kl.
Opdateret: 8. mar. 2021 kl. 19:11
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Folketingets epidemiudvalg er indkaldt med få timers varsel for at drøfte forslag om tvangstestning i Vollsmose.

Opdatering

  1. Artiklen er skrevet igennem med detaljer fra det notat fra Epidemikommissionen, som TV 2 er i besiddelse af.

Regeringens såkaldte epidemikommission foreslår at indføre tvangstest og tvangsisolation af beboere i Odense-bydelen Vollsmose for at inddæmme coronasmitten.

Det skriver TV 2 på baggrund af et fortroligt notat, som tv-stationen er i besiddelse af.

Forslaget drøftes mandag eftermiddag i Folketingets epidemiudvalg, og konkret lægges der op til, at indføre regler om, at borgere, der befinder sig på "nærmere angivne steder i Vollsmose Sogn, hvor der er konstateret smitte", har pligt til at lade sig teste og isolere, og at de ellers straffes med bøde.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Få overblikket: Her kan du blive testet på Fyn

Mandag har dele af samfundet fået lov at genåbne, og i forbindelse med genåbningen er testkapaciteten blevet styrket. Se på kortet nedenfor, hvor du kan blive testet på Fyn.


Årets første forårsdag har uden tvivl stået i genåbningens tegn.

Mandag fik butikker nemlig lov til igen at byde kunder indenfor, ligesom udendørs kulturinstitutioner må genåbnes med krav om negativ test, som er højst 72 timer gammel.

Men genåbningen af samfundet betyder også en øget risiko for smitte med coronavirus, og derfor er testkapaciteten i hele landet blevet øget betydeligt.

På kortet herunder kan du se alle de steder på Fyn, hvor det er muligt at få foretaget en test:

De røde testcentre, der fremgår af kortet, er faste testscentre og kræver som regel tidsbestilling. De grå teststeder er testcentre, der har begrænsede åbningstider eller midlertidig lokation.

Desuden vil der fortsat køre mobile teststeder rundt på Fyn, og dem kan du få et overblik over her.

Over 50 fynske testcentre

Den øgede testkapacitet betyder, at det nu er muligt at blive testet for coronavirus på i alt 209 faste testcentre fordelt over hele landet.

På Fyn har man mulighed for at vælge mellem over 50 steder, hvoraf tre af dem befinder sig på Ærø.

Hos flere af testcentrene er det desuden ikke nødvendigt at bestille tid. I stedet kan man bare møde op og få foretaget en test.

Den øgede testkapacitet betyder, at der nu dagligt vil kunne blive foretaget mere end 400.000 tests på landsplan.

Restriktioner der fortsat gælder

Den 1. marts 2021 blev en række restriktioner ophævet. Nedenstående restriktioner gælder dog stadig:  

  • Forsamlingsloft på fem personer (gælder ikke for Bornholm).
  • Frisører og massører er lukket. Det samme gælder klinikker, der udfører kosmetiske behandlinger (gælder ikke for Bornholm).
  • Elever i folkeskolens 5.-10. klasse og studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser er sendt hjem og modtager fjernundervisning (gælder ikke for Bornholm).
  • Storcentre skal holde lukket. Butikker over 5000 kvadratmeter må have et begrænset antal kunder.
  • Alle indendørs idræts- og kulturanlæg er lukket. Det gælder blandt andet håndboldhaller, svømmehaller, fitnesscentre, teatre og biografer.
  • Restauranter, barer, caféer, diskoteker og lignende skal holde lukket. De må gerne sælge takeaway.

Kilde:  Sundhedsministeriet 

Epidemikommissionen, som består af en række embedsmænd fra primært ministerier og styrelser, har på anmodning fra regeringen vurderet en række forslag til at dæmpe smitten i bydelen.

"Henset til klar sundhedsfaglig evidens for smittedæmpende effekt af effektiv test, opsporing og isolation vurderer Epidemikommissionen, at det vil være relevant med tiltag, der kan være med til at sikre, at der bliver testet flere i området, og at smittede og deres nære kontakter overholder deres isolation", står der i det notat, som TV 2 er i besiddelse af.

Bøde til personer uden mundbind i butikker

Ud over tvangstest og tvangsisolation foreslår kommissionen ifølge TV 2 også, at der indføres regler om, at beboere i Vollsmose kan straffes med bøde, hvis de uberettiget undlader at bruge mundbind eller visir i detailhandlen i bydelen.

Ifølge notatet bør der ifølge kommissionen også indføres regler om, at det er strafbart, hvis detailhandlen ikke sætter informationsmateriale op om, at kunder kan straffes med bøde, hvis de ikke bruger mundbind eller visir.

Regeringen havde også bedt kommissionen vurdere, om der bør indføres mundbind i det offentlige rum eller forsamlingsforbud på to personer i Vollsmose. Men ifølge notatet vurderer kommissionen, at det ikke vil have "væsentlig betydning for epidemikontrollen", skriver TV 2.

Smittetallet steget igen

En indførelse af tvangstest og tvangsisolation skal hjælpe med at forhindre, at coronavirus breder sig i området, hvor smitten i forvejen er høj. Efter tre dage i træk med faldende smittetal steg smittetallet mandag i Vollsmose. Incidenstallet er oppe på 951,5 i Vollsmose-firkanten.

Allerede tirsdag i sidste uge nævnte statsminister Mette Frederiksen (S) muligheden for tvangstestning i Vollsmose.

