Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Sundhedsminister Magnus Heunicke skal nu svare på, om regionernes IT-systemer er gode nok til at afsløre snyd blandt praktiserende læger. Det sker efter to læger i Svendborg er afsløret i millionsvindel med regninger.
Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, fynskvalgte Jane Heitmann (V), trækker nu sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ind i sagen om to fynske lægers millionfusk med regninger.
Jane Heitmann vil have sundhedsministeren til at forklare, om regionernes IT-systemer er gode nok til at afsløre, hvis praktiserende læger snyder regionen og skriver flere regninger ud, end de er berettigede til.
Fynsk lægepar i stor svindelsag: Forening kræver nu nyt system
Efter svindlen for næsten to millioner vil Patientforeningen have ændret den måde, patienterne registrerer sig, når de er hos lægen.
Et fynsk lægepar er hovedpersonerne i en historisk stor sag om svindel for op mod 1,8 millioner kroner, kunne TV 2 Fyn afsløre søndag.
Og det får nu Patientforeningen til at efterlyse et nyt system.
- Meget af sundhedsvæsenet bygges på tillid, men når vi kommer til at afregne for ydelser, og man kan se, at man kan snyde for millionbeløb i en enkelt klinik, kalder det på et andet system, siger formand Niels Jørgen Langkilde.
Foreningen foreslår, at man i stedet for at køre sit sygesikringsbevis gennem en scanner inden besøget, gør det efter.
- Så ser man lige, hvad man bliver bonnet for. Og så ser man også, hvad har vi kostet samfundet og fælleskassen her. Det er et meget bedre system, siger formanden.
Svindelsag påvirker alle læger
Fra flere kilder, som TV 2 Fyn har talt med, lyder det, at der er fundet eksempler på, at telefonkonsultationer er blevet faktureret som fysiske eller som videokonsultationer, hvor taksten er højere.
Derudover skulle lægerne også have taget sig betalt for fiktive ydelser på patienters pårørendes cpr-numre.
Sagen ærgrer Henrik Dibbern, der har været praktiserende læge på Nordfyn i 30 år.
- Jeg bliver meget ked af det, for selvom det bare er en enkelt praksis i en hel region, der har foretaget sig noget, den ikke skulle, så smitter det på en eller anden måde af på os alle sammen, siger han.
Den praktiserende læge bakker derfor op om forslaget fra Patientforeningen.
Konsekvensen er alvorlig
Hos regionen erkender man, at det i dag ikke er muligt at fange alle uregelmæssigheder.
- Vi kan ikke kontrollere hver enkelt regning. Systemet er baseret på, at de enkelte læger er samvittighedsfulde mennesker, men det er også baseret på, at når vi finder noget, der er decideret svindel, så er konsekvensen ganske alvorlig. Man kan blive udelukket fra at praktisere for sygesikringen, hvilket vil sige, at man mister sit levebrød, siger Bo Libergren (V), der er formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen.
Derfor mener han ikke, at systemet skal laves om. Bo Libergren peger også på, at patienterne i forvejen har mulighed for at kontrollere lægerne på sundhed.dk. Her kan man se, hvilke ydelser man har modtaget.
Men det er ikke godt nok, mener formanden for Patientforeningen.
- Jeg har rigtig mange læger, og 99,99 procent er givetvis ærlige. Men når de sidste kan svindle for så store beløb, så må vi lave den lille administrative ændring, siger han.
I slutningen af april vil Regionsrådet tage stilling til, om det lægeparret skal politianmeldes.
- Det er helt afgørende at finde ud af, om IT-systemerne i regionerne er sat op til at fange de her statistikker, når statistikkerne stikker af i den ene eller den anden retning. Det bliver vi nødt til at blive lidt klogere på, , siger Jane Heitmann.
Hun har derfor bedt sundhedsministeren om at tilkendegive, om der er basis for et nationalt IT-system og også spurgt ind til, om det er de samme IT-systemer, man har i alle fem regioner.
Tre spørgsmål til sundhedsministeren
Jane Heitmann har stillet tre spørgsmål til sundhedsminister Magnus Heunicke på baggrund af sagen om lægefusk i Svendborg.
1)
TV 2 Fyn og andre medier har beskrevet, hvordan to alm. praksislæger fra Svendborg gennem flere år har snydt med behandlingshonorarer - mener ministeren, at IT-systemerne i dag er gearet til at afsløre systematisk svindel og i forlængelse heraf tilkendegive, om ministeren overvejer en fælles nationalløsning?
2)
Kan ministeren oplyse, om det er ens IT-systemer i alle fem regioner, som skal opfange systematisk honorarsnyd i lægepraksis? - hvis ikke bedes ministeren beskrive forskelle, fordele og ulemper ved de forskellige IT-løsninger.
3)
Vil ministeren oplyse og beskrive, hvilket IT-setup man gør brug af i Sverige og Norge, med særligt vægt på hvordan patienterne evt. oplyses om login og nye journaltilføjelser?
- Og når vi har et overblik over det, så tror jeg, at det vil være klogt, hvis sundhedsministeren melder sig på banen og lægger et par løsningsforslag frem, så vi kan undgå dette i fremtiden. For det går jo ikke, at det kan stå på. År efter år efter år, siger Jane Heitmann.
I sagen fra Svendborg har de to læger, Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen, igennem flere år sendt regninger til Region Syddanmark for fiktive behandlinger og konsultationer, som ikke har fundet sted.
Efter historisk svindelsag: Kontrol af læger er ikke god nok
Flere af folketingets sundhedsordførere mener, at man bør efterse kontrollen af de penge, som Danske Regioner hvert år udbetaler til praktiserende læger.
Hvert år udbetaler Danske Regioner penge til praktiserende læger.
Udbetalingen gælder både faste honorarer for hver patient tilknyttet lægepraksissen, men lægerne aflønnes også for forskellige behandlinger.
“Regionerne kan ikke kontrollere, om udbetalingen af honorar til yderne modsvarer den ydelse, borgeren har modtaget”
Men kontrollen af de penge, som Danske Regioner udbetaler, er ikke god nok - og har faktisk ikke været det siden 2012. Det konkluderede i hvert fald Rigsrevisionen i en rapport om praksissektoren. I rapporten skriver Rigsrevisionen:
- Regionerne har heller ikke tilfredsstillende muligheder for at kontrollere, hvilke ydelser borgerne modtager, og om honoraret modsvarer den modtagne ydelse.
Og udtalelsen fra den ni år gamle rapport er stadig gældende. Det bekræftede Danske Regioner i forrige uge, hvor de i en mail skrev til TV 2 Fyn:
- Som det således også tidligere er bemærket af Rigsrevisionen, er der tale om et system, som er baseret på tillid til, at yderne indberetter de ydelser, der er givet, og regionerne kan ikke kontrollere, om udbetalingen af honorar til yderne modsvarer den ydelse, borgeren har modtaget.
