kl.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune har udarbejdet et sparekatalog på 34 millioner kroner, som politikerne skal tage stilling til inden udgangen af april.

Det er i de her dage lige præcis seks måneder siden, at Odense Kommune indgik et budgetforlig, som ifølge politikerne kunne sikre velfærden for de næste fire år.

- Nu kan man roligt sætte børn i verden i Odense, og man kan roligt blive gammel. Vi har pengene, så vi kan følge med, lød det fra borgmester Peter Rahbæk Juel (S) kort efter underskrivelsen af budgetaftalen.

Gå tilbage Del
kl.

Borgmester:
  • Nu kan man roligt sætte børn i verden i Odense

Seks af de otte partier i Odense Byråd vedtog sent onsdag aften et budget for de næste fire år. Ifølge borgmesteren er velfærden nu sikret for både børn og ældre.


- Vi har sikret velfærden i Odense for de mindste børn og ældre de kommende fire år. Vi ved, at der kommer markant flere børn og ældre, og vi har haft modet til at omprioritere, og nu kan man roligt sætte børn i verden i Odense og man kan roligt blive gammel. Vi har pengene så vi kan følge med, lød det fra borgmester Peter Rahbæk Juel kort efter underskrivelsen af budgetaftalen.

Bag budgettet står Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Konservative, SF, Dansk Folkeparti og Alternativet. Enhedslisten trak sig tidligere torsdag og Venstre var slet ikke inviteret med til budgetforhandlingerne.

- Det er ærgerligt, at borgmesteren ikke tror på, at vi kan finde enighed, og vi tror på at vi kunne have bidraget med noget, lød det onsdag eftermiddag fra Christoffer Lilleholt fra Venstre.

En hulens masse institutioner

Men det andet store borgerlige parti Konservative er med i budgetaftalen.

- Det er gået rigtigt godt, og vi har landet en fornuftig aftale, siger Kristian Guldfeldt fra Konservative.

Ifølge Peter Rahbæk Juel så betyder budgetaftalen, at Odense nu skal investere i velfærd for at imødegå de udfordringer velfærden står over for de kommende år.

- Vi skal bygge en hulens masse daginstitutioner, og så skal vi bygge botilbud til handicappede, siger borgmesteren.

Investeringerne i Odenses velfærd de kommende år betyder blandt andet:

  • Der afsættes 125 milioner kroner til nye dagtilbudspladser og ny instutionsstrukter
  • 43 millioner kroner afsættes til anlæg af nyt bo- og dagtilbud til handicappede. Insitutionen får 35 pladser.
  • Der afsættes 35 millioner kroner til det specialiserede område inden for børn- og ungeområdet og yderligere 50 millioner kroner til at indhente efterslæbet på dette område.
  • Musikskolen får én million kroner.
  • Der bliver reserveret seks millioner kroner til fremme af trivsel for medarbejderne i Odense Kommune.

    Pengene til investeringerne i velfærden kommer fra forårets aftale om omprioritering af 200 millioner kroner, som alle partier i byrådet - bortset fra Venstre - står bag. Aftalen indebærer nedskæringer på blandt andet kulturområdet, administration og anlægsudgifter.

    Nu viser det sig, at der på den korte tid siden budgettet blev indgået, alligevel er kommet ekstra udgifter, som presser velfærden.

    I hvert fald har Ældre- og Handicapforvaltningen netop udarbejdet et sparekatalog, som betyder nedskæringer på i alt 34 millioner kroner alene i år.

    Det fremgår af den dagsorden, som netop er udsendt til Ældre- og Handicapudvalgets kommende møde tirsdag i næste uge.

    - Det er udgifter, som vi ikke er herre over alene. En stor del af overskridelserne er sket på det, vi kalder myndighedsområdet. Altså udgifter, som er bundet op på lovgivning om service og sundhed. Folk har jo krav på, at vi tager os af dem, når de bliver syge eller har brug for hjælp.Desuden spiller det stigende antal ældre også ind på de udfordringer, vi står overfor, siger rådmand Søren Windell (K) fra Ældre- og Handicapforvaltningen til TV 2/Fyn.

