Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Sydfynsk tillandsmand frygter at kollegerne i Ambulance Syd vil forsvinde på grund af arbejdspres.
Tillidsrepræsentanten for de 80 reddere hos Ambulance Syd, der er ansat i det sydfynske område, er ikke i tvivl om, hvad han mener om situationen i det regionale ambulanceberedskab:
- Det er helt klart et svigt.
Udover sit tillidshverv er Kent Tønner ambulanceredder og frygter, at han vil miste kolleger både på kort og lang sigt.
- Jeg frygter, at der er mange, der bryder sammen og folk der forlader faget. Hvor pokker vil det bære hen, spørger han.
Fyns sjoveste valgplakater? Malte smider trøjen - Claus snor sig
Med kun knap fire uger til valget bruger kandidaterne alle kneb for at få vælgernes stemmer. Flere kandidater har taget utraditionelle valgplakater i brug.
Langt de fleste kandidater til kommunal- og regionsrådsvalget blev lørdag hængt op i lygtepæle og træer rundt om på Fyn - og så kan det være svært at skille sig ud fra mængden.
Det er der dog nogle kandidater, der har fundet løsninger på.
I Odense snor den socialdemokratiske kandidat Claus Skjoldborg sig bogstavelig talt om lygtepælen, mens Malte Jäger (NB) i Kerteminde Kommune har smidt trøjen i jagten på stemmer.
- Alle hænger valgplakater op for opmærksomhed. Alternativet er, at jeg er ukendt for vælgerne, siger Malte Jäger.
Det er første gang, han stiller op til kommunalvalget, og når han ikke laver valgkamp, arbejder den 19-årige Nye Borgerlige-kandidat som træner i det lokale motionscenter og studerer historie på Syddansk Universitet.
Han forsikrer dog vælgerne om, at hans kandidatur til en stol i byrådssalen er lige så ægte som hans six pack på valgplakaten.
Sjove valgplakater
Har du set flere anderledes eller sjove valgplakater på Fyn? Så tip os på redaktionen@tv2fyn.dk.
- Jeg er 100 procent seriøs, men i Nye Borgerlige holder vi af at lave sjov med tingene. Når jeg kommer ind, er det seriøst, lover Malte Jäger.
Seksårige Sally tegner valgplakat
I Middelfart har lokallisten Tværpolitisk Anstændighed også hængt anderledes plakater op. I stedet for de traditionelle portrætter af kandidaterne har lokallisten fået seksårige Sally Nyhus Madsen til at tegne, hvad hun mener, at en kommune skal indeholde.
- Da vi skulle designe valgplakaten, ville vi gerne skille os ud fra de andre. Og så kom vi i tanke om Sallys tegninger, fortæller kandidat Jens Andersen.
- Valgplakaten er smækfyldt med detaljer af enhver art. Og der dukker nye op, hver gang jeg kigger på den, siger han.
Det blev tilladt at sætte valgplakater op lørdag, og senest otte dage efter valget den 16. november skal kandidaterne pille dem ned igen - uanset om de kom ind eller ej.
TV 2 Fyn har den seneste uges tid afdækket, at vagtplaner ikke hænger sammen og reddere har lange vagter uden nødvendige pauser.
Situationen er opstået i kølvandet på, at landet har nærmet sig en normalitet efter coronapandemien.
Det er Præhospitaludvalget i Region Syddanmark, som ansvaret for, at Ambulance Syd kan løse opgaven. Derfor undrer det Kent Tønner, at udvalgsmedlem Ida Damborg (SF) siger, at hun ikke kendte til problemer med manglende reddere før TV 2 Fyn henvendte sig.
- Jeg står meget undrende overfor meldingerne fra det præhospitale udvalg. De er orienteret, og det kan derfor ikke komme bag på dem, siger Kent Tønner.
For Kent Tønner giver det bange anelser om tiden under Bios, som drev ambulanceberedskabet i Region Syddanmark i et års tid.
- Det kan ikke undgås, at man begynder at tænke tilbage på de kaostiske tilstande der var i det år Bios nåede at køre, og hvor der var massiv mandskabsmangel. Præcis som nu, siger han.
Ved du noget?
