Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En kontrakt med aftalte spilledatoer mellem det systemkritiske kinesiske show Shen Yun fra New York og Musik- og Koncerthuset Odeon i Odense lå klar til underskrivelse, da Odeon pludselig meddelte, at de planlagte datoer alligevel ikke var ledige.
Siden foråret har foreningen for Falun Dafa i Danmark samarbejdet med det delvist kommunalt ejede musik- og teaterhus Odeon om at få det kinesiske show Shen Yun Performing Arts til Odense i begyndelsen af april næste år. Shen Yun er kritisk overfor det kinesiske regime og har flere gange oplevet, at Kina har forsøgt at presse danske og europæiske kulturinstitutioner til ikke at hyre kunstnergruppen.
Et kontraktudkast med aftalte forestillinger 2. og 3. april 2020 blev 11. oktober fremsendt af Odeon til Shen Yun Performing Art. 14. oktober blev der holdt møde mellem parterne, og samme dag modtog Shen Yun en mail om, at der var reserveret 50 hotelværelser til kunstnerne.
Grundlagt i New York
Men dagen efter meddelte Odeon pludselig, at kontrakten alligevel ikke kunne blive til noget, da den store sal i Odeon netop disse dage var booket til en stor konference.
Robotvirksomheder fusionerer: vil erobre Kina
Odense Robotklynge får en ny spiller, efter Nordbo Systems har fusioneret med LEAD Robotics. Navnet på den nye fælles virksomhed er Nordbo Robotics.
På det nye skilt til kontoret i bygningerne i den sydlige del af Odense står der nu Nordbo Robotics.
Hidtil har Nordbo Systems og LEAD Robotics været delt som to selvstændige virksomheder. De har dog haft et så tæt samarbejde de seneste par år, at de vurderede, at der ville være mange fordele ved en fusion.
Med afsæt i kompetencerne i de to virksomheder bliver Nordbo Robotics en robot-konsulent virksomhed med fokus på at udvikle robotprodukter og løsninger, som giver kunderne en større fleksibilitet og kontrol over deres robotinstallationer.
“Vi er i en unik position med vores tekniske know-how og vores eksisterende forbindelse til det kinesiske marked. Det giver derfor rigtig god mening at satse på eksport til dette marked”
- Robot og automations verdenen smelter i øjeblikket sammen med IT-verdenen, hvilket giver fantastiske muligheder for at øge fleksibiliteten i løsninger til sortering, polering og slibning. Vi vil være blandt de bedste til at udnytte de værktøjer IT-verdenen byder på, fortæller Jimmy Alison Jørgensen, som bliver teknisk chef i den nyfusionerede virksomhed.
Han har undervist ved Mærsk Instituttet i Odense indtil 2015, og har blandt andet startet LEAD Robotics op med finansiering fra kinesiske investorer.
Om Nordbo Robotics
- Nordbo Robotics blev grundlagt i juli 2018 efter en fusion af virksomhederne Nordbo Systems og LEAD Robotics
- Virksomhedens overordnede fokus er på off-the-shelf produkter, som giver kunderne større kontrol over deres egne robotinstallationer via industri 4.0 teknologi
Nordbo Robotics kommer også til at arbejde med løsninger indenfor simulering, kunstig intelligens og onlineløsninger.
Ekspansion til Kina
Virksomheden består i dag af 15 mand, og planen er at fordoble antallet af medarbejdere inden for et år. En større ekspansion i Kina er planlagt inden for den nærmeste fremtid.
Her foregår en stor del af verdens bearbejdningindustri, og der er et massivt og stigende behov for automatisering af opgaver.
Det gælder for eksempel polering, da dette er yderst sundhedsskadeligt og et område, hvor det er svært at finde uddannet arbejdskraft.
- Vi kan ikke fortælle mere om det på nuværende tidspunkt, men vi forventer snart at sætte endnu mere skub på vores aktiviteter i Kina, fortæller Leo Zhou, der tidligere var administrerende direktør i Nordbo Systems og nu er ny CEO for Nordbo Robotics.
Virksomheden har allerede leveret deres produkt Mimic til flere kinesiske virksomheder. Mimic kopierer menneskets bevægelser over til en robot, og derefter kan robotten efterligne bevægelserne. Mimic kommer også på Shanghaimessen CIIF sidst i september.
- Vi er i en unik position med vores tekniske know-how og vores eksisterende forbindelse til det kinesiske marked. Det giver derfor rigtig god mening at satse på eksport til dette marked, siger Leo Zhou, der var med til at grundlægge Nordbo Systems. Han er selv født i Kina og flyttede til Danmark som 10-årig.
Står stærkere sammen
Det er ikke tilfældigt, at netop de to virksomheder har valgt at fusionere. Siden de startede i Odense Robotics StartUp, har samarbejdet været tæt.
- Den viden, kompetencer og forretningsforbindelser vi kan tilføre hinanden via vores fusionering, kommer til at styrke os begge betragteligt. Jeg er ikke i tvivl om, at Nordbo Robotics kommer til at stå stærkt på både det danske og udenlandske marked, mener Leo Zhou.
