Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der gives typisk fra 16 måneder til 3 års fængsel i sager om vanvidskørsel og uagtsomt manddrab.
En 26-årig mand blev i oktober idømt tre års fængsel og frakendt førerretten i ti år, efter at han i sommers i sin Porsche Cayenne i spirituspåvirket tilstand og med minimum 154 kilometer i timen bragede ind i en Citroën C4 ved Bogense på Fyn og dræbte tre personer.
Jacob Kjær Christensen mistede sin lillebror, mor og faster i ulykken, og han føler ikke, straffen gør op for det tab og den sorg, han skal leve med resten af sit liv.
Især ikke, når strafferammen er op til otte års fængsel.
Tredobbelt trafikdrab:
- Det var det sidste af min familie, der forsvandt
Fire familiemedlemmer blev begravet på 14 dage. De tre døde i en af de mest tragiske trafikulykker på Fyn i flere år. Fredag sidder en 26-årig mand på anklagebænken.
- Det var det sidste af min familie, der forsvandt. Jeg har ikke kunnet fungere.
Sådan sagde en af de efterladte fredag formiddag i Retten i Odense.
Den efterladte mistede sin familie, da to kvinder og en mand mistede livet i slutningen af juni. Her kørte en Porsche med høj hastighed op bagi deres bil i T-krydset ved Assensvej og Odensevej i Bogense.
Ifølge anklageskriftet sad en 26-årig mand fra lokalområdet bag rattet. Han er anklaget for spirituskørsel og alt for høj fart i forbindelse med ulykken, som om aftenen den 28. juni altså kostede tre mennesker livet.
Den efterladte er bror og søn til de dræbte. I retten fortæller han, at grunden, til at de tre var i bilen sammen, var, at de dagen før havde mistet deres mormor.
Dermed begravede familien fire familiemedlemmer på 14 dage.
- Man kan ikke sætte ord på det. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og jeg har arbejdet med tragedier, fortæller den pårørende, som er ansat i politiet.
"Hvad fanden laver de der"
I retten fortæller den 26-årige, at hans kammerat på passagersædet pludselig råber: "Hvad fanden laver de der", og at han så klodser bremsen.
- Men det er langt fra nok. Jeg prøver at undvige, men det kan jeg ikke med den fart. Heller ikke med bremsen i bund, fortæller tiltalte, som også fortæller, at det sker i et uopmærksomt øjeblik, hvor han kigger på sit speedometer.
Efter ulykken stak manden af, men blev anholdt hos sin kæreste, hvor han havde drukket en tredjedel af en flaske rom plus noget tysk snaps.
Anklagede erkender
Den 26-årige har erkendt at have kørt for stærkt, og han erkender sig skyldig i uagtsomt manddrab. Men han nægter at have kørt særligt hensynsløst. Han nægter også, at han har kørt spirituskørsel.
Ved dagens retssag kan de 15 personer i retten - her i blandt pårørende - høre manden sige, at han havde drukket tre øl, inden han satte sig ind bag rattet i den tons tunge Posche.
Ifølge anklager Kirsten Flummer havde den 26-årige på ulykkesaftenen opholdt sig på værtshuset Røde Kro i Odense fra klokken 19.05 til cirka 20.20.
Tilhørerne kan også høre tiltalte sige, at "pludselig er der noget i mit hoved, der siger, at jeg skal væk.
- Jeg gik i panik, fortæller den 26-årige, og fastholder at han drak efter ulykken, fordi han var i chok.
Passageren i porschen, altså tiltaltes ven, kan som vidne fortælle, at de formentlig overser bilen, fordi de koncentrerer sig om at få bilen op i fart.
Et andet vidne fortæller, at han lagde mærke til den sorte Porsche, fordi den kom kørende med "temmelig høj hastighed".
- Jeg synes, det er helt uforsvarligt at køre med den hastighed, fortæller vidnet, som var på ulykkesstedet.
Han beskriver bilen med de tre aføde "som en krøllet bunke jern".
Mindst 154 kilometer i timen
Undervejs i retssagen bliver bilinspektørens rapport gennemgået. Her fremgår det i konklusionen, at der ikke blev fundet fejl på vejen eller køretøjerne, og at alle brugte sikkerhedssele.
Desuden blev det konkluderet, at bilen med de tre dræbte kørte ud på Bogensevej 200 meter foran den sorte Porsche.
Det fremgår også, at tiltalte kørte med en hastighed på mindst 154 kilometer i timen. Bilen med de tre dræbte kørte omkring 12 kilometer i timen.
Bilinspektøren skriver i sin rapport, at ulykken var en kombination af hastighed og uopmærksomhed.
Havde tiltalte haft opmærksomheden på vejen, mener bilinspektøren, at kollisionen kunne have været afværget - selv med den høje hastighed.
Vores reporter i retten skriver i sin liveopdatering, at tiltalte anerkender bilinspektørens beregninger af hans hastighed.
Det kan juraprofessor Eva Smidt godt forstå. Men der er en grund til, at strafferammen er op til otte år, men ikke altid bliver taget i brug, forklarer hun.