    Stort sparekatalog

    Hvis politikerne i Ældre- og Handicapudvalget vælger at følge sparekataloget, vil det for eksempel betyde, at der kun vil blive gjort rent hver tredje uge hos de ældre. Desuden ophører klippekortet, og fremover bliver der færre forebyggende hjemmebesøg.

    Forslag til besparelser i Ældre- og Handicapforvaltningen:

    * OK-aktiv: 8 mio. kr.

    * Center for Mental Sundhed: 1,3 mio. kr.

    * Forebyggende hjemmebesøg: 1 mio. kr.

    * Team opsøgende: 1 mio. kr.

    * Det hjælpsomme hjem: 0,7 mio. kr.

    * Stoppestedet: 3,9 mio. kr.

    * Rehabiliteringsteamet: 1,9 mio. kr.

    * Klippekort i hjemmeplejen: 2,2 mio. kr.

    * Hjemmehjælp (praktisk bistand) 13 mio. kr. 

    * Selvkørende støvsugere: 1 mio. kr.

    - Hvis der skæres i den praktiske hjælp til ældre i hjemmet, vil Odense placere sig blandt de 20 kommuner i Danmark, som har den laveste standard, og det er ikke noget, vi i udvalget finder acceptabelt, siger Søren Windell.

    På handicapområdet foreslår forvaltningen at nedlægge Stoppestedet og Rehabiliteringsteamet. Stoppestedet er et åbent værested for borgere med sindslidelse, mens Rehabiliteringsteamet er et tilbud til sindslidende, som har brug for udredning og afklarende samtaler som led i deres behandling

    Håb om stor pose penge

    Ældre- og Handicapforvaltningen skriver i indstillingen til politikerne, at det ikke er muligt at få budgettet i balance alene ved styringsmæssige tiltag:

    "Udfordringerne skyldes et massivt pres på det specialiserede socialområde, og vurderes at være forårsaget af varige strukturelle udfordringer baseret på de seneste års udvikling på området, som også er landsdækkende".

    Gå tilbage Del
    kl.

    Kommune skal fyre 100 medarbejdere:
    • Der er en rigtig trykket stemning

    Odense Kommune skal afskedige 100 administrative medarbejdere - og torsdag morgen bliver der sat navn på de fyrede.


    Et flertal i byrådet i Odense Kommune har besluttet, at der de kommende år skal flyttes penge fra administration og ud til de såkaldt varme hænder.

    Det sker for at sikre velfærden for det stigende antal børn, unge og ældre i kommunen.

    Konsekvensen af beslutningen er, at kommunen skal afskedige i alt 100 administrative medarbejdere.

    By- og Kulturforvaltningen bliver hårdest ramt. Her skal der skæres 63 stillinger. Halvdelen af dem er allerede fundet ved frivillige fratrædelser, naturlig afgang og ved at nedlægge stillinger, der ikke bliver genbesat.

    Den anden halvdel får fyresedlen torsdag morgen.

    - Der er selvfølgelig en trykket stemning blandt kollegaerne. Det har været rigtig lang tid undervejs, og der har været snakket meget frem og tilbage. Det er vi påvirkede af, og kollegaerne er meget påvirket af det, siger Vagn Nielsen, der er fællestillidsmand i By- og Kulturforvaltningen.

    Han mener, at konsekvenserne af de mange afskedigelser torsdag bliver ganske store for de medarbejdere, der fortsat er ansat i forvaltningen.

    - Det er 63 stillinger, der forsvinder i By- og Kulturforvaltningen. Rigtig mange af dem er de såkaldt administrative medarbejdere, så der er ingen tvivl om, at det kommer vi til at kunne mærke i vores daglige arbejde, siger Vagn Nielsen.