- For os er der ingen tvivl om, at Odeon har valgt at aflyse forestillingen af frygt for reaktioner fra Kina og for at behage den kinesiske ambassade i Danmark. Der er sandsynligvis tale om selvcensur, og at det kommunistiske regime i Kina har haft held med at øve indflydelse på kulturlivet i Danmark, er skræmmende, siger Benny Brix, der er talsperson for foreningen Falun Dafa i Danmark, som har haft kontakten og holdt mødet den 14. oktober med Odeon på vegne af Shen Yun.
Shen Yun blev dannet af kinesiske kunstnere i 2006 i New York i USA. Kunstnerne ønskede at genopdage autentisk og traditionel kinesisk kultur, som de mener bliver undertrykt af det kinesiske styre. Shen Yuns forestilling med klassisk kinesisk dans og musik er blevet opført flere steder i både USA, London og Berlin. I Danmark har Shen Yun optrådt i Aarhus.
Kineserne kommer: Fynsk festival får stor kinesisk partner
H.C. Andersen Festivals har indgået et stort samarbejde med en kinesisk virksomhed. Begge parter ser store perspektiver i samarbejdet.
En af landets største kulturfestivaler, den igangværende H.C. Andersen Festivals i Odense, har indgået en samarbejdsaftale med den kinesiske virksomhed Gift Education, der arbejder med innovative uddannelseskoncepter i Kina.
Gift Education lægger en sum, der ifølge TV 2/Fyns oplysninger matcher de helt store danske sponsorer, hvilket vil sige over 100.000 kroner om året i tre år.
“Det er af rigtig stor betydning for festivalen”
Til gengæld er de nu blevet samarbejdspartnere med H.C. Andersen Festivals, og det mener både festivalen og kineserne, at der er store muligheder i.
- Nu har vi landet en aftale med en kinesisk samarbejdspartner, og det er vi rigtig, rigtig glade for. Via dem kan vi nu udbrede kendskabet til H.C. Andersens univers, og vi kan styrke de tre ben, vi gerne vil. Altså udvide festivalen, udvikle vores uddannelsesspor og så vil vi på den lange bane sammen med dem gerne skabe en kulturudveksling. Så det er af rigtig stor betydning for festivalen, siger Peter Bøgholm, der er direktør for H.C. Andersen Festivals.
Viden og oplevelser
Direktøren for festivalens nye samarbejdspartner, James Lu, er i denne uge i Odense for at deltage i festivalen og indgå aftalen. Selv om virksomhedens kunder er i Kina og festivalen er i Odense, er han begejstret for de muligheder, der ligger i samarbejdet med festivalen.
- H.C. Andersen Festivals’ fokus på innovation og uddannelse er rigtig godt. Børnene kan finde masser af både viden og oplevelser i de mange events, der foregår under festivalen. De kan også lære om den danske kultur, hvilket er vigtigt, og samtidig er en god mulighed for dem, siger James Lu.
Som en del af samarbejdet vil Gift Educations, der blandt andet også arbejder med legetøj og indlæringsredskaber, give kinesiske skolebørn mulighed for at komme til Odense i forbindelse med festivalen.
1.000 kinesere på festivalbesøg
Til årets festival er Gift Education allerede på besøg i Odense med en større gruppe børn. Virksomheden er blandt andet kinesisk distributør af Lego, og har i den forbindelse inviteret vinderen af en Lego-konkurrence med til Danmark.
For Gift Education er det værdifuldt at koble sig på festivalens fantasifulde univers.
Direktør James Lu fortæller videre, at den fynskfødte eventyrforfatter er et kæmpe navn i Kina, og derfor er er det interessant for Gift Education at samarbejde med den fynske festival.
(Artiklen fortsætter under videoen)
- Kinesiske børn starter allerede i en tidlig alder med at læse H.C. Andersens eventyr, hvilket er med til at give dem en positiv tilgang til hele livet. Derfor er det uddannelsesmæssige koncept, som festivalen har, en meget speciel og attraktiv oplevelse for kinesiske børn. Vi håber at kunne tage deleelementer fra festivalen i Odense med til Kina for at få endnu flere kinesiske børn til at lege med og dele oplevelsen, siger James Lu.
Til næste år håber Peter Bøgholm, at de vender tilbage med endnu flere børn og barnlige sjæle.
- De vil jo gerne have lidt fart på, men vi vil gerne kunne håndtere skaleringen. Men det er nok ikke urealistisk, at vi næste år snakker 1.000 personer, og så kan vi begynde at tage fart der fra, siger Peter Bøgholm.
Se hele indslaget her under:
Pres på Musikhus i Aarhus
Men ofte når Shen Yun optræder bliver arrangørerne presset af Kina, der ønsker forestillingerne aflyst. Det er sket i både udlandet, og da Shen Yun optrådte i Aarhus, hvor Musikhuset ifølge Politiken fik et brev fra Den kinesiske Ambassade. Shen Yun Performing Art blev af ambassaden kaldt for et politisk redskab for den i Kina forbudte Falon Gong bevægelse.
