kl.
Anders Høgh
Anders Høgh

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Barerne og værtshusene jubler over, at de må holde åbent to timer længere. Men diskotekerne er skuffede. Bestyrer på natklub i Odense mener, at det er konkurrenceforvridende.

Fredag blev folketingets partier enige om en aftale for genåbningens fase fire. Det skete til stor begejstring for barer og værtshuse, men natklubberne er skuffede.

Barer og værtshuse må i den nye aftale holde åbent indtil klokken to om natten, mens diskoteker og natklubber stadig skal holde lukket.

Det er konkurrenceforvridende, mener bestyreren af Boogies i Odense.

Konkurrenceforvridende

Dermed er der ikke udsigt til, at natklubben Boogies i Odense kan åbne før 1. november - medmindre de indretter sig til udelukkende at tage imod siddende gæster.

At der er forskel på beværtninger og diskoteker, er noget, som frustrerer bestyreren Tommy Andresen.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Nyt krav om mundbind i kollektiv transport

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kravet gælder på alle tidspunkter og ikke kun i myldretiden.


Fremover bliver det et krav for alle rejsende, der benytter offentlig transport, at bære mundbind for at undgå smitte med covid-19.

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde lørdag formiddag.

- Vi indfører nu et krav om, at man i Danmark skal bære mundbind i kollektiv transport. Og vi taler alle tidspunkter af døgenet, siger statsministeren.

Kravet træder i kraft om en uge, lørdag 22. august.

Kan blive et krav flere steder

Ifølge Mette Frederiksen skal kravet om mundbind være med til at forhindre smitte i den kollektive trafik, hvor der efter ferien igen er tryk på.

- Vi er ikke vant til at bære mundbind i Skandinavien, men vi er nødt til at vænne os til det, og det er jeg sikker på, at vi kan. Hvis et lille mundbind kan skærme os, så er det godt givet ud, siger statsministeren.

Grunden til, at kravet først træder i kraft om en uge, er, at alle, der er afhængige af den kollektive transport, skal kunne nå at købe mundbind, og butikkerne skal nå at få dem indkøbt.

Mette Frederiksen fortæller samtidig, at det også kan blive nødvendigt at indføre et krav om mundbind andre steder.

- Det kan for eksempel være i supermarkeder, eller når man er i kontakt med sundhedsvæsnet - for eksempel i venteværelset hos lægen, siger hun.

Mundbind skal også bæres på stationer

Det nye krav gælder alle passagerer over 12 år, som dermed skal bære enten mundbind eller visir, når de opholder sig på en station eller i for eksempel tog eller busser.

Det omfatter også alle færger, flextrafik og taxaer. Og det glæder transportminister Benny Engelbrecht (S), der også fortæller, at kravet ligeledes gælder de ansatte i den kollektive trafik.

- Hvis man ikke tager mundbind på, kan man ikke opholde sig i den kollektive trafik, og man vil blive bedt om at forlade bussen eller toget. Det kan for eksempel være i forbindelse med en billetkontrol, siger han.

Flere smittede den seneste tid

Det nye krav kommer i kølvandet på, at der den seneste uge er registreret et stigende antal smittede flere steder i Danmark.

Særligt Ringsted og Aarhus har været hårdt ramt, hvilket fik Folketingets partier til at indføre krav om brug af mundbind i offentlig transport i Aarhus.

Nyborg var også en af fem byer, der fik skærpet opmærksomhed af sundhedsmyndighederne efter en stigning i antallet af smittede med coronavirus.

- Vi synes, at det kan være en smule konkurrenceforvridende, at nogle steder nu kan holde åbent til klokken to. Der er masser af gæster, der gerne vil ud om natten, det er jo også derfor, vi er her. At vores kolleger i branchen kan have gæster til klokken to, og vi ikke må, det synes vi er underligt, siger Tommy Andresen.

Han frygter, at forskelsbehandlingen på stederne kan ende med, at gæsterne ændrer adfærd.