    Stigende udgifter

    Om ti år vil der være 2.800 flere småbørn og 4.000 flere ældre i Odense, end der er i dag. Det kommer til at betyde en ekstra udgift på op mod en halv milliard kroner, og det er baggrunden for at kommunalbestyrelsen derfor har besluttet at flytte penge fra andre områder over til velfærden.

    Og byens borgere vil derfor også kunne mærke de politiske omprioriteringer, mener tillidsmanden.

    - Udover de administrative besparelser, så er der også nogle servicetilpasninger og nedskæringer på andre områder. Tilpasningerne er for eksempel på byudvikling, parker, veje og ejendomme. Så det kommer folk til at kunne mærke. Det bliver simpelthen en dårligere standard, siger Vagn Nielsen.

    Han anfægter politikernes udlægning af, hvad der er velfærd.

    - Det er i høj grad også velfærd, når veje, cykelstier og skoleveje er sikre og gode at færdes på. Vi synes også, det er velfærd, når der er et velunderstøttet kultur- og fritidsliv i Odense. Og det er nogle af de ting, som bliver berørt af det her, siger Vagn Nielsen.

    Søren Windell tilføjer:

    - Det her er en sag, vi ser på med stor alvor i udvalget, hvor vi nu vil drøfte problemerne. Jeg vil ønske at vi kan finde en pose penge, så de værste besparelser kan afværges.

    Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget skal drøfte sparekataloget i næste uge, inden der skal træffes endelig beslutning på udvalgsmødet den 28. april.

    For
    Tophistorie
    Local Eyes

    En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


    Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


    Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


    Det kan du læse mere om her.


    Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.


    Liveblog
    Christine tog sagen i egen hånd, da der var eksplosion i naboens lejlighed

    For
    Tophistorie
    Marlene Sørensen

    I nat vågnede Madelaine Lundsby-Thomsen ved et højt brag, der rungede gennem hendes lejlighed på Nyborgvej.

    Hun fandt så ud af, at det var eksplosionen på Korsløkkevej, hun hørte. Og så kom flammerne.

    Gå tilbage Del
    For

    Christine tog sagen i egen hånd, da der var eksplosion i naboens lejlighed

    Local Eyes

    En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


    Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


    Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


    Det kan du læse mere om her.


    Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.


    - Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen.

    Og det er utrygt, siger hun om hændelsen.

    - Det er uroligt at tænke på, for vi havde lige fået en konklusion for bombetruslen på Nyborgvej for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have påvirket, siger Madelaine Lundsby-Thomsen.

    I dag kl.
    Tophistorie
    Arkivfoto
    Arkivfoto

    Fredag var den gal igen.


    En cyklist kom for tæt på den odenseanske letbane på Ørbækvej.


    Heldigvis uden større personskade.


    Og sådan er det lykkeligvis gået de fleste gange, selvom letbanen er en tung dame at danse med - 40 ton vejer togsættet.


    Sidste år var letbanen involveret i 22 ulykker.

    Bare i dagtimerne krydser letbanen de odenseanske gader og stræder 3,6 millioner gange om året.

    Det giver en ulykkesfrekvens på 0,6 promille, og tallet er nedadgående siden starten i 2022- for odenseanerne er så småt begyndt at vænne sig til letbanen.

    Det viser en opgørelse, som TV 2 Fyn har fået hos transportfirmaet Keolis, der bemander letbanetogene.

    Farlig start

    Ofte skyldes ulykkerne bilister, der ikke ser sig for, når de skal krydse letbanesporene.

    Det skete otte gange i 2025, og det er en klar forbedring siden letbane-starten i 2022, hvor 18 biler kolliderede med letbanen, og der i alt var 27 ulykker på bare syv måneder.

    Gå tilbage Del
    kl.

    Her gik det galt: 13 letbaneulykker på knap fire måneder

    Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
    Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

    Det tager tid at vænne sig til nye ting i trafikken. Også når det nye er et 30 meter langt og op mod 60 tons tungt letbanetog.