Forestillingen blev dog gennemført, og i februar i år var Shen Yun tilbage med forestillinger i Musikhuset i Aarhus.
Sådan gik det dog ikke på Kongelige Teater i København, hvor foreningen Falun Dafa over flere gange har forsøgt at få en forestilling sat op. Senest i august 2017 fik teatertruppen afslag på at leje scener på Det Kongelige Teater. En mailkorrespondance som Radio24syv fik aktindsigt i viste, at Den Kinesiske Ambassade lagde pres på det Kongelige Teater for at forhindre forestillingerne med Shen Yun.
Stor konference i vejen
Da Odeon 15. oktober pludselig og uden varsel aflyste de planlagte forestillinger på Odeon lød begrundelsen således:
"Vi har desværre lige opdaget at der på 2. april samt 3. april 2020, som du har forespurgt på, allerede ligger en underskrevet kontrakt på en stor konference. Datoerne er således ikke længere ledige. Jeg kan derfor rent juridisk ikke gøre noget. Det beklager jeg", skrev eventkoordinatoren hos Odeon.
Kina vil have fynsk forårsrulle på turné
På Odense Teater kan man lige nu opleve den anmelderroste forestilling Forårsrullen, der er baseret på det fynske erhvervs- og indvandrereventyr om Daloon. Nu vil Kina have forestillingen på turné.
Da der var premiere på forestillingen "Forårsrullen" den 17. maj i år, sad en flok kinesere klar på de røde plyssæder.
Delegationen var tilfældigvis på besøg i Odense og blev inviteret med til forestillingen om deres hjemlands hofret: Forårsrullen.
Nu er Kina ude med snøren for at få forestillingen på turné, men det er nemmere sagt end gjort.
- Nu skal vi igang med at undersøge, om det kan lade sig gøre. Skuespillerene kan ikke bare lige forlade Danmark i tre uger, de er jo booket hele næste sæson. Omvendt er det så spændende, at vi selvfølgelig vil prøve at få det til at lykkes, siger Julie Lindegaard, kommunikations- og salgschef på Odense Teater
Det fynske forårsrulle-eventyr
Teaterstykket "Forårsrullen" er blevet til på baggrund af det fynske erhvervs- og indvandrereventyr om kinesiske Sai-Chiu Van.
Han kom til Danmark i 1935 for kortvarigt at studere landbrug, men han endte med at blive i landet og introducere den kinesiske hofret til det danske folk - med stor succes. Hans søn Hemming Van tog over efter sin far og har stået i spidsen for Daloon indtil 2015.
Den kinesiske interesse for teaterstykket er Odense Teater selvsagt begejstret over.
- Det betyder rigtigt meget for os, at kineserne udviser interesse for vores forestilling. Det vil være et stærkt fynsk initiativ at komme til Kina og vise, at vi har andet at byde på end H.C. Andersen, siger Julie Lindegaard.
Kinesisk stolthed
For Hemming Van, der har lagt familiehistorie til forestillingen, giver det god mening, at Kina udviser interesse for forestillingen.
- Kineserne er generelt interesserede i at vide, hvordan det går med kinesere i udlandet. Netop denne forestilling vil pirre den nationale stolthed med sin fortælling om en af fædrelandets sønner, der drog udenlands og gjorde den ikoniske forårsrulle berømt i en fjern del af verden, siger Hemming Van.
Interessen for at få den fynske teaterforestilling til Kina stammer blandt andet fra et kinesisk museum i byen Ningbo. Museet dedikerede sidste år en stor udstilling til Hemming Vans far, Sai-Chiu Van, som grundlagde af Daloon,
Hemming Van var med til åbningen af udstillingen om sin far, der netop har rødder i byen Ningbo. Byen er en driftig havneby, hvor de er meget stolte af at være dygtige handelsmænd. Derfor vil de gerne hædre kinesere, der tog til udlandet og fik succes.
Det gjorde de så sidste år med den store udstilling om grundlæggeren af Daloon, Sai-Chiu Van, og hvem ved - måske kommer historien om den driftige handelsfamilie Van nu hele vejen fra Odense til Kina.
- Nu filmer vi ihvertfald forestillingen i morgen, så vi kan vise den til de interesserede kinesere. Og så må vi i gang med at finde ud af, om det er praktisk muligt. Det håber vi, siger Julie Lindgaard, kommunikations- og salgschef på Odense Teater.
Falun Dafas talsmand i Danmark tror dog ikke ret meget på forklaringen fra Odeon.
- Det virker meget lidt sandsynligt, at det skulle være rigtigt, at Odeon pludselig finder ud af, at lokalerne er optagede. Vi har arbejdet på det her i meget lang tid, vi har været meget langt nede i detaljerne og skrevet sammen 40 eller 50 gange, så det virker ikke troværdigt, siger Benny Brix.