- Nogle af vores gæster vænner sig måske til ikke at komme på vores sted. Vi håber da, at gæsterne savner os, og at vi også er der, når de kommer tilbage senere på året, siger Tommy Andresen.

Ikke det samme som Boogies

Hos en af Odenses barer er der anderledes positiv stemning over de nye regler.

- Det er rigtig dejligt, at vi kan holde åbent til klokken to. Vi ved, at folk gerne vil blive længere, siger Nanna Riege Trads, der er barchef på Den Smagløse Café i Odense.

Men hun forstår godt, at der er forskel på de to beværtninger.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

FynBus efter nyt krav:
  • Man kan sammenligne det med billetkontrol

Hos FynBus har man flere idéer til, hvordan det nye krav om mundbind skal håndhæves i de fynske busser.


Om en uge bliver mundbind et krav i den kollektive transport på Fyn samt resten af landet. Og det betyder, at trafikselskaberne har pligt til at håndhæve tiltaget.

Den opgave er man positivt stemt for hos FynBus, der står for bustrafikken på store dele af Fyn.

- Jeg tænker, at vi nok skal løse det. Vi vil gerne øge trygheden for de ældre og kronisk syge, og der er ingen tvivl om, at mundbindene giver en tryghedsfornemmelse - det er et ekstra lag af sikkerhed, siger direktør hos trafikselskabet Carsten Hyldborg til TV 2 Fyn.

Sammen med de andre danske trafikselskaber skal FynBus mandag være med til at fastlægge en landsdækkende linje for, hvordan håndhævelsen helt præcis skal forløbe.

Herunder hvordan kontrollen skal foregå, og om der skal være eventuelle konsekvenser, hvis passagerer vælger ikke at følge kravet.

Afgifter kan komme på tale

Hos FynBus har direktøren dog allerede gjort sig tanker om håndhævelsen af det nye krav, der træder i kraft om en uge, 22. august. Carsten Hyldborg regner med, at selve opgaven med at sikre, at folk benytter mundbind eller visir, kommer til at ligge hos de kontrollører, der i forvejen tjekker, om passagererne har en gyldig billet.

- Det er jo egentlig chaufførerne, der er kaptajnen på bussen, men når folk går ind ad alle dørene, kan chaufføren ikke holde øje med, om alle har mundbind på, siger direktøren.

Derudover kan der, som han ser det, være flere løsninger på, hvordan det skal håndteres, hvis der er passagerer, der ikke overholder kravet.

- Her kan det også være, at der opstår en ny type konflikter. Det kunne være en mulighed, at man så får en afgift. Men det kan også være, at man bliver sat af ved næste stop, siger direktøren.

- Man kan sammenligne det med billetkontrol. Her er det i sidste ende sådan, at hvis passagererne ikke vil legitimere sig, når de ikke har billet med, så er vi nogle gange i værste fald nødt til at tilkalde politiet.

Benyt de andre døre

Hos FynBus anbefalede man allerede for en uge siden, at folk benyttede mundbind i selskabets busser. Både for chauførrene og de ældre og sårbares skyld.

Udover kravet til mundbind eller visir anbefaler FynBus, at passagererne som udgangspunkt benytter dørene længere tilbage i bussen, når de stiger af og på.

- Men det er ikke noget krav, siger Carsten Hyldborg og understreger samtidig, at det i tilfældet af fyldte busser er bedst at bruge den nærmeste dør - også selvom det er fordøren.

Gælder også på stationer

Det nye krav omfatter al kollektiv trafik - herunder både busser, tog, færger, flextrafik og taxaer.

Fra 22. august skal alle over 12 år dermed bære enten mundbind eller visir, hvis de benytter den kollektive trafik eller blot befinder sig på en station. Det samme gælder personalet.

Regeringen har valgt, at tiltaget først skal træde i kraft om en uge, så både passagerer og butikker kan nå at skaffe mundbind nok. Det fortalte statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde lørdag formiddag.