- Det skyldes, at vi altid lægger strafferammen vældig højt, fordi der kunne ske noget, der var værre, siger hun og understreger, at hun ikke kan komme med et præcist eksempel på det, der kunne være værre i forbindelse med vanvidskørsel.
Det er nemlig netop den utænkelige forbrydelse, som straffeloven tager højde for.
- Ting, som man aldrig kunne forestille sig kunne se. Eksempelvis en journalist, som kommer ned i en ubåd og bliver parteret, siger hun.
- Man har en høj strafferamme, fordi man har den mulighed – hvis der sker noget meget slemt – at man så kan udnytte den fuldt ud.
Højst fire et halvt år
En undersøgelse fra Rigsadvokaten om vanvidskørsel, og uagtsomt manddrab viser, at der typisk gives fra 16 måneder til 3 års fængsel. Der er højest givet 3 et halvt års fængsel.
For mange efterlader det undren over, at man retsmæssigt ikke udnytter strafferammen mere.
Til det medgiver Eva Smidt, at vanvidsbilisten har sat sig ind i sin bil og er kørt for hurtigt. Det afgørende er dog, at det aldrig har været bilistens tanke at køre nogen ihjel.
Kamp mod fart: Nye initiativer skal stoppe vanvidsbilisterne
Odense Kommune planlægger initiativer, der skal stoppe vanvidsbilister både på indfaldsveje og i indre by.
Fynboerne har den seneste tid haft flere tilfælde af vanvidsbilisme, der både har kostet liv og skabt utryghed i byerne.
Derfor vil By- og Kulturudvalget i Odense nu indføre flere tiltag, der skal komme fartsynderne til livs - herunder en cykelsti i bydelen Østerbro.
“Det ville betyde, at vi trygt kan cykle uden at være bange for, at vi er de næste, der bliver kørt over”
Og det vækker jubel hos beboerne.
- Jeg synes, det er et fantastisk godt forslag. Jeg håber bare, at de kan få det vedtaget hurtigt, for vi oplever stadig, at der bliver kørt for stærkt, og det er stadig super utrygt at cykle herude, siger Rikke Sørensen, der også har stået bag en underskiftsindsamling for en cykelsti.
- Det ville betyde, at vi trygt kan cykle uden at være bange for, at vi er de næste, der bliver kørt over.
Dobbelt så hurtigt som tilladt
Der er set tilfælde af vanvidsbilisme flere steder på Fyn. Blandt andet på Nordfyn, hvor en vanvidsbilist påkørte og dræbte en familie på tre i sommer.
I Odense kørte en ung mand for nylig 140 kilometer i timen på Middelfartvej - dobbelt så hurtigt som den tilladte hastighed. Og på Østerbro kørte tre unge i høj fart ind i en husmur, hvilket fik en dødelig udgang for to af dem.
Rådmanden Christoffer Lilleholt (V) mener, der skal sættes ind på flere punkter. Han vil også se på, om man kan lave nogle foranstaltninger, der gør, at man ikke kan køre rundt i indre bys mere lukkede områder som gågader og pladser.
- Det her er først og fremmest et adfærdsproblem, vi skal have stoppet. Vi skal gøre det uacceptabelt at køre for stærkt. Der skal være hårdere straffe, der skal laves på Christiansborg - større bøder. Og så skal vi have en adfærdspolitik, hvor vi virkelig slår ned på dem, der gør det. Det er især banderne, der kører i meget store biler og kører alt for stærkt, siger han.
Ikke sikkert en cykelsti er nok
Lovgivningen omkring vanvidsbilisme er Folketingets opgave, men Odense Kommune kan også selv gøre noget for at sikre vejene.
- Vi kigger på de enkelte veje og steder og undersøger, hvad vi kan gøre, så man kører det, man skal, og ikke kører for stærkt, siger Christoffer Lilleholt.
Rikke Sørensen er glad for, at rådmanden har lyttet, men er heller ikke sikker på, at man kan nøjes med cykelstier på Østerbro.
- En cykelsti er en start, fordi der så kommer en kant, som bilisterne ville skulle køre over for at ramme os. Men det er stadig supervigtigt, at der også bliver lavet nogle bump, så bilerne holder deres fart nede, siger hun.
Fængsel og store bøder
Det er ikke alle veje, hvor der kan laves heller, chikaner og vejbump, der nedsætter hastigheden. De såkaldte hovedfærdselsårer, hvor den tunge trafik kører, skal fortsat være fri.
Derfor er fængslsstraf og store bøder til vanvidsbilisterne vigtige redskaber til at komme problemet til livs, mener Christoffer Lilleholt.
- Her mener jeg i dén grad, at det vil have en præventiv effekt, hvis man har strengere straffe, siger han.
Der skal også i højere grad være mere dialog om det at køre for stærkt, mener rådmanden. Det skal man tale med de unge om, inden de får kørekort, og det skal man tale om på uddannelsesinstitutionerne. Samtidig bør man fortsætte med fartkampagner.
Men ifølge rådmanden kan forebyggelse ikke stå alene.