Dyrt at fornærme Kina
Forfatter og Kina-ekspert Christina Boutrup er ikke overrasket over, at der i sidste øjeblik alligevel ikke blev tegnet en kontrakt mellem Odeon og Shen Yun Performing Arts.
- Det har været kendt i en række år, at hver gang denne trup prøver at leje et lokale et sted i Danmark eller Europa, så bliver der pludselig problemer, og så kan det ikke lade sig gøre. Det er meget ventet, siger Christina Boutrup.
Odense har i årevis på en række områder haft samarbejde med Kina og kinesiske virksomheder. Blandt andet på det kulturelle område har det været samarbejde om H.C. Andersen og H.C. Andersens Hus tiltrækker hvert år tusinder af turister til Odense fra Kina. Derfor kan der være meget på spil for en stor dansk kommune, hvis den lægger sig ud med Kina.
- Selvom Odense måske ikke direkte har noget med Kina at gøre, så er Kina et stort og vigtigt marked for mange virksomheder, og der er også mange potentielle investorer, som kunne være interesseret i fynske virksomheder. Og det er klart, at hvis de kinesiske myndigheder har fået et horn i siden på Odense på grund af, at man inviterer denne trup til Odense, jamen så kan man risikere, at man ikke få delegationer eller investorer på besøg, siger hun.
Ingen kommentarer
Hos Odeon afviser administrerende direktør Jens Pedersen, at Odeon har udøvet selvcensur.
- Jeg har hørt om sagen, men jeg afviser bestemt, at der er tale om selvcensur. Derudover har jeg ingen kommentarer, lyder det kortfattet fra Jens Pedersen.
Ledelsen i Odeon vil heller ikke fortælle, hvilken "stor konference", som pludselig var booket på de datoer, som Shen Yun og Odeon var millimeter fra at aftale sig frem til.
Odeon er delvist ejet af Odense Kommune. Stabschef i Borgmesterforvaltningen Michael Bruhn Frederiksen afviser overfor TV 2/Fyn, at forvaltningen har været involveret i sagen om den kinesiske trup, og han afviser også, at forvaltningen skulle have været udsat for pres af den kinesiske ambassade.
- Jeg har ikke hørt om den sag før, vi bliver kontaktet af jer. Men efter jeres henvendelse har vi været i kontakt med Odeon og fået at vide, at der var tale om en fejlbooking. Det er så dét, og da Odense Kommune ikke har noget at gøre med driften af hotellet eller bookingsystemet, kan vi ikke tilføje yderligere, siger Michael Bruhn Frederiksen.
Korte videoer
Natten til søndag klokken 02.29 skete der en eksplosion og en efterfølgende brand på Korsløkkevej i Odense.
det viser billeder fra stedet og Fyns Politi skriver at der er tale om en “eksplosionsbrand”.
Fyns Politi efterforsker på stedet, hvor flere ruder og døre er blevet blæst ud af eksplosionen. Lejlighederne er evakueret og politiet mistænker en kriminel handling ligger bag eksplosionen.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra det sted, hvor der flere gange blev forsøgt at sprænge en dynamit-bombe i december 2023.
Politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen er til stede ved lejlighedskomplekset, hvor flere vinduer hænger ned fra bygningen og glasskår ligger spredt over asfalten, fortæller TV 2 Fyns reporter på stedet.
Eksplosionen er ifølge TV 2 Fyns reporter øjensynligt sket på anden sal i opgangen, men vinduer og døre er blæst ud helt ned til stueetagen på både forsiden og bagsiden af bygningen.
Ifølge politiet er ingen kommet til skade i forbindelse med eksplosionen, og der er ikke fare på færde på stedet.
Fyns Politi vil gerne høre fra folk der måtte have set eller hørt noget i forbindelse med eksplosionen. Politikredsen vil også gerne have billeder, videoer eller overvågning fra stedet.
Opdateres…
kopieret!
Fredag var den gal igen.
En cyklist kom for tæt på den odenseanske letbane på Ørbækvej.
Heldigvis uden større personskade.
Og sådan er det lykkeligvis gået de fleste gange, selvom letbanen er en tung dame at danse med - 40 ton vejer togsættet.
Sidste år var letbanen involveret i 22 ulykker.
Bare i dagtimerne krydser letbanen de odenseanske gader og stræder 3,6 millioner gange om året.
Det giver en ulykkesfrekvens på 0,6 promille, og tallet er nedadgående siden starten i 2022- for odenseanerne er så småt begyndt at vænne sig til letbanen.
Det viser en opgørelse, som TV 2 Fyn har fået hos transportfirmaet Keolis, der bemander letbanetogene.
Farlig start
Ofte skyldes ulykkerne bilister, der ikke ser sig for, når de skal krydse letbanesporene.
Det skete otte gange i 2025, og det er en klar forbedring siden letbane-starten i 2022, hvor 18 biler kolliderede med letbanen, og der i alt var 27 ulykker på bare syv måneder.
