kl.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fynske barer frygter, at regeringen vil have dem til at åbne, mens der er restriktioner. Det kan tage livet af værtshusene, lyder meldingen.

Det er snart længe siden, at et par danseglade fødder sidst har betrådt både danse- og bargulvene i det fynske natteliv.

Barerne og diskotekerne holder lukket på syvende uge, og hvis det står til flere af de odenseanske barer, fortsætter de med at være lukkede, så længe der er restriktioner.

“Vi er nogle af de sidste, der skal åbne”

— Philip Dudzinski, ejer af Den Smagløse Café

- Hvis man vælger at åbne vores branche op og fjerne dele af vores kompensation, så er der en risiko for, at udgifterne og underskuddet vil blive så stort, at man i længden ikke kan overleve det, siger Bjørn Hentze, der er direktør for Bargroup.

Han er dog ikke den eneste, der er nervøs for en for tidlig eller delvis genåbning, hvis kompensationen bliver fjernet.

- Så vil jeg slet ikke åbne. Det giver ikke mening. Jeg bliver ruineret hvis jeg åbner, siger ejeren af Den Smagløse Café i Odense, Philip Dudzinski.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Minister slår fast: Lærere må på ingen måde samle ældre elever

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Tobias fra Næsby og andre fynske elever skal ikke se frem til at kunne komme i skole lige med det samme. Selv om ældre elever må samles i fritiden, må en lærer ikke sætte dem sammen i skoletiden, siger minister.


Børne- og undervisningsministeriet har i et nyligt svar til kommunerne slået fast, at lærere under ingen omstændigheder må samle elever fra 6.-10.-klasse.

Heller ikke, hvis de overholder alle reglerne om afstand, hygiejne og det maksimale antal på ti personer, der ellers er gældende i samfundet.

Slut med gåture

Enkelte skoler var ellers begyndt at samle store elever til eksempelvis en gåtur i mindre grupper.

Blandt andet havde Holluf Pile Skole i Odense arrangeret gåtur rundt om en sø med en 8. klasse, hvor eleverne gik i mindre grupper. Men det går altså ikke.

- Det er på grund af det samlede smittetryk i Danmark. Der er ikke plads til - heller ikke under særlige forhold - at åbne for de største elever i den første runde af genåbningen.

“Jeg ved godt, at det er rigtig hårdt for dem, men det er altså det, der skal til, for at undgå at virusset spreder sig.”

— Pernille Rosenkrantz-Theil, undervisningsminister

- Så lærerne må ikke organisere, at der foregår undervisning af de ældste elever. Heller ikke uden for skolens matrikel i mindre grupper, siger Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Den restriktive udlægning forstår 12-årige Tobias Bøje Brøchner fra 6. klasse på Lumby Skole ikke.

- Jeg synes, det er lidt unfair på en måde. For vi har pladsen til det ude på vores skole. Og hvis det ikke skal være på skolen på grund af det her med afstand, så kunne vi jo tage ned i sognegården eller forsamlingshuset eller sådan noget, sagde Tobias Bøje Brøchner til TV 2/Fyn mandag.

Lærerne må ikke organisere

Spørgsmål: Men fem elever og en voksen må jo gerne mødes efter skole, så hvordan kan det øge smitterisikoen, at de mødes med en lærer i skoletiden?

- I fritiden gælder de samme regler, der hele tiden har gjaldt, men lærerne må heller ikke organisere noget for dem i fritiden.

- Det ligger jo i det, at hvis lærerne organiserer det, så vil flere ses med hinanden, og det er jo præcis det, vi skal undgå.

Spørgsmål: Men hvordan kan det øge smitterisikoen, hvis elever, der godt må mødes klokken 16 ikke må mødes klokken 12?

- Det er fordi - og det ligger jo i virkeligheden i spørgsmålet - at hvis vi sætter lærerne til at organisere det, så vil der være flere unge, som ser hinanden, og dermed er der større risiko for, at smitten spreder sig hurtigere, end vi kan holde til.

Spørgsmål: Hvad hvis lærerne sender eleverne ud i små grupper uden en lærer?

- Det må de heller ikke.

Fortsæt med fjernundervisning

Spørgsmål: Har du så et andet bud på, hvad man kan gøre for at komme elevernes store sociale behov i møde?

- Fjernundervisningen er også nået ind i en fase 2, og de afrapporteringer, som jeg får ind, siger, at flere og flere af lærerne får styr på at se hinanden virtuelt frem for bare at sende opgaver ud til eleverne. Så det hjælper lidt.

- Jeg ved godt, at det er rigtig hårdt for dem, men det er altså det, der skal til, for at undgå at virusset spreder sig.

Spørgsmål: Hvis det ender med, at de ældste elever først kan komme i skole igen efter sommerferien, vil du så åbne op for en eller anden form for fysisk samvær?

- Jeg vil ikke begynde at spekulere i, hvad der sker på den anden side af 10. maj.

Spørgsmål: Men kan du forstå, hvis de unge er møre og har behov for en afklaring?

- Ja, jeg har selv en 12-årig herhjemme, så det bevidner jeg hver eneste dag. Der er jo ikke nogen, der er i tvivl om, at det er hårdt, og at de har behov for at se deres venner, men det er altså en balance i forhold til den pandemi, som vi står midt i, siger Rosenkrantz-Theil.