Hvis du ved noget, har oplysninger om emnet eller har du oplevet problemer med Ambulance Syd, så kontakt redaktionen på redaktionen@tv2fyn.dk eller journalist Pernille Kjær Nielsen på pekn@tv2fyn.dk.
Ambulance Syd har 20 ubesatte stillinger og 11 langtidsygemeldte ud af en arbejdsstyrke på 650 reddere.
Det betyder, at det ikke er usædvanligt, at der dagligt er mellem seks og ti ubesatte vagter eller akutte sygemeldinger, som kolleger må dække ind med overarbejde.
Får ikke den nødvendige hvile
Kent Tønner fortæller, at han og kollegerne på 24-timers vagter ikke får den nødvendig hvile. Under normale omstændigheder er en redder effektiv i 12 af vagtens 24 timer.
- I rigtig lang tid har vi været udfordret på, at arbejdspresset på døgnvagten er alt for hård.
- Jeg kan jo se på mine kolleger, at de er presset. De er oppe flere gange i løbet af natten, og får ikke hvilet, forklarer Kent Tønner og tilføjer:
- Derudover er det ikke unormalt at madpakken først åbnes sidst på eftermiddagen eller aftenen. Der har kollegerne altså været igang over otte timer.
Pres på vagtcentralen
Et af de helt store problemer i øjeblikket er, at presset på vagtcentralen og akutnummer 112 er steget de seneste måneder.
Desuden viser tal fra Region Syddanmark, at antallet af såkaldte mistede opkald hos regionens vagtcentral er steget med hele 340 procent fra januar til 1. oktober i år.
De mistede opkald opstår, når der er så travlt på vagtcentralen, at man ikke når at tale med borgeren der ringer. For en sikkerheds skyld sendes derfor en ambulance med udrykning - selvom man ikke ved, om borgeren har akut brug for hjælp.
- Var det virkelig kun akutte kørsler ville vi ikke være belastet, konstaterer Kent Tønner.
Han mener, at et nyt forskningsprojekt fra Århus Universitet kan være en del af løsningen.
I forskningsprojektet blev borgere bedt om at vurdere om situationen var akut, når de ringede efter hjælp. Var situationen alvorlig skulle borgeren trykke på en såkaldt akutknap, angivet som et nummer på telefonen.
Her var det kun fem til ti procent af borgerne, der udnyttede akutknappen.
- Sådan en akutknap kunne være en del af løsningen. Så undgik vi at køre ud til alle de "fejlture".
- Man kunne så også visitere bedre. Og sende den rigtige bil ud til den enkelte opgave, siger Kent Tønner.
Han foreslår også, at der tages hul på, at få uddannet nogle flere ST-redder (reddere som kører sygetransport), og at man opgraderer kompetencerne hos ST-redderne, så de kan foretage et niveau af behandling under kørslen.
I dag kører ambulanceredderne i Ambulance Syd ofte almindelig sygetransport og ture, som en almindelig taxa kunne køre.
Situationen har endnu ikke fået Præhospitaludvalget til, at slå det blå blink til.
Det nærmeste man kommer en tilstand af udrykning fra Regionshuset på Damhaven 12 i Vejle er en invitation fra regionsrådets socialdemokratiske medlemmer. Her vil man gerne have et såkaldt dialogmøde på plads inden regionsrådsvalget den 16. november.
- Vi har intet hørt i vores TR-gruppe (ti i alt inklusiv fællestillidmanden, red.). Vi har kun læst om det i pressen, siger Kent Tønner om socialdemokraternes invitation.
Socialdemokrat ramt af hærværk:
- Det er ikke en rar følelse
Den socialdemokratiske kandidat ved kommunalvalget i Nordfyns Kommune, Jane Lydia Gulbæk, håber på, at videoovervågning kan afsløre gerningsmænd.
- Det er ydmygende og man bliver bange.
Sådan siger den socialdemokratiske kandidat ved kommunalvalget på Nordfyn, Jane Lydia Gulbæk.
Hun er ikke kun overrasket over, at adskillige af hendes valgplakater har været udsat for hærværk. Jane Lydia Gulbæk er forskrækket.
