Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
På trods af omfattende svindel på en lægeklinik i Svendborg, har Region Syddanmark ladet Søren Dorvil og hustruen skifte til klinikken uden at advare dem.
Søren Dorvil fra Svendborg og hustruen skiftede i midten af marts måned læge til det fynske lægepar, Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen.
En beslutning, der resulterede i, at de endte som nye patienter i et lægehus, der kort tid efter måtte lukke på grund af svindel for potentielt set 1,7 millioner kroner.
Lægefusk: Sundhedsminister trækkes ind i sag om lægers millionsvindel
Sundhedsminister Magnus Heunicke skal nu svare på, om regionernes IT-systemer er gode nok til at afsløre snyd blandt praktiserende læger. Det sker efter to læger i Svendborg er afsløret i millionsvindel med regninger.
Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, fynskvalgte Jane Heitmann (V), trækker nu sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ind i sagen om to fynske lægers millionfusk med regninger.
Jane Heitmann vil have sundhedsministeren til at forklare, om regionernes IT-systemer er gode nok til at afsløre, hvis praktiserende læger snyder regionen og skriver flere regninger ud, end de er berettigede til.
- Det er helt afgørende at finde ud af, om IT-systemerne i regionerne er sat op til at fange de her statistikker, når statistikkerne stikker af i den ene eller den anden retning. Det bliver vi nødt til at blive lidt klogere på, , siger Jane Heitmann.
Hun har derfor bedt sundhedsministeren om at tilkendegive, om der er basis for et nationalt IT-system og også spurgt ind til, om det er de samme IT-systemer, man har i alle fem regioner.
Tre spørgsmål til sundhedsministeren
Jane Heitmann har stillet tre spørgsmål til sundhedsminister Magnus Heunicke på baggrund af sagen om lægefusk i Svendborg.
1)
TV 2 Fyn og andre medier har beskrevet, hvordan to alm. praksislæger fra Svendborg gennem flere år har snydt med behandlingshonorarer - mener ministeren, at IT-systemerne i dag er gearet til at afsløre systematisk svindel og i forlængelse heraf tilkendegive, om ministeren overvejer en fælles nationalløsning?
2)
Kan ministeren oplyse, om det er ens IT-systemer i alle fem regioner, som skal opfange systematisk honorarsnyd i lægepraksis? - hvis ikke bedes ministeren beskrive forskelle, fordele og ulemper ved de forskellige IT-løsninger.
3)
Vil ministeren oplyse og beskrive, hvilket IT-setup man gør brug af i Sverige og Norge, med særligt vægt på hvordan patienterne evt. oplyses om login og nye journaltilføjelser?
- Og når vi har et overblik over det, så tror jeg, at det vil være klogt, hvis sundhedsministeren melder sig på banen og lægger et par løsningsforslag frem, så vi kan undgå dette i fremtiden. For det går jo ikke, at det kan stå på. År efter år efter år, siger Jane Heitmann.
I sagen fra Svendborg har de to læger, Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen, igennem flere år sendt regninger til Region Syddanmark for fiktive behandlinger og konsultationer, som ikke har fundet sted.
- Det er jo grænseoverskridende, at et lægeægtepar tilsyneladende i årevis har misbrugt systemet, og det skal vi have dæmmet op for. Det skal ikke kunne lade sig gøre.
Behandles også i regionen
I Region Syddanmark vil regionsrådsmedlem Bo Libergren (Venstre) vil ikke forholde sig til den konkrete sag. Men han ønsker selv en drøftelse af initiativer, der kan styrke kontrollen, når regionens udvalg for den nære sundhed mødes i næste uge.
“Når der er brodne kar, så er det vigtigt, at vi kan få fulgt op på sagerne”
- Jeg mener grundlæggende, at vi har et fornuftigt, tillidsbaseret system. Men når der er brodne kar, så er det vigtigt, at vi kan få fulgt op på sagerne, og at det kan foregå lidt hurtigere, end vi har været i stand til indtil nu, siger Bo Libergren.
Han nævner for eksempel muligheden for at lave stikprøver, hvor man sammenligner patienters journaler med de ydelser, som regionen har betalt lægen eller fysioterapeuten for.
Forlig
Efter at svindlen blev opdaget har lægerne indgået et forlig med regionen om, at de tilbagebetaler 1,1 millioner kroner.
Desuden har Region Syddanmark valgt at tage ydernummeret fra de to læger, så de ikke længere kan drive lægepraksis og i sidste uge valgte regionen også at politianmelde de to læger.