Her gik det galt: 13 letbaneulykker på knap fire måneder
Det tager tid at vænne sig til nye ting i trafikken. Også når det nye er et 30 meter langt og op mod 60 tons tungt letbanetog.
Fra 27. april til 19. august er der sket 13 ulykker, hvor et tog fra Odense Letbane har været involveret - og hele 323 gange har det været tæt på at gå galt.
Det viser tal fra en ny rapport fra Keolis, som står for driften af Odense Letbane.
161 gange har det været tæt på at gå galt med en bilist som modpart, 88 gange har en cyklist været involveret, 60 gange har det været med en fodgænger, ni gange har det været et løbehjul, og fem gange har hændelsen involveret en knallert.
På de knap fire måneder er det endt i ulykker 13 gange. Seks af dem er sket efter letbanen gik i drift 28. maj.
De 13 ulykker kan du læse om herunder:
13 ulykker med Odense Letbane
27. april: Sammenstød med varebil
Sammenstød med varebil ved privat indkørsel på Stadionvej.
Varebil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
28. april: Sammenstød med kassevogn
Sammenstød med kassevogn i krydset Nyborgvej / Palnatokesvej.
Kassevognen kører frem for rødt lys og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
10. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil i krydset Østre Stationsvej / Jernbanegade.
Personbilen kører frem for rød svingpil og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Kun materielle skader og ingen personskade.
12. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Stadionvej.
Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
13. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved udkørsel fra parkeringsplads ved Odense Idrætspark.
Personbil køre frem for ubetinget vigepligt og ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
14. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Østre Stationsvej mellem Hans Tausens Gade og Klostervej.
Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
18. maj: Ulykke med bus
Sidespejl på bus, som holder forbi stoplinjen ved krydset Rismarksvej / Højstrupvej, er ikke udenfor letbanens fritrumsprofil og knuser det yderste lag glas i to af letbanekøretøjets sideruder.
3. juni: Passager mister fodfæste
Passager mister fodfæste og falder i forbindelse med passage af harmonikaled i letbanekøretøj i bevægelse.
Passageren køres til observation på skadestuen.
15. juni: Sammenstød med person
Person, som arbejder tæt på letbanen, er ikke tilstrækkelig opmærksom på sikkerhedsafstanden til letbanen og kommer ved en hændelig fejl for tæt på sporet.
Pågældende får mindre knubs.
17. juni: Sammenstød med cyklist
Cyklist kører over for rødt lys ved Cortex Park Vest.
Venstre front af letbanekøretøjet får kontakt med cyklens baghjul og cyklisten vælter. Ingen personskade.
2. juli: Sammenstød med bilist
Bilist drejer til venstre for rød svingpil fra Ørbækvej mod Stæremosegårdsvej og kører ind i højre side af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
18. juli: Sammenstød med knallert
Knallert kører over for rødt lys på cykelstien ved Søndre Hospitalsvej, og ind i højre side af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
20. august: Sammenstød med cyklist
Cyklist kører på fortovet fra Rosengårdscentret og svinger derefter til højre for rødt lys ved Munkerisvej og ind i siden af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
Kilde: Rapport fra Keolis om ulykker og nærvedhændelser
Siden driftstarten er antallet af hændelser, hvor det har været tæt på at ende i en ulykke eller et uheld med Odense Letbane som den ene part, faldet markant.
Keolis har på TV 2 Fyns foranledning inddelt ulykkerne i gående, cyklister, knallerter og bilister og fordelt på ulykker i kryds og øvrige ulykker, hvor ulykken ikke er sket ved et kryds.
Ulykker Odense Letbane
Krydsulykke | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Bilist | 18 | 12 | 10 | 8 |
Knallert | 0 | 0 | 1 | 1 |
Cyklist | 4 | 4 | 2 | 1 |
Fodgænger | 1 | 1 | 1 | 2 |
Øvrige typer ulykker | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Bilist | 0 | 0 | 0 | 1 |
Knallert | 0 | 0 | 0 | 0 |
Cyklist | 0 | 0 | 0 | 1 |
Fodgænger/passager | 4 | 1 | 9 | 8 |
Kilde: Keolis
Og oversigten viser også, at der de sidste to år har været flere ulykker med gående/passagerer uden for kryds - henholdsvis ni og otte i 2024 og 2025.
- Udviklingen i ulykker ligner meget det, vi har set i resten af Keolis-familien rundt om i Europa. Cirka 70 procent af ulykkerne sker netop i krydsene, hvor folk desværre ofte ikke overholder færdselsreglerne. Der er tale om trafikanter, som kører over for rødt lys, kører ind hvor der er venstresving forbudt, kører ind foran letbanetoget eller ind i siden af letbanetoget. Så det handler rigtig meget om opmærksomhed, siger letbanedirektør hos Keolis, Thomas Friis Brændstrup.
Og uopmærksomhed er også et problem for cyklister, knallerter og gående.