- Det er en personlig hetz, og det gør mig lidt bekymret. Det er ikke en rar følelse. Jeg har en teenagedatter, siger hun til TV 2 Fyn søndag eftermiddag.
Lørdag middag blev det tilladt, at hænge valgplakater op. Det var samtidig startskuddet til kommunal- og regionsrådvalget, som foregår den 16. november.
Ifølge Jane Lydia Gulbæk har hun været påpasselig med, at hænge sine valgplakater op efter de udstukne regler fra Indenrigsministeriet.
Hun mener derfor ikke, at hærværket kan være en reaktion på eller irritation over hendes ophængning, der kan være årsagen.
De plakater, det er gået ud over, var ophængt på strækningen fra Søndersøskolen og hen til superbrugsen i Søndersø.
- Der har været en strækning, som de har taget. Og det er kun mine valgplakater, der er udøvet hærværk imod, konstaterer Jane Lydia Gulbæk.
Håber på videoovervågning
De ødelagte plakater er pillet ned, og er lige til at smide på genbrugspladsen. Men Jane Lydia Gulbæk har taget billeder af hærværket, og hun håber, at hun kan finde gerningsmanden/-mændene på videoovervågningsbilleder fra strækningen.
Således har hun en aftale med Rema 1000, som har kameraer der peger ud over parkeringspladsen. De optagelser vil hun få at se mandag.
- Jeg er spændt på, hvad de viser.
Jane Lydia Gulbæk sidder ikke i byrådet, men har tidligere stillet op til byrådet. Det var i 2017, og her stillede hun op for Dansk Folkeparti.
Hærværket er meldt til Fyns Politi søndag formiddag.
Korte videoer
Lørdag morgen har Fyns Politi og Beredskab Fyn modtaget en anmeldelse om brand i et hus i Sivager på Nordfyn.
Ifølge vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller så er der formentlig tale om brand i en eltavle.
Vagtchefen fortæller, at der blev slået alarm af en person udefra, og at beboerne efterfølgende kom sikkert ud.
- Ingen er kommet til skade. Der har været flammer, men der skulle være styr på det, siger Johni Müller til TV 2 Fyn og understreger, at politiet endnu ikke har det fulde overblik over hændelsen.
I ti år har Nyborg Kommune været gældfri, og er nu en af de kommuner i landet som har den laveste gæld per indbygger.
Men måske er det snart slut. På ryggen af chok-besparelser lufter både Konservative og Venstre nu muligheden for at optage lån.
- Jeg mener, at det kan være på sin plads, at vi nu diskuterer at tage lån til eksempelvis kystsikring og byggemodning, siger 2. viceborgmester Michael Gertsen (K) til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke vente på, at vi får sparet op eller får nye indtægter, og som gammel bankmand er jeg ellers tilhænger af, at kommunen er gældfri.
Mangler 72 millioner
Venstres gruppeformand Kaj Refslund (V) oplyser, at samtlige partier, der skrev under på budget 2026, også skrev under på formuleringen, at “der skal afsøges forskellige finansieringsmuligheder til byggemodning og andre udviklinger.”
- De samme overvejelser er også i spil omkring nuværende erhvervelser af jordarealer til byggemodning og natur. Det har senest været drøftet i december måned 2025 i økonomiudvalget under et lukket punkt, oplyser Kaj Refslund, der slår fast til TV 2 Fyn, at “forskellige finansieringsmuligheder” også indebærer lån.
Overvejelserne skal ses i sammenhæng med, at byrådet allerede i forbindelse med budget 2025 besluttede, at der skulle spares 80 millioner kroner i 2026 og yderligere besparelser i årene derefter.
Den 15. januar i år besluttede politikerne efter råd fra administrationen at genåbne budgettet efter store overskridelser på budgetterne inden for det specialiserede socialområde og ældreområdet og en generelt presset økonomi (se herunder).
Her er Nyborg presset
Nyborg Kommune har landets højeste skatteprocent
Relativt få private og statslige arbejdspladser i kommunen, så selskabsskatterne er kun en fjerdedel af landsgennemsnittet (26 procent).
Nyborg er i 2026 blandt den fjerdedel af danske kommuner, der er vanskeligst økonomisk stillet (nummer 24 ud af 98 kommuner).