I sidste uge var flere af folketingets sundhedsordførere på banen med ønsket om tiltag, der forhindrer lignende sager i at opstå.
Vi har forsøgt at få en kommentar fra lægerne Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen, men de er ikke vendt tilbage på TV 2 Fyns henvendelse. Heller ikke deres advokat, Jørn Bonnesen, er vendt tilbage på vores henvendelse.
Derfor nævner vi navne på læger
TV 2 Fyn har valgt at bringe navnene på lægerne i denne sag af hensyn til deres tidligere og nuværende patienter. Lægerne har i en række tilfælde misbrugt patienters personlige oplysninger til at sende regninger til Region Syddanmark, for ydelser som reelt ikke har fundet sted. Der er derfor risiko for, at patienters fortrolige sundhedsoplysninger er forkerte. TV 2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at der er risiko for, at deres sundhedsoplysninger ikke er korrekte. TV 2 Fyn vurderer derfor, at hensynet til patienterne vægter højere end hensynet til lægerne.
På det tidspunkt var Region Syddanmark allerede opmærksomme på, at lægeparret var under mistanke for svindel. Alligevel stoppede regionen ikke det nye indtag af patienter i klinikken, og det får nu Søren Dorvil til at råbe op.
- Jeg bliver lidt sur og bitter, for jeg synes ikke, det kan være rigtigt, at man kan vælge en læge, som man på daværende tidspunkt ved har mindre end et halvt år tilbage at praktisere i. Det synes jeg er tåbeligt, siger han.
Vælter sig i vrede kommentarer: Risingskolen i modvind efter undervisning i telt
Udendørs undervisning på Risingskolen har nu affødt så mange negative kommentarer på Facebook, at skolen har lukket deres kommentarspor.
- I burde aldrig komme i nærheden af børn igen, hvis I for alvor mener I kan forsvare det der. I ødelægger børnene, skriver en Facebook bruger på Risingskolens opslag.
Udendørs undervisning er lige nu virkeligheden for mange folkeskoleelever.
Det har fået Risingskolen i Odense til at søge alternative muligheder. De har nemlig rykket undervisningen ind i coronavenlige énmandstelte.
Et tiltag Risingskolen mandag delte på deres Facebookside:
Risingskolen har lukket kommentarsporet på Facebook efter massiv kritik af deres udendørs undervisning
Opslaget viser en syvende klasse, der modtager undendørs undervisning i de indkøbte énmandstelte. Men tiltaget er blevet stærkt kritiseret på Facebook.
- Det der er jo sygt. Jeg er i chok over hvor vanvittigt folk opfører sig efterhånden. Fornuften er tydeligvis forsvundet for mange, skriver en Facebook-bruger i en kommentar til opslaget.
“Det er en mulighed for, at eleverne kan være fysisk sammen uanset vejrforhold. Det er ikke meningen, at de skal sidde derinde hele dagen”
Skoleleder, Pernille Sisse Wessel, er overrasket over de mange negative reaktioner.
- Vi havde ikke forventet, at reaktionen ville være sådan her. Vi er blevet meget overrumplede over det, fortæller hun og fortsætter:
- Eleverne har siddet længe derhjemme bag skærmene, så vi har gjort hvad vi kunne for at sikre, at de kan se hinanden fysisk. Vi havde bare fokus på, at sikre den bedst mulige undervisningssituation for eleverne, siger hun.
Pernille Sisse Wessel fastslår desuden, at énmandsteltene skal ses som en mulighed for, at udendørsundervisningen kan gennemføres uanset vejret den pågældende dag.
- Det var et spørgsmål om, at finde en mulighed, hvor eleverne kunne være fysisk sammen uanset vejrforhold. Det er ikke meningen, at de skal sidde derinde hele dagen, siger hun.
Risingskolen har efter de mange negative reaktioner valgt at lukke kommentarsporet på opslaget.
Det sydfynske lægepar har svindlet regionen ved at indberette ydelser til højere takster, end det, der egentlig er udført. I nogle tilfælde har de også opkrævet betaling for behandlinger eller undersøgelser på patienter, som aldrig har fundet sted.
Sad tilbage med regningen
Allerede i december 2020 blev lægeparret Aaen og Rasmussen indstillet til at få frataget deres ydernummer af regionens samarbejdsudvalg. Og i april måned i år fik de endeligt frataget retten til at drive lægepraksis på baggrund af svindelsagen.