    Fra 27. april til 19. august er der sket 13 ulykker, hvor et tog fra Odense Letbane har været involveret - og hele 323 gange har det været tæt på at gå galt.

    Det viser tal fra en ny rapport fra Keolis, som står for driften af Odense Letbane.

    161 gange har det været tæt på at gå galt med en bilist som modpart, 88 gange har en cyklist været involveret, 60 gange har det været med en fodgænger, ni gange har det været et løbehjul, og fem gange har hændelsen involveret en knallert.

    På de knap fire måneder er det endt i ulykker 13 gange. Seks af dem er sket efter letbanen gik i drift 28. maj.

    De 13 ulykker kan du læse om herunder:

    13 ulykker med Odense Letbane

    27. april: Sammenstød med varebil

    Sammenstød med varebil ved privat indkørsel på Stadionvej. 


    Varebil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

    28. april: Sammenstød med kassevogn

    Sammenstød med kassevogn i krydset Nyborgvej / Palnatokesvej. 


    Kassevognen kører frem for rødt lys og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

    10. maj: Sammenstød med personbil

    Sammenstød med personbil i krydset Østre Stationsvej / Jernbanegade. 


    Personbilen kører frem for rød svingpil og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Kun materielle skader og ingen personskade.


    12. maj: Sammenstød med personbil

    Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Stadionvej. 


    Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

    13. maj: Sammenstød med personbil

    Sammenstød med personbil ved udkørsel fra parkeringsplads ved Odense Idrætspark. 


    Personbil køre frem for ubetinget vigepligt og ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

    14. maj: Sammenstød med personbil

    Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Østre Stationsvej mellem Hans Tausens Gade og Klostervej. 


    Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

    18. maj: Ulykke med bus

    Sidespejl på bus, som holder forbi stoplinjen ved krydset Rismarksvej / Højstrupvej, er ikke udenfor letbanens fritrumsprofil og knuser det yderste lag glas i to af letbanekøretøjets sideruder.

    3. juni: Passager mister fodfæste

    Passager mister fodfæste og falder i forbindelse med passage af harmonikaled i letbanekøretøj i bevægelse. 


    Passageren køres til observation på skadestuen.

    15. juni: Sammenstød med person

    Person, som arbejder tæt på letbanen, er ikke tilstrækkelig opmærksom på sikkerhedsafstanden til letbanen og kommer ved en hændelig fejl for tæt på sporet. 


    Pågældende får mindre knubs.


    17. juni: Sammenstød med cyklist

    Cyklist kører over for rødt lys ved Cortex Park Vest. 


    Venstre front af letbanekøretøjet får kontakt med cyklens baghjul og cyklisten vælter. Ingen personskade.


    2. juli: Sammenstød med bilist

    Bilist drejer til venstre for rød svingpil fra Ørbækvej mod Stæremosegårdsvej og kører ind i højre side af fronten på letbanekøretøj. 


    Kun materielle skader og ingen personskade.

    18. juli: Sammenstød med knallert

    Knallert kører over for rødt lys på cykelstien ved Søndre Hospitalsvej, og ind i højre side af fronten på letbanekøretøj. 


    Kun materielle skader og ingen personskade.


    20. august: Sammenstød med cyklist

    Cyklist kører på fortovet fra Rosengårdscentret og svinger derefter til højre for rødt lys ved Munkerisvej og ind i siden af fronten på letbanekøretøj. 


    Kun materielle skader og ingen personskade.


    Kilde: Rapport fra Keolis om ulykker og nærvedhændelser

    Siden driftstarten er antallet af hændelser, hvor det har været tæt på at ende i en ulykke eller et uheld med Odense Letbane som den ene part, faldet markant.

    Keolis har på TV 2 Fyns foranledning inddelt ulykkerne i gående, cyklister, knallerter og bilister og fordelt på ulykker i kryds og øvrige ulykker, hvor ulykken ikke er sket ved et kryds. 