- Vi ser desværre folk, der går med deres mobiltelefoner helt oppe i hovedet, med høretelefoner eller airpods i ørene eller personer, der er berusede. Vi oplever folk, der går direkte ud foran et tog, ind i siden af toget eller kører frontalt ind i et holdende tog, fortæller Thomas Friis Brændstrup.
Odense Kommune har forsøgt at lære odenseanerne gode letbanevaner, når de færdes i trafikken.
Og erfaringer viser, at der er tale om tid, før de øvrige trafikanter vænner sig til den nye transportform i bybilledet.
Har odenseanerne vænnet sig til letbanen? Så mange uheld er der sket på et år
Mindst 11 gange har letbanen i Odense det seneste år været involveret i uheld med potentielt personskade.
Det viser en optælling, TV 2 Fyn har lavet.
Senest i onsdags kørte letbanen sammen med en bybus. Kollisionen var så voldsom, at letbanetoget skubbede bussen flere meter op ad Østre Stationsvej, inden det endte med at holde afsporet over skinnerne.
Ingen personer kom alvorligt til skade, men enkelte blev tilset af læge efter uheldet.
Odense Letbane har kørt i byen siden 2022 - og spørgsmålet er, om odenseanerne har vænnet sig til letbanen endnu.
Vænnet sig til letbanen
Vi har spurgt Odense Letbane, hvor mange uheld og såkaldte nærvedhændelser, der er sket siden 2022. Her henviser man til Keolis, der står for driften af togene.
Det har endnu ikke været muligt at få de præcise tal fra Keolis, og optællingen er således lavet alene på TV 2 Fyns hjemmeside. Derfor er der tale om mindst 11 egentlige uheld.
Uheldene er dog ikke ensbetydende med, at odenseanerne ikke har lært letbanen at kende, mener by- og kulturrådmand Søren Windell (K).
- Jeg synes generelt, vi ser, at det kører ret fornuftigt, og at vi har vænnet os til, at den er en del af bybilledet, siger han.
Samtidigt mener rådmanden, at forvaltningen gør alt, hvad den kan for alligevel at få nedbragt ulykkerne.
- Jeg vil altid gerne have bragt alle farlige situationer ned. Sammen med Odense Letbane vurderer vi hver gang, om der er nogle installationer, vejens forløb eller signaler, der skal ændres. Så det bliver analyseret, og der er en dialog hver gang for at sikre, om der er noget, vi kan gøre bedre, siger Søren Windell.
Potentielt farlige letbane-uheld
7. august 2024: Letbane i sammenstød med personbil - ingen personskade.
24. september 2024: Person ramt af letbane
28. december 2024: Cyklist påkørt
22. januar 2025: Politibil kørt sammen med letbane - ingen personskade
9. februar 2025: Hård opbremsning var skyld i, at kvinde brækkede armen tre steder
5. april 2025: Letbane påkører bil - ingen personskade
2. maj 2025: Cyklist ramt af letbane
21. maj 2025: Kvinde ramt af letbane
15. august 2025: Uheld tæt på Ikea - formentlig mindre og formentlig ingen personskade.
18. august 2025: 66-årig påkørt af letbanen.
20. august 2025: Letbane og bus i sammenstød.
Andet trafik er langt farligere
Ifølge Harry Lahrmann, der er ekspert i trafiksikkerhed og ulykker ved Aalborg Universitet, er uheld dog noget, man må forvente.
- Det er klart, at når man har en letbane, må man forvente, at den en gang imellem vil støde ind i noget, siger han.
Uheldene kommer blandt andet af de mange forskellige trafiktyper, der findes i en by som Odense. Forskning viser nemlig, at jo flere trafiktyper man blander sammen, desto større er risikoen for uheld, fordi de opfører sig forskelligt hvert især.
Men hvis man spørger Harry Lahrmann, skal odenseanerne ikke gå rundt og være ekstra nervøse for letbanen, da den udgør en så lille del af trafikuheldene i Odense.
- Som borger skal man passe på og holde godt øje, men ikke gå rundt og være nervøs, for der sker i forvejen tusinde af farlige hændelser i trafikken i Odense om året, fortæller Harry Lahrmann.
Hver dag tager i gennemsnit 22.000 letbanen.
- Det er klart, at der kommer et helt nyt trafikelement ind i bybilledet, og det vi jo især så i de første måneder var en forholdsvis høj frekvens af ulykker, men allerede efter nogle måneder stilnede det af og fandt et ganske fornuftigt leje. Vores ulykkestal er faktisk et af de laveste i Keolis-familien, og det kan vi godt være stolte af, siger Thomas Friis Brændstrup, som skynder sig at give roserne videre til letbaneførerne.
Defensiv kørsel
- Vi har nogle rigtig dygtige letbaneførere, der uddannes i defensiv kørestil. Det vil sige, at man er meget agtpågivende og kikker frem i trafikken for at prøve at forudse hændelser, siger Thomas Friis Brændstrup.
