der bliver nævnt, når snakken falder på fremtidens ældrebolig. Andelen af ældre over 80 stiger voldsomt i disse år, men antallet af plejeboliger er ikke fulgt med udviklingen.

På landsplan skal bygges næsten 22.000 nye plejeboliger frem mod 2030, hvis der for de over 80-årige skal være plads til den samme andel som i dag, men ikke mange kommuner har byggeplaner, der matcher det behov.

Og spørgsmålet er, om behovet for plejeboliger bliver det samme i fremtiden, som det er i dag. Haderslev Kommune har med held eksperimenteret med at skabe "plejehjem i eget hjem," hvor plejen er lige så intensiv og kvalificeret som på et plejehjem ved hjælp af forskellige teknologiske løsninger.

68-årige Jan Wurtz flyttede i januar ind i seniorbofælleskabet Bodilhaven i den vestlige del af Odense, og her stortrives han. Et par af hans bofæller får hjemmehjælp, og i huset er naboer også et par gange trådt til, hvis nogle skulle køres til undersøgelser eller have brug for hjælp til indkøb. 

- Jeg tror ikke vi aflaster hjemmeplejen ved at bo i seniorbofællesskab, men det er heller ikke meningen, at vi skal pleje hinanden her. Det har vi talt om, og der er helt klart en grænse for hjælpen. Jeg tror nærmere, at vi er en aflastning for de pårørende, der også kan være trygge ved, at deres ældre familiemedlemmer har nogle omkring sig, siger han.

To verdener

Både Bodilhaven og Snestrup Have er privatejede lejeboliger, mens seniorbofællesskabet i Gartnerbyen i Odense er en særlig konstruktion, hvor dels et antal almene lejligheder og dels et antal lejligheder ejet af pensionsselskabet PFA, deler fællesarealer og - lokaler.

- Det er to forskellige verdener, der mødes, og det har været svært at enes om tingene. Nogle havde nok håbet på mere fællesskab, men det har været svært at få lavet en samlende forening, siger Lisa Blom, der alligevel er glad for det mindre fællesskab, hun oplever i sin egen opgang. 

Men hendes bolig i seniorbofællesskabet er ikke egnet til, at hun kan blive der, hvis hun bliver plejekrævende, mener hun.

- Nej. Jeg har selv været social- og sundhedsassistent, og det her er ikke en decideret handicapvenlig bolig. Så må jeg et andet sted hen, siger hun.

Sidste bolig

Ebbe og Conny Krogaard forestiller sig til gengæld, at Snestrup Have er deres sidste bolig sammen med sommerhuset i Hasmark.

- Vi bor på 1. sal i Snestrup Have, men har fortrinsret til en ledig stuelejlighed, hvis vi en dag ikke kan gå på trapper, og vi har også regnet på, at vi har råd til at sidde i lejligheden alene, hvis det en dag skulle blive tilfældet, siger Ebbe Krogaard. 

De oplever en venlig opmærksomhed fra deres naboer, der holder øje med om alt er ok. Og da et billede en dag ved juletid faldt ned af væggen i lejligheden hos Conny og Ebbe, stod underboen der straks og var lettet over, at Conny ikke var kommet noget til.

- Du er bare aldrig alene her, og vi føler os meget trygge her, understreger parret.

Vi har tidligere i serien Hvor skal Olde bo?, besøgt 94-årige Else Dinesen i Assens, der ikke kan få adgang til en plejebolig. Vi har fortalt om 90-årige Richard Hansen fra Middelfart, der er faldet bevidstløs om derhjemme to gange, men stadig ikke kan blive erklæret egnet til en plejebolig i Middelfart. Visitationen til en plads på plejehjemmet er i dag strammet så meget, at beboerne på plejehjemmene er mere syge end tidligere. Vi har også besøgt et plejehjem på Tåsinge, der i dag minder mere om et minisygehus end det gammelkendte alderdomshjem, hvor der også var plads til et socialt liv. Derfor ønsker mange ældre heller ikke en plads på et plejehjem.