- Der er en, to, tre procent af folk, der kører rundt i byen, som ikke bliver ramt af de her kampagner, men hvor det tværtimod er folk, der måske kommer fra bandemiljøet, som er fuldstændig ligeglad med vores lovgivning. Og der er den straf, der virker, siger Christoffer Lilleholt.
Det betegnes som vanvidskørsel
Vanvidskørsel omfatter følgende forseelser, der må anses for særligt alvorlige og med en særlig høj farlighed:
· Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 241, 2. pkt.).
· Uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 249, 2. pkt.).
· Forsætlig forvoldelse af nærliggende fare for nogens liv eller førlighed (straffelovens § 252, stk. 1).
· Særlig hensynsløs kørsel.
· Kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 % ved kørsel med over 100 km/t.
· Kørsel med en hastighed på 200 km/t eller derover.
· Spirituskørsel med en promille over 2,00.
Landspolitisk er der overvejelser om en række skærpelser i forhold til bekæmpelse af vanvidskørsel. I regeringens udspil fra februar 2020 indgår blandt andet.
· Bedre muligheder for konfiskation af biler ved vanvidskørsel.
· Bedre muligheder for indgriben overfor leasingbiler.
· Skærpet straf ved høje hastighedsforseelser.
· Skærpet straf ved kørsel efter frakendelse af førerretten som følge af vanvidskørsel.
· Skærpet straf ved ulovlig kapkørsel og chikanekørsel, der hindrer politiets arbejde.
· Eftersyn af strafniveauet i grove tilfælde af vanvidskørsel.
Kilde: By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune
- Jeg er sikker på, at hvis nogen havde sagt til ham, der kørte betjenten ihjel, hvis du sætter dig ind i den bil nu og kører så hurtigt, så dræber du et menneske, så havde han ikke gjort det. Vi arbejder i straffeloven med, at de hårdeste straffe gives til dem, der har til hensigt at gøre et eller andet, forklarer hun.
Det betyder også, at de, der ifølge Eva Smidt "kommer til at slå ihjel", ikke får så hård en straf - også selvom de har handlet hensynsløst.
- Han må have vidst, at der kunne være en fare for andre mennesker. Men han ved ikke – og det har aldrig været hans tanke at dræbe nogen, og den kørsel kunne også have resulteret i, at han havde dræbt sig selv, siger hun.
Der kunne have været endnu en skærpende omstændighed
I sagen om den 26-årige, som kørte tre personer ihjel, blev der også lagt vægt på skærpende omstændigheder. Alligevel kunne straffen være blevet større, hvis retten havde fundet, at der var flere skærpende omstændigheder.
Ph.d.-stipendiat i strafferet, Lotte Helms, fortæller, at der i dommen mod den 26-årige er lagt vægt på, at der er blevet kørt utrolig stærkt, at der har været alkohol involveret, og at den agtpågivenhed, der burde være udvist, ikke blev det.
- Havde der på den strækning derudover været masser af bilister, man havde kørt zig zag imellem for så til sidst at tonse ind i en af dem, så havde det måske været noget, domstolene havde vurderet som endnu en skærpende omstændighed, forklarer Lotte Helms.
Efter tredobbelt trafikdrab: Kræver strengere straffe
To partier i Folketinget ønsker strengere straffe til vanvidsbilister efter sagen fra Bogense, hvor en 26-årig blev idømt tre års fængsel for at køre tre personer ihjel.
- Jeg synes, at det på alle måder er foruroligende, at man kan få kun tre års fængsel for at slå tre mennesker ihjel på den her måde, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti til TV 2 Fyn efter sagen om det tredobbelte trafikdrab ved Bogense i sommer.
Fredag 2. oktober blev en 26-årig mand fra Nordfyn kendt skyldig i sagen om det tredobbelte trafikdrab. Den 26-årige blev idømt fængsel i tre år, og mistede retten til at køre bil i ti år.
Den 26-årige mand var tiltalt for at køre tre personer ihjel i sin Porsche Cayenne om aftenen den 28. juni. Han kørte med en fart på mindst 154 kilometer i timen, har en bilinspektør konkluderet i sin rapport om ulykken.
Dommer og lægmænd fandt den tiltalte skyldig i alle forhold. Herunder også hastighed og spirituskørsel.
Ifølge dommeren er der tale om særlig hensynsløs kørsel, og det har været skærpende, at tiltalte forlod ulykkesstedet. Tiltalte blev efter ulykken anholdt hos sin kæreste, hvor han havde drukket spiritus.
Rejser sagen over for ministeren
Dansk Folkeparti rejser nu sagen over for justitsminister Nick Hækkerup (S).
- Straframmen er otte år, og vi syntes ærlig talt, at man burde bruge hele straframmen. At tage tre liv på denne skødesløse måde må være den situation, hvor man skal bruge den fulde straframme, siger Morten Messerschmidt.
Også Socialdemokratiets medlem af retsudvalget Jeppe Bruus mener, at straffene bør strammes.
- Tre års fængsel er for lavt. Han sidder og kigger ned på speedometeret, kører 160 i timen, og så slår han altså tre mennesker ihjel på et splitsekund, siger Jeppe Bruus til TV 2 Fyn.
