#26 Ugens Fyn: Alt du bør vide om denne uge på Fyn


1. Landsstævnet for og med folket

Landsstævnet er skudt igang med en parade på mere end 16.000 mennesker igennem Svendborg by.
Landsstævnet er skudt igang med en parade på mere end 16.000 mennesker igennem Svendborg by.
Foto: Louise Koustrup / TV 2 Fyn


En hel masse deltagere og tilskuere er ankommet til Landsstævnet i Svendborg. Her arbejder 4.000 frivillige for, at stævnet skal blive en succes. Fyns Amts Avis har undersøgt nogle af de mere atypiske jobs, som de frivillige udfører. Men de helt centrale personer til Landsstævnet er gymnasterne, og dem har vi fået lov til at følge helt tæt på. 

Se dagbøgerne fra  Alberte fra Vejstrup Efterskole, Signe fra Ollerup og Sabrina fra Verdensholdet.

Landsstævnet i tal:

  • cirka 20.000 deltagere
  • cirka 50.000 tilskuere
  • 1.500 campingvogne
  • 175.000 måltider

Se flere pudsige tal

På den mere alvorlige side har Landsstævnet, som mange andre store begivenheder, oplevet, hvordan svindlere forsøger at trække interesserede borgere over på falske facebooksider. Se her, hvordan du undgår at blive snydt på Facebook.

2. Odense havn investerer milliarder i nyt område

Odense Havn byggeri
Foto: Ole Holbech


Odense Havn har købt et enormt område ved Årslev, som skal fungere som opmagasinering for havnens store kunder. Dette vil generere mellem 2.000 og 3.000 jobs undervejs i byggefasen og mere end 1.000 arbejdspladser, når byggeriet er slut.

Hvorfor er det vigtigt: 

  1. Direktøren for Odense Havn mener, at den seneste tid med en pandemi, krig og en grundstødning i den vigtige Suez-kanal har gjort det klart, at der er et behov for at kunne klare flere ting selv. 

  2. Odenses Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) mener at Odense Dry Port kommer til at gøre forsyningskæderne bag den grønne omstilling robuste. 

Hvad sker der herefter: 

Odense Havn skal nu i dialog med både Odense og Faaborg-Midtfyn kommuner for at få de nødvendige tilladelser på plads. 

Læs dybere om projektet

3. Tour de France opdateringer


Økonomi: Det koster 16 millioner kroner at få verdens største cykelløb til Nyborg. Det er en ikke nødvendigvis en god forretning, siger eksperter. Læs mere her

Godt råd fra politiet: Glem alt om at køre i bil i Nyborg på lørdag - selv betjentene har fundet cyklerne frem. Læs mere her

Den helt store guide: Alt hvad du skal vide for at nyde Tour de France i Nyborg. Læs mere her

Oversigt

    Oversigt