Delvis åbning kan tage livet af barer

Bargroup i Odense driver blandt andet barene Den Brølende And, Viggos og Blomsten og Bien i Odense. En af de største bekymringer, direktøren har, er, at man vælger at lade barerne genåbne delvist og dropper kompensation.

- Bekymringen er, at vi må åbne op med halv belægning og at vi ikke må benytte dansegulvet eksempelvis. Hvordan kan du køre et diskotek uden dansegulv, hvor folk kommer for at danse?, spørger direktøren for Bargroup i Odense.

Morten Albek
Morten Albek
 

Både direktøren for Bargroup og ejeren af Den Smagløse Café forklarer, at folk tager i byen for at få nærvær. Afstanden mellem gæsterne, bekymrer ejeren af Den Smagløse Café.

- Hvis vi skal holde afstand, kan der kun sidde en per bord, og der må ikke være nogen, der står op. Så kommer jeg måske ned på en syvendedel af min forretning, siger han.

Gå tilbage Del
kl.

Kunder forstår ikke kritik:
  • Ikea er som ethvert andet supermarked

Efter Ikeas genåbningmandag har mange valgt at besøge butikken i Odense. Det er på trods af kritik fra erhvervsministeren, som kunderne i dag ikke forstår.


- Det er ikke anderledes end andre butikker, som har åben.

Sådan lyder det fra Sofie Richter fra Odense, som mandag igen kunne komme i Ikea.

Da Ikea i går, mandag, åbnede op mødte det stor kritik fra erhvervsminister Simon Kollerup (S), som mente at Ikea var uansvarlige. En kritik som erhversministeren forsvarede tirsdag.

- Hvis genåbningen af Danmark ikke længere er koordineret, og der åbner virksomheder, som ikke var forudsat til at åbne, så risikerer vi, at kontrollen over smittetrykket ikke så stærk, som vi allesammen ønsker den skal være, fortæller erhversministeren og fortsætter:

- Hvis vi mister kontrollen over smittetrykket, så er det en ulykkelig situation for os og vores virksomheder. Så risikerer vi, at skulle have hårdere midler i brug.

Valgte selv at lukke

Modsat offentlige institutioner og erhverv, valgte Ikea selv at lukke end. De var altså ikke pålagt at lukke, men butikskæden valgte at følge opfordringerne fra regeringen. Efter seks uger, er det nu på rette tid at åbne, og med de rette forholdsregler:

- Kunderne vil kunne se en masse kommunikation om at holde afstand og en masse spritstandere. Sundhed og sikkerhed er vigtigt for os, forklarer Namik Catkafa, som er varehuschef ved Ikea i Odense.

- Der er også en kundetæller i døren, hvor vi kan se hvor mange kunder, der er i butikken. Vi har så mange kvadratmeter, at det ikke bliver en udfordring for os.

På trods af de nye tiltag i Ikea, mener Simon Kollerup, at Ikea burde have gjort som andre steder, som har lyttet mere til regeringens anbefalinger og ventet med genåbningen.

-  De zoologiske haver gjorde det. Ikea valgte at gøre noget andet, og det kommer vi selvfølgelig til at forholde os til.

Kaldt i samråd

Liberal Alliance meddelte tirsdag eftermiddag i en pressemeddelelse, at partiet sammen med Venstre og De Konservative har indkaldt Simon Kollerup til samråd om Ikea-sagen. Dermed er et åbent Ikea blevet en varm politisk kartoffel - modsat de åbne døre hos for eksempel Bilka, Jysk og Ilva.

Det er der en god forklaring på, mener TV 2's politiske redaktør, Troels Mylenberg.

(Artiklen fortsætter under videoen)

- Det er det, fordi regeringen på en måde opfatter det her som, forstå mig ret, selvtægt fra Ikeas side. De har gjort det her af egen drift, og det vil sige, at de har sat yderligere gang i genåbningen af samfundet, uden at have fået lov til det.

- Det opleves af regeringen i øjeblikket nærmest som civil ulydighed til trods for, at der ikke er givet et påbud. Regeringen er selvfølgelig bange for at miste kontrollen over genåbningssituationen, fordi ét er, hvis Ikea åbner igen, hvad så med alle de andre, som kunne finde på at gøre det samme. Så har man mistet kontrollen, og det er det, regeringen frygter, vurderer Troels Mylenberg.

Kunder forstår ikke kritikken

At den måske største fysiske butik på Fyn igen kunne betjene kunder igen vakte glæde ved de mange kunder, som har besøgt møbelbutikken i går og i dag. De forstår ikke erhvervsministerens kritik

- Det er fint at Ikea åbner, når bare folk holder afstand. Ikea er det samme som ethvert andet supermarked og Silvan, så jeg synes, at det er mærkeligt, at de ikke bare har holdt åbent, siger Sofie Richter.

Netop sammenligningen med andre åbne butikker er et gentagende argument blandt de kunder, som benytter sig af Ikeas genåbning.

- I forhold til at gå i et supermarked, så er der jo meget bedre afstand her, fortæller Martin Ole Pedersen fra Ringe og tilføjer:

- Hvis regeringen ikke vil have at de åbner, så må de jo forbyde det.