- Vi kigger på, om vi kan øge normalstraffen, som det hedder, så de bliver væsentligt højere end de tre år, så man for eksempel kommer op i 4-5 år.
Erstatning til efterladte
En efterladt søn og bror får erstatning på lige knap 200.000 kroner, og en efterladt ægtefælle får erstatning på cirka 800.000.
Den 26-årige har udbedt sig 14 dages betænkningstid, hvor han kan beslutte, om han vil anke dommen.
TV 2 Fyns reporter fortæller fra retten, at den 26-årige og hans advokat drøfter, om dommen skal ankes.
Tidligere domme for trafikdrab
Generelt svinger straffen for uagtsomt manddrab i trafikken fra fængselsdomme til bøder og en betinget frakendelse af kørekortet.
- I februar 2019 blev en lettisk mand ved Retten i Herning idømt tre års fængsel for at have dræbt tre personer - en voksen kvinde og to børn. Med mindst 137 kilometer i timen, en promille på 1,46 og et manglende kørekort bragede den 24-årige mand fra Letland i december 2018 op bag en bil lidt uden for Holstebro. Dommen er senere stadfæstet i Vestre Landsret.
- I 2014 faldt den hidtil hårdeste straf for uagtsomt manddrab i trafikken, da en 23-årig mand blev dømt for uagtsomt at have kørt en kvinde ned på H.C. Andersens Boulevard i København i november 2013. Straffen lød på fire et halvt års fængsel. Den dømte havde en promille på 1,01 og hash i blodet, da ulykken fandt sted.
- Ligeledes i 2014 blev en 39-årig mand idømt tre års fængsel og frakendelse af kørekortet i ti år ved Retten i Kolding. Manden var påvirket af amfetamin, kørte for stærkt og slingrede, da han i juli 2013 ramte en bil på motorvejen ved Brande, hvor en 94-årig kvinde var passager. Hun blev dræbt i ulykken.
Kilde: Sn.dk
Regeringen vil nu hæve straffen 50 procent for vanvidskørsel, der resulterer i dødsfald eller alvorlig legemsbeskadigelse eller forvolder nærliggende fare for andres liv eller førlighed. Med forslaget vil strafferammen være den samme - op til 8 år - men der vil kunne lægges 50 procent oveni selve strafudmålingen. Det vil sige, at gerningsmanden i Jacob Kjær Christensens tilfælde ville kunne have fået fire og et halvt års fængsel i stedet for tre.
Og det kan få betydning for domstolene, som jo agerer ud fra straffeloven, lyder det fra Eva Smidt.
- Normalt siger man jo, at det ikke hjælper at straffe. Men det gælder kun ved impulsforbrydelser. I den her sammenhæng kan det godt betyde noget. Folk ved jo eksempelvis godt, når de sætter sig ind i en bil, at de kører for hurtigt og at de har drukket. Der er selvfølgelig en mulighed for, at en højere straf vil hjælpe på det problem, siger hun.
Borgerforslag om minimumsstraf
I juli sidste år mistede Jonas Lambæk Thestrup sin kammerat, den 35-årige politibetjent Magnus Buhl Hansen, da han blev påkørt frontalt på Langebro i København af en ung mand, som kørte mindst 108 kilometer i timen.
Han er medinitiativtager til et borgerforslag, som opfordrer til, at der indføres minimumsstraffe ved uagtsomt manddrab i de tilfælde, hvor overtrædelsen er begået under særligt skærpende omstændigheder. Derudover skal der være en højere strafudmåling, hvor strafferammen på op til otte års fængsel i langt højere grad udnyttes.
- Det væsentlige er, at vi får ændret på retspraksis fremover, så vi kan se os selv i øjnene, når vi giver en dom. At vi kan kigge på de pårørende og de efterladte og sige, ”det er i hvert fald mere fair, end det var tidligere”, forklarer Jonas Lambæk Thestrup.
Hvis borgerforslaget når de 50.000 støtter, det kræver for at nå ind i Folketinget, er partierne forpligtet til at tage stilling til, hvem der vil fremsætte forslaget som et konkret beslutningsforslag. Mandag har forslaget fået over 48.000 støtter.
Sagen mod den unge mand, som er tiltalt for at køre Magnus Buhl Hansen ihjel, kommer for retten i december.
Korte videoer
Det er ikke kun FCK's sene udligning, der fylder i debatten blandt OB-fans efter lørdagens opgør.
I en Facebook-gruppe for fans går én undren nemlig igen.
Flere af dem beskriver, hvordan vagterne ved stadions indgang lørdag nægtede de lokale fans adgang, hvis ikke de ville tage bestemte trøjer og merch af.
- Min søn havde en Manchester United-trøje på under jakken og måtte gå over i bilen og skifte. Vi havde ikke en anden trøje med, så måtte rende i Føtex og købe en ny. Har aldrig prøvet noget lignende, lyder en af kommentarerne, som TV 2 Fyn har fået lov at bringe.
I de fleste tilfælde er lokale fans blevet nægtet adgang, hvis de har båret tøj med internationale klubbers logoer, men i enkelte tilfælde virker også danske landsholdstrøjer til at have voldt problemer.
Nu har en skuffet fan valgt at søge om erstatning.
