En historisk stor sag om svindel har ramt den fynske lægeverden. Et ældre, fynsk lægepar har svindlet med faktureringer for op mod 1,8 millioner kroner. 

Det kan TV 2 Fyn afsløre efter at have talt med adskillige kilder med kendskab til sagen.

Indtil nu har sagen kun været behandlet som et lukket punkt på dagsordenen i Region Syddanmarks Udvalget for det nære sundhedsvæsen, men Regionsrådet ventes på næste møde den 26. april at tage stilling til, om parret skal politianmeldes.

- Jeg kan bekræfte, at vi desværre i øjeblikket har en sag med nogle læger, der har overfaktureret regionen. Det er dybt ærgerligt. Heldigvis er der meget få af den slags tilfælde, men jeg ser meget alvorligt på det. Det er skatteborgernes penge, og derfor forfølger vi også den type af sager hele vejen. Jeg bliver selvfølgelig forarget, siger Bo Libergren (V), formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen.

Han afviser at gå i detaljer i den konkrete sag.

Ifølge sundhedsjurist Kent Kristensen fra Syddansk Universitet gør beløbets størrelse sagen fra Fyn til en af de groveste nogensinde.

- Vi har meget, meget få sager. Sammenligner vi med de sager, vi kender, er det her en af de allerstørste sager, siger han.

Hvis sagen meldes til politiet, og der falder dom i en straffesag, går strafferammen fra bødestraf og helt op til otte års fængselsstraf i særligt grove tilfælde, fortæller Kent Kristensen.

Fup-regninger

Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er der fundet eksempler på, at telefonkonsultationer er blevet faktureret som fysiske eller videokonsultationer, hvor taksten er højere. Der er tilmed fundet eksempler på, at lægerne har taget sig betalt for fiktive ydelser på patienters pårørendes cpr-numre.

Når det overhovedet kan lade sig gøre, så skyldes det, at hele aflønningssystemet er baseret på, at regionen har tillid til, at lægerne kun tager sig betalt for de ydelser, de rent faktisk har leveret. 

Region Syddanmark afregner for 4,5 milliarder om året for ydelser i forbindelse med omkring to millioner konsultationer - alene for de praktiserende læger.

- Vi udviser stor tillid til lægerne, som får udbetalt ret store beløb af skatteborgernes penge, og derfor er det vigtigt, at afregningen er korrekt, og at de ydelser, der er blevet leveret, rent faktisk er leveret og er fagligt relevante, siger Bo Libergren.

- Hvis vi skulle have et kontrolbaseret system, skulle vi ansætte langt flere til at lave kontrol og kigge regninger igennem. Der er et løbende ønske om, at vi skal have mindst mulig administration. Systemet er baseret på kontrol via statistik og stikprøver, men er som udgangspunkt baseret på tillid. Nu er der heldigvis få brodne kar, men det er vigtigt, vi forfølger sagerne, når vi finder dem, siger han.

Én mand på fuld tid kontrollerer lægerne

Den aktuelle sag er på grund af det høje beløb som nævnt et af de værste eksempler på snyd i mange år. Men sagerne dukker ind imellem op.

- De fleste læger er meget samvittighedsfulde med at lave en rigtig afregning, og langt det meste er i orden, men der er brodne kar, og det sker med jævne mellemrum, at der bliver snydt med regningen, og så reagerer vi på det. Enhver form for snyd er et tillidsbrud, og vi accepterer ikke snyderi af nogen slags, så det er ikke sådan, at noget går under bagatelgrænsen, siger Frank Ingemann Jensen, der er afdelingchef for praksisområdet i Region Syddanmark. 

I løbet af de 30 år, hvor han har beskæftiget sig med området, kan han huske fem-ti større sager, hvor der er blevet snydt bevidst med afregningen for mindst flere hundredetusind kroner.

Det er hans afdeling, der både afregner med lægerne og kontrollerer for snyd. Her arbejder fire ansatte med at afregne hele praksis-sektoren, og heraf arbejder én person fuldtid med kontrol af de praktiserende læger.