Alkoholen, der bliver serveret, kommer heller ikke til at gøre det lettere, at holde folk adskilt.

- Her er der alkohol involveret og så glemmer man at holde afstand, siger han.

Restauranter og barer

Direktøren for Bargroup og ejeren af den Smagløse, frygter, at barerne vil blive overset som en del af restaurationsbranchen.

- Det værste der kunne ske, det er at man sammenligner Jensens Bøfhus med Den Brølende And, og så sige, at det jo er i samme branche. Det er vidt forskellige typer forretninger, og det er vidt forskellige ting, vi kan håndhæve, forklarer Bjørn Hentze fra Bargroup.

- Vi er nogen af de sidste, der skal åbne i min verden, tilføjer ejeren af Den Smagløse Café,  Philip Dudzinski.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Stor undersøgelse slår fast: Børn er ensomme under corona

Mange børn føler sig ensomme under corona-nedlukningen. Det viser en stor undersøgelse, som har set på næsten 6.000 svar fra skolelever i Danmark.


Et forskningssamarbejde meller Aarhus Universitet og Syddansk Universitet har nu kunne give et indblik i de konsekvenser, som nedlukningen under coronakrisen har haft på de danske skoleelever, hvor nogen ikke har været i skole siden 11. marts.

5.953 svar fra elever og 4.955 fra forældre er analyseret i undersøgelsen, hvor resultaterne er fremlagt i en endelig rapport.

“Vi er især bekymrede for de ældre børn, da de har venner, som de er mere fortrolige med.”

—  Karen Wistoft, professor i sundhedspædagogik

Ud fra disse svar kan man læse at 18 procent af børnene, som har deltaget i undersøgelsen, føler sig ensomme i denne tid. Næsten halvdelen føler sig ikke glade over deres nuværende hverdag, og 92 procent savner sine venner.

Tal som bekymrer en af forfatterne til rapporten, professor i sundhedspædagogik ved Aarhus Universitet Karen Wistoft.

- Vi ved, at jo mere man skal undvære det sociale nærvær, jo mere påvirkes man også følelsesmæssigt. Vi har en beklymring for, at det skal sætte sig som en angst, nervøsitet eller indelukkethed.

Nødvendigt med en undersøgelse

Da landets elever i marts pludselig blev sendt hjem fra undervisningen, og snart stod det klart at de nye undervisningsmetoder og fraværet af skolekammerater ville blive hårdt for de hjemsendte elever. Derfor var det vigtigt, at man undersøgte elevernes trivsel med en undersøgelsen, som den nye rapport bygger på.

Med forskernes egne ord er det vigtigt "for at tilvejebringe empirisk viden om vilkårene for elever og forældre og for at skabe et grundlag for at tackle de udfordringer, der er".

-Vi er især bekymrede for de ældre børn, da de har venner, som de er mere fortrolige med. Og det er de ældre elever, som ikke kan komme tilbage til skolen og hverdagen med deres venner, forklarer Karen Wistoft i et interview til TV 2/Fyn.

Nogle dage inden skolernes påskeferie, blev spørgeskemaerne formidlet ud via skolernes kommunikationsplatform AULA. Spørgeskemaet var til elever og forældre i 3. - 9. klasse, og det var inden, at skolerne åbnede for elever op til og med femte klasse.

- Det har den betydning, at vi kan se på hele spektret, som viser at alle elever savnede deres venner og skolerne, siger Karen Wiltoft

Et kendt problem

Mandag den 27. april kunne TV 2/Fyn fortælle om 12-årige Tobias Bøje Brøchner. Han er en af de mange tusinder elever, som har været nødt til at være hjemme fra skole siden 11. marts.

Den. 15. april åbnede regeringen skolerne igen, men kun for elever op til og med 5. klassetrin. Derfor sidder Tobias, som går i 6. klasser ved Lumby Skole, stadig hjemme. Uden fysisk kontakt til sine lærere eller klassekammerater.

- Nogle gange bliver jeg trist, men jeg har det fint med det lige nu. Bare det ikke bliver ved i lang tid, som nogen siger, forklarede Tobias Bøje Brøchner mandag.

Undersøgelsen viser tydeligt at hjemmeundervisningen og isolationen fra sine klassekammerater udgør et stort savn for skoleeleverne. Det har lærere også været opmærksomme på, og derfor har det været overvejet fra skolerne, at lærere kan invitere eleverne til at gå mødes underdørs, hvor Sundhedstyrelsens retningslinjer let kan overholdes.

Fredag den 24. april opdaterede Børne- og Undervisningsministeriet deres rammer for genåbning af skolerne. Her stod det klart, at elever og lærere ikke må mødes under nogen omstændigheder. Noget som går Tobias Bøje Brøchner på:

- Jeg synes, det er irriterende, for nu var der endelig en mulighed - og så siger ministeriet nej. Det synes jeg er ret træls.

Karen Wiltoft mener også, at politikerne skal overveje, i hvor vid udstrækning eleverne skal holdes hjemme og isoleres fra lærere og kammerater:

- Politikerne skal tænke i psykologiske konsekvenser og se på, at nogle børn har det svært. Og det er disse børn, som er svære at være opmærksomme på, når man laver fjernundervisning.