- Vi sidder ned, og der er ordnede forhold her, siger hun, mens hun viser rundt i caféens coronatiltag.

- Det er ikke det samme på Boogies, hvor man står og danser tæt. Men mange af vores gæster plejer at gå på Boogies, når vi lukker, og det tror jeg, de savner, siger hun.

På Den Smagløse Café må gæsterne ikke rykke rundt på borde og stole, og de skal sidde ned medmindre de bestiller drikkevarer. Ligeledes er der som så mange andre steder rigeligt med håndsprit, og så er der sat plexiglas op mellem bartender og gæst.

Om de tiltag er nok, når gæsterne får to timer mere at drikke øl i, ved Nanna Riege Trads ikke.

- Jeg ved ikke, om man nogensinde kan garantere, at barer ikke bliver en coronabombe, men vi vil blive ved med at spritte af og være sikre på, at folk holder afstand. Folk er gode til at forstå det, siger hun.

Har tilpasset sig forholdene

Blandt nogle af lørdagens bargæster i Odense lyder det også til, at der er fuld forståelse for de ændrede forhold i by- og nattelivet. De to timer ekstra betyder ikke meget for dem, som TV 2 Fyn møder.

- Jeg er her jo bare for at feste med mine kammerater. Det er jo kun to timer mere, siger Kasper Thor fra Odense.

- Jeg har ikke selv savnet det. Man starter bare tidligere, siger Pippi Groving.

Også på solpladserne ude for Café 47 er der fyldt op med øldrikkende gæster.

- Jeg ved ikke, om jeg har savnet det. Det er fint, når der har været privatfester. Men når det åbner op igen, så har man da savnet det, siger Simon Thuesen fra Odense og fortsætter:

- Vi har haft privatfester klar til efter 24. Så vi har bare tilpasset os forholdende, siger han.

For
Tophistorie
Pernille Gram
Pernille Gram

En lejlighedsopgang i Korsløkkeparken i Odense blev natten til søndag udsat for en kraftig eksplosion. Trykket fra sprængningen var så voldsomt, at vinduer, mursten og tagplader blev blæst flere meter væk fra bygningen.


TV 2 Fyn kan nu erfare, at det er medlemmer af banden Loyal to Familia i Odense, der står bag eksplosionen, som var rettet mod et tidligere medlem af banden NBV.


Den information viderebringer vi på baggrund af flere kilder i det kriminelle miljø og politiet.


NBV holder til på Nyborgvej - netop i samme område som eksplosionen skete.


Aktionen var endnu én i en lang række af hævnaktioner, som banderne har udført mod hinanden. Denne gang var hævnen udløst af en episode 27. januar på Rosengårdcentrets parkeringsplads.


Vild udvikling efter påkørsel

Eksplosionen menes ifølge politiet at kunne kobles sammen med en bevidst påkørsel med bil, der skete på Rosengårdcentrets parkeringsplads 27. januar.

Ifølge TV 2 Fyns kilder var der i den ene bil medlemmer af Loyal to Familia, og i den anden var det føromtalte tidligere NBV-medlem.

Mødet mellem bilerne var tilfældigt, men grundet gammelt nag endte det i en regulær biljagt. Den ene bil havarerede på parkeringspladsen, og det tidligere NBV-medlem flygtede fra rivalerne.

Local Eyes
Local Eyes

Allerede natten mellem 28. og 29. januar ville Loyal to Familia have ram på det tidligere bandemedlem, som lykkedes med at stikke af 27. januar.

Loyal to Familia har for alvor gjort indtog i Odense, efter at medlemmer af Vollsmose-banden 9hunna har ladet sig opsluge, og er ifølge TV 2 Fyns oplysninger den suverænt mest magtfulde bande i Odense i øjeblikket.

Hemmeligt retsmøde

Flere medier, blandt andet Fyens Stiftstidende, var mandag til stede ved et hemmeligt retsmøde i Retten i Odense, der ud fra journalnummeret at dømme handlede om en eksplosion. Pressen blev dog nægtet adgang til retsmødet.