- Hvis vi har sager, der fylder mere, har vi mulighed for at sætte flere ressourcer ind på det, fortæller Frank Ingemann Jensen.

- Vi kontrollerer først, om regningerne stemmer overens med overenskomstens regler. Vi har it-systemer til at tjekke, om regningerne afviger i forhold til gennemsnittet. Vi kan også lave kontrolstatistikker for at sammenligne, om ydelserne afviger i forhold til kollegaerne. På baggrund af at vi selv har fundet noget mistænkeligt eller at nogen har gjort os opmærksom på noget, kan vi lave en journalgennemgang, som betyder, at vi sammenholder regninger med, hvad der er noteret i journalen, siger Frank Ingemann Jensen.

I den aktuelle sag var det ifølge TV 2 Fyns oplysninger på et tidspunkt, hvor den ene af lægerne passede sit bijob som vagtlæge, at der blev opdaget mistænkelige afregninger.

Men I afregner for næsten fem milliarder om året for to millioner konsultationer og har kun én mand fuldtid til at kontrollere lægerne. Har I overhovedet en kinamands chance for at afsløre alle former for snyd?

- Ja, jeg synes vi, har en god chance for at se, om noget ser mærkeligt ud. Og som regel er det hele jo i orden. Det er klart, at hvis nogen er meget udspekulerede, kan de snyde os i et stykke tid, men vi har en god chance for at fange det.

- Vi har det her system, fordi borgerne ikke skal stå og betale ude hos lægen. Det er et meget velfungerende system, og det giver meget lidt bureaukrati. Jeg vil sige, systemet er vigtigt for at vi har en velfungerende praksissektor, siger Frank Ingemann Jensen.

Mulig politisag

Lægeparret har erkendt bedrageriet, og for nylig er der ifølge TV 2 Fyns oplysninger indgået forlig på 1,1 million kroner, som parret indenfor kort tid skal betale tilbage.

Spørgsmålet er, om regionen nu vil melde parret til politiet i dels en straffesag, dels et civilt søgsmål for at få kradset de resterende penge ind.

Parret har desuden mistet retten til at drive selvstændig praksis, og de skal hurtigst muligt afhænde deres lægepraksis, som allerede er sat til salg. De har dog ikke fået taget deres lægeautorisation og kan efter TV 2 Fyns oplysninger derfor teknisk set godt fortsætte som læger som ansatte i en anden praksis.

Formanden for de praktiserende læger i Syddanmark, Birgitte Ries Møller, kender sagen indgående, men har ikke ønsket at stille op til interview om sagen. 

I en mail til TV 2 Fyn skriver hun:

"Jeg tager kraftigt afstand fra praktiserende læger, der snyder med deres afregninger. Sådan en sag skader tilliden til alle praktiserende læger. Så det er jeg rigtig ked af. Regionerne fører kontrol med praktiserende lægers afregninger, og denne her sag viser, at kontrollen virker. Det er utroligt sjældent, at vi har sådan nogle sager - der går år imellem. Så det er en på alle måder meget usædvanlig sag, der slet ikke siger noget generelt om praktiserende læger som stand."

Udadtil levede lægeparret Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen et ganske almindeligt liv i Svendborg, der måske var til den lidt overdådige side.

Sammen ejede de frem til for nylig et landsted i Svendborg, hvor en fritliggende murstensvilla på 239 kvadratmeter troner op og har gjort det siden 2003, hvor det blev opført. I 2008 blev ejendommen opgraderet med en ridebane og hestestald. I stalden har der i årenes løb gået flere heste, som de selv ejede.

Ved siden af hesteboligen ejer lægeparret en lejlighed i det mondæne kvarter på Enghave Brygge ved Sydhavnen i København, som de ifølge BBR erhvervede for knap 4,3 millioner kroner i 2022.

Men facaden hos lægeparret begyndte så småt at krakelere en forårsdag i 2021, hvor TV 2 Fyn kunne afsløre, at Region Syddanmark mistænkte de to læger for at fuppe med ydelser hos patienter. 

Parret fik frataget retten til at drive lægepraksis, og tirsdag blev Jette Aaen dømt to og et halvt års fængsel, mens der er foretaget konfiskation for et beløb på 4,2 millioner kroner i parrets to ejendomme.