Også selvom det ikke er ret gunstigt for barerne at holde lukket med kompensation.

- Vi vil rigtigt gerne have åbent. Der er ikke nogen tvivl om, at selv med alle de her hjælpepakker, både lønkompensation og dækning af faste udgifter, så taber vi stadig rigtig mange penge, siger direktøren for Bargroup, Bjørn Hentze.

Kompensationen er vigtig for både direktøren for Bargroup og ejeren af Den Smagløse Café, så længe de ikke må køre på fuldt blus. For uden den, er de ikke sikre på, at de kan klare krisen.

- Der er jo de her kompensationspakker, som gør, at det lige kan løbe rundt, afslutter ejeren af Den Smagløse Café.

For
Tophistorie
Martin Mulvad Ernst
Martin Mulvad Ernst

Det er ikke kun FCK's sene udligning, der fylder i debatten blandt OB-fans efter lørdagens opgør.


I en Facebook-gruppe for fans går én undren nemlig igen.


Flere af dem beskriver, hvordan vagterne ved stadions indgang lørdag nægtede de lokale fans adgang, hvis ikke de ville tage bestemte trøjer og merch af.


- Min søn havde en Manchester United-trøje på under jakken og måtte gå over i bilen og skifte. Vi havde ikke en anden trøje med, så måtte rende i Føtex og købe en ny. Har aldrig prøvet noget lignende, lyder en af kommentarerne, som TV 2 Fyn har fået lov at bringe.


I de fleste tilfælde er lokale fans blevet nægtet adgang, hvis de har båret tøj med internationale klubbers logoer, men i enkelte tilfælde virker også danske landsholdstrøjer til at have voldt problemer.


Nu har en skuffet fan valgt at søge om erstatning.


- Er det sådan, en OB-makker er?

En fan, som ønsker at være anonym, har givet TV 2 Fyn lov til at citere fra en mail, han har sendt til klubben.

I den forklarer han sin egen oplevelse med vagterne lørdag.

Han bar et St. Pauli halstørklæde, som han blev bedt tage af.

- Jeg kan selvfølgelig godt se problematikken, i det at FCK's fans og HSV's fans har et godt forhold, og et St. Pauli-halstørklæde så godt kan skabe unødige provokationer hos individer blandt FCK’s fans. Derfor var jeg egentlig også villig til at tage det af. Kontrollørerne kunne på ingen måde opbevare det.

Men han var - ligesom mange andre - kommet til stadion med letbanen. Derfor kunne han ikke bare lægge den tilbage i bilen. Og sådan endte det i skraldespanden.

- Jeg har været fan af OB i måske 20 år, er familiefar til tre og er på ingen måde ude på ballade. Jeg synes virkelig, det er en skør måde at behandle ens fans på. Jeres marketing kører meget på, at vi er sammen. Er det sådan en OB-makker er?

Sådan skriver han til klubben, før han beder om at få 150 kroner for det nu udsmidte halstørklæde.

Selvom han ifølge ham selv før har båret netop dét tørklæde på Odense Stadion, oplyser klubben, at restriktionerne ikke er noget nyt.

- Som ved alle andre kampe er det ikke tilladt at bære beklædning, der sympatiserer med modstanderholdet, herunder venskabsklubber til modstanderholdet. Det gjorde sig også gældende til kampen i går, hvor vores kontrollører stoppede flere i indgangen med henholdsvis FCK- og HSV merchandise. Kampen i går kørte efter fast procedure. Vi beklager naturligvis, hvis der, af sikkerhedsmæssige årsager, er blevet begået fejl i forbindelse med indgang til stadion for enkelte personer, skriver OB’s kommunikationsansvarlige Mikkel Greiner.

For
Tophistorie

To lottokuponer udløste hver en million kroner lørdag, og en af dem blev købt på Fyn.

Den heldige vinder har erhvervet sig kuponen med hit på Millionærchancen i Kvickly på Gerritsgade i midten af Svendborg.

Søndag morgen skrev Danske Spil, at de endnu ikke havde talt med vinderne. Så hvis man har været forbi butikken og taget chancen på en kupon, er det måske en god idé at tjekke den.

Er du spilafhængig?

StopSpillet er Spillemyndighedens hjælpelinje om spilafhængighed; i daglig tale kaldet ludomani.

Du kan ringe til StopSpillet på 70 22 28 25 eller læse mere her.

Når du kontakter StopSpillet er samtalen fortrolig mellem dig og rådgiveren. StopSpillets rådgivere er professionelle og uddannede til at rådgive og vejlede inden for ansvarligt spil og spilafhængighed. Spillemyndigheden videregiver ikke oplysninger fra samtalen til andre myndigheder.

Kilde: StopSpillet

For
Tophistorie
Alexander Aagaard

Hvad gør du, når du har brug for hjælp, men ikke har nogen at få det fra?


Det er virkeligheden for danskere over hele landet, og derfor har Røde Kors lavet en ordning, der skal komme netop det problem til livs.


Ragnar Svensson er en af flere hundrede fynboer, der har valgt at blive parathjælper for nødorganisationen.


Søndag hænger han gardiner op for en, som ikke kan selv.


- Det tager mig en time eller to i dag, og det betyder alverden for vedkommende. Det er en virkelig smuk ting, synes jeg.