Og det er altså langt fra godt nok, mener flere sundhedsordførere.
Aflønningssystemet fra Danske Regioner til praktiserende læger
Honorarsystemerne på praksisområderne indebærer, at der betales for de konkrete ydelser, som de enkelte behandlere giver borgerne.
Honorarerne for de forskellige typer ydelser er aftalt i overenskomster mellem organisationerne på de enkelte praksisområder, og det er typisk også beskrevet overordnet, hvordan/hvornår de enkelte ydelser kan bruges.
Når man er behandler på praksisområdet, er man forpligtet til at leve op til den indgåede overenskomst – og altså også bestemmelserne om, hvad man kan tage honorar for. Der er grundlæggende tale om et tillidsbaseret system.
Der er systemmæssigt indlagt en række automatiske regler, som skal sikre, at honorarreglerne i de enkelte overenskomster bliver brugt korrekt.
Regionerne supplerer den automatiske validering med forskellige andre typer regningskontrol, herunder f.eks. sammenligning af afregningsmønstre på tværs af klinikker med henblik på at fange, om nogle klinikker skiller sig ud, hvorved der kan være behov for en nærmere kontrol. I det omfang det konstateres, at der kan være tale om fejlagtig afregning, kan regionen bede om dokumentation fra den pågældende yder for, at afregningen er korrekt.
Kilde: Danske Regioner
Brug for mere kontrol
At aflønningssystemet i høj grad bygger på tillid bliver mere problematisk, når man ser på beløbet, som regionerne årligt sender ud.
Der bliver nemlig sendt regninger for omkring 125 millioner kroner om året, hvoraf de praktiserende læger alene står for omkring 70 millioner kroner.
Det store regningsomfang påvirker derfor også regionernes muligheder for at føre kontrol.
Og det skal altså forbedres ifølge flere af Folketingets sundhedsordførere.
“det her giver anledning til at drøfte, hvordan man kan sætte et system op, så man kan undgå sådan noget”
- Det er enormt krænkende for vores tillid til hele systemet, at læger kan finde på at svindle med skatteborgernes penge på den måde, siger Pernille Skipper fra Enhedslisten og tilføjer:
- På alle andre velfærdsområder er der en ekstern revision, der laver stikprøver. Og det foreslår vi i Enhedslisten, at man også gør i dette tilfælde. Der er nødt til at være en lidt dybere kontrol.
Også sundhedsordfører for Venstre, Martin Geertsen mener, at man gør gå systemet efter i sømmene.
- Selvom man ikke skal lave love på baggrund af enkeltsager, så synes jeg, at det her giver anledning til at drøfte, hvordan man kan sætte et system op, så man kan undgå sådan noget, siger Martin Geertsen til TV 2 Fyn. Og det tilslutter også Dansk Folkeparti sig.
- Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan løse de problemer. Om det så er et spørgsmål om mere kontrol eller et bedre it-system, der skal gøre oplysningerne mere tilgængelige, siger Liselott Blixt, der er sundhedsordfører for Dansk Folkeparti.
De konservative mener dog ikke, at der er behov for mere kontrol
- Det er kriminelt, og kriminalitet skal selvfølgelig straffes. Men jeg mener ikke, at der er behov for mere kontrol på området. Vi ønsker ikke mere bureaukrati end højst nødvendigt, siger Per Larsen, der er sundhedsordfører for Konservative Folkeparti.
Fynsk lægepar satte gang i det hele
Søndag kunne TV 2 Fyn fortælle om et fynsk lægepar, der over en længere periode har mistbrugt aflønningssystemet.
Det ældre par har svindlet for op mod 1,8 millioner kroner ved ifølge TV 2 Fyns oplysninger blandt andet at fakturere telefonkonsultationer som fysiske eller videokonsultationer, da det giver en højere takst.
Der er tilmed fundet eksempler på, at lægerne har taget sig betalt for fiktive ydelser på patienters pårørendes cpr-numre.
Sådan er svindlen foregået
Praktiserende læger aflønnes med et fast basishonorar per patient, der er tilknyttet lægepraksissen.
Derudover aflønnes de med en række forskellige takster afhængig af, hvilken behandling de giver.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er der i den aktuelle svindelsag fundet eksempler på, at konsultationer på telefon, som man får 29 kroner for, er blevet faktureret som videokonsultationer eller fysiske konsultationer hvor taksten er på hhv. 165 og 147 kroner - altså en meget højere takst.
Der er tilmed fundet eksempler på, at lægerne har taget sig betalt for fiktive ydelser på patienters pårørendes cpr-numre.
- Det er jo grænseoverskridende, at et lægeægtepar tilsyneladende i årevis har misbrugt systemet, og det skal vi have dæmmet op for. Det skal ikke kunne lade sig gøre.
Behandles også i regionen
I Region Syddanmark vil regionsrådsmedlem Bo Libergren (Venstre) vil ikke forholde sig til den konkrete sag. Men han ønsker selv en drøftelse af initiativer, der kan styrke kontrollen, når regionens udvalg for den nære sundhed mødes i næste uge.
“Når der er brodne kar, så er det vigtigt, at vi kan få fulgt op på sagerne”
- Jeg mener grundlæggende, at vi har et fornuftigt, tillidsbaseret system. Men når der er brodne kar, så er det vigtigt, at vi kan få fulgt op på sagerne, og at det kan foregå lidt hurtigere, end vi har været i stand til indtil nu, siger Bo Libergren.
Han nævner for eksempel muligheden for at lave stikprøver, hvor man sammenligner patienters journaler med de ydelser, som regionen har betalt lægen eller fysioterapeuten for.
Forlig
Efter at svindlen blev opdaget har lægerne indgået et forlig med regionen om, at de tilbagebetaler 1,1 millioner kroner.
Desuden har Region Syddanmark valgt at tage ydernummeret fra de to læger, så de ikke længere kan drive lægepraksis og i sidste uge valgte regionen også at politianmelde de to læger.
Snød med fup-regninger: To fynske læger afsløret i historisk stor svindelsag
Et ældre fynsk lægepar har fået frataget retten til at drive lægepraksis, efter Region Syddanmark har afsløret bedrageri med fup-ydelser for op mod 1,8 millioner kroner. Et historisk stort beløb ifølge ekspert. Nu skal regionen tage stilling til, om parret skal meldes til politiet.
En historisk stor sag om svindel har ramt den fynske lægeverden. Et ældre, fynsk lægepar har svindlet med faktureringer for op mod 1,8 millioner kroner.
Det kan TV 2 Fyn afsløre efter at have talt med adskillige kilder med kendskab til sagen.
Indtil nu har sagen kun været behandlet som et lukket punkt på dagsordenen i Region Syddanmarks Udvalget for det nære sundhedsvæsen, men Regionsrådet ventes på næste møde den 26. april at tage stilling til, om parret skal politianmeldes.