- Er det sådan, en OB-makker er?
En fan, som ønsker at være anonym, har givet TV 2 Fyn lov til at citere fra en mail, han har sendt til klubben.
I den forklarer han sin egen oplevelse med vagterne lørdag.
Han bar et St. Pauli halstørklæde, som han blev bedt tage af.
- Jeg kan selvfølgelig godt se problematikken, i det at FCK's fans og HSV's fans har et godt forhold, og et St. Pauli-halstørklæde så godt kan skabe unødige provokationer hos individer blandt FCK’s fans. Derfor var jeg egentlig også villig til at tage det af. Kontrollørerne kunne på ingen måde opbevare det.
Men han var - ligesom mange andre - kommet til stadion med letbanen. Derfor kunne han ikke bare lægge den tilbage i bilen. Og sådan endte det i skraldespanden.
- Jeg har været fan af OB i måske 20 år, er familiefar til tre og er på ingen måde ude på ballade. Jeg synes virkelig, det er en skør måde at behandle ens fans på. Jeres marketing kører meget på, at vi er sammen. Er det sådan en OB-makker er?
Sådan skriver han til klubben, før han beder om at få 150 kroner for det nu udsmidte halstørklæde.
Selvom han ifølge ham selv før har båret netop dét tørklæde på Odense Stadion, oplyser klubben, at restriktionerne ikke er noget nyt.
- Som ved alle andre kampe er det ikke tilladt at bære beklædning, der sympatiserer med modstanderholdet, herunder venskabsklubber til modstanderholdet. Det gjorde sig også gældende til kampen i går, hvor vores kontrollører stoppede flere i indgangen med henholdsvis FCK- og HSV merchandise. Kampen i går kørte efter fast procedure. Vi beklager naturligvis, hvis der, af sikkerhedsmæssige årsager, er blevet begået fejl i forbindelse med indgang til stadion for enkelte personer, skriver OB’s kommunikationsansvarlige Mikkel Greiner.
Den danske film ”Mr. Nobody Against Putin”, som er støttet af FilmFyn, har søndag aften vundet en britisk Bafta-pris for Bedste Dokumentar.
Det skriver BBC, som søndag aften rapporterer fra prisuddelingen, der først sendes på tv med to timers forsinkelse.
Filmen har fået støtte af FilmFyn for at få fynske filmarbejdere med på postproduktionsholdet.
I "Mr. Nobody mod Putin" følger man den russiske lærer Pavel "Pasha" Talankin, som også er filmens medinstruktør.
Han dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem og undervisningens indhold ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.
Dokumentaren er også nomineret til en Oscar.
To lottokuponer udløste hver en million kroner lørdag, og en af dem blev købt på Fyn.
Den heldige vinder har erhvervet sig kuponen med hit på Millionærchancen i Kvickly på Gerritsgade i midten af Svendborg.
Søndag morgen skrev Danske Spil, at de endnu ikke havde talt med vinderne. Så hvis man har været forbi butikken og taget chancen på en kupon, er det måske en god idé at tjekke den.
Er du spilafhængig?
StopSpillet er Spillemyndighedens hjælpelinje om spilafhængighed; i daglig tale kaldet ludomani.
Du kan ringe til StopSpillet på 70 22 28 25 eller læse mere her.
Når du kontakter StopSpillet er samtalen fortrolig mellem dig og rådgiveren. StopSpillets rådgivere er professionelle og uddannede til at rådgive og vejlede inden for ansvarligt spil og spilafhængighed. Spillemyndigheden videregiver ikke oplysninger fra samtalen til andre myndigheder.
Kilde: StopSpillet
Midt i en ekstraordinær sparerunde på 72 millioner kroner, er Nyborg Byråd nu nødt til at søge en tillægsbevilling på 2,3 millioner kroner til ombygningen af kulturstedet Bastionen.
Knap en halv million af det manglende beløb kan kommunen takke sig selv for.
I forbindelse med ombygningen opdagede teknisk afdeling nemlig, at der ikke kunne gives en byggetilladelse på grund af lokalplanen. Derefter lå arbejdet stille i tre måneder, og det har kostet kommunen 432.000 kroner.
Forsinkelsen har medført ekstraudgifter til bl.a. stillads og byggepladsdrift.
- Det handler kort fortalt om, hvorvidt funktionen af en bygning ændres – og det gør den jo egentlig ikke med denne renovering. For det handler om kulturelle formål både før og efter. Men der er alligevel specifikke arealer i bygningen, der før har været registreret som bolig, og som nu konverteres til kultur. Vi har derfor lavet en mindre ændring i lokalplanen, hvorefter der kunne gives byggetilladelse. Den midlertidige pause i byggeriet skyldes altså, at man har afventet, at tillægget til lokalplanen blev udarbejdet og godkendt, fortæller teknisk direktør Søren Ravn fra Nyborg Kommune.
Regningen er dog større end det.
Til trods for at politikerne havde sat 3,2 millioner kroner af til ekstraudgifter til etableringen af Kulturloftet på Bastionen, ender den samlede regning med et overforbrug på 5,4 millioner kroner.