Selvom regionen ikke advarede Søren Dorvil og hustruen om svindelsagen, ender regningen på 420 kroner for endnu et lægeskift alligevel hos dem. Den praksis mener Søren Dorvil ikke er rimelig.
- Det kunne have været 100 kroner eller 500 kroner - det er sådan set ligegyldigt. Det er princippet i, at jeg skal betale for noget, som jeg egentlig ikke selv er skyld i, siger han.
Derfor nævner vi navne på læger
TV 2 Fyn har valgt at bringe navnene på lægerne i denne sag af hensyn til deres tidligere og nuværende patienter. Lægerne har i en række tilfælde misbrugt patienters personlige oplysninger til at sende regninger til Region Syddanmark, for ydelser som reelt ikke har fundet sted. Der er derfor risiko for, at patienters fortrolige sundhedsoplysninger er forkerte. TV 2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at der er risiko for, at deres sundhedsoplysninger ikke er korrekte. TV 2 Fyn vurderer derfor, at hensynet til patienterne vægter højere end hensynet til lægerne.
Han er ikke den eneste, der mener, at hændelsen er problematisk. Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg Jane Heitmann (V) er enig i, at regionen har håndteret situationen fejlagtigt.
- Det er helt afgørende, at vi kigger på, om det her er rimelig lovgivning i forhold til patienten. Både i forhold til at man får en regning på 210 kroner for at skifte læge, men også at man holder folk for nar, når lægen jo lige om lidt ikke er der mere, siger hun.
Det samme mener regionsmedlem i Region Syddanmark Vibeke Syppli Enrum (Ø).
- Patienterne står jo i de fleste tilfælde i en meget utryg situation, og de er helt uforskyldte. Derfor burde de kunne skifte læge, uanset hvad og uden at skulle betale, siger hun.
Fynsk lægepar i stor svindelsag: Forening kræver nu nyt system
Efter svindlen for næsten to millioner vil Patientforeningen have ændret den måde, patienterne registrerer sig, når de er hos lægen.
Et fynsk lægepar er hovedpersonerne i en historisk stor sag om svindel for op mod 1,8 millioner kroner, kunne TV 2 Fyn afsløre søndag.
Og det får nu Patientforeningen til at efterlyse et nyt system.
- Meget af sundhedsvæsenet bygges på tillid, men når vi kommer til at afregne for ydelser, og man kan se, at man kan snyde for millionbeløb i en enkelt klinik, kalder det på et andet system, siger formand Niels Jørgen Langkilde.
Foreningen foreslår, at man i stedet for at køre sit sygesikringsbevis gennem en scanner inden besøget, gør det efter.
- Så ser man lige, hvad man bliver bonnet for. Og så ser man også, hvad har vi kostet samfundet og fælleskassen her. Det er et meget bedre system, siger formanden.
Svindelsag påvirker alle læger
Fra flere kilder, som TV 2 Fyn har talt med, lyder det, at der er fundet eksempler på, at telefonkonsultationer er blevet faktureret som fysiske eller som videokonsultationer, hvor taksten er højere.
Derudover skulle lægerne også have taget sig betalt for fiktive ydelser på patienters pårørendes cpr-numre.
Sagen ærgrer Henrik Dibbern, der har været praktiserende læge på Nordfyn i 30 år.
- Jeg bliver meget ked af det, for selvom det bare er en enkelt praksis i en hel region, der har foretaget sig noget, den ikke skulle, så smitter det på en eller anden måde af på os alle sammen, siger han.
Den praktiserende læge bakker derfor op om forslaget fra Patientforeningen.
Konsekvensen er alvorlig
Hos regionen erkender man, at det i dag ikke er muligt at fange alle uregelmæssigheder.
- Vi kan ikke kontrollere hver enkelt regning. Systemet er baseret på, at de enkelte læger er samvittighedsfulde mennesker, men det er også baseret på, at når vi finder noget, der er decideret svindel, så er konsekvensen ganske alvorlig. Man kan blive udelukket fra at praktisere for sygesikringen, hvilket vil sige, at man mister sit levebrød, siger Bo Libergren (V), der er formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen.
Derfor mener han ikke, at systemet skal laves om. Bo Libergren peger også på, at patienterne i forvejen har mulighed for at kontrollere lægerne på sundhed.dk. Her kan man se, hvilke ydelser man har modtaget.
Men det er ikke godt nok, mener formanden for Patientforeningen.