- Jeg kan bekræfte, at vi desværre i øjeblikket har en sag med nogle læger, der har overfaktureret regionen. Det er dybt ærgerligt. Heldigvis er der meget få af den slags tilfælde, men jeg ser meget alvorligt på det. Det er skatteborgernes penge, og derfor forfølger vi også den type af sager hele vejen. Jeg bliver selvfølgelig forarget, siger Bo Libergren (V), formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen.
Han afviser at gå i detaljer i den konkrete sag.
Ifølge sundhedsjurist Kent Kristensen fra Syddansk Universitet gør beløbets størrelse sagen fra Fyn til en af de groveste nogensinde.
- Vi har meget, meget få sager. Sammenligner vi med de sager, vi kender, er det her en af de allerstørste sager, siger han.
Hvis sagen meldes til politiet, og der falder dom i en straffesag, går strafferammen fra bødestraf og helt op til otte års fængselsstraf i særligt grove tilfælde, fortæller Kent Kristensen.
Fup-regninger
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er der fundet eksempler på, at telefonkonsultationer er blevet faktureret som fysiske eller videokonsultationer, hvor taksten er højere. Der er tilmed fundet eksempler på, at lægerne har taget sig betalt for fiktive ydelser på patienters pårørendes cpr-numre.
Når det overhovedet kan lade sig gøre, så skyldes det, at hele aflønningssystemet er baseret på, at regionen har tillid til, at lægerne kun tager sig betalt for de ydelser, de rent faktisk har leveret.
Region Syddanmark afregner for 4,5 milliarder om året for ydelser i forbindelse med omkring to millioner konsultationer - alene for de praktiserende læger.
Sådan er svindlen foregået
Praktiserende læger aflønnes med et fast basishonorar per patient, der er tilknyttet lægepraksissen.
Derudover aflønnes de med en række forskellige takster afhængig af hvilken behandling de giver.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er der i den aktuelle svindelsag fundet eksempler på, at konsultationer på telefon, som man får 29 kroner for, er blevet faktureret som videokonsultationer eller fysiske konsultationer hvor taksten er på hhv. 165 og 147 kroner - altså en meget højere takst.
Der er tilmed fundet eksempler på, at lægerne har taget sig betalt for fiktive ydelser på patienters pårørendes cpr-numre.
- Vi udviser stor tillid til lægerne, som får udbetalt ret store beløb af skatteborgernes penge, og derfor er det vigtigt, at afregningen er korrekt, og at de ydelser, der er blevet leveret, rent faktisk er leveret og er fagligt relevante, siger Bo Libergren.
- Hvis vi skulle have et kontrolbaseret system, skulle vi ansætte langt flere til at lave kontrol og kigge regninger igennem. Der er et løbende ønske om, at vi skal have mindst mulig administration. Systemet er baseret på kontrol via statistik og stikprøver, men er som udgangspunkt baseret på tillid. Nu er der heldigvis få brodne kar, men det er vigtigt, vi forfølger sagerne, når vi finder dem, siger han.
Én mand på fuld tid kontrollerer lægerne
Den aktuelle sag er på grund af det høje beløb som nævnt et af de værste eksempler på snyd i mange år. Men sagerne dukker ind imellem op.
- De fleste læger er meget samvittighedsfulde med at lave en rigtig afregning, og langt det meste er i orden, men der er brodne kar, og det sker med jævne mellemrum, at der bliver snydt med regningen, og så reagerer vi på det. Enhver form for snyd er et tillidsbrud, og vi accepterer ikke snyderi af nogen slags, så det er ikke sådan, at noget går under bagatelgrænsen, siger Frank Ingemann Jensen, der er afdelingchef for praksisområdet i Region Syddanmark.
I løbet af de 30 år, hvor han har beskæftiget sig med området, kan han huske fem-ti større sager, hvor der er blevet snydt bevidst med afregningen for mindst flere hundredetusind kroner.
“Enhver form for snyd er et tillidsbrud, og vi accepterer ikke snyderi af nogen slags.”
Det er hans afdeling, der både afregner med lægerne og kontrollerer for snyd. Her arbejder fire ansatte med at afregne hele praksis-sektoren, og heraf arbejder én person fuldtid med kontrol af de praktiserende læger.
- Hvis vi har sager, der fylder mere, har vi mulighed for at sætte flere ressourcer ind på det, fortæller Frank Ingemann Jensen.
- Vi kontrollerer først, om regningerne stemmer overens med overenskomstens regler. Vi har it-systemer til at tjekke, om regningerne afviger i forhold til gennemsnittet. Vi kan også lave kontrolstatistikker for at sammenligne, om ydelserne afviger i forhold til kollegaerne. På baggrund af at vi selv har fundet noget mistænkeligt eller at nogen har gjort os opmærksom på noget, kan vi lave en journalgennemgang, som betyder, at vi sammenholder regninger med, hvad der er noteret i journalen, siger Frank Ingemann Jensen.
I den aktuelle sag var det ifølge TV 2 Fyns oplysninger på et tidspunkt, hvor den ene af lægerne passede sit bijob som vagtlæge, at der blev opdaget mistænkelige afregninger.
Men I afregner for næsten fem milliarder om året for to millioner konsultationer og har kun én mand fuldtid til at kontrollere lægerne. Har I overhovedet en kinamands chance for at afsløre alle former for snyd?
- Ja, jeg synes vi, har en god chance for at se, om noget ser mærkeligt ud. Og som regel er det hele jo i orden. Det er klart, at hvis nogen er meget udspekulerede, kan de snyde os i et stykke tid, men vi har en god chance for at fange det.
- Vi har det her system, fordi borgerne ikke skal stå og betale ude hos lægen. Det er et meget velfungerende system, og det giver meget lidt bureaukrati. Jeg vil sige, systemet er vigtigt for at vi har en velfungerende praksissektor, siger Frank Ingemann Jensen.
Mulig politisag
Lægeparret har erkendt bedrageriet, og for nylig er der ifølge TV 2 Fyns oplysninger indgået forlig på 1,1 million kroner, som parret indenfor kort tid skal betale tilbage.
Spørgsmålet er, om regionen nu vil melde parret til politiet i dels en straffesag, dels et civilt søgsmål for at få kradset de resterende penge ind.
Parret har desuden mistet retten til at drive selvstændig praksis, og de skal hurtigst muligt afhænde deres lægepraksis, som allerede er sat til salg. De har dog ikke fået taget deres lægeautorisation og kan efter TV 2 Fyns oplysninger derfor teknisk set godt fortsætte som læger som ansatte i en anden praksis.
Formanden for de praktiserende læger i Syddanmark, Birgitte Ries Møller, kender sagen indgående, men har ikke ønsket at stille op til interview om sagen.