Røde Kors mærker en ret heftig udvikling i antallet af parathjælpere.


- Det er vildt

Omkring 12.000 danskere har registreret sig som parathjælpere på Røde Kors’ parat-app.

De løser praktiske, tidsbegrænsede hjælpeopgaver af alverdens slags for sårbare borgere i lokalmiljøet.

Det kan være at hente pakker og medicin, samle et møbel, køre på genbrugspladsen, eller - ligesom Ragnar Svensson Rodenbeck - hænge gardiner op.

Kriterierne for at kunne få hjælp er, at man skal være i en situation, hvor man ikke har et netværk, der kan hjælpe, og samtidig ikke har mulighed for at betale sig fra hjælpen.

- Jeg synes rigtig tit, vi hører, at folk har ventet i måneder, hvis ikke år, med at prøve at spørge om hjælp. Jeg tror, det er rigtige grænseoverskridende at sige, at der er noget, man ikke kan selv, og at man ikke har nogen omkring sig, man kan spørge, siger programleder for Røde Kors Parat, Rie Ljungmann.

Alene i 2026 er 66 nye parathjælpere som Ragnar Svensson Rodenbeck kommet til på Fyn.

- Folk bliver simpelthen så glade, når man kommer ud. Bare det at der kommer et andet menneske på besøg nogle gange, det er også vildt, at det kan betyde så meget, siger han.

Derfor opfordrer han også andre til at melde sig til ordningen. Ifølge Røde Kors var der i gennemsnit otte parathjælpere, der hjalp andre, hver dag i 2025.

For
Fyn
Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Folketingets fødevareudvalg har et nyt lovforslag på vej, der i særligt grove tilfælde tredobler straffen for dyremishandling.


Her hæves strafferammen fra to til seks års fængsel, mens almindelig mishandling som udgangspunkt fordobles.


Det oplyser det fynske folketingsmedlem og velfærdsordfører for Socialdemokratiet, Thomas Skriver Jensen.


- Vi har set eksempler, hvor ejeren har tæsket sin hund ihjel – her er straffen på to år ikke hård nok. Nu tredobler vi straffen, så man kan mærke, at hammeren slår hårdt, når man mishandler dyr, siger Thomas Skriver Jensen.

Tidligere har især Dyrenes Beskyttelse kritiseret, at der alt for sjældent idømmes fængselsstraf for dyremishandling.

- Det er domstolene, der bestemmer straffen. Men med lovgivningen siger vi klart og tydeligt til domstolene, at de skal straffe hårdere, når mennesker ikke kan finde ud af at behandle deres dyr ordentligt. Vi mener, at der straffes for mildt i dag, siger Thomas Skriver Jensen.

TV 2 Fyn
TV 2 Fyn
Thomas Skriver Jensen

I den kommende lovgivning er der også lagt op til, at bøderne skal være markant højere og tage højde for gentagelsestilfælde.

Og er der mange dyr skal det ramme endnu hårdere.

- Jeg håber, flere kommer ind og rusker tremmer. Lovgivningen skal have en afskrækkende effekt, og jeg tager gerne levebrødet fra mennesker, der ikke kan behandle deres dyr ordentligt, siger Thomas Skriver Jensen.

- Med alderen er jeg ikke så bange for at tale højt om det, der gør ondt

Bestsellerforfatter Mads Peder Nordbo dykker i sin nye krimi ned i sin egen...

Bestsellerforfatter Mads Peder Nordbo dykker i sin nye krimi ned i sin egen families dybe traumer om mordforsøg, selvmord, misbrug og pyskisk sygdom. Det presser ham til at forstå mere om, hvad han kommer fra.

Læs mere
For
For
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Den kommende uge bliver måske lidt mere udfordrende, end den plejer at være for de fynske pendlere.

Der kører ingen direkte regional- eller intercitytog mellem Københavns Lufthavn og Roskilde, Slagelse og Odense fra mandag 23. februar til søndag 1. marts.

Togene plejer at køre en gang i timen.

DSB oplyser, at aflysningerne skyldes et ekstra behov for vedligeholdelse efter den hårde vinter, der har været. Derfor er færre tog tilgængelige.

DSB henviser til andre afgange på strækningen.

I dag kl.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Den fynske forkvinde for Dansk Sygeplejeråd går nu i rette med Donald Trumps seneste udmelding om, at USA vil sendte et hospitalsskib til Grønland.

- Det grønlandske sundhedsvæsen løfter allerede opgaven i tæt samarbejde med Danmark. Derfor er udmeldingen en unødvendig provokation over for de mange sundhedsprofessionelle, der hver dag sikrer sundheden i hele Rigsfællesskabet, siger Dorthe Boe Danbjørg i en pressemeddelelse.

Ifølge hende skal udviklingen af sundhedsvæsenet ske i respekt for grønlandske aktører.

- Udviklingen af sundhedsvæsenet i Grønland er et dansk-grønlandsk anliggende og skal ske i samarbejde med dem, der allerede står med ansvaret og har den daglige kontakt med borgerne

I dag kl.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er et år siden, fynske Alexander Bah blev båret fra banen i store smerter. Undersøgelser viste senere, at han havde pådraget sig en slem korsbåndsskade.