Lav beskæftigelsesfrekvens, høj andel 80+-årige og fald i andel 0-16-årige.
Høj ledighed og lav gennemsnitlig likviditet.
Høje udgifter til førtidspension, høje overførselsudgifter og høje gennemsnitlige udgifter til voksenhandicap.
I forhold til de demografiske og socioøkonomiske udfordringer har Nyborg Kommune en samlet rangering som nummer 8 ud af alle landets 98 kommuner
Frem mod 2050 stiger antal 80+ årige med 99,2% (2083 personer) i Nyborg Kommune, hvilket betyder at der skal afsættes ca. 396 mio. kr. ekstra årligt og ansættes ca. 738 flere fuldtidspersoner (914 ekstra ansatte) i ældreplejen i Nyborg Kommune for at kunne opretholde det nuværende serviceniveau.
Byrådet har 19. marts 2024 vedtaget en udviklingsplan på det specialiserede socialområde, hvor der afsættes ekstra 33,169 mio. kr. i 2024, 57,385 mio. kr. i 2025, 62,964 mio. kr. i 2026, 67,294 mio. kr. i 2027 og 78,172 mio. kr. i 2028 til gennemførelse af udviklingsplanen.
Det er i udviklingsplanen forudsat, at den gennemsnitlige årlige vækst i udgifterne på det specialise rede socialområde reduceres fra 11,8% til 7,0% svarende til landsudviklingen. Det er ikke lykkedes
Allerede inden administrationens nye oplæg til besparelser, der starter med 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, skulle der spares 71 mio. kroner om året i gennemsnit hvert år forhold til budget 2023.
Der skal nu findes yderligere 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, og politikerne ser ind i besparelser, der kan indebære fyringer, udskydelse af anlægsprojekter, takstforhøjelser og generel økonomisk smalhals.
Mest forgældede kommune
I 2000 var Nyborg en af landets mest forgældede kommuner, men det ændrede sig, da byrådet besluttede sig for at sælge sine DONG-aktier og det lokale elforsyningsselskab, Nyborg Elnet, for 370 millioner kroner.
Byrådet med borgmester Erik Christensen (S) ved roret fik Indenrigsministeriets tilladelse til at bruge pengene til at betale af på kommunens gæld over de næste 10 år.
I 2016 fik kommunen af Indenrigsministeriet lov til at betale de sidste fire afdrag på i alt 110 millioner kroner.
Nyborgs Økonomi- og Erhvervsudvalg skal i den kommende måned tage stilling, hvor der kan spares på baggrund af et oplæg fra administrationen.
Hvis du godt kan lide, når vinterkulden rigtig får fat, kan du godt se frem mod lørdag.
En frisk vind fra sydøst kombineret med en temperatur, der ligger lige under frysepunktet, gør, at det kommer til at føles bidende koldt.
- Hvis temperaturen for eksempel er minus én grad, vil vindens indvirkning gøre, at det føles langt koldere, udtaler meteorolog hos DMI Lars Henriksen til Ritzau og tilføjer, at temperaturen nogle steder vil føles som et sted mellem minus fem og minus 12 grader.
Det bliver skyet, men holder tørt dagen igennem, skriver TV 2 Vejret.
I aften og i nat daler temperaturen til omkring minus fire grader. Vinden aftager en anelse frem mod søndag.
Lørdag har Danske Veteraner indkaldt til march fra Kastellet i København og til den amerikanske ambassade fra klokken 13.
Her vil man holde i alt fem minutters stilhed. Det gør de for at markere deres utilfredshed med den amerikanske præsident, Donald Trump.
- Danmark har altid stået side om side med USA – og vi har stillet op i verdens brændpunkter, når USA har bedt os om det. Vi føler os svigtet og latterliggjort af Trump-administrationen, som bevidst ignorerer Danmarks kamp side om side med USA, skriver arrangørerne på deres hjemmeside.
For at få så mange med som muligt er der arrangeret opsamlinger rundt om i landet. Blandt andet fra Svendborg og Odense.
Det har været dyrt at bruge strøm i den første måned af 2026.
