Dræbte tre på Nordfyn: Hvorfor fik vanvidsbilist tre års fængsel, når strafferammen er op til otte år?

Der gives typisk fra 16 måneder til 3 års fængsel i sager om vanvidskørsel og uagtsomt manddrab.

En 26-årig mand blev i oktober idømt tre års fængsel og frakendt førerretten i ti år, efter at han i sommers i sin Porsche Cayenne i spirituspåvirket tilstand og med minimum 154 kilometer i timen bragede ind i en Citroën C4 ved Bogense på Fyn og dræbte tre personer.

Jacob Kjær Christensen mistede sin lillebror, mor og faster i ulykken, og han føler ikke, straffen gør op for det tab og den sorg, han skal leve med resten af sit liv.

Især ikke, når strafferammen er op til otte års fængsel.

Det kan juraprofessor Eva Smidt godt forstå. Men der er en grund til, at strafferammen er op til otte år, men ikke altid bliver taget i brug, forklarer hun.

- Det skyldes, at vi altid lægger strafferammen vældig højt, fordi der kunne ske noget, der var værre, siger hun og understreger, at hun ikke kan komme med et præcist eksempel på det, der kunne være værre i forbindelse med vanvidskørsel.

Det er nemlig netop den utænkelige forbrydelse, som straffeloven tager højde for.

- Ting, som man aldrig kunne forestille sig kunne se. Eksempelvis en journalist, som kommer ned i en ubåd og bliver parteret, siger hun.

- Man har en høj strafferamme, fordi man har den mulighed – hvis der sker noget meget slemt – at man så kan udnytte den fuldt ud.

Højst fire et halvt år

En undersøgelse fra Rigsadvokaten om vanvidskørsel, og uagtsomt manddrab viser, at der typisk gives fra 16 måneder til 3 års fængsel. Der er højest givet 3 et halvt års fængsel.

For mange efterlader det undren over, at man retsmæssigt ikke udnytter strafferammen mere.

Til det medgiver Eva Smidt, at vanvidsbilisten har sat sig ind i sin bil og er kørt for hurtigt. Det afgørende er dog, at det aldrig har været bilistens tanke at køre nogen ihjel.

- Jeg er sikker på, at hvis nogen havde sagt til ham, der kørte betjenten ihjel, hvis du sætter dig ind i den bil nu og kører så hurtigt, så dræber du et menneske, så havde han ikke gjort det. Vi arbejder i straffeloven med, at de hårdeste straffe gives til dem, der har til hensigt at gøre et eller andet, forklarer hun.

Det betyder også, at de, der ifølge Eva Smidt "kommer til at slå ihjel", ikke får så hård en straf - også selvom de har handlet hensynsløst.

- Han må have vidst, at der kunne være en fare for andre mennesker. Men han ved ikke – og det har aldrig været hans tanke at dræbe nogen, og den kørsel kunne også have resulteret i, at han havde dræbt sig selv, siger hun.

Der kunne have været endnu en skærpende omstændighed

I sagen om den 26-årige, som kørte tre personer ihjel, blev der også lagt vægt på skærpende omstændigheder. Alligevel kunne straffen være blevet større, hvis retten havde fundet, at der var flere skærpende omstændigheder.

Ph.d.-stipendiat i strafferet, Lotte Helms, fortæller, at der i dommen mod den 26-årige er lagt vægt på, at der er blevet kørt utrolig stærkt, at der har været alkohol involveret, og at den agtpågivenhed, der burde være udvist, ikke blev det.

- Havde der på den strækning derudover været masser af bilister, man havde kørt zig zag imellem for så til sidst at tonse ind i en af dem, så havde det måske været noget, domstolene havde vurderet som endnu en skærpende omstændighed, forklarer Lotte Helms.

Regeringen vil nu hæve straffen 50 procent for vanvidskørsel, der resulterer i dødsfald eller alvorlig legemsbeskadigelse eller forvolder nærliggende fare for andres liv eller førlighed. Med forslaget vil strafferammen være den samme - op til 8 år - men der vil kunne lægges 50 procent oveni selve strafudmålingen. Det vil sige, at gerningsmanden i Jacob Kjær Christensens tilfælde ville kunne have fået fire og et halvt års fængsel i stedet for tre.

Og det kan få betydning for domstolene, som jo agerer ud fra straffeloven, lyder det fra Eva Smidt.

- Normalt siger man jo, at det ikke hjælper at straffe. Men det gælder kun ved impulsforbrydelser. I den her sammenhæng kan det godt betyde noget. Folk ved jo eksempelvis godt, når de sætter sig ind i en bil, at de kører for hurtigt og at de har drukket. Der er selvfølgelig en mulighed for, at en højere straf vil hjælpe på det problem, siger hun.

Borgerforslag om minimumsstraf

I juli sidste år mistede Jonas Lambæk Thestrup sin kammerat, den 35-årige politibetjent Magnus Buhl Hansen, da han blev påkørt frontalt på Langebro i København af en ung mand, som kørte mindst 108 kilometer i timen.

Han er medinitiativtager til et borgerforslagsom opfordrer til, at der indføres minimumsstraffe ved uagtsomt manddrab i de tilfælde, hvor overtrædelsen er begået under særligt skærpende omstændigheder. Derudover skal der være en højere strafudmåling, hvor strafferammen på op til otte års fængsel i langt højere grad udnyttes.

- Det væsentlige er, at vi får ændret på retspraksis fremover, så vi kan se os selv i øjnene, når vi giver en dom. At vi kan kigge på de pårørende og de efterladte og sige, ”det er i hvert fald mere fair, end det var tidligere”, forklarer Jonas Lambæk Thestrup.

Hvis borgerforslaget når de 50.000 støtter, det kræver for at nå ind i Folketinget, er partierne forpligtet til at tage stilling til, hvem der vil fremsætte forslaget som et konkret beslutningsforslag. Mandag har forslaget fået over 48.000 støtter.

Sagen mod den unge mand, som er tiltalt for at køre Magnus Buhl Hansen ihjel, kommer for retten i december.