- Jeg har rigtig mange læger, og 99,99 procent er givetvis ærlige. Men når de sidste kan svindle for så store beløb, så må vi lave den lille administrative ændring, siger han.
I slutningen af april vil Regionsrådet tage stilling til, om det lægeparret skal politianmeldes.
Jane Heitmann mener, at sundhedsministeren bør bekende kulør i sagen.
- Det er helt afgørende, at ministeren tilkendegiver, om ministeren synes, det er i orden, at man har åbent for tilgang af nye patienter hos læger, man ved er under mistanke for svindel, siger hun og fortsætter:
- Jeg vil gerne have ministerens vurdering af, om det er en rimelig praksis, siger hun.
Har skiftet til ny læge
Siden flere medier begyndte at afdække svindelsagen i Svendborg, har Søren Dorvil og hustruen valgt at skifte til en ny læge.
Hvorfor er det vigtigt for dig at skifte læge - de yder jo en service?
- Man skal have 100 procent tillid til den læge, man går hos. Jeg kan ikke vurdere deres faglige kompetencer, men jeg synes, det må være rimeligt, at man kan vide sig tryg ved, at det der står i journalen stemmer overens med de faktiske forhold, siger han.
Landmand fortvivlet over lov:
- Det kan betyde, at jeg fremadrettet ikke kan have økologisk landbrug
En lov fra 1992 gør, at landmænd skal genetablere jorddiger på deres marker på samme sted, som de tidligere har ligget. Det giver problemer for flere landmænd.
På landmanden Niels Erik Maegaards mark i Ringe har hans 200 køer god plads at boltre sig på.
Men inden længe kan markens areal risikere at blive halveret.
En gammel regel fra Naturbeskyttelsesloven fra 1992 kræver nemlig, at landmænd skal genetablere jorddiger, som tidligere har markeret grænserne mellem markerne, på præcis det sted, de tidligere har ligget. Også selvom det går tværs gennem marken.
- Men skællet rykker sig jo hele tiden. Landbruget og naturen ændrer sig, og vi skal følge med, siger en uforstående Niels Henrik Maegaard.
Nu har Niels Henrik Maegaard sammen med fødevareordfører for Venstre, Erling Bonnesen, skrevet til kulturminister Joy Mogensen (S) for at drøfte muligheden for andre løsninger.
Slut med at være økolandmand
Mange steder er jorddigerne fjernet fra markerne, selvom de ifølge Naturbeskyttelsesloven fra 1992 er beskyttet. Men det kan få afgørende betydning for det videre landbrug, at voldene skal genetableres.
“I stedet for at tvinge landmændene til at lave små jordvolde, så er det meget bedre for biodiversiteten at lave flere af den slags hegn”
- Jeg kan ikke få mine køer på græs, når det halve af arealet forsvinder. Køerne må ikke gå hen over den vold, for de træder jorden ned. Så det kan betyde, at jeg fremadrettet ikke kan have økologisk landbrug, understreger Niels Erik Maegaard og peger på dronebilledet, hvor gule linjer viser, hvor jorddigerne tidligere har ligget.
Tidligere har der ligget flere gårde i området, men med tiden er de blevet slået sammen til færre, større landbrug. Derfor er det også naturligt, at grænserne rykker sig.
Med opdelingen af marken vil de økologiske køer kun kunne være på den nederste halvdel, og der er ikke plads nok til alle 200 køer.
- En ko skal have et vist antal kvadratmeter, så der vil ikke være nok græs til dem. Det er kravet for at kunne drive økologisk landbrug, siger den fortvivlede landmand.
Naturhegn som erstatning
Jorddigerne er for længe siden blevet fjernet fra marken, mens Niels Erik Maegaard i stedet har opsat et naturhegn, som er en række træer, buske og planter, der skærmer eller afgrænser et område.
“Ingen af os tør plante mere, hvis vi bliver tvunget til at lave jordvolde, som ikke er noget værd i forhold til læ for vildtet”
Nu foreslår både landmand og fødevareordfører, at man ser på marken med moderne øjne, og gør det muligt at anlægge de levende naturhegn frem for de lave jordvolde.
- I stedet for at tvinge landmændene til at lave små jordvolde, så er det meget bedre for biodiversiteten at lave flere af den slags hegn. Det er et godt, fynsk eksempel, siger Erling Bonnesen.
Naturhegnet kan skabe større biodiversitet, læ på marken og tiltrække harer, fasaner og andre dyrearter. Med andre ord værner det mere om naturen. Og står det til både Erling Bonnesen og Niels Erik Maegaard, er det den logiske vej at gå.