Alt sammen konsekvenser af bedrageriet, som Jette Aaen efter eget udsagn var alene om. 

Et bedrageri, der vakte mindelser om den berygtede Britta Nielsen-sag hos næstformanden i Folketingets retsudvalg Mai Mercado. 

Hun var socialminister og stod i frontlinjen dengang i 2018 med en alvorlig mine og ordene "gement tyveri", da offentligheden blev bekendt med at en betroet medarbejder i Socialstyrelsen havde stjålet 117 millioner kroner fra den danske statskasse.

Hestene er den store passion

Jette Aaen gik som barn på privatskolen Haahrs Skole i Svendborg.

I et årsskrift fra Svendborg Statsgymnasium kan man læse, at Jette Aaen startede sin gymnasiale uddannelse i 1976. Siden blev hun uddannet læge med speciale i almen medicin. I 1997 åbnede hun sammen med sin mand den omtalte lægeklinik på Korsgade 24 i Svendborg.

Ved siden af sine studier plejede hun sin store interesse for heste. En interesse, som hun har haft i rigtig, rigtig mange år. Det fortalte hun selv, da hun tilbage i 2012 inviterede TV 2 Fyn hjem i villaen på Kogtvedvej 300 meter fra Svendborgsund.

Optagelserne handlede om Jette Aaens og ikke mindst datterens store interesse for heste. TV 2 Fyn blev vist rundt hjemme i villaen, i stalden og på ridebanen. 

- Jeg har holdt meget af de dyr, siden jeg gik i skole. Det var en stor del af mit liv. Der havde jeg bare ikke heste, og det havde vi heller ikke midlerne til at investere i heste, og det var heller ikke så naturligt dengang, sagde hun i interviewet.

Jette Aaen er opvokset i Svendborg, og i sin barndom startede hestepassionen, da hun kom til elevundervisning i Svendborg Rideklub.

Ridning blev en stor del af hendes liv, også selvom familien ikke havde midlerne til at investere i en hest. Derfor blev hestene i Svendborg Rideklub hendes anden familie.

Kom på kant med Dansk Ride Forbund

I begyndelsen af 00'erne førte hendes store passion for heste til, at hun som formand for Skovsbogård Ridecenter var involveret i en speget sexsag. Ridecenterets indehaver var dømt for sexovergreb i tre tilfælde mod unge piger, skrev Fyns Amts Avis i 2003.

Jette Aaen havde dog ikke i sinde at afbryde samarbejdet med indehaveren og lagde sig dermed på kollisionskurs med Dansk Ride Forbund, der efterfølgende truede ridecenteret med udelukkelse af forbundet.

- Vi er ikke bange for Dansk Ride Forbund. Jeg har ikke i sinde at flytte rideklubben andre steder hen. Det vil ikke ske. Bliver vi smidt ud af forbundet, klager vi. Men det kan såmænd være, vi selv melder os ud inden, sagde Jette Aaen til Fyns Amts Avis dengang.

Datter overtog morens passion

Interessen for hestesporten blev efterfølgende et familieforetagende, da datteren blev sat på sin første "klappepony". Hun var ikke mere end fire-fem år.

Som niårig fik datteren sin første pony og siden sin egen hest. Og passionen har holdt ved. Så sent som 14. december vandt datteren et ridestævne.

I 2008 fik familien opført en hestestald og tilhørende træningsanlæg, så passionen kunne udfoldes helt tæt på hjemmet. Det blev den så med blandt andet tre heste og en pony, som stolt blev vist frem, da familien inviterede TV 2 Fyn indenfor tilbage i 2008.

Fik flere klager fra patienter

Ved siden af sin passion passede Jette Aaen sit arbejde i ægteparrets lægeklinik i det centrale Svendborg. Her fik hun dog flere klager for sit arbejde. I perioden fra 2006 og frem til 2015 var fejlen så slem i fire tilfælde, at Styrelsen for Patientsikkerhed udtalte kritik for lægefejl.

Én gang var det så grelt, at Styrelsen for Patientsikkerhed satte hende under skærpet tilsyn.