De episoder, hvor politi og anklagemyndighed involveres, ender ind imellem med en bøde til trafikanterne.
Keolis har ikke været sigtet eller tiltalt efter ulykker, oplyser direktøren.
Letbanen transporterede sidste år 7,4 millioner kunder, og ifølge Thomas Friis Brændstrup hører man også meget gerne fra kunder, der oplever utrygge eller farlige forhold i forbindelse med letbanen.
Alle ulykker og nærved-hændelser, hvor der ikke sker ulykker, registreres af letbaneførerne og analyseres bl.a. i samarbejde med Odense Kommune, Odense Letbane og politiet.
Ambitionen er at få ulykkestallet endnu længere ned.
Om letbaneulykker
De seneste seneste 7 år har der på tværs af letbanerne i Danmark været 8 væsentlige ulykker, som har resulteret i 2 dræbte og 7 alvorligt tilskadekomne.
Ulykkerne fordeler sig på kategorierne krydsulykker, overkørselsulykker og personpåkørsel, viser en oversigt fra Trafikstyrelsen i oktober 2025.
Med til billedet hører, at Aarhus Letbane åbnede for kommerciel drift i slutningen af 2017 og kører både bynært med den øvrige trafik i Aarhus samt mellem Aarhus og Grenaa på Djursland og mellem Aarhus og Odder, mens Odense Letbane åbnede for kommerciel drift i foråret 2022 og kører bynært med den øvrige trafik i Odense.
Af undersøgelsen fremgår, at antallet af mindre letbaneulykker er steget fra 101 i 2023 til 113 i 2024.
Langt den største andel af disse mindre letbaneulykker er i hændelseskategorien kollision, letbanekøretøj mod objekt, som er steget fra 69 i 2023 til 79 i 2024.
Kategorien dækker over: ”Sammenstød mellem en del af et letbanekøretøj og genstande, som er fast anbragt eller midlertidigt befinder sig på eller nær sporet, undtagen ved kryds, hvis gen standene er tabt af krydsende køretøjer eller brugere.
Definitionen omfatter også sammenstød med køreledninger.
Søndag bliver med endnu en omgang blæst og kulde – og måske lidt sne af og til.
Temperaturerne vil være mellem 2 og 5 minusgrader, men det vil føles hundekoldt som mellem 10 og 15 graders frost.
Vinden blæser nemlig fortsat som en frisk til hård vind fra sydøst.
Det er også med kraftige vindstød, som kan få sneen i de syd- og østlige egne til at fyge.
Den odenseanske kunstner Thomas Dambo er kendt for sine kæmpetrolde, som har fået mange ud på jagt efter dem i naturen.
Til foråret åbner en udstilling på kunstmuseet Arken i Ishøj, hvor der vil være otte nye troldeskulpturer, skriver DR. Det er en del af udstillingen "The Garbage Man", en ganske præcis titel, idet troldene er lavet af genbrugsmaterialer.
- Jeg vil gerne have, at det skal vise, at man kan lave de mest fantastiske ting ud af vores affald. Og at affald, hvis man behandler det på den rigtige måde, er så værdifuldt, så det hører hjemme på et museum, siger Thomas Dambo til DR.
Det er ikke kun i Danmark, man kan finde Thomas Dambos trolde. Det er også i USA, Tyskland og Kina.
Thomas har bygget 129 trolde til 17 lande - én ting holder ham i gang
Thomas Dambo skaber kæmpe trolde ud af genbrugsmaterialer med det formål at ændre vores syn på forbrug.
- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø, slår Thomas Dambo fast som svar på spørgsmålet, om hele hans kunstneriske virke giver mening.
Thomas Dambo er genbrugskunstner og aktivist. Vi står i kontoret på det der er hovedkvarteret for hans globale indsats mod overforbrug. Her, på en gård lidt syd for Roskilde, arbejder i alt 25 ansatte med at skabe hoveder, hænder og fødder til trolde af genbrugstræ. Herfra sendes delene ud til steder i verden, hvor frivillige er med til at skabe resten af figurerne.
- Vi er i gang med at bygge trold nummer 129 uden for Austin i Texas. I år tror jeg, at vi når op på i hvert fald 25 nye trolde, siger Thomas Dambo.
Succes i hele verden
Den 44-årige kunstner har succes. Ude i verden er han kendt og respekteret for sine trolde, der både skaber smil og eftertænksomhed. Ind til videre finder man trolde i 17 forskellige lande. Fra USA og Canada til Sydkorea og Australien for blot at nævne nogle få steder.
- Vi bruger jo kun en lille bitte del af verdens affald på at skabe disse trolde. Men over årene har jeg haft cirka 20.000 frivillige med til at bygge dem. Og sidste år regnede vi ud, at omkring 10 millioner mennesker har været og besøge dem. Det er store tal. Det kan da noget, mener kunstneren.
“- Det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald.”