Heldigvis kan kommunen lappe en del af det økonomiske hul med overskud på 2,6 millioner kroner fra byggeriet af Sundhedshuset.
Men der er stadig behov for en tillægsbevilling på 2,3 millioner kroner, når byrådet tirsdag holder møde i Nyborg.
Ud over problemerne med byggetilladelsen, har der været prismæssige udfordringer med ældre konstruktioner, defekte damspærrer, forstærkning af spær, asbestfjernelse og brandkrav især i kælderen.
Broløkke Sportsrideklub har i flere år været lukningstruet, fordi Odense Kommune ikke har kunnet prioritere at bruge penge på at renovere den gamle gård fra 1830, som rideskolen ligger i.
Men i dag fik rideskoleeleverne så en rigtig god nyhed.
De seneste to år er det lykkedes rideklubben gennem fonde, donationer og sponsorater at samle 1,4 millioner kroner sammen.
Og nu kommer det sidste rygstød så fra Odense Kommune på 365.000 kroner.
En nyhed, der i den grad spreder glæde blandt rideskolens medlemmer.
- Jeg er glad for det, for jeg ville virkelig være ked af det, hvis skolen skulle lukke, for det betyder alt for mig, siger Caia-Lucia Søholt Buchgraitz.
Lukningstruet rideklub møder enorm støtte
Selvom Broløkke Sportsrideklub har haft kniven for struben den sidste tid, så var op mod 400 personer lørdag mødt op for at vise sin støtte til klubben estimerer rideklubben selv.
Rideklubben er kommet i krise, efter Odense Kommune meddelte, at den efter 50 år ikke længere ville stå for den udvendige vedligeholdelse og vil lukke Broløkkegården inden for ét år.
Dagens fremmøde på op mod 400 personer var dog langt over forventet. Der kom desuden mange støtteerklæringer fra de mange fremmødte, lyder det fra klubbens talsmand, der har fået fornyet håb for klubben.
- Vi håber på, at Odense Kommunen ser den opbakning og kampgejst, der er, og alle så siger "okay, så kan vi måske finde et kompromis, hvis I kan komme med noget, så vil vi også give noget", lyder det fra Gitte Elstar, der er talsmand for rideklubben.
Folketingets fødevareudvalg har et nyt lovforslag på vej, der i særligt grove tilfælde tredobler straffen for dyremishandling.
Her hæves strafferammen fra to til seks års fængsel, mens almindelig mishandling som udgangspunkt fordobles.
Det oplyser det fynske folketingsmedlem og velfærdsordfører for Socialdemokratiet, Thomas Skriver Jensen.
- Vi har set eksempler, hvor ejeren har tæsket sin hund ihjel – her er straffen på to år ikke hård nok. Nu tredobler vi straffen, så man kan mærke, at hammeren slår hårdt, når man mishandler dyr, siger Thomas Skriver Jensen.
Tidligere har især Dyrenes Beskyttelse kritiseret, at der alt for sjældent idømmes fængselsstraf for dyremishandling.
- Det er domstolene, der bestemmer straffen. Men med lovgivningen siger vi klart og tydeligt til domstolene, at de skal straffe hårdere, når mennesker ikke kan finde ud af at behandle deres dyr ordentligt. Vi mener, at der straffes for mildt i dag, siger Thomas Skriver Jensen.
I den kommende lovgivning er der også lagt op til, at bøderne skal være markant højere og tage højde for gentagelsestilfælde.
Og er der mange dyr skal det ramme endnu hårdere.
- Jeg håber, flere kommer ind og rusker tremmer. Lovgivningen skal have en afskrækkende effekt, og jeg tager gerne levebrødet fra mennesker, der ikke kan behandle deres dyr ordentligt, siger Thomas Skriver Jensen.
- Med alderen er jeg ikke så bange for at tale højt om det, der gør ondt
Bestsellerforfatter Mads Peder Nordbo dykker i sin nye krimi ned i sin egen...
Bestsellerforfatter Mads Peder Nordbo dykker i sin nye krimi ned i sin egen families dybe traumer om mordforsøg, selvmord, misbrug og pyskisk sygdom. Det presser ham til at forstå mere om, hvad han kommer fra.
Hvad gør du, når du har brug for hjælp, men ikke har nogen at få det fra?
Det er virkeligheden for danskere over hele landet, og derfor har Røde Kors lavet en ordning, der skal komme netop det problem til livs.
Ragnar Svensson er en af flere hundrede fynboer, der har valgt at blive parathjælper for nødorganisationen.
Søndag hænger han gardiner op for en, som ikke kan selv.
- Det tager mig en time eller to i dag, og det betyder alverden for vedkommende. Det er en virkelig smuk ting, synes jeg.
Røde Kors mærker en ret heftig udvikling i antallet af parathjælpere.
- Det er vildt
Omkring 12.000 danskere har registreret sig som parathjælpere på Røde Kors’ parat-app.
De løser praktiske, tidsbegrænsede hjælpeopgaver af alverdens slags for sårbare borgere i lokalmiljøet.
Det kan være at hente pakker og medicin, samle et møbel, køre på genbrugspladsen, eller - ligesom Ragnar Svensson Rodenbeck - hænge gardiner op.