I en mail til TV 2 Fyn skriver hun:
"Jeg tager kraftigt afstand fra praktiserende læger, der snyder med deres afregninger. Sådan en sag skader tilliden til alle praktiserende læger. Så det er jeg rigtig ked af. Regionerne fører kontrol med praktiserende lægers afregninger, og denne her sag viser, at kontrollen virker. Det er utroligt sjældent, at vi har sådan nogle sager - der går år imellem. Så det er en på alle måder meget usædvanlig sag, der slet ikke siger noget generelt om praktiserende læger som stand."
I sidste uge var flere af folketingets sundhedsordførere på banen med ønsket om tiltag, der forhindrer lignende sager i at opstå.
Vi har forsøgt at få en kommentar fra lægerne Jette Aaen og Ole Bjørn Rasmussen, men de er ikke vendt tilbage på TV 2 Fyns henvendelse. Heller ikke deres advokat, Jørn Bonnesen, er vendt tilbage på vores henvendelse.
Derfor nævner vi navne på læger
TV 2 Fyn har valgt at bringe navnene på lægerne i denne sag af hensyn til deres tidligere og nuværende patienter. Lægerne har i en række tilfælde misbrugt patienters personlige oplysninger til at sende regninger til Region Syddanmark, for ydelser som reelt ikke har fundet sted. Der er derfor risiko for, at patienters fortrolige sundhedsoplysninger er forkerte. TV 2 Fyn vurderer, at patienterne har ret til at vide, at der er risiko for, at deres sundhedsoplysninger ikke er korrekte. TV 2 Fyn vurderer derfor, at hensynet til patienterne vægter højere end hensynet til lægerne.
Korte videoer
I en fynsk gruppe på Facebook kan man nu finde anonyme opslag, hvor man forsøger at hverve "agenter" til at hjælpe med at afsløre svineproducenter i dårlig behandling af dyr.
Her kan der ses tekster som: "Vi har nu rettens ord for, at det er ok at besøge stalde og hænge de svin ud, der behandler dyr dårligt. Skal du med på vognen og knalde nogle svin?"
I et af opslagene fremgår det, at gruppen har hvervet 40 nye såkaldte agenter på under et døgn. TV 2 Fyn har ikke kunnet verificere, om dette er korrekt, eftersom opslagene er anonyme, og det har derfor heller ikke været muligt at skabe kontakt med dem, der har lavet opslagene.
Venstres fynske folketingskandidat Amanda Heitmann er "i chok" over, at man opildner til civil ulydighed.
Ved du noget?
Hvis du ved noget om sagen, hører vi meget gerne fra dig. Skriv til os på redaktionen@tv2fyn.dk - vi behandler din mail med fortrolighed.
Den 26. januar ophævede Østre Landsret forbuddet mod at bringe skjulte optagelser i TV 2’s dokumentar om svineavl.
Optagelserne er en del af dokumentaren “Hvem passer på grisene? Afsløringer fra landbrugets top”, der blev sendt på TV 2 i november.
I dokumentaren har aktivister filmet i fire stalde hos landbrugets top. Ifølge eksperterne er der forhold hos alle fire landmænd, der er i strid med dyrevelfærdsloven.
Langt over rimelighedens grænser
Og at anonyme aktivister efter den ophævelse af forbuddet nu går ud og forsøger at hverve andre aktivister, er under al kritik, siger Amanda Heitmann.
- At man har sådan nogle hemmelige undercovergrupper, som aktivt rekrutterer medlemmer for at ty til selvtægt, er virkelig chokerende, siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet …
Hun peger på, at hun i facebookgruppen “Os der bor i Nordfyns Kommune” er faldet over tre opslag, der dels forsøger at rekruttere nye medlemmer, og dels fortæller om, hvor mange medlemmer man har hvervet.
- Jeg er i chok over, at vi er kommet til, at man opildner til civil ulydighed. Den private ejendomsret er ukrænkelig, og det gælder alle. Jeg vil på det kraftigste fraråde, at man tyr til selvtægt, siger Amanda Heitmann og tilføjer:
Artiklen fortsætter under billedet …
- Griseproducenter er nødt til at have vagter ansat om natten, for at der ikke er nogen, der bryder ind på deres gårde.
Derfor mener Amanda Heitmann også, at debatten er kørt helt af sporet og på ingen måde gavner grisenes velfærd.
- Det her handler ikke om en faglig debat, om hvordan vi udvikler dyrevelfærden i Danmark. Det her er langt ud over rimelighedens grænser.
Føler sig jagtet
I en kronik udgivet hos Jyllandsposten og på Landbrug & Fødevarers hjemmeside har langelandske Ulrik Bremholm, formand for Danske Svineslagterier, Jeppe Bloch, formand for Landsforeningen af Danske Svineproducenter, og H.C. Gæmelke, formand for Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris, beskrevet, hvordan de føler sig jagtet efter TV 2-dokumentaren er blevet vist.
Blandt andet beskriver de, hvordan deres medlemmer, som er svineproducenter rundt om i landet, er nødt til at låse deres stalde, har fået grise lukket ud til fare for staldenes sundhed, og de beskriver, at der i facebookgrupper opfordres til selvtægt.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Ulrik Bremholm, der driver svineproduktion på Langeland. Dette er ikke lykkedes.
Da Rikke Stokland tog en danseuddannelse i sine tyvere, begyndte hun for første gang at føle sig fri.
Sådan rigtig fri.
Fri fra sin indre kritiker og fri fra sin egen konstante stræben efter at være perfekt.
I dansen oplevede hun, at det ikke gjorde noget at lave fejl. Tværtimod gjorde det hende til en bedre danseinstruktør.
– Der er mange, der siger, at man bare skal være sig selv, men det kan være ret svært at praktisere.
– Når instruktøren, den med autoritet, kan lave fejl, så er det nemmere også selv at acceptere sine fejl, forklarer Rikke Stokland, der fortæller, at hun blandt andet er rimelig højre-venstre-udfordret, når hun underviser sine dansetimer.
I stedet møder Rikke Stokland sine fejl og sin uperfekthed med omsorg, og det har været livsændrende for hende. Derfor holder hun nu oplæg om det uperfekte liv på Word Festival 2026.
Perfekt i 20’erne
Da Rikke Stokland var i starttyverne, var mantraet dog et helt andet.
Her var målet netop at være så perfekt som mulig, så alle omkring hende kunne lide hende.
– Jeg har været en ung kvinde, der har løbet rigtig stærkt for at passe ind. På sådan en måde, hvor jeg tænkte, at hvis jeg nu hakker en hæl og klipper en tå, så kan folk nok bedre lide mig på den her perfekt tilpassede måde.
– Det var hårdt, at det aldrig var godt nok. Jeg kunne altid blive en bedre veninde, jeg kunne altid blive dygtigere i skolen, jeg kunne altid tabe mig, jeg kunne altid mere og bedre, siger Rikke Stokland.
Word Festival
TV 2 Fyn er mediepartner på dette års Word Festival der løber af stablen fra fredag den 30. januar til og med søndag den 1. februar 2026.