- Det her er et godt eksempel på at få tingene til at gå hånd i hånd, så vi kan gøre noget godt for biodiversiteten, naturen og landbruget. Det skal lykkes, og det kæmper vi for, siger fødevareordføreren.
- Jeg vil gerne lave mere af den slags hegn, og det tror jeg også, mine konventionelle kolleger vil. Men ingen af os tør plante mere, hvis vi bliver tvunget til at lave jordvolde, som ikke er noget værd i forhold til læ for vildtet, fastslår Niels Erik Maegaard.
Der er sendt et brev til kulturminister, Joy Mogensen, og de afventer nu, at sagen kan blive drøftet i Folketinget.
TV2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra kulturminister Joy Mogensen, men det har ikke været muligt.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Bo Libergren (V), der er formand for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark. Han er blevet spurgt om, hvorfor det er muligt for lægeparret at tage imod nye patienter på et tidspunkt, hvor regionen har indstillet dem til at få frataget deres ydernummer på grund af uretmæssige opkrævninger. Han oplyser dog, at han ikke kan stille op af juridiske hensyn.
TV 2 Fyn har også forsøgt at få en kommentar fra lægerne Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen, men de har ikke besvaret vores henvendelser.
Har du informationer i sagen?
Har du informationer i sagen, kan du kontakte TV 2 Fyn på jari@tv2fyn.dk
Korte videoer
Efter seks retsdage og 22 vidneafhøringer er straffesagen mod den tidligere direktør for spillestedet Kansas City Thomas Aarup nær sin afslutning.
Fredag skal anklager og forsvarer fremlægge procedure, hvilket betyder, at de over for dommeren og de to lægdommere, skal argumentere for, hvorfor Thomas Aarup skal dømmes for bedrageri og dokumentfalskneri eller hvorfor han skal frikendes.
Thomas Aarup har fra start nægtet sig skyldig, og hævder, at det var it-problemer, der skyld i, at Odense Kommune modtog forkerte oplysninger alderen på de flere hundrede medlemmer af Kansas City.
Anklageren mener, at Thomas Aarup manipulerede tallene, så hovedparten af medlemmerne fremstod som under 30 år, hvilket gav betydeligt højere tilskud fra folkeoplysningsmidlerne. Virkeligheden var dog, at hovedparten af medlemmerne var over 30 år, og derfor modtog Kansas City uberettiget omkring 6-7 millioner kroner for meget i støtte over en årrække.
Nu starter kampen mod ulovlig helårsbeboelse, overbebyggelse, kriminalitet og socialt snyd i kolonihaver i Odense Kommune.
Det første offer: Biskorup Haveforening.
Men det stopper ikke der. Kolonihaverne i Odense Kommune har længe været en verserende sag, og efter budgetforhandlingerne i fjor er der nu afsat ni millioner kroner i perioden 2026 til 2028 for at komme problemerne til livs.
Og det er en god start mener formand for By- og Kulturudvalget Lars Christian Lilleholt (V).
- Hovedsageligt skal der løses de udfordringer, der er med overbebyggelse, helårsbeboelse, kriminalitet og socialt snyd. Vi har ikke alle redskaberne endnu, men det arbejder vi på, og så arbejder vi på, at folketinget skal hjælpe os i kampen.
Og udfordringer har der været nok af. TV 2 Fyn har tidligere kunne berette om masseslagsmål i Biskorup Haveforening, et kolonihavehus, der blev gennemhullet af 15 skud samme sted og en 4,4 kilo tung dynamitbombe, der blev opbevaret i en af haverne.
Og listen af eksempler stopper ikke der, mange andre kolonihaveforeninger rundt omkring i kommunen har oplevet lignende ting.
Hjælp fra folketinget
For føromtalte “kolonihavernes fjende nummer ét” Claus Skjoldborg (S) er de penge, som er blevet afsat, også en god start, men mere hjælp skal til, hvis rødderne for alvor skal rives op.
- Det er vigtigt, fordi der skal ryddes gevaldigt op i de her kolonihaver. Det er en start, men det er slet ikke nok penge. Vi må forhåbentligt kunne finde nogle flere penge til næste budgetforlig.
Samtidigt håber Claus Skjoldborg også på hjælp fra Christiansborg.