Lørdag aften fik han comeback, og efter 11 minutter bankede Bah på kassen og kickstartede Benficas 3-0-sejr.

Efter kampen bliver han hyldet af cheftræner José Mourinho.

- Jeg var mere end tilfreds med Bah. Jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg skulle starte ham, eller om han skulle ind som indskifter. Men han tog selv ansvar og sagde, at 90 minutter i sidste ende ville være meget, men at komme ind i 20 eller 25 minutter ville være for lidt. Så vi besluttede, at han skulle starte og spille så længe, han kunne, siger Mourinho til A Bola.

I dag kl.
Alexander Aagaard

Tidligt søndag morgen måtte Fyns Politi rykke ud til Svendborg bymidte.


Her raserede en mand i 30’erne området omkring Centrumpladsen, Gerritsgade og Gåsestræde.


- Vi har indtil videre melding om fire biler, der er udøvet hærværk på. Det er sket med stump vold, og også gadernes eksteriør har været udsat, fortæller vagtchef Henrik Strauss.


Manden endte i Kvickly, hvor han havde en utryghedsskabende adfærd, og det var også der, politiet pågreb og anholdte ham, efter at have modtaget anmeldelsen klokken 7.17.


Mødte op til smadret møbel

En af de berørte er Maria Alsing Johansen, som ejer Café Zowie på Gåsestræde.

- Jeg møder op til, at der holder en politibil, og at vores møbler er blevet væltet, fortæller hun.

Gerningsmanden havde fjernet alle bordben fra bordene, og ét af dem havde han også knækket.

- Jeg kunne jo se, at naboernes borde var blevet væltet, stole var blevet kastet med, og potteplanter var smadret, siger hun.

Fyns Politi har også en opfordring til de lokale.

Artiklen fortsætter under billedet…

Alexander Aagaard
Alexander Aagaard

- Bor man i det område, eller har man holdt parkeret der her i morgentimerne, så bør man tjekke sin bil. Hvis der er sket noget med den, kan man ringe til politiets servicenummer 114 og anmelde det, så vi kan få samlet det hele, siger vagtchefen.

Gerningsmanden er stadig i politiets varetægt, men der er endnu ikke blevet taget stilling til, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

I dag kl.
Fyn
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Otte fynske folkeskoler og én specialskole står negativt ud i en ny oversigt.


De har nemlig alle sammen kvalitetsudfordringer eller er i risiko for at få det.


Det viser en aktindigt, som TV Midtvest har fået fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.


Folkeskoler med "bekymrende kvalitet" er skoler, der over en toårig periode ikke lever op til ministeriets grænseværdier for faglighed, fravær eller trivsel.


På Fyn fordeler de ni skoler sig over seks kommuner.


Hver fjerde elev er “gode læsere”

Kommune Skole
Assens Brylle Skole
Assens Salbrovadskolen
Faaborg-Midtfyn Brobyskolerne
Kerteminde Munkebo Skole - mellem nor og fjord specialafdelingen
Middelfart Fjelsted Harndrup Skole
Odense Skt. Klemensskolens specialafdeling
Odense Stige Skoles specialafdeling
Svendborg Tved Skole
Svendborg Svendborg Heldagsskole (Specialskole)

Salbrovadskolen, som er en landsbyskole i Assens Kommune, er en af skolerne på listen.

Her går styrelsens vurdering ikke ubemærket hen.

- Der er flere årsager til, hvorfor Salbrovadskolen er på listen, men vi tager det selvfølgelig alvorligt, og det har givet anledning til at kigge på, om vi kan gøre noget mere i forhold til at understøtte elevernes udvikling af læsefærdigheder, skriver skoleleder Line Møller Mørk.

For dem er netop elevernes læsefærdigheder noget af det, der slår negativt ud i målingerne.

Hele skoleleder Line Mørk Møllers svar

Der er flere årsager til, hvorfor Salbrovadskolen er på listen, men vi tager det selvfølgelig alvorligt, og det har givet anledning til at kigge på, om vi kan gøre noget mere i forhold til at understøtte elevernes udvikling af læsefærdigheder.

Vi er en lille skole med få små klasser, hvorfor der ikke skal meget til at rykke på procentsatserne i testresultaterne.

Vi har de seneste år haft et par årgange på skolen, hvor nogle af eleverne særligt kæmper med at knække læsekoden af forskellige årsager – herunder på grund af ordblindhed eller andre personlige årsager.

Alle børn har forskellige forudsætninger for at lære og læse. Og de nationale tests viser et øjebliksbillede af, hvor dygtige eleverne er i øjeblikket, men testen har ikke fokus på, hvor meget de har rykket sig.

Med de årgange, som ligger under det krævede niveau i testen, har vi siden, de startede i skole, haft ekstra fokus på at understøtte elevernes udvikling og sat en række initiativer i gang for at styrke elevernes læsefærdigheder.

Vi har blandt andet arbejdet en del med det anerkendte læsekoncept Søde Ord, tilbudt faglige støttetimer i læsning, haft lokale læsevenner, øget forældresamarbejde, brugt læsevejledere på skolen og haft CO-teaching-forløb i alle klasser.