Det er tredje år i streg at festivalen afholdes og dette år bliver det under temaet, Tro Håb og Kærlighed at forfattere og kulturpersonligheder fra hele Danmark møder op for at holde oplæg, samtalesaloner og debatter.
Festivalen bliver skudt i gang klokken ti på Odense Hovedbibliotek med fællessang.
Du kan høre Rikke Stoklands oplæg, Det er ikke dig: Det er kulturen, på lørdag klokken 17:30 i Den Fynske Opera.
TV 2 Fyn bidrager med journalist Signe Ryge, der afholder tre samtalesaloner om Tro, Håb og Kærlighed på hospice, i en hjemmepasser-familie og i parforholdet.
Du kan se hele programmet her.
Det gik op for hende, at der for hende var en forskel på at passe ind og at høre til i en vennegruppe, og at hendes stræben efter alles accept gjorde hende ensom.
Fra firkantet til afslappet
Det gik op for hende, at der for hende var en forskel på at passe ind og at høre til i en vennegruppe, og at hendes stræben efter alles accept gjorde hende ensom.
En dag besluttede hun derfor, at hun hellere ville føle sig forbundet til mennesker end at søge deres accept, og her var dansen en stor hjælp.
– Jeg tog en danseuddannelse, hvor jeg arbejdede sammen med rigtig mange kreative mennesker, der godt kunne lide min personlighed, når jeg slappede af og var lidt mere skør, fortæller Rikke Stokland.
Her oplevede hun blandt andet, at der kunne grines af de fejl, man lavede.
Den erfaring tog hun med sig hjem til Danmark, hvor hun blev danseinstruktør.
– Jeg kan stå i situationer, hvor jeg tænker: Hvad ville jeg gøre, hvis jeg var i mit S som danseinstruktør lige nu? Hvad ville den version af mig sige? Og så kan jeg mærke, at kroppen går fra at være firkantet til afslappet, siger Rikke Stokland.
Alligevel hænder det, at Rikke Stokland kommer til at give sine gamle vaner plads.
– Jeg mærker det stadig i dag. Det er ikke fordi, jeg bare er 100 procent fri, men jeg er blevet bedre til at stoppe op, tage en dans og give djævlen på min skulder et los væk.
Hun håber, at hun kan blive ved med at holde fast i sin uperfekthed og møde sig selv med omsorg i stedet for en hammer, når hun kommer til at lave fejl i fremtiden.
Man kan høre Rikke Stoklands oplæg om at bryde med perfekthedskulturen og mange andre oplæg til Word Festival, der løber af stablen denne weekend i Odense.
Hvis du stadig ikke er blevet træt af det snehvide januarvejr, ja så byder fredagen på godt nyt.
For weekenden kan meget vel blive skudt i gang med et par snefnug enkelte steder på Fyn, hvor snebyger vil bevæge sig hen over himlen i løbet af dagen. Det skriver TV 2 Vejret.
Nogle steder kan man forvente én til to centimeter sne, mens andre områder ventes at gå fri for ny sne op til weekenden.
Østenvinden vil i løbet af fredagen blæse mere op end de foregående dage, og ude ved kysterne kan vindstødene blive til kuling.
Der kan også blive mulighed for et lille kig til solen hen ad dagen, men ellers byder himlen primært på skydække i dag.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune oplyser fredag i en pressemeddelelse, at de nu sætter ind mod ulovlig helårsbeboelse, overbebyggelse, kriminalitet og socialt snyd i kolonihaver i Odense Kommune.
I første omgang sker det ved at gennemgå kolonihavernes bygninger i Biskorup Haveforening. Haveforeningen er i følge kommunen én af to, der endnu ikke er undersøgt for overbebyggelse.
De senere år er de odenseanske kolonihaveforeninger været mere forbundet med kriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed frem for små grønne oaser.
Derfor afsatte Odense Kommune i forbindelse med Budgetforliget 2026 i alt ni millioner kroner til at “kolonihaveindsats”.
Narko, skud og knivstik: Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
I Odense er kolonihaverne ikke kendt for at være et sted, hvor du kan nyde solen, lave lidt havearbejde eller dyrke gulerødder.
Ikke længere i hvert fald.
Nu rimer de små haver mere på mindre idylliske ord som bandekriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed.
Der har ellers været bred politisk interesse for at bekæmpe kriminaliteten i kolonihaverne.
TV 2 Fyn giver i artiklen et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra de odenseanske kolonihaver de seneste ti år.
Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
Juli 2025
Under en ekstraordinær generalforsamling for haveforeningen i Biskorup udbrød der masseslagsmål. Politiet vurderede at 20 til 30 mennesker var involveret, da slag og stole fløj gennem et lejet lokale på Odense Havn. To mænd er sigtet i sagen.
Februar 2025
Et kolonihavehus bliver gennemhullet af 15 skud, og det er blot den seneste af mange sager fra Biskorup Havekoloni. Stedet er en rotterede, siger byrådspolitiker Tommy Hummelmose.
Juli 2024
To personer bliver stukket med en kniv i Havekolonien Vibelund, og i den forbindelse bliver en 24-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet var der tale om et familieopgør og ikke et bandeopgør. Begge ofre overlevede.
December 2023
En 4,4 kilo tung dynamitbombe blev opbevaret i et kolonihavehus i Biskorup. Bomben blev brugt i et forsøg på at sprænge en opgang på Nyborgvej som led i en konflikt om narkogæld. Det kom frem i den efterfølgende retsag.
August 2021
I haveforeningen Martinsminde i det nordøstlige Odense er der medlemmer, der er bange for bander, der hærger i kolonihaveområdet. De frygter, at hvis de siger noget til politiet om banderne, vil deres biler eller deres kolonihaver blive brændt af, siger foreningens formand, Tina Christensen.
August 2021
Det kommer frem, at udenlandske arbejdere fra blandt andet Rumænien og Polen bor i kolonihaver, mens de arbejder på letbanebyggeriet. Der er ikke gode nok el- og toiletforhold, og det er ulovligt, fastslår kommunen.
Juli 2021
I haveforeningen Vibelund og mange andre steder vækker det opsigt, da den siddende formand i foreningen opfordrer foreningens medlemmer til kun at stemme på etniske danskere til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen bliver formanden dog væltet.
Maj 2018
Ved en stor politiaktion omkring haveforeningen Martinsminde finder politiet både stoffer og ammunition.
August 2017
Selv om kolonihaverne ifølge loven højest må være 60 kvadratmeter, er der eksempler på, at nogle ejere bygger swimmingpools eller bygger store bygninger i strid med loven.
Maj 2017
I Søndergårds Haver får en ung mand punkteret sin lunge i forbindelse med et knivstikkeri. Manden overlever, men kommer også til skade på sin arm.
November 2016
I forbindelse med en ransagning i Løkkegårdshaverne bliver en 21-årig mand med relationer til Hell’s Angels’ støttegruppe, AK81, anholdt. Under ransagningen finder man et oversavet gevær med tilhørende patroner.