Kriterierne for at kunne få hjælp er, at man skal være i en situation, hvor man ikke har et netværk, der kan hjælpe, og samtidig ikke har mulighed for at betale sig fra hjælpen.
- Jeg synes rigtig tit, vi hører, at folk har ventet i måneder, hvis ikke år, med at prøve at spørge om hjælp. Jeg tror, det er rigtige grænseoverskridende at sige, at der er noget, man ikke kan selv, og at man ikke har nogen omkring sig, man kan spørge, siger programleder for Røde Kors Parat, Rie Ljungmann.
Alene i 2026 er 66 nye parathjælpere som Ragnar Svensson Rodenbeck kommet til på Fyn.
- Folk bliver simpelthen så glade, når man kommer ud. Bare det at der kommer et andet menneske på besøg nogle gange, det er også vildt, at det kan betyde så meget, siger han.
Derfor opfordrer han også andre til at melde sig til ordningen. Ifølge Røde Kors var der i gennemsnit otte parathjælpere, der hjalp andre, hver dag i 2025.
Den kommende uge bliver måske lidt mere udfordrende, end den plejer at være for de fynske pendlere.
Der kører ingen direkte regional- eller intercitytog mellem Københavns Lufthavn og Roskilde, Slagelse og Odense fra mandag 23. februar til søndag 1. marts.
Togene plejer at køre en gang i timen.
DSB oplyser, at aflysningerne skyldes et ekstra behov for vedligeholdelse efter den hårde vinter, der har været. Derfor er færre tog tilgængelige.
DSB henviser til andre afgange på strækningen.
Den fynske forkvinde for Dansk Sygeplejeråd går nu i rette med Donald Trumps seneste udmelding om, at USA vil sendte et hospitalsskib til Grønland.
- Det grønlandske sundhedsvæsen løfter allerede opgaven i tæt samarbejde med Danmark. Derfor er udmeldingen en unødvendig provokation over for de mange sundhedsprofessionelle, der hver dag sikrer sundheden i hele Rigsfællesskabet, siger Dorthe Boe Danbjørg i en pressemeddelelse.
Ifølge hende skal udviklingen af sundhedsvæsenet ske i respekt for grønlandske aktører.
- Udviklingen af sundhedsvæsenet i Grønland er et dansk-grønlandsk anliggende og skal ske i samarbejde med dem, der allerede står med ansvaret og har den daglige kontakt med borgerne
Det er et år siden, fynske Alexander Bah blev båret fra banen i store smerter. Undersøgelser viste senere, at han havde pådraget sig en slem korsbåndsskade.
Lørdag aften fik han comeback, og efter 11 minutter bankede Bah på kassen og kickstartede Benficas 3-0-sejr.
Efter kampen bliver han hyldet af cheftræner José Mourinho.
- Jeg var mere end tilfreds med Bah. Jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg skulle starte ham, eller om han skulle ind som indskifter. Men han tog selv ansvar og sagde, at 90 minutter i sidste ende ville være meget, men at komme ind i 20 eller 25 minutter ville være for lidt. Så vi besluttede, at han skulle starte og spille så længe, han kunne, siger Mourinho til A Bola.
Tidligt søndag morgen måtte Fyns Politi rykke ud til Svendborg bymidte.
Her raserede en mand i 30’erne området omkring Centrumpladsen, Gerritsgade og Gåsestræde.
- Vi har indtil videre melding om fire biler, der er udøvet hærværk på. Det er sket med stump vold, og også gadernes eksteriør har været udsat, fortæller vagtchef Henrik Strauss.
Manden endte i Kvickly, hvor han havde en utryghedsskabende adfærd, og det var også der, politiet pågreb og anholdte ham, efter at have modtaget anmeldelsen klokken 7.17.
Mødte op til smadret møbel
En af de berørte er Maria Alsing Johansen, som ejer Café Zowie på Gåsestræde.
- Jeg møder op til, at der holder en politibil, og at vores møbler er blevet væltet, fortæller hun.
Gerningsmanden havde fjernet alle bordben fra bordene, og ét af dem havde han også knækket.
- Jeg kunne jo se, at naboernes borde var blevet væltet, stole var blevet kastet med, og potteplanter var smadret, siger hun.
Fyns Politi har også en opfordring til de lokale.
Artiklen fortsætter under billedet…
- Bor man i det område, eller har man holdt parkeret der her i morgentimerne, så bør man tjekke sin bil. Hvis der er sket noget med den, kan man ringe til politiets servicenummer 114 og anmelde det, så vi kan få samlet det hele, siger vagtchefen.
Gerningsmanden er stadig i politiets varetægt, men der er endnu ikke blevet taget stilling til, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.
Otte fynske folkeskoler og én specialskole står negativt ud i en ny oversigt.
De har nemlig alle sammen kvalitetsudfordringer eller er i risiko for at få det.
Det viser en aktindigt, som TV Midtvest har fået fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Folkeskoler med "bekymrende kvalitet" er skoler, der over en toårig periode ikke lever op til ministeriets grænseværdier for faglighed, fravær eller trivsel.