Elprisen har på landsplan ligget omkring 0,80 øre per kilowatt-time i gennemsnit, og det er den højeste gennemsnitspris siden februar sidste år. Her ramte elprisen i gennemsnit omkring 0,86 kroner per kilowatt-time.
Det skriver elselskaberne Norlys, Andel Energi og OK i pressemeddelelser.
Andel Energi har opgjort gennemsnitsprisen for januar til 82,1 øre per kilowatt-time. Det lidt højere beløb skyldes, at de har opgjort gennemsnitsprisen for Østdanmark.
- Perfect storm
Mads Brøgger, der er direktør i Norlys' energiforretning, forklarer, at hele Europa har fået en kold begyndelse på 2026.
- Det betyder, at vi har brugt mere strøm til at opvarme vores hjem og virksomheder end normalt.
- Samtidig har vi – atypisk for sæsonen – haft meget lidt vind, og de små nedbørsmængder i Skandinavien har derudover gjort, at vandreservoirerne i Sverige og Norge står lavt, og det har altså skabt en "perfect storm", der giver høje elpriser, lyder det.
Det var dog blevet endnu dyrere at bruge strøm i januar, hvis ikke elafgiften som en del af finansloven var blevet sænket fra nytår, skriver elselskaberne.
Elafgiften blev fra 1. januar 2026 sat ned fra 72,7 øre per kilowatt-time til EU's minimumsafgift på 0,8 øre for private husholdninger.
En bred, tværpolitisk gruppe af byrødderne i Kerteminde Kommune er enige.
Enige om at sige nej til udvidelen af Odense Havn, som var kommunens helt store emne ved kommunalvalget.
Fredag eftermiddag mødtes de for igen at diskutere havneudvidelsen.
- Vi har kunnet konstatere, at en udvidelse af havnen vil få store konsekvenser for vores natur og vores miljø, siger Toke Kristensen fra Radikale Venstre.
Kan blive trumfet af regeringen
Gruppen, som består af Radikale Venstre, Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti og Lars Hansborg-Sørensen fra Socialdemokratiet, sætter spørgsmålstegn ved, om der reelt er behov for en udvidelse af Odense Havn, og om gevinsterne ved udvidelsen kan svare sig, i forhold til de konsekvenser det kan have for borgere, natur og lokalsamfund i kommunen.
Udvidelsen af Odense Havn handler blandt andet om at gøre mere plads til, at der kan transporteres komponenter ud af havnen til at skabe vindmølleparker rundt omkring i Europa. Og det kan kræve et stort byggeprojekt ved blandt andet udvidelser af vejene mellem Odense og Munkebo.
Men den tværpolitiske gruppe har kigget i lokalplaner og mener at have fundet op mod 890.000 uudnyttede kvadratmeter ejet af Odense Havn, som med fordel kunne inddrages, før man begynder at pille for meget ved lokalområderne i Kerteminde Kommune.
- Vi er ikke imod, at havnen er aktiv, og vi får vindmøller og alt muligt andet. Men vi synes jo, de skal udnytte de arealer, de har i forvejen, inden noget som helst andet, siger Alex Haurand fra SF.
Generelt mener gruppen, at havneudvidelsen ikke er godt nok belyst.
- Jo mere vi får det her belyst, og når information og viden kommer frem omkring, hvilke konsekvenser vi kigger ind til. Så er det vores håb, at der er andre, der får øjnene op for, at det er en dårlig løsning at udvide Odense Havn.
Det er stadigvæk et mindretal på 12 ud af 25 mandater i Kerteminde Byråd, som er imod havneudvidelsen. Og selv hvis de får overtalt en af de byrødder, som støtter op om havneudvidelsen, er det ikke sikkert, Kerteminde selv bestemmer, om havneudvidelsen kommer eller ej.
Men ifølge Dansk Folkepartis Morten Haubro er det alligevel vigtigt at kæmpe kampen, selvom den kan være tabt på forhånd.
- Hvis regeringen i sidste ende kommer og siger, at den skal udvides, så kan vi jo ikke gøre så meget. Men så har vi stadig vist vores utilfredshed, og derfor tænker jeg også, vi har et meget større ord at skulle have sagt i forhold til omgivelserne for borgerne og naturen derude, siger han.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her