Hun opfordrede  i Folketingets spørgetime til at drøfte, om "myndighederne mangler nogle værktøjer" til at sikre, at "de, der ikke vil lade sig teste, faktisk bliver testet alligevel".

Et flertal i Folketingest epidemiudvalg kan modsætte sig forslaget. Epidemiudvalget har 21 medlemmer. Af dem har Socialdemokratiet de syv pladser, så partiet skal have opbakning for at få forslaget igennem.

Mette Frederiksens forslag om tvangstestning fik Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, til at afvise at tage tvang i brug.

V-formanden foreslog i stedet at sænke forsamlingsforbuddet fra fem til to personer for de knap 10.000 indbyggere i den odenseanske bydel.

Endnu har der ikke været flertal for nogen af delene.

Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), ønsker ikke at udtale sig om sagen, før der kommer et officielt udspil fra regeringen.

Gå tilbage Del
kl.

Smitten stiger igen i Vollsmose

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Incidenstallet er oppe på 951,5 i Odense-bydelen Vollsmose, som igen oplever en stigning i antallet af smittede efter flere dages nedgang.


Efter et par dage med faldende smittetal i Odense-bydelen Vollsmose viser de seneste tal mandag, at smitten igen stiger i området.

Der er i løbet af det seneste døgn konstateret 12 nye smittede med coronavirus i Vollsmose, og det betyder, at incidenstallet er oppe på 951,5. Søndag lå incidenstallet på 875.

Sammenlignet med resten af Odense Kommune er incidenstallet fortsat meget højt i Vollsmose. Kommunen har samlet set, inklusive de smittede i Vollsmose, et incidenstal på 110,3.

Disse bydele har de laveste smittetal

Det højeste smittetal finder man desuden i Odense M og Odense SØ, som begge har incidenstal på 123.

Til gengæld er smitten forholdsmæssigt lav i Odense NV og Odense SV, der begge har incidenstal under 40.

Sammenligner man med resten af Fyn, er det kun Nyborg, der har samme smittetryk som Odense. Derimod er der lavere smitte i de fleste fynske kommuner, især Svendborg, Ærø, Assens og Faaborg-Midtfyn.

Massetest i Vollsmose fortsætter

I de seneste uger har der været gjort en større indsats for at få testet beboerne i Vollsmose. Det er blandt andet sket ved at ringe på døren hos folk, hvor de er blevet opfordret til at få foretaget en coronatest.

Søndag blev der testet 1.519 personer i bydelen, og i løbet af den seneste uge er omkring 8.000 blevet testet i alt, hvilket gør boligområdet til det mest testede i Danmark.

Massetestene fortsætter i Vollsmose. Selv om en stor del af beboerne er blevet testet, opfordrer myndighederne til, at de bliver testet igen, gerne to gange om ugen.

Hvad er incidenstal?

Incidens er et mål for antallet af nye sygdomstilfælde i en befolkningsgruppe i løbet af en given tidsperiode. Incidenstallet måles som antal nye smittede per 100.000 borgere.

 

For overvågning af covid-19 benyttes primært kumuleret incidens, som er den samlede andel af befolkningsgruppen, der fik sygdommen i hele tidsperioden.

 

Kilde: Statens Serum Institut

For
Tophistorie
Marlene Sørensen

Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.


Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.


- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.


Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.


Gå tilbage Del
I går kl.

Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion

Marlene Sørensen

Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.

Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.

Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.

I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.

Du kan se billederne i galleriet herunder.

/

Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.

I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.

Det ved vi, og det mangler vi svar på

Det ved vi

  • Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.

  • Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.

  • Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.

  • Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.

  • 11 personer er evakueret. De er genhuset.

  • En person er kommet lettere til skade.

  • Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.

  • Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.

  • Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.

  • Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.

  • Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.

  • Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.

Det mangler vi svar på

  • Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.

  • Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.

  • Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.

  • Vi kender endnu ikke noget motiv.

  • Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.

Kigger ind i kriminelle miljøer

Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.

- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.

Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.

Gå tilbage Del
I går kl.

Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone

Marlene Sørensen

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Du kan få alle deltaljer om historien herunder.


Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.

- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.

Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.

Marlene Sørensen
Marlene Sørensen
Her kan man se nogle af de sprængte vinduer.

Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.

Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.

Utryghed i området

Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.

- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.

Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.

- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.

Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.

Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.

Borgmester er oprevet

Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.

Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.

Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".

- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.

Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.

- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.

Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.

- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.

Et “uroplaget området”

Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.

- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.

Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.

Gå tilbage Del
kl.

Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd

Fyns Politi
Fyns Politi

Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.


Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.


Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.


De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.


Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.


Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.


Dødelig bombe

Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.

Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.

Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.

17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.

Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.

Fyns Politi
Fyns Politi

Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.

Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.

Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.

Fyns Politi
Fyns Politi

Mishandling og voldtægt

Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.

Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.

Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.

“Han var ikke et tilfældigt offer”

— Daniel Dokkedahl, specialanklager

- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.

En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.

Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.

Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.

Gerningsmand og offer

Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.

I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.

Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.

En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.

13 dage

Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.

Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.

Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.

Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.

I går kl.
Tophistorie
Marlene Sørensen

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Du kan få alle deltaljer om historien herunder.


Liveblog
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone

For
Tophistorie
Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.

- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.

- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.

I går kl.
Marlene Sørensen

Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.

Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.

Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.

I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.

Du kan se billederne i galleriet herunder.

/
I går kl.
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.


Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.


Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.


- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.


Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.

Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.

- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.

Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her