Oktober 2016
En 24-årig mand bliver anholdt og sigtet af politiet for at have skudt en 52-årig mand i benet i Søndergaards Haver ved Ejbygade i det sydøstlige Odense. Episoden er ifølge politiet ikke banderelateret.
Januar 2016
Omkring 600 kolonihavehuse i 30 kolonihaver er for store og bruges ulovligt som helårsbeboelse. Det vil kommunen have lavet om på og lægger opgaven over på haveforeningerne. Det gælder blandt andet Grønløkken, Løkkegaards Haver og Martinsminde, hvor 40 procent af haverne er overbygget i strid med loven.
Borgmester har ad flere omgange lovet handling
I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.
- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.
I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer.
- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.
Sådan er det ikke gået.
I februar udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Torsdag blev der skrevet et nyt kapitel i sagaen om kolonihaverne, da der udbrød masseslagsmål ved en ekstraordinær generalforsamling for Haveforeningen Biskorup.
Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.
Mangt og meget har været skrevet om ulovlige tvangsanbringelsessager i Langeland Kommune, der i knap et år har været uden chef for borger-, social- og arbejdsmarkedsområdet.
Nu er stillingen atter besat.
Manden, der skal stå i spidsen for området, er 57-årige Peter Graversen.
Han tiltræder 1. marts.
Det skriver Fyns Amts Avis, og Peter Graversen bekræfter over for TV 2 Fyn, at den er god nok.
- Jeg ser frem til skiftet, og jeg synes, at det er en fed mulighed for at kunne gøre en reel forskel for borgere og virksomheder på Langeland, siger han.
Skandalesag på skandalesag
I februar kunne TV 2 Fyn fortælle om Sandie Hansens to sønner, som Langeland Kommune tvangsfjernede ulovligt - blandt andet på baggrund af forkerte psykiatriske diagnoser, som var skrevet ind i en undersøgelse.
Sagen førte til, at kommunen lagde sig fladt ned, undskyldte til Sandie Hansen og indrømmede at have brudt loven.
Langeland Kommune i sjælden undskyldning til mor: Indrømmer lovbrud i børnesag
Langeland Kommune har tilsidesat loven og begået fejl i Sandie Hansens sag. Det erkender kommunen selv i et brev til Sandie Hansen samt et internt dokument, som TV 2 Fyn har indsigt i.
- Det er for vildt. Det er første gang, kommunen rigtigt erkender, at noget skal erklæres ugyldigt. Men hvor ville jeg ønske, at de havde reageret noget før, siger Sandie Hansen til TV 2 Fyn.
I den interne gennemgang skriver kommunen blandt andet, at ”de børnefaglige undersøgelser bærer præg af et sammenklippet indhold, hvor der ikke ses argumenterede begrundelser for de valgte oplysningers fortsatte og aktuelle relevans”.
Desuden skriver kommunen, at den har ”tilsidesat lovbestemte proceskrav i henhold til barnets lov, samt grundlæggende forvaltningsretlige principper”.
Erkendelsen kommer efter en ekspert og flere kommunalpolitikere på TV 2 Fyn bragte en alvorlig kritik af Langeland Kommunes arbejde i Sandie Hansens sag om hendes to nu 10-årige sønner, der i 2021 blev tvangsanbragt af kommunen i et stærkt kritiseret forløb og siden hjemgivet.
Indrømmelsen kommer ni måneder efter Sandie Hansen lagde sag an mod Langeland Kommune i retten og krævede erstatning på 350.000 kroner. Kommunen blev frikendt, selvom Retten i Svendborg kom frem til, at Langeland Kommunes sagsbehandling var behæftet med fejl og mangler og at kommunen havde handlet culpøst, altså uagtsomt men strafskyldigt.
Flyttede til Odense
I forbindelse med familiens flytning til Odense i februar stod Sandie Hansen frem på TV 2 Fyn og fortalte, at hun dagen inden havde modtaget et opkald fra en ekstern sagsbehandler i kommunen, der sagde, at kommunens afsluttende børnefaglige undersøgelse igen pegede på anbringelse af Sandie Hansens sønner.
Forløbet og kommunens undersøgelser blev siden stærkt kritiseret af juridisk ekspert i børnesager, Bente Adolphsen:
- I min optik er det her under al kritik. Hvis det havde været en opgave på socialrådgiveruddannelsen, havde den været til dumpekarakter.
Forløbet har været en enorm stressfaktor for familien.
- Kommunen reaktiverede nogle traumer og en angst for, om mine børn igen skulle blive taget fra mig. Det satte gang i en enorm stressreaktion i mig, som jeg stadig er ramt af, siger Sandie Hansen, der har haft svært ved at sove om natten.
Blandt andet havde Langeland Kommune ikke inddraget Sandie Hansen, ligesom den børnefaglige undersøgelse var et sammenklip af gamle sagsakter, hvoraf flere af oplysningerne sidenhen var blevet berigtiget af kommunen selv.
Det er nu disse fejl og lovbrud, kommunen selv indrømmer.
- Det er stort, at de erkender det, men mine sønner og jeg har stadig brug for hjælp til at komme os over alt det, vi har været udsat for, siger Sandie Hansen.
Beklager fejl
I et brev til Sandie Hansen skriver vicekommunaldirektør i Langeland Kommune, Henrik Mott Frandsen:
- Undersøgelsen bekræfter, at du ikke har været inddraget i forbindelse med udarbejdelse af de børnefaglige undersøgelser.
- Med baggrund i ovenstående, er det min opfattelse, at der i den videre behandling af Malthes og Noahs sag, bør ses bort fra de af 30. januar 2025 afsluttede børnefaglige undersøgelser. Meddelelse herom vil i umiddelbar forlængelse af dette brev, blive sendt til Odense Kommune.
Sandie Hansen er i dag flyttet til Odense Kommune.
Henrik Mott Frandsen beklager forløbet over for Sandie Hansen:
- Jeg må desværre konstatere, at vi har begået fejl. Det beklager jeg, og jeg er ked af den usikkerhed, forløbet og vores fejl har ført med sig.
TV 2 Fyn arbejder på en kommentar fra Langeland Kommune.
Det kulminerede, da daværende borgmester i Langeland Kommune Tonni Hansen (SF) i et interview med TV 2 Fyn i marts erkendte, at kommunen havde begået store fejl.
- Det gør ondt inderst inde, at der er nogle børn, der har lidt overlast. Jeg vil gerne undskylde overfor de familier, der ikke har oplevet en ordentlig sagsbehandling i Langeland Kommune, udtalte borgmesteren.
Borgmester erkender store fejl i børnesager: - Jeg vil gerne undskylde
Vi skal tilbage til 2021. Her startede mareridtet for Sandie Hansen fra Langeland.
Kommunen tvangsfjernede hendes to nu tiårige sønner blandt andet på baggrund af forkerte psykiatriske diagnoser, som var skrevet ind i undersøgelsen.