Mandag eftermiddag har Fyns Politi ingen anholdte i forbindelse med eksplosionen. På mirakuløs vis er ingen kommet alvorligt til skade i forbindelse med episoden.

Fyns Politi har ikke ønsket at kommentere på de konkrete oplysninger i artiklen, men oplyser, at det arbejder med flere hypoteser - blandt andet bandekriminalitet.

I går kl.
Tophistorie
Marlene Sørensen
Marlene Sørensen

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Du kan få alle deltaljer om historien herunder.


Liveblog
Få seneste nyt: Rådmand anklager weekendnarkomaner efter eksplosion: - I er medskyldige

For
Tophistorie
Camilla Feldt Andersen
Camilla Feldt Andersen

I dag er hun en af Danmarks mest læste og anerkendte forfattere for børn og unge med over 100 bogudgivelser. Men det tog mange år før Josefine Ottesen følte sig som en rigtig forfatter.


- Jeg skulle i hvert fald ikke skrive store bøger og stensikkert ikke serier.


Men hun tog fejl. Også i dén grad.


Da hun fyldte 12 år, fik hun nemlig af sin mor en bog med blanke sider. Først studsede hun, men bogen blev afgørende for hende:


- Jeg kunne vågne om morgenen og være vildt sur på min mor. Kort efter blev jeg så ked af det og ville sidde på skødet. Det var som om, nogen skiftede stemning på mig med en remote, og jeg forstod intet.


- Men hvis jeg fik lavet det til ord og skrevet det ned i bogen, fik jeg det bedre, fortæller Josefine Ottesen i TV 2 Fyns podcast- og portrætprogram 'Vendepunktet med Signe Ryge'.


Hør hele interviewet der, hvor du normalt hører podcasts

Privatfoto
Privatfoto
Josefine Ottesen, cirka 12 år gammel.

Netop den erfaring blev afgørende for Josefine Ottesen, og for den måde hun håndterede sit liv på:

- Når der var noget, som jeg ikke forstod eller var bange for, så skrev jeg det ned og gjorde det til en fortælling. Så kunne jeg se på det udefra, og bedre forstå hvad der foregik i mig selv. Det fik kollossal betydning for mig op gennem puberteten.

At bruge ord og fortællinger som et middel til at få det bedre fortsatte ind i voksenlivet for den knap 70-årige forfatter:

- Det er stadig det, jeg skriver ud fra. Hvis jeg bliver bekymret eller provokeret eller bange, så skriver jeg. At formulere mig sprogligt har været - og er stadig - helt afgørende for at forstå mig selv og forstå, hvorfor jeg reagerer, som jeg gør.

Læserne har åbenbart også haft brug for for de mange fortællinger fra Josefines hånd. Siden 2011 har hun ligget fast på top-ti listen over modtagere af bibliotekspenge. I flere af årene på en andenplads, kun overgået af Bjarne Reuter.

Kvoten brugt op

Josefine Ottesen voksede op i et hjem, hvor både moderen og søsteren var forfattere. Derfor styrede hun ikke selv den vej:

- Jeg troede, at kvoten for forfattere i min familie var brugt op.

Hun brugte i stedet de første tyve år af sit voksne liv på at arbejde som skuespiller og instruktør med sin anden store passion: teater, især for børn. Det var givende, men også hårde år, hvor der altid skulle søges penge til næste projekt, og hvor alle deltagere var medbestemmende. Det var krævende for en type som Josefine Ottesen, der trives bedst med selv at stå ved roret og bestemme det hele.

Parallelt med teaterarbejdet fortsatte Josefine Ottesen da også med at skrive. I 1983 debuterede hun med  "Prinsesse Morgenrøde og Lindormen": En bog, der blev til af omveje, fordi en redaktør tilfældigvis læste historien og ønskede at udgive den, men det blev et nej tak fra Josefine Ottesen.