Da svindelsagen skulle for retten i Svendborg 17. september kørte sagen som en tilståelsessag. Det, selvom hun tidligere havde nægtet alle anklager.

Her fik offentligheden for første gang et lille indblik i, hvad der med Jette Aaens egne ord lå bag svindleriet, der løb op i over fire millioner kroner.

Mandens sygdom blev starten

Med forholdsvis korte sætninger fortalte en grådlabil Jette Aaen i retten, at det hele begyndte omkring 2016, hvor hendes man var blevet syg. Jette Aaen fortalte, at med hans sygdom var indkomsten ikke længere den samme.

For at få økonomien til at løbe rundt og opretholde muligheden for fortsat at udleve sin hestepassion, begyndte Jette Aaen at svindle med falske faktureringer fra lægehuset.

Den kreative bogføring foregik eksempelvis ved, at en telefonkonsultation blev registreret som en videokonsultation, hvilket forvandlede 29 kroner til 165 kroner.

Den kreative bogføring fandt sted på forskellig vis over 26.000 gange i perioden fra 2016 til 2021, inden hun blev opdaget. En svindel, der ifølge rettens afgørelse løb op i over fire millioner kroner.

Købte milliondyr lejlighed efter afsløring

Det afholdt dog tilsyneladende ikke Jette Aaen i - sammen med sin mand - at bruge 4,2 millioner kroner på en liebhaverlejlighed i København få måneder efter - i februar 2022.

Samme størrelse beløb, som retten vurderede, at Jette Aaen havde svindlet for i mindst fem år.

31. december 2022 lukkede lægeparrets praksis i Svendborg ned - knap 25 år efter, at den åbnede. Retten til at drive lægepraksis var inddraget, og Jette Aaen fortsatte efterfølgende som læge i Alles Lægehus i Faaborg.

Et hurtigt kig på lægehusets hjemmeside viser, at hun i skrivende stund stadig figurerer som speciallæge i almen medicin. Forude venter dog to og et halvt års ubetinget fængsel.

TV 2 Fyn har flere gange i forbindelse med omtale af Jette Aaens retssag forsøgt at få en kommentar fra hende. Det har hun afstået fra.

Mandag blev bygningsaffald og de sidste murbrokker fjernet fra Brændekildevej 27 i Bellinge.

Ejendommen, der blev bygget i 1814, er nu væk, selvom Odense Kommune for to år siden kategoriserede gården som bevaringsværdig og gav afslag på nedrivning til den daværende ejer.

- Helt ærligt, så har jeg fået det mærkeligt af det her. Jeg føler faktisk, at jeg har mistet lidt af livsgnisten. Jeg skylder 500-600.000 kroner væk og kunne godt tænke mig at være gældfri, siger Claus Lykkevold.

Ville opføre rækkehuse

Da han søgte om nedrivning af gården i efteråret 2018, var det, fordi han gennem fire år havde forsøgt at sælge ejendommen og nu endelig havde fundet en køber. Han havde ikke penge til vedligeholdelse, så gården stod og forfaldt, og derfor var salg eneste mulighed.

Køberen var Askov Bolig, der ønskede at rive ejendommen ned og opføre rækkehuse i stedet.

Derfor ansøgte Claus Lykkevold om tilladelse til at rive gården ned. Men gården på Brændekildevej var kategoriseret som bevaringsværdig i det, der hedder SAVE-kategori 3. Skalaen går fra 1 til 9, hvor 1 er de mest bevaringsværdige huse. Alle bygninger fra 1 til 4 er omfattet af kommuneplanen og skal som udgangspunkt bevares.

Her lå gården

Uheldigt med nedrivning

Odense Bys Museer besigtigede den gamle bondegård i Bellinge og i et høringssvar lød vurderingen, at "det vil være uheldigt at nedrive bygningerne".

Den anbefaling fulgte politikerne i Odenses By- og Kulturudvalg, og derfor fik Claus Lykkevold i november 2018 afslag på nedrivning, og salget til Aaskov Bolig gik i vasken.