På Fyn fordeler de ni skoler sig over seks kommuner.
Hver fjerde elev er “gode læsere”
| Kommune | Skole |
|---|---|
| Assens | Brylle Skole |
| Assens | Salbrovadskolen |
| Faaborg-Midtfyn | Brobyskolerne |
| Kerteminde | Munkebo Skole - mellem nor og fjord specialafdelingen |
| Middelfart | Fjelsted Harndrup Skole |
| Odense | Skt. Klemensskolens specialafdeling |
| Odense | Stige Skoles specialafdeling |
| Svendborg | Tved Skole |
| Svendborg | Svendborg Heldagsskole (Specialskole) |
Salbrovadskolen, som er en landsbyskole i Assens Kommune, er en af skolerne på listen.
Her går styrelsens vurdering ikke ubemærket hen.
- Der er flere årsager til, hvorfor Salbrovadskolen er på listen, men vi tager det selvfølgelig alvorligt, og det har givet anledning til at kigge på, om vi kan gøre noget mere i forhold til at understøtte elevernes udvikling af læsefærdigheder, skriver skoleleder Line Møller Mørk.
For dem er netop elevernes læsefærdigheder noget af det, der slår negativt ud i målingerne.
Hele skoleleder Line Mørk Møllers svar
Der er flere årsager til, hvorfor Salbrovadskolen er på listen, men vi tager det selvfølgelig alvorligt, og det har givet anledning til at kigge på, om vi kan gøre noget mere i forhold til at understøtte elevernes udvikling af læsefærdigheder.
Vi er en lille skole med få små klasser, hvorfor der ikke skal meget til at rykke på procentsatserne i testresultaterne.
Vi har de seneste år haft et par årgange på skolen, hvor nogle af eleverne særligt kæmper med at knække læsekoden af forskellige årsager – herunder på grund af ordblindhed eller andre personlige årsager.
Alle børn har forskellige forudsætninger for at lære og læse. Og de nationale tests viser et øjebliksbillede af, hvor dygtige eleverne er i øjeblikket, men testen har ikke fokus på, hvor meget de har rykket sig.
Med de årgange, som ligger under det krævede niveau i testen, har vi siden, de startede i skole, haft ekstra fokus på at understøtte elevernes udvikling og sat en række initiativer i gang for at styrke elevernes læsefærdigheder.
Vi har blandt andet arbejdet en del med det anerkendte læsekoncept Søde Ord, tilbudt faglige støttetimer i læsning, haft lokale læsevenner, øget forældresamarbejde, brugt læsevejledere på skolen og haft CO-teaching-forløb i alle klasser.
Og vi kan også se, at eleverne har rykket sig det seneste år: På den ene årgang viser den nationale test, at andelen af gode læsere i skoleåret 24/25 var på 28,6 procent, og i skoleåret 25/26 er andelen af gode læsere blandt de samme elever steget til 55,6 procent.
For den årgang skal der være 72 procent af eleverne, der scorer som ”gode læsere”. Derfor vil vi fortsætte vores fokus på at styrke elevernes læsefærdigheder.
Undersøgelsen har selvfølgelig også givet anledning til at kigge indad. Derfor er vi lige nu nysgerrige på, om der er noget, som vi kan gøre mere af eller bedre. I den anledning kigger vi selvfølgelig på vores undervisning og det undervisningsmateriale, om det er af den kvalitet, som skal til for at understøtte børnenes udvikling bedst muligt. Vi kommer også til at lave en ny handlingsplan for, hvordan vi vil arbejde med læseudviklingen fremadrettet.
Salbrovadskolen har ikke tidligere været på listen i forhold til læsning.
Skolelederen selv giver et eksempel på en årgang, hvor kun 28,6 procent af eleverne var “gode læsere” i nationaltesten sidste skoleår. Tallet er i år steget til 55,6 procent, men skal ligge på 72 procent.
- Undersøgelsen har selvfølgelig også givet anledning til at kigge indad. Derfor er vi lige nu nysgerrige på, om der er noget, som vi kan gøre mere af eller bedre, skrive skolelederen.
Hun oplyser, at skolen vil iværksætte en ny handlingsplan for læseudviklingen.
Også Skt. Klementsskolen i Odense er at finde blandt de nævnte skoler.
Her går styrelsens bekymring på skolens specialafdeling med plads til 18 elever.
- På Skt. Klemens Skolen arbejder vi selvfølgelig løbende med at højne elevernes faglighed og trivsel, skriver skoleleder Morten Aaris til TV 2 Fyn
Sådan måler styrelsen
Når styrelsen for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet laver udpegningen, kigger den på skolens individuelle afdelinger.
Styrelsen tager udgangspunkt i data fra de seneste to afsluttede skoleår.
Der bliver kigget på folkeskolernes resultater på forskellige indikatorer, så styrelsen kan orientere de forskellige byråd om de folkeskoler, herunder specialskoler, der allerede har eller er i risiko for at få kvalitetsudfordringer.
Det er et kommunalt ansvar at følge og reagere på kvaliteten på kommunens folkeskoler.
TV 2 Fyn har været i kontakt med fire af de ni skoler.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her