- Den skulle ikke udgives. Jeg skulle ikke være forfatter. Tænk, hvis det var den eneste historie, jeg havde i mig! Det ville være for fladt.

Privatfoto
Privatfoto
Josefine Ottesens mor, Thea Bank Jensen, som fik stor indflydelse på sin datters forfatterskab.

Hul på ballonen

Men ud kom eventyret, og så var der gået hul på ballonen, der viste sig at være propfyldt af historier. Både de korte, men senere også de lange og ikke mindst serier for børn og unge. Det store gennembrud blev “Eventyret om fjeren og rosen”, som hun i 1987 modtog Kulturministeriets Forfatterpris for.

- Da jeg hørte det, var min reaktion: Hvorfor det, jeg er jo ikke forfatter! Det var ikke det billede, jeg havde af mig selv.

I dag hersker der ingen tvivl om, at Josefine Ottesen er forfatter. Heller ikke for hende selv. Og historierne ruller fortsat ud af hende. Lige nu er hun for eksempel i gang med et omfattende researcharbejde til en ny serie, “Gudernes guld”, der foregår ved Gudme og Lundborg på Fyn hen over adskillige århundreder.

TV 2 FYN PLAY | SERIER

Vendepunktet med Signe Ryge

Signe Ryge inviterer interessante Fynboer i studiet til en samtale om vendepunkter i deres liv.

En skelsættende fødselsdag

Den 4. februar 2026 sker der noget ganske særligt. Josefine Ottesen har fødselsdag, og hun fylder 70 år. Den runde dag er ikke bare en fødselsdag som alle andre.

- Den er skelsættende for mig, og der skal ske nogle store forandringer.

For eksempel har Josefine Ottesen af praktiske grunde solgt sit elskede skrivehus på Nordlangeland, hvor hun har skrevet metervis af bøger. Hun har også solgt hele sit digitale forfatterskab til forlaget Saga efter selv at stået for udgivelserne i alle årene.

Desuden sælger hun det forsamlingshus i Svendborg, som hun købte i 2017 og sammen med en stor flok entusiaster fra det sydfynske har bygget et kulturelt medborgerhus op omkring. Men nu kommer nye tider.

- Jeg mærker, at der er en udløbsdato, og jeg vil have færre bolde i luften. Jeg vil fokusere på det vigtigste: min familie og at skrive. For jeg kan ikke lave noget halvt.

For
TV 2 Danmark
TV 2 Danmark

Bilister, som skal krydse Svendborgsundbroen, bør være ekstra opmærksomme lige nu.

På grund af den kraftige blæst advarer Vejdirektoratet nemlig bilister på strækningen, fremgår det af direktoratets trafikkort.

Advarslen gælder i begge retninger, og direktoratet tilføjer, at blæsten forventes at aftage i løbet af denne uge.

Svendborgsundbroen er ikke den eneste fynske bro, som er påvirket af den kraftige blæst.

Mandag blev der nemlig udstedt forbud mod at krydse Storebæltsbroen med både lette og tunge påhængshængskøretøjer.

Gå tilbage Del
For

Kraftig blæst udløser udvidet forbud på Storebæltsbroen

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Opdateret klokken 18.42

Forbuddet er blevet nedgraderet, så det nu gælder lette påhængskøretøjer på under 750 kilo.

Bilister, der skal en tur fra Fyn til Sjælland eller omvendt, bør være ekstra opmærksomme.

Den kraftige blæst har nemlig udløst et forbud mod at passere Storebæltsbroen med både lette og tunge påhængshængskøretøjer, skriver Storebaelt.dk.

- På Storebælt advares der imod kraftig blæst, der kan påvirke kørslen. Påhængskøretøjer med vægt under 2,5 ton forbudt, lyder det.

Forbuddet gælder i begge retninger, og det forventes ophævet klokken 17.