Rejsen frem mod den aktivistiske succes har været lang og fyldt med mange forskellige, kreative ideer. Da Thomas Dambo var i 20´erne og boede i fødebyen Odense, spillede han musik og blev siden rapper i gruppen Odense Assholes. Et legendarisk projekt hvor teksterne ofte provokerede med et glimt i øjet.
Første trolde skabt på festival
- Siden begyndte jeg at lave projekter med fuglekasser og bænke, hvor jeg arbejdede sammen med lokale frivillige. Ideen til troldene opstod på Skanderborg Festivalen. Her byggede jeg de to første, og det slog mig, at det måske var en måde at komme ud med mit budskab om, at vi har overforbrug i verden, og at det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald, fortæller Thomas Dambo.
I Danmark er der efterhånden en del trolde på både Sjælland, i Jylland og på Fyn. På Fyn skal man lede efter trolden "Hans Hulehånd" i et skovområde på Stige Ø. En af de ting der kendetegner Thomas Damsbos trolde er, at man skal yde en indsats for at finde dem. Det skal nærmest være en leg at nå frem til dem.
Tror på at gøre en forskel
Thomas Dambos lyst til at skabe trolde er fortsat stor. Han ved - af gode grunde - ikke, om eventyret fortsætter, men han er klar til at løbe risikoen. For som han siger til slut:
- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø. Det tror jeg på. I hvert fald gør det mig glad, og det gør andre folk glade. Og selv om man så, hvis det viser sig, at det ikke gør en forskel, så gjorde det jo stadigvæk en forskel i at det skaber håb og at det gør folk glade. Så selv på det plan vil det gøre folk glade.
Troldenes magiske tal
Det tager 1.000 timer at bygge en enkelt trold.
I 2024 regner Thomas Dambo med at skabe i alt 25 nye trolde rundt i verden.
25 ansatte er med til planlægge og bygge genbrugs-kunstværkerne.
En trold koster mellem 300.000-800.000 kroner.
Trold nummer 100 hedder Månemor og bor i Hedehusene på Sjælland.
Det meste af materialerne til troldene kommer i form af foræringer af gammelt byggemateriale.
Trine Dyrholm modtager karrierens 11. Robert-pris for sin birolle i det historiske drama "Pigen med nålen".
I kategorien var hun blandt andre oppe mod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".
Filmen udspringer af den virkelige historie om Dagmar Overby, der i 1921 blev dømt for drab på ni spædbørn, som kvinder i ulykkelige omstændigheder havde givet hende, i troen på at hun ville finde et bedre hjem til dem.
Fakta om Trine Dyrholm
Født 15. april 1972 i Odense.
Begyndte i en alder af otte år at optræde på Odense Teater og i H.C. Andersen festspillene i Den Fynske Landsby.
Deltog som 14-årig i Melodi Grand Prix i 1987 med sangen 'Danse i måneskin', der nu er med i Kulturkanonen, der er en liste over 'essentielle kunstværker' i den danske kulturarv.
Hun debuterede i 1990 som 17-årig i spillefilmen Springflod.
Hun har vundet Bodilpriser, Robertpriser og flere andre danske og nationale priser.
I 2016 vandt hun som den første danske kvindelige skuespiller en sølvbjørn.
Trine Dyrholm portrætterer i "Pigen med nålen" Dagmar Overby.
I kategorien Årets Kvindelige Birolle var Trine Dyrholm oppe imod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".
Fik første Robert-pris i 2005
De tre andre nominerede i kategorien var Mathilde Arcel, som Trine Dyrholm spillede over for i "Det andet offer", samt Birthe Neumann for "Ingen kære mor" og Maria Rossing for "Min evige sommer".
Trine Dyrholm har allerede fået international anerkendelse for sin præstation i "Pigen med nålen".
I 2024 var hun nomineret til en European Film Awards for filmen.
Trine Dyrholm modtog karrierens første Robert-pris i 2005 for filmen "Forbrydelser". Den første nominering fik hun tilbage i 2003 for sin hovedrolle i dramaet "P.O.V. - Point of View".
Siden er den 53-årige Dyrholm blevet hædret af Danmarks Filmakademi, der står bag Robert Prisen, for sine roller i blandt andet "En kongelig affære", "Hævnen", "Arvingerne" og "Dronningen".
Birgitte Weinberger er lørdag kåret til årets fynbo af Fyens Stiftstidende.
Den 47-årige, der ejer Café Biografen i Odense, vandt prisen foran forfatter og foredragsholder Anders W. Berthelsen og Karin Madsen fra Demensfællesskabet Fyn.
I alt var 57 personer indstillet til prisen som Årets Fynbo, herefter udvalgte en jury ti personer, som læserne af Fyens Stiftstidende efterfølgende har kunnet stemme på.
- Jeg må tilslutte mig troen på, at kunst og kultur kan gøre en forskel i en krisetid. I krisetider må vi stå sammen, konstaterer hun med et blik ud i verden, sagde Birgitte Weinberger i sin takke tale.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her