- Håbet er, at regeringen kommer med ny lovgivning på området, så det bliver nemmere at bevise, at folk ikke bor der fast, og at vi samtidigt får beføjelser til at smide dem ud, hvis de gør, siger han.
By-, Land- og Kirkeministeriet proklamerede, at arbejdet mod problemerne i kolonihaver skulle begynde i midten af november sidste år.
kopieret!
Statsministeriet indkaldte fredag til pressemøde om kriminelle udlændinge.
Til stede ved pressemødet var statsminister Mette Frederiksen, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund.
Blandt andet skal flere kriminelle udlændinge udvises. Er man idømt mindst et års ubetinget fængsel for alvorlig kriminalitet som for eksempel grov vold og voldtægt, skal man som klart udgangspunkt udvises.
Der skal også genåbnes en ambassade i Syrien med udpegning af en udsendelsesambassadør, og så skal der flere penge i hånden til afviste asylansøgere og flygtninge og familiesammenførte, der har fået deres opholdstilladelse inddraget og som udrejser frivilligt til Syrien eller Afghanistan i resten af 2026.
Allerede før præsentationen er udvisningsreformen blevet heftigt omdiskuteret, særligt i forbindelse med, at udvisning af udlændinge kan komme i karambolage med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som sikrer retten til privat- og familieliv.
I næste uge skal Friluftsbadets videre skæbne til debat i By- og Kulturudvalget, når udvalgsmedlemmerne skal tage stilling til, om badet skal lukkes permanent.
Det fremgår af dagsordenen for udvalgets møde 4. februar.
Odense Friluftsbad, der er fra 1933, er ved at være udtjent og en renovering af badet i dets nuværende form anslås at koste 77 millioner kroner i 2022-priser.
Samtidig har der de forgangne år været færre og færre gæster. Således var der i 2017 17.333, mens det tal er faldet til 9.148 sidste år. Der har dog været en lille opblomstring i antallet af besøgende de sidste to år.
Forvaltningen anbefaler, at friluftsbadet ikke genåbner i 2026, og at friluftsbadet nedlægges permanent.
Dyrevelfærdsenheden hos Fyns Politi rykkede for nyligt ud til en kvægbesætning, der var så udmagrede, at 41 kreaturer måtte aflives.
Det oplyser de i en pressemeddelelse.
Det får nu Fyns Politi til at opfordre ejere af dyrehold til at sikre, at udegående dyr har læ, ly og tørt leje samt adgang til foder og vand.
Derudover er det vigtigt med de kolde temperaturer, der er i øjeblikket, at kontrollere, at alle dyr har tilpas pelslag samt er i godt huld.
Fyns Politi understreger, at det er ejerens forpligtelse at tilse udegående dyr en gang i døgnet for at kontrollere, at alle dyr trives – hele året rundt.
I januar har Fyns Politi fået 17 anmeldelser om forhold vedrørende udegående dyr.
Hvis fans af OB Q går og smiler ekstra bredt for tiden, er det med god grund. Klubben har nemlig netop tegnet kontrakt med ungdomslandsholdsspilleren Camilla Hjortsø.
Den 24-årige forsvarsspiller kommer til fra ASA fra Aarhus, men har derudover et fornemt CV bestående af norske FK Haugesund, Team Viborg, Vildbjerg SF og Thy-Thisted Q.
- Camilla Hjortsø kommer til OB som en stærk og moderne back, der bringer både erfaring, vindermentalitet og markant fysisk power ind i truppen. Med kampe på både nationalt og internationalt niveau har hun opbygget en robusthed og modenhed, siger sportschef hos OB til klubbens hjemmeside.
Hjortsø har erfaring fra syv U16-kampe og to U17-kampe.
OB forlænger med "central spiller"
Hun har markeret sig som en fast del holdets bagkæde, siden hun kom fra B93 i sommer, og nu er arbejdet blevet belønnet.
Sofie Thrige har nemlig netop skrevet under på en kontraktforlængelse, så den 29-årige forsvarsspiller bliver at finde i OB Q i yderligere et år.
– Vi er rigtig glade for at vi har kunnet forlænge med Sofie Thrige. Siden hun kom i sommer, har hun vist, at hun er en rigtig dygtig forsvarsspiller, som både i spillet med bolden og i de defensive dueller kan bidrage til holdet, siger sportschef hos OB Q Mikkel Bo til klubbens hjemmeside.
Sportschefen beskriver Thrige som en “naturlig leder” og en “central spiller i truppen”.
Hun har startet inde i samtlige kampe i sæsonen.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her