Alle letbaneførere har været tæt på ulykker

Odense Letbane har valgt at sænke farten på en central strækning i byen....

Odense Letbane har valgt at sænke farten på en central strækning i byen. Alle letbaneførere har nemlig været i såkaldte "nærved-hændelser", siger Torben Asmussen, som er en af dem.

Læs mere
For
For
Martin Davidsen

Der bliver ikke sat gang i de store handler i de sidste timer af januar-transfervinduet i Odense.


Ifølge sportsdirektør Troels Bech har Odense Boldklub allerede gjort det nødvendige tidligere på vinteren.


- Vi har gjort det, vi synes var nødvendigt i starten af vinduet. Og hvis der ikke sker noget helt ekstraordinært i de sidste timer, så tror jeg ikke, der sker mere, siger Troels Bech.


OB har i dette vindue hentet finske Anssi Suhonen til midtbanen, rykket talentet Lasse Legolas Andersen op fra akademiet og taget afsked med Elias Hansborg-Sørensen, der havde kontraktudløb.

Midterforsvarer ikke en realitet

Allerede i efteråret talte OB om ønsket om at hente en ny midterforsvarer - gerne venstrebenet - men den forstærkning er ikke kommet.

Ifølge Troels Bech har klubben haft dialoger og sonderinger, men uden at finde den rette løsning.

- Hvis der skulle komme en ind, skulle det være en, der løftede os markant. Ellers risikerer man at bremse egne unge spillere, og det ville vi ikke, forklarer han.

Han peger samtidig på, at flere unge forsvarsspillere har taget store skridt i deres udvikling, og at klubben derfor har valgt at give dem chancen.

Finne skal styrke konkurrencen

Den væsentligste tilgang i vinduet er Anssi Suhonen, som skal give ekstra kvalitet på midtbanen.

OB er gået over til at spille med fire midtbanespillere, og her manglede der ifølge Bech konkurrence på øverste niveau.

- Vi havde gode unge spillere, men på topniveau manglede vi noget. De unge skal spille, fordi de er de bedste - ikke fordi de er de eneste, siger han.

Suhonen beskrives som en løbestærk, presstærk og teknisk dygtig spiller, der passer godt ind i OB’s spillestil.

-Han er ikke den største, men han står godt fast og har hurtige fødder. Det vil overraske mange, hvor stærk han er i duellerne, vurderer sportsdirektøren.

Ingen salg i januar

OB lever i høj grad af at sælge spillere, men i dette vindue er der ikke blevet gennemført nogen større handler ud af klubben.

Der har blandt andet været rygter om interesse for midtbanespilleren Max Ejdum fra Brøndby IF, men ifølge Troels Bech har det ikke været aktuelt med et salg.

- Der skal ikke ske noget lige nu for Max. Han bliver bedre og bedre og er med til at skaffe point til OB, og så bliver han også mere værd, siger han.

Bech bekræfter samtidig, at der har været interesse for OB-spillere, men uden at ville gå i detaljer.

- Når vi får flere interessante spillere og spiller attraktiv fodbold, så kommer der også interesse. Sådan skal det være.

IND OG UD I OB

Vinterens transfervindue er åbent i Danmark fra 1. januar til 2. februar

Her er et overblik over OB's ændringer i førsteholdstruppen denne vinter.

Tilgange:
Lasse Legolas Andersen (eget akademi)
Anssi Suhonen (Hamburger SV)

Afgange:
Elias Hansborg-Sørensen (kontraktudløb)

Kontinuitet frem for mange handler

Selvom OB ikke har været aktiv på de sidste dage af vinduet, er Troels Bech overordnet tilfreds med situationen.

- Det kan forsvares. Vi har fået mange og gode spillere ind i sommer, og dem skal vi have til at falde på plads. Det gør ikke noget, at vi bruger lidt mere tid på det, siger han.

Sportsdirektøren understreger, at stabilitet er en vigtig del af strategien.

- Jeg vil hellere finde de rigtige end mange mulige. Det handler om ikke hele tiden at røre i gryden, siger Troels Bech.