Og vi kan også se, at eleverne har rykket sig det seneste år: På den ene årgang viser den nationale test, at andelen af gode læsere i skoleåret 24/25 var på 28,6 procent, og i skoleåret 25/26 er andelen af gode læsere blandt de samme elever steget til 55,6 procent.

For den årgang skal der være 72 procent af eleverne, der scorer som ”gode læsere”. Derfor vil vi fortsætte vores fokus på at styrke elevernes læsefærdigheder.

Undersøgelsen har selvfølgelig også givet anledning til at kigge indad. Derfor er vi lige nu nysgerrige på, om der er noget, som vi kan gøre mere af eller bedre. I den anledning kigger vi selvfølgelig på vores undervisning og det undervisningsmateriale, om det er af den kvalitet, som skal til for at understøtte børnenes udvikling bedst muligt. Vi kommer også til at lave en ny handlingsplan for, hvordan vi vil arbejde med læseudviklingen fremadrettet.

Salbrovadskolen har ikke tidligere været på listen i forhold til læsning.

Skolelederen selv giver et eksempel på en årgang, hvor kun 28,6 procent af eleverne var “gode læsere” i nationaltesten sidste skoleår. Tallet er i år steget til 55,6 procent, men skal ligge på 72 procent.

- Undersøgelsen har selvfølgelig også givet anledning til at kigge indad. Derfor er vi lige nu nysgerrige på, om der er noget, som vi kan gøre mere af eller bedre, skrive skolelederen.

Hun oplyser, at skolen vil iværksætte en ny handlingsplan for læseudviklingen.

Også Skt. Klementsskolen i Odense er at finde blandt de nævnte skoler.

Her går styrelsens bekymring på skolens specialafdeling med plads til 18 elever.

- På Skt. Klemens Skolen arbejder vi selvfølgelig løbende med at højne elevernes faglighed og trivsel, skriver skoleleder Morten Aaris til TV 2 Fyn

Sådan måler styrelsen

Når styrelsen for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet laver udpegningen, kigger den på skolens individuelle afdelinger.

Styrelsen tager udgangspunkt i data fra de seneste to afsluttede skoleår.

Der bliver kigget på folkeskolernes resultater på forskellige indikatorer, så styrelsen kan orientere de forskellige byråd om de folkeskoler, herunder specialskoler, der allerede har eller er i risiko for at få kvalitetsudfordringer.

Det er et kommunalt ansvar at følge og reagere på kvaliteten på kommunens folkeskoler.

TV 2 Fyn har været i kontakt med fire af de ni skoler.

I dag kl.
Fyn
Privatfoto
Privatfoto

Når bestsellerforfatter Mads Peder Nordbo skriver sine krimier om de mørke sider af menneskesindet, så skriver han ud fra sin egen families dybe traumer om mordforsøg, selvmord, misbrug og psykisk sygdom.


- Med den alder jeg har nu, er jeg ikke mere så bange for at tale højt om det, der gør ondt. Og så foretrækker jeg, at så meget som muligt er ægte i mine bøger, derfor trækker jeg på mine egne erfaringer.


Noget af det mest smertefulde i Mads Peder Nordbos familie er det traume, som hans egen mor, Jytte, overlevede som fire-årig. Ovenstående foto er taget kort forinden tragedien, som prægede hele hendes liv og den måde, som hun selv var mor på.


Det fortæller Mads Peder Nordbo i denne uges portrætvodcast: "Vendepunktet med Signe Ryge."


Det stod ikke skrevet i kortene, at Mads Peder Nordbo fra Tommerup på Fyn skulle blive internationalt berømmet krimiforfatter og udkomme i over 40 lande. Han blev smidt ud af skolen første gang i femte klasse og igen i 8. klasse.

- Jeg havde det svært på hjemmefronten og havde brug for faste rammer, hjælp og tryghed. Det fik man ikke så meget af den gang i 70´erne. Det hele flød for mig, og jeg kunne faktisk ingenting. Lærerne brugte mig som skræmme-eksempel over for de andre børn og sagde: Så dårligt skal I ikke lave jeres ting.

Privatfoto
Privatfoto
Mads Peder Nordbo som lille dreng i Tommerup

Hør hele interviewet der, hvor du normalt hører podcasts

I hjemmet i Tommerup klarede den lille Mads langt hen af vejen sig selv. Han boede alene med sin psykisk syge mor, der var bipolar og i lange perioder havde det dårligt eller var indlagt.

- Hun kunne blive vred og sige ting, som et barn ikke bør høre. Selvmordstrusler og den slags. Det var uhyggeligt, for selv når hun fik det bedre efter elektrochok, så var jeg altid bange for, hvornår sygdommen ville vende tilbage. Og jeg havde ikke nogen at tale med om det.

Hans tre langt ældre søskende var flyttet hjemmefra, og hans far var flyttet.

- Den selvtillid, som jeg håber de fleste mennesker har, har jeg ikke, for jeg har altid været overbevist om, at min far havde forladt mig, fordi han ikke kunne lide mig. Det var på en måde også sandt, for han havde fået en ny kone, som ikke ville have, jeg kom derude, så han valgte hende i stedet for mig. Derfor har jeg ikke haft så let ved at opbygge troen på det gode. Alligevel synes jeg egentlig, jeg er optimistisk. Jeg slås bare altid med den mørke fornemmelse af, at alt kan være farligt.