- Jeg tænker på alt det, jeg fik at vide af kommunen. At der ikke kunne ske noget, før der kom en ny lokalplan. Og at jeg så alligevel ikke skulle regne med noget. Det var det, folkene fra kommunen sagde til mig. Så tænkte jeg den gang, at så var det bedre at give op. Jeg gik konkurs og har givet alle mine ting væk, siger Claus Lykkevold.

Tvangsauktion

Da ejeren ikke havde penge til vedligeholdelse og regninger, endte gården på tvangsauktion, og i september 2019 blev den solgt. Køberen var firmaet VIEMLA ApS med adresse på Tolderlundsvej i Odense.

Resultatet var, at Claus Lykkevold stod tilbage med en kæmpe gæld på mange hundredetusinde kroner.

- I dag bor jeg rundt om ved venner og bekendte. Men folk skal ikke have ondt af mig, for jeg vil ikke være sådan en, der går hen og bliver bitter, lyder det fra den tidligere murer, der nu har fået tilkendt seniorpension.

Claus Lykkevold har dog meget svært ved at forstå, hvorfor han fik afslag på at rive gården ned, og at den nye ejer halvandet år efter fik tilladelse.

- Jeg tænker, at det må være en ups-afgørelse fra kommunens side, at de har givet den nye ejer lov til at rive den ned. For ellers har de jo ikke sagt sandheden til mig dengang, siger Claus Lykkevold.

Manglende lokalplan

Jeanette Olsen er byplanchef i Odense Kommune, og hun kan godt forstå, at Claus Lykkevold er vred og uforstående over for udviklingen.

- Jeg kan da sagtens forstå det set fra den tidligere ejers synspunkt. Det var da uheldigt, men sådan er det at købe fast ejendom. Nogle gange ændrer vilkår og betingelser sig, siger hun.

Ifølge byplanafdelingen i Odense Kommune er forklaringen på, at firmaet VIEMLA ApS imodsætning til Claus Lykkevold har fået lov til at rive gården fra 1814 ned, at politikerne ikke har fået vedtaget en ny lokalplan.

Da Claus Lykkevold fik afslag på nedrivning, fik han samtidig besked på, at kommunen havde et år til at udarbejde en bevarende lokalplan for området, og hvis den ikke var klar, ville kommunen ikke kunne nægte nedrivning.

23. juni i år droppede By- og Kulturudvalget så at udarbejde den bevarende lokalplan, og dermed var der frit slag for nedrivning.

- Der kom en række indsigelser mod lokalplanen, da den var i høring, og By- og Kulturudvalget besluttede at droppe en vedtagelse af lokalplanen. Dermed var der ingen retsgrundlag for at opretholde forbuddet mod nedrivning, fortæller byplanchef Jeanette Olsen.

Et "gap" for nedrivning

Kun to dage efter, at kommunen droppede den bevarende lokalplan søgte den nye ejer om nedrivningstilladelse.  26. juni fik VIEMLA ApS tilladelse til at rive ejendommen på Brændekildevej 27 ned.

- Jeg kan godt forstå, at det ser mærkeligt ud, at det tidligere forbud mod nedrivning ikke længere gælder. Men det, der hedder et paragraf 14-forbud i planloven, kan man kun fremsætte én gang, og dermed blev der et "gap" for ejeren til at rive gården ned, da lokalplanen blev trukket tilbage, siger Jeanette Olsen.

For værdifuld til nedrivning

Den forklaring forstår Claus Lykkevold ikke.

- Jeg husker, at der på et tidspunkt kom en museumsmand og et par andre på besøg på gården. De fik lov til at gå rundt overalt på gården, der er fra 1814. Da de var færdige, sagde museumsmanden, hvis navn jeg har glemt, til mig, at den ville jeg aldrig få lov til at rive ned. Den var alt for værdifuld, siger Claus Lykkevold, der er meget påvirket af sagen.

Det har ikke været muligt at få kontakt med den nye ejer for at høre om planerne for den nu tomme grund på Brændekildevej 27.

Odense Kommune oplyser dog, at den har modtaget et forslag om at opføre rækkehuse på grunden, men sagen er endnu ikke behandlet.