    Ulykker Odense Letbane

    Krydsulykke

    2022

    2023

    2024

    2025

    Bilist

    18

    12

    10

    8

    Knallert

    0

    0

    1

    1

    Cyklist

    4

    4

    2

    1

    Fodgænger

    1

    1

    1

    2

    Øvrige typer ulykker

    2022

    2023

    2024

    2025

    Bilist

    0

    0

    0

    1

    Knallert

    0

    0

    0

    0

    Cyklist

    0

    0

    0

    1

    Fodgænger/passager

    4

    1

    9

    8

    Kilde: Keolis

    Og oversigten viser også, at der de sidste to år har været flere ulykker med gående/passagerer uden for kryds - henholdsvis ni og otte i 2024 og 2025.

    - Udviklingen i ulykker ligner meget det, vi har set i resten af Keolis-familien rundt om i Europa. Cirka 70 procent af ulykkerne sker netop i krydsene, hvor folk desværre ofte ikke overholder færdselsreglerne. Der er tale om trafikanter, som kører over for rødt lys, kører ind hvor der er venstresving forbudt, kører ind foran letbanetoget eller ind i siden af letbanetoget. Så det handler rigtig meget om opmærksomhed, siger letbanedirektør hos Keolis, Thomas Friis Brændstrup.

    Mikkel Skov Svendsen
    Mikkel Skov Svendsen

    Og uopmærksomhed er også et problem for cyklister, knallerter og gående.

    - Vi ser desværre folk, der går med deres mobiltelefoner helt oppe i hovedet, med høretelefoner eller airpods i ørene eller personer, der er berusede. Vi oplever folk, der går direkte ud foran et tog, ind i siden af toget eller kører frontalt ind i et holdende tog, fortæller Thomas Friis Brændstrup.

    Odense Kommune har forsøgt at lære odenseanerne gode letbanevaner, når de færdes i trafikken.

    Letbanesikkerhed

    Og erfaringer viser, at der er tale om tid, før de øvrige trafikanter vænner sig til den nye transportform i bybilledet.

    Gå tilbage Del
    kl.

    Har odenseanerne vænnet sig til letbanen? Så mange uheld er der sket på et år

    Andreas Andersen
    Andreas Andersen

    Mindst 11 gange har letbanen i Odense det seneste år været involveret i uheld med potentielt personskade.


    Det viser en optælling, TV 2 Fyn har lavet.


    Senest i onsdags kørte letbanen sammen med en bybus. Kollisionen var så voldsom, at letbanetoget skubbede bussen flere meter op ad Østre Stationsvej, inden det endte med at holde afsporet over skinnerne.


    Ingen personer kom alvorligt til skade, men enkelte blev tilset af læge efter uheldet.


    Odense Letbane har kørt i byen siden 2022 - og spørgsmålet er, om odenseanerne har vænnet sig til letbanen endnu.


    Vænnet sig til letbanen

    Vi har spurgt Odense Letbane, hvor mange uheld og såkaldte nærvedhændelser, der er sket siden 2022. Her henviser man til Keolis, der står for driften af togene.

    Det har endnu ikke været muligt at få de præcise tal fra Keolis, og optællingen er således lavet alene på TV 2 Fyns hjemmeside. Derfor er der tale om mindst 11 egentlige uheld.

    Uheldene er dog ikke ensbetydende med, at odenseanerne ikke har lært letbanen at kende, mener by- og kulturrådmand Søren Windell (K).

    - Jeg synes generelt, vi ser, at det kører ret fornuftigt, og at vi har vænnet os til, at den er en del af bybilledet, siger han.

    Samtidigt mener rådmanden, at forvaltningen gør alt, hvad den kan for alligevel at få nedbragt ulykkerne.

    - Jeg vil altid gerne have bragt alle farlige situationer ned. Sammen med Odense Letbane vurderer vi hver gang, om der er nogle installationer, vejens forløb eller signaler, der skal ændres. Så det bliver analyseret, og der er en dialog hver gang for at sikre, om der er noget, vi kan gøre bedre, siger Søren Windell.