Privatfoto
Privatfoto
Mads Peder Nordbo og hans mor Jytte.

Mordforsøg

Frygten for det farlige og for mørket er også nedarvet fra Mads Peder Nordbos egen mor, Jytte. Hun overlevede som fire-årig et drabsforsøg fra sin egen far.

- Da min mor var fire år, prøvede hendes far at slå hende ihjel med en hammer. Han prøvede også at slå min mormor ihjel med en hammer. De var bevidstløse begge to, og da min mor vågnede, så hun sin far, som havde hængt sig under loftet, og hun så sin egen mor liggende ved siden af med med hul i hovedet og blod ud over det hele. Derefter var min mor på sygehuset i et halvt år med kraniebrud. Da hun kom hjem, kunne hendes mor ikke have hende, så hun måtte bo hos sin søster.

Som 19-årig fik Mads Peder Nordbo adgang til sin mors journaler, og det blev livsforandrende for ham at læse detaljerne.

- Jeg besluttede, at uanset hvor meget vi havde at slås med derhjemme, så ville jeg altid være der for min mor, for der er jo ikke nogle børn, der kan holde til at opleve det, som hun gjorde.

TV 2 FYN PLAY | SERIER

Vendepunktet med Signe Ryge

Signe Ryge inviterer interessante Fynboer i studiet til en samtale om vendepunkter i deres liv.

Mads Peder Nordbo har netop udgivet bind to, “Kors” i en nye serie om søstrene Præst. Serien foregår på Fyn og beskriver samarbejdet mellem politiet og regionsspykiatrien. Forfatterens dybe kendskab til psykisk sygdom afspejles i bogen.

- De psykisk udsatte skæbner er baseret på mennesker fra min egen familie. Det er meget vigtigt for mig at skildre nuancerne i, hvorfor nogle mennesker begår onde handlinger. Det kommer næsten altid et sted fra, for de færreste er bevidst onde, så det er meget vigtigt for mig at få kompleksiteten med.

Morten Albek
Morten Albek
Krimiforfatter mads Peder Nordbo er aktuel med ny krimi, hvor han bruger sin egen families dybe traumer.

Om Mads Peder Nordbo

Født i 1970 og opvokset i Tommerup på Fyn, hvor han har boet det meste af sit liv.

Har studeret kommunikation og litteratur på SDU og Stockholms Universitet.

Debuterede i 2012 med bogen "Odins labyrint"

Boede og arbejdede i Grønland i en årrække, og skrev der en krimitrilogi, som blev solgt til mange lande, blandt andet Australien.

I samarbejde med Sara Blædel har han skrevet Stark-serien, der foregår på Fyn.

Mads Peder Nordbo er aktuel med en ny krimiserie, den såkaldte Præst-serie.

I seriens første bind, Hund, møder vi politikommissær Line Præst og hendes søster Ragnhild, der er psykolog ved Regionspsykiatrien. Der sker flere hændelser, der i begyndelsen virker som rene uheld, men det står snart klart, at der ligger andet  og mere bag.

Under opklaringen af sagerne dukker der ting op til overfladen: Nogle af psykiatriens mørkeste skygger hives frem i lyset og viser en ondskab, der kommer tættere og tættere på.


Dedikeret til mor Jytte

Bogen “Kors” er dedikeret til Mads Peder Nordbos mor, Jytte, der døde 6. februar 2025.

- Jeg savner hende meget. Og da jeg bruger noget af hendes historie i bogen, var det passende at dedikere den til hende.

Det er især med den nye serie fra Fyn, at han for alvor dykker ned i familiens traumer, og det gør noget godt for Mads Peder Nordbo, at han bruger sine erfaringer i bøgerne.

- Læserne ved det jo ikke, men for mig har det stor betydning. Inden serien er slut, har jeg nok fortalt det meste af mine families historie. Bog for bog bliver jeg lidt mere afklaret om, hvordan jeg skal håndtere de ting, jeg har gemt på. Jeg presser mig selv og andre til at tale mere om det - blandt andet mine søstre. En af dem fortalte mig, at jeg har været på børnehjem fra jeg var 6-12 måneder gammel. Det anede jeg ikke. Så på grund af bøgerne kommer der nye ting frem, som har betydning for, hvorfor jeg blev, som jeg blev.

Privatfoto
Privatfoto
Mads Peder Nordbo som baby med sine tre søskende.
I dag kl.
TV 2 Vejret

Fynboerne vågner til en søndag morgen, hvor der er kommet ret meget vand.

TV 2 Vejret forventer, at der vil komme 10 millimeter i løbet af natten.

Morgentimerne byder på temperaturer omkring frysepunktet, og op ad dagen stiger den til 3-5 grader.

Regnen kommer periodevis tilbage i eftermiddagstimerne, mens aftenen vil være mere tør.

For 50 år siden var politiet imod sikkerhedsselen

I år er det 50 år siden, at sikkerhedsselen blev lovpligtig. Et dyk i...

I år er det 50 år siden, at sikkerhedsselen blev lovpligtig. Et dyk i arkiverne viser, at politiet oprindeligt var modstandere af lovforslaget. Betjentene frygtede, at de ikke kunne komme hurtigt nok ud af bilerne.

Læs mere
I går kl.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her