Dermed ser det ud til, at OB lukker januars transfervindue med fokus på udvikling, stabilitet og tillid til både egne talenter og den eksisterende trup. Det til trods for, at OB’s transfervindue har været præget af en konstant strøm af tilbud og kontakter fra mange forskellige dele af verden - faktisk fra næsten alle kontinenter.

Gå tilbage Del
I dag kl.

Den store deadline-dag: OB's transferplan er et opgør med fortidens synder

Emil Hjernø

Der er mange måder at angribe et transfervindue på, og man må sige, at OB’s tilgang denne vinter har været til den konservative side.


Én spiller er kommet til udefra i form af finske Anssi Suhonen, og det er ikke blevet til et eneste spillersalg. 


Dermed har OB været en af de mindst handlende klubber på det danske transfervindue, og der er ikke meget, som tyder på, at det vil ændre sig i løbet af de sidste timer frem mod deadline ved midnatstid.


Men det er der en særlig grund til.


OB-ANALYSE FRA MARTIN DAVIDSEN

Martin Davidsen er journalist og OB-reporter for TV 2 Fyn. Gennem mere end 15 år har han dækket OB og dansk fodbold for blandt andre Tipsbladet, Mediano, Jyllands-Posten og tyske Kicker. Han står desuden bag den populære fodboldpodcast "Stemmer fra Ådalen" og har skrevet flere bøger om fodbold med OB i centrum - senest bogen Fodboldprofessoren om Kim Brink.

Troels Bech og de tre K’er

Med Troels Bech ved roret som sportsdirektør har OB satset på de tre K’er: Kontinuitet, kultur og knowhow.

Efter den store oprydning i sommeren 2024 har OB med Troels Bech i spidsen egentlig haft som ambition at hente så få spillere som muligt. ”Hellere to rigtige end fem forkerte” har været mantraet, og fynboerne har forsøgt at være mere grundige – mere kloge, om man vil. Det handler dels om at passe på pengene, men i den grad også om kultur og kontinuitet.

I OB ønsker man at værne om kulturen, og man ønsker at spille et hold sammen, der kan dygtiggøre sig i fællesskab. Her er AGF en inspiration – Superligaens aktuelle tophold har mange spillere med stor anciennitet i klubben. AGF har seks spillere i truppen, der har over 100 Superliga-kampe for holdet på cv’et. OB har med Rasmus Falk én med over 100 kampe for klubben og én med 63 kampe i Bjørn Paulsen. Resten har spillet under 50 Superliga-kampe i den stribede trøje.

Derfor ønsker Troels Bech og kompagni ikke stor udskiftning i truppen. Der er brug for et fundament. Der er behov for kontinuitet.

IND OG UD I OB

Vinterens transfervindue er åbent i Danmark fra 1. januar til 2. februar

Her er et overblik over OB's ændringer i førsteholdstruppen denne vinter.

Tilgange:
Lasse Legolas Andersen (eget akademi)
Anssi Suhonen (Hamburger SV)

Afgange:
Elias Hansborg-Sørensen (kontraktudløb)

Et opgør med fortiden

Det er også et opgør med den transferpolitik, som OB havde under den foregående sportsdirektør Bjørn Wesstrøms ledelse. Svenske Wesstrøm troede i sit regime på, at man kunne skabe stærkere økonomi og i sidste ende stærkere fodboldhold ved konstant at skifte meget ud i truppen.

Bjørn Wesstrøm var transferansvarlig i fem transfervinduer og havde sammenlagt ansvar for 82 klubskifter, når man tæller køb, salg, lejeaftaler og kontraktudløb med. Det svarer i snit til 16 spillerhandler pr. transfervindue. Man sad til tider med en fornemmelse af, at hver træning skulle begynde med en navneleg.

Under Bjørn Wesstrøms ledelse var der godt gang i transferkarussellen i OB.