    Potentielt farlige letbane-uheld

    • 7. august 2024: Letbane i sammenstød med personbil - ingen personskade.

    • 24. september 2024: Person ramt af letbane

    • 28. december 2024: Cyklist påkørt

    • 22. januar 2025: Politibil kørt sammen med letbane - ingen personskade

    • 9. februar 2025: Hård opbremsning var skyld i, at kvinde brækkede armen tre steder

    • 5. april 2025: Letbane påkører bil - ingen personskade

    • 2. maj 2025: Cyklist ramt af letbane

    • 21. maj 2025: Kvinde ramt af letbane

    • 15. august 2025: Uheld tæt på Ikea - formentlig mindre og formentlig ingen personskade.

    • 18. august 2025: 66-årig påkørt af letbanen.

    • 20. august 2025: Letbane og bus i sammenstød.

    Andet trafik er langt farligere

    Ifølge Harry Lahrmann, der er ekspert i trafiksikkerhed og ulykker ved Aalborg Universitet, er uheld dog noget, man må forvente.

    - Det er klart, at når man har en letbane, må man forvente, at den en gang imellem vil støde ind i noget, siger han.

    Uheldene kommer blandt andet af de mange forskellige trafiktyper, der findes i en by som Odense. Forskning viser nemlig, at jo flere trafiktyper man blander sammen, desto større er risikoen for uheld, fordi de opfører sig forskelligt hvert især.

    Men hvis man spørger Harry Lahrmann, skal odenseanerne ikke gå rundt og være ekstra nervøse for letbanen, da den udgør en så lille del af trafikuheldene i Odense.

    - Som borger skal man passe på og holde godt øje, men ikke gå rundt og være nervøs, for der sker i forvejen tusinde af farlige hændelser i trafikken i Odense om året, fortæller Harry Lahrmann.

    Hver dag tager i gennemsnit 22.000 letbanen.

    - Det er klart, at der kommer et helt nyt trafikelement ind i bybilledet, og det vi jo især så i de første måneder var en forholdsvis høj frekvens af ulykker, men allerede efter nogle måneder stilnede det af og fandt et ganske fornuftigt leje. Vores ulykkestal er faktisk et af de laveste i Keolis-familien, og det kan vi godt være stolte af, siger Thomas Friis Brændstrup, som skynder sig at give roserne videre til letbaneførerne.

    Defensiv kørsel

    - Vi har nogle rigtig dygtige letbaneførere, der uddannes i defensiv kørestil. Det vil sige, at man er meget agtpågivende og kikker frem i trafikken for at prøve at forudse hændelser, siger Thomas Friis Brændstrup.

    De episoder, hvor politi og anklagemyndighed involveres, ender ind imellem med en bøde til trafikanterne.

    Keolis har ikke været sigtet eller tiltalt efter ulykker, oplyser direktøren.

    Letbanen transporterede sidste år 7,4 millioner kunder, og ifølge Thomas Friis Brændstrup hører man også meget gerne fra kunder, der oplever utrygge eller farlige forhold i forbindelse med letbanen.

    Alle ulykker og nærved-hændelser, hvor der ikke sker ulykker, registreres af letbaneførerne og analyseres bl.a. i samarbejde med Odense Kommune, Odense Letbane og politiet.

    Ambitionen er at få ulykkestallet endnu længere ned.

    Om letbaneulykker

    De seneste seneste 7 år har der på tværs af letbanerne i Danmark været 8 væsentlige ulykker, som har resulteret i 2 dræbte og 7 alvorligt tilskadekomne.

    Ulykkerne fordeler sig på kategorierne krydsulykker, overkørselsulykker og personpåkørsel, viser en oversigt fra Trafikstyrelsen i oktober 2025.