Børnene er siden hjemgivet. I år flyttede familien til Odense, og her fik moren en ny børneundersøgelse med, som igen var behæftet med lovbrud og fejl.
Borgmester Tonni Hansen (SF) indrømmer tirsdag i TV 2 Fyns program ‘Spotlys’, at der er skete store fejl i flere børnesager i kommunen. Han giver derfor de berørte borgere en undskyldning.
Undskyldningen kommer efter den seneste udvikling i Sandies Hansens sag i Langeland Kommune, hvor TV 2 Fyn i februar kunne fortælle, at kommunen igen begået alvorlige fejl og lovbrud i forbindelse med familiens flytning til Odense.
- Det gør ondt inderst inde, at der er nogle børn, der har lidt overlast. Jeg vil gerne undskylde overfor de familier, der ikke har oplevet en ordentlig sagsbehandling i Langeland Kommune, siger han.
Allerede i sidste uge sendte vicekommunaldirektør et brev til Sandie Hansen, hvor han erkendte, at der var begået alvorlige fejl og undersøgelserne blev trukket tilbage.
Indrømmelsen kommer ni måneder efter, at Sandie Hansen lagde sag an mod Langeland Kommune i retten og krævede en erstatning på 350.000 kroner.
Borgmester sender undskyldning til familie efter lovbrud
Sandie Hansen er ikke den eneste borger på Langeland, der modtager borgmesterens undskyldning.
- Der er sket store fejl. Og det vil jeg gerne sige kæmpestort undskyld for. At min forvaltning på den måde har lavet forkert sagsbehandling, det er jeg dybt berørt af, siger borgmesteren.
I marts 2022 hed det sig ellers, at borgmesteren nægtede lovbrud i børnefjernelsessager og kaldte det en skrøne.
En udmelding, som borgmesteren står ved i interviewet, på trods af at han på daværende tidspunkt fra medierne var bekendt med mindst tre børne- og anbringelsessager, der vurderes fyldt med lovbrud og fejl.
- Jeg bygger mine oplysninger på det, som jeg får at vide fra min forvaltning, siger Tonni Hansen.
Til trods for at borgmesteren erkender fejl i sagsbehandlingen, mener han også, at kommunen har været udfordret.
- Vi har skiftet vores ledelse så mange gange. Alle kommuner slås nu om de samme socialrådgivere. Det er svært at få kontinuitet i en Familieafdeling, og det er ikke særlig sjovt for en borgmester at sidde og overvære de her ting, siger han.
Forvaltningen talte usandt
Ifølge borgmesteren har han ikke været bevidst om, at der har været lovbrud i børnefjernelsessager i Langeland Kommune.
- Når jeg får at vide, at der ikke er fejl i sager, stoler jeg på det, fortsætter han.
Det er til trods for, at Ankestyrelsen beordrede Langeland Kommune til at genåbne alle børnesager tilbage i 2022.
Men at der er forekommet fejl i sagsbehandlingen, skuffer ham.
Nu bliver der i kommunen ansat mere personale, så den enkelte sagsbehandling kommer ned på omkring 20 sager.
- Jeg vil gerne undskylde overfor de familier, der ikke har oplevet en ordentlig sagsbehandling i Langeland Kommune. Det er ikke den standard, jeg står på mål for. Det er ikke sådan, vi skal behandle vores borgere, siger borgmester Tonni Hansen.
- Mit ansvar er det det øverste ansvar. Det siger styrelsesloven, og det er også det, jeg påtager mig, siger han.
Han mener dog, at han har truffet de rette beslutninger, ud fra de oplysninger, han har haft på de givne tidspunkter. Noget, journalisten flere gange udfordrer ham på.
Men når du blev bekendt med lovbrud fra borgerne, skulle du så ikke have reageret?
- Jeg har truffet mine beslutninger ud fra den viden, jeg har haft på det pågældende tidspunkt, siger han.
Undskyldningen ændrede dog ikke ved, at borger og mor til tvangsfjernet i Langeland Kommune Marianne Wandall Madsen gav Tonni Hansen en “afskedsgave”.
Hændelsen fandt sted, da den forhenværende borgmester takkede af ved sin afskedsreception i starten af december.
Fortvivlet mor giver afskedsgave til afgående borgmester: - Det har ødelagt vores liv
Efter otte år på posten takker Langelands afgående borgmester Tonni Hansen (SF) af med en afskedsreception mandag.
I en åben invitation på sin facebookside inviterer borgmesteren alle til at "være med til at festliggøre receptionen".
En af dem, der kommer for at tage afsked, er Marianne Wandall Madsen. Hun fik i 2021 tvangsfjernet sin søn i en af kommunens mange fejlbehæftede børnesager.
Og hun har en særlig gave til den afgående borgmester.
- Det er vigtigt for mig for at fortælle borgmesteren, hvad hans handlinger har haft af konsekvenser for mit og min søns liv. At vi ikke bare er en sag. At vi er rigtige, levende mennesker.
Bittersød afsked
På Tonni Hansens invitation til afskedsreceptionen på Facebook strømmer det ind med rosende ord fra borgere, der har sat pris på hans indsats som borgmester de forgangne år.
- Tak fordi du har passet på min fødeø i 8 år, skriver én.
- Du har klaret det så godt, Tonni, skriver en anden.
- Tak for din kæmpe indsats for SF og Langeland, skriver en tredje.
Men ifølge Marianne Wandall har Tonni Hansens indsats som borgmester været under al kritik.
Hun er en af de mange langelandske forældre, der har oplevet fejl eller lovbrud i behandlingen af kommunens anbringelsessager.
Blandt andet har den psykologfaglige undersøgelse, som Langeland Kommune brugte i grundlaget for tvangsanbringelsen, senere fået kritik af Ankestyrelsen, der satte spørgsmålstegn ved, om den overhovedet kunne anvendes, viser dokumentation, TV 2 Fyn har indsigt i.
“Jeg forstår ikke, hvorfor han ikke tidligere reagerede på oplysningerne om, at noget var helt galt i forvaltningen”
Forløbet har sat dybe spor hos Marianne Wandall Madsen.
- Rent menneskeligt har jeg mistet alt. Jeg har mistet min søn. Jeg er blevet nødt til at droppe ud af min uddannelse, fordi jeg ikke havde kræfter til det. Jeg går til psykolog og lider af symptomer på PTSD, fortæller hun.
Maleri og personligt brev
Derfor har hun valgt at give Tonni Hansen en særlig afskedsgave: Et billede af et grædende barn, malet af den italienske kunstner Giovanni Bragolin. Og ikke mindst et personligt brev til Tonni Hansen der beskriver, hvad hun mener, forløbet har gjort ved hende og hendes søn:
- Han har ikke taget vare på de langelandske børn. Han har svigtet dem, og han har svigtet de langelandske forældre.