Som bekendt gav det langt fra sportslig succes for OB med Bjørn Wesstrøm ved roret – i sommeren inden nedrykningssæsonen hentede OB 11 nye spillere udefra. Det endte som bekendt med en nedrykning og et omklædningsrum, der var splittet til atomer, og hvor den dårlige stemning hang i væggene.

Sporene fra de mørke år skræmmer, og hvor Wesstrøm købte mange lottokuponer i håbet om at ramme en gevinst, forsøger Troels Bech og den nuværende scouting-afdeling at være mere forsigtig – og mere fornuftig.

Skal ramme plet

Den aktuelle strategi er dog ikke uden risici, for det stiller krav til grundigheden i rekrutteringen. OB skal helst ramme plet med nærmest alle tilgange for at kalkulen skal gå op. Der er ikke råd til mange fejlskud. Samtidig stiller det også krav til trænerteamet; de forhåndenværende søm skal helst kunne bruges rigtigt. Samtidig skal trænerteamet kunne udvikle og dygtiggøre de enkelte spillere; både de erfarne kræfter og de 13 unghingste med fortid på akademiet, der aktuelt er i og omkring førsteholdstruppen.

Med få timer tilbage af transfervinduet er det tvivlsomt, at OB kommer til at foretage sig mere - selvom man aldrig skal sige aldrig. Fynboerne har sonderet terrænet for en midterforsvarer, men samtidig er man opmærksom på, at unge folk som Yaya Bojang og Julius Askou har udviklet sig og er brugbare i Superligaen.

Endelig har der været en transferpoker i gang om Max Ejdum, der har været i Brøndbys søgelys, men ifølge TV 2 Fyns oplysninger bliver et salg næppe aktuelt denne vinter. Og det vil næsten være den ultimative transfertriumf for OB denne vinter, hvis det lykkes at bevare truppens profiler uden at sælge ud af arvesølvet.

Sommerlektier

Hvis der ikke sker mere i dette transfervindue i OB, kan man imidlertid også konkludere, at Troels Bech og kompagni udsætter nogle transfergøremål til sommerens mere aktive vindue.

Her vil OB næppe kunne undgå at kigge på forstærkninger til defensiven, ligesom et salg af Ejdum nok også bliver mere aktuelt. Og hvad med profiler som Arp og Ganaus? Kan man holde på dem, hvis de fortsætter udviklingen fra efteråret?

De spørgsmål blæser i vinden, men her og nu vil OB være tilfreds med status quo. Selvom forsvaret havde sine problemer i visse kampe i efteråret, tror man i OB på, at flere timer på træningsbanen vil øge niveauet. Den analyse kommer til at stå sin prøve i foråret.

For det tyder altså ikke på mere OB-aktivitet denne vinter. Også selvom alt i princippet kan ske på transfervinduets sidste dag.

- Hvis man har sådan en kreds af folk, man stoler på og har god kontakt med, så bevæger tilbuddene sig længere og længere ud i cirklerne af det, siger Bech med et glimt i øjet og tilføjer:

- Der er vel nærmest kun ét kontinent, vi ikke har fået spillere tilbudt fra lige nu - og det kan du godt regne ud. Det er Antarktis, så der er ikke ret mange, der spiller fodbold dernede.

Der skal således meget til, hvis OB skal overraske og hente en spiller i løbet af de sidste timer af transfervinduet.

- Hvis en af dem, vi har investeret tid og kræfter i, og som vi har prøvet at forhandle os i nærheden af, pludselig ændrer sig så meget, at det ligger inden for vores rammer, så kan det ske. Men det er rammer, vi er meget respektfulde omkring, for vi skal kunne drive fodbold i OB i lang tid - ikke bare fra vindue til vindue, siger Bech.

Den udtalelse underbygger det billede, Bech ellers har tegnet af en klub, der prioriterer økonomisk ansvarlighed og stabil trupopbygning frem for hurtige impulskøb i deadline-timernes sidste minutter.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her