    Med til billedet hører, at Aarhus Letbane åbnede for kommerciel drift i slutningen af 2017 og kører både bynært med den øvrige trafik i Aarhus samt mellem Aarhus og Grenaa på Djursland og mellem Aarhus og Odder, mens Odense Letbane åbnede for kommerciel drift i foråret 2022 og kører bynært med den øvrige trafik i Odense.

    Af undersøgelsen fremgår, at antallet af mindre letbaneulykker er steget fra 101 i 2023 til 113 i 2024.

    Langt den største andel af disse mindre letbaneulykker er i hændelseskategorien kollision, letbanekøretøj mod objekt, som er steget fra 69 i 2023 til 79 i 2024.

    Kategorien dækker over: ”Sammenstød mellem en del af et letbanekøretøj og genstande, som er fast anbragt eller midlertidigt befinder sig på eller nær sporet, undtagen ved kryds, hvis gen standene er tabt af krydsende køretøjer eller brugere.

    Definitionen omfatter også sammenstød med køreledninger.

    For
    Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
    Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

    Om det er vandet i de sydfynske haner, eller om der er et eller andet i luften ned på Thurø, som Nikolaj Jacobsen nyder godt af, skal vi lade være usagt.

    Sikkert er det dog, at siden han i marts 2017 overtog det danske herrelandshold i håndbold, er han kun to gange i 11 forsøg kommet hjem fra en slutrunde uden medalje.

    Med undtagelse af EM-bronzen i 2022 har Danmark som minimum fået sølv, og hvis det bliver til finalesejr over Tyskland, bliver det guldmedalje nummer seks på otte finaler.

    Faktisk er det kun Frankrig, Jacobsen har tabt til i finaler (OL 2021 og EM 2024).

    De danske finaledeltagelser har kastet følgende medaljer af sig:

    * OL-guld (2024).

    * OL-sølv (2021).

    * VM-guld (2019, 2021, 2023 og 2025).

    * EM-sølv (2024).

    Kilder: EHF, IHF og DanskHåndbold.

    For
    Fyn
    Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
    Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

    Der var i 2025 rekordmange rejser over Storebælt med DSB's tog.


    Det oplyser DSB i en mail til Ritzau.


    Det blev til 9,72 millioner rejser i 2025 mod 9 millioner rejser i 2024, hvilket hidtil var rekorden.


    Det svarer til en stigning på 8,2 procent. Det er især på lyntog, at der har været flere rejsende, skriver DSB.


    Stigningen i rejsende over Storebælt er en del af en generel vækst i rejser på DSB's fjern- og regionaltog, der i 2025 steg med fire procent.

    - Det bidrager vores billige Orange-billetter til, ligesom vi i 2025 sænkede priserne over Storebælt, udtaler Charlotte Kjærulff, der er kundechef i DSB.

    Opjusterede forventningerne

    Den øgede togtrafik over Storebælt medførte blandt andet, at DSB i sommer opjusterede sine forventninger til årets indtjening.

    DSB meddelte i slutningen af august, at man forventede at tjene mellem 300 og 400 millioner kroner før skat i 2025.

    I november opjusterede selskabet igen forventningerne til et resultat før skat på mellem 600 og 700 millioner kroner.

    Togtrafikken over Storebælt var særlig travl den 23. december, hvor der var omkring 45.000 rejser.

    Også den generelle trafik over Storebælt slog rekord i 2025.

    I alt kørte 14.148.000 køretøjer over broen. Det er det højeste antal, siden forbindelsen åbnede.

    For
    Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
    Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

    Passagerer mellem Odense og Nyborg i begge retninger må søndag væbne sig med tålmodighed.

    Der er i øjeblikket længere rejsetid mellem stationerne på grund af en signalfejl på strækningen.

    Det oplyser Banedanmark via mittog.dk.

    Banedanmark oplyser ikke, hvornår de forventer, at der igen er normal drift på strækningen, eller hvad der er årsag til signalfejlen.

    Få den fulde appoplevelse

    Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

    Dit digitale aftryk

    Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

    Du kan altid ændre dine præferencer senere

    Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

    Se flere detaljer om vores cookies her