For uagtet, om det er kommunens fejl, der har resulteret i tvangsanbringelsen af hendes søn eller ej, så har håndteringen af fejlene fået Marianne Wandall Mandsen til at miste “al tillid til myndighederne”. Det er dog vigtigt for hende at understrege, at hendes kritik ikke er rettet mod mennesket Tonni Hansen, men hans indsats som borgmester.
- Jeg forstår ikke, hvorfor han ikke tidligere reagerede på oplysningerne om, at noget var helt galt i forvaltningen. Det kunne have sparet mig for meget smerte.
“En misforstået kritik”
Til TV 2 Fyn fortæller Tonni Hansen, at han ikke kan gå ind i enkeltsager, men at han gerne vil svare på den overordnede kritik, Marianne Wandall Madsen rejser:
- Det er simpelthen en misforstået kritik. For det er lige nøjagtigt mig, der har taget de relevante initiativer til at få genoprettet Familieafdelingen, der i dag kører godt.
Men kritikken lyder jo, at den indsats er kommet alt for sent?
- Det er en efterrationalisering. Jeg har til hver en tid forholdt mig til de oplysninger, jeg har haft, og handlet på dem, lyder det fra Tonni Hansen.
Stemmeslugeren, der blev ramt af en skandale
I mange år var der næsten ingen grænser for Tonni Hansens popularitet blandt vælgerne.
SF-politikeren og den tidligere fagforeningsmand blev første gang valgt som borgmester i noget nær en jordsskredssejr for SF ved kommunalvalget i 2017, hvor han fik hele 2189 personlige stemmer - over 20 procent af alle stemmer på Langeland. Han gentog succesen i 2021, hvor 1931 langelændere stemte personligt på ham.
Men i 2022 blev Langeland Kommune ramt af det, eksperter har betegnet som en socialretlig skandale, da det nu lukkede medie 24syv afdækkede en lovbrud og fejl i flere børne- og anbringelsessager i kommunen.
Blandt andet havde sagsbehandlere opdigtet diagnoser på forældrene og rettet og slettet i journalerne.
“Det er på høje tid at stille spørgsmålet, om borgmesteren har levet op til sit ansvar for børn- og ungeområdet”
Medieafdækningen førte til et stort pres fra oppositionen i Langelands kommunalbestyrelse, der krævede kommunens børnesager undersøgt. Men SF-borgmester Tonni Hansen nægtede dengang, at kommunen havde et generelt problem med sagsbehandlingen.
- Vi har ikke lovbrud i nogle børnefjernelsessager, det er en skrøne, der er opstået et eller andet sted, sagde han dengang til TV 2 Fyn.
Medieafdækningen førte senere til, at alle kommunens børnesager blev beordret genåbnet af Ankestyrelsen på grund af lovbrud.
Herefter fulgte et stærkt kritiseret forløb, hvor borgmester Tonni Hansen med SF og S brugte den såkaldte standsningsret og senere flertal i kommunalbestyrelsen til at gennemtvinge en undersøgelse, der ikke vurderede, hvorvidt afgørelserne i de fejlbehæftede børnesager var forkerte eller ej.
Undskyldning
Gennem årene har de fejlbehæftede børnesager været genstand for utallige samråd. Tidligere i år udtalte Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen, at Langeland Kommune er et “exceptionelt grelt eksempel” på uforsvarlig forvaltning.
“Jeg vil gerne undskylde overfor de familier, der ikke har oplevet en ordentlig sagsbehandling i Langeland Kommune.”
I marts i år - tre år efter, at de første sager kom frem i medierne - stillede Tonni Hansen op til et interview på TV 2 Fyn i forbindelse med historien om, at kommunen havde begået nye lovbrud i den profilerede Sandie Hansen-sag.
- Jeg vil gerne undskylde overfor de familier, der ikke har oplevet en ordentlig sagsbehandling i Langeland Kommune. Det er ikke den standard, jeg står på mål for. Det er ikke sådan, vi skal behandle vores borgere, siger borgmester Tonni Hansen.
Men den erkendelse kom altså på et meget sent tidspunkt, mente professor i forvaltningsret på SDU, Frederik Waage:
- Problemerne har jo hobet sig op i årevis, og man er nået til et punkt, hvor ministeren giver udtryk for manglende tillid til sagsbehandlingen i Langelands Kommune. Derfor er det sådan set på høje tid at stille spørgsmålet, om borgmesteren har levet op til sit ansvar for børn- og ungeområdet, sagde han dengang til TV 2 Fyn.
Tonni Hansens afskedsreception finder sted mandag d. 8. december kl 14.00 på Ørstedspavillionen i Rudkøbing.
Om Tonni Hansen
Født i Humble på Langeland i 1958.
Ufaglært. Tidlige formand af bla. 3F Sydfyn og LO Sydfyn.
Valgt som borgmester for Langeland for SF ved kommunalvalget i 2017 med 2189 personlige stemmer.
Genvalgt i 2021.
Valgte i sommeren 2024 at melde ud, at han ikke ville genopstille til valget i 2025.
Stopper officielt som borgmester d. 1 januar 2026. Herefter tiltræder konservatives Jørgen Nielsen som ny borgmester.
Privat er han gift og far til sønner.
Kilde: Langeland Kommune/TV 2 Fyn
- Selvfølgelig beklagelige
Den kommende chef for borger-, social- og arbejdsmarkedsområdet er da også fuldt bevidst om områdets historik.
- Sagerne er selvfølgelig beklagelige, men det er mit klare indtryk, at man er godt i gang med at skabe en positiv forandring, og den støtter jeg op om, siger Peter Graversen, der ikke kan komme ind på, hvad han konkret vil gøre, for at skandalerne ikke gentager sig.
- Stedet er ved at få fodfæste, og nu er det tid til at se fremad, siger den kommende chef.
Peter Graversen kommer fra en stilling som arbejdsmarkedsdirektør i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Hans ansvarsområder kommer til at spænde fra det specialiserede socialområde og myndighedsopgaver til borgerservice, integration til beskæftigelse og virksomhedsservice.
Den omstridte “Familieafdelingen” ligger også under hans ansvarsområder.
Privat bor Peter Graversen i Odense med sin hustru og to af parrets fire børn.
Borger-, social- og arbejdsmarkedsområdet har stået uden chef siden midten af marts 2025, hvor Torben Lønberg blev opsagt.
Fyns Politi skriver klokken 00:27 natten til fredag, at den efterlyste 71-årige Søren, der var savnet eller bortgået, er fundet og i god behold.
- Tak for indsatsen til de mange, der har hjulpet i eftersøgningen, skriver Fyns Politi.
Søren var gået fra plejehjemmet Lindhøj i Munkebo torsdag klokken cirka 16 og er ikke set siden.
I løbet af aftenen var Fyns Politi massivt til stede i Munkebo, og der blev indsat helikopter til eftersøgningen.
Efter han er fundet, har TV 2 Fyn fjernet fotos af manden.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her