Galschiøt-skulptur i fare - frygt for at Kina vil smadre den
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den fynske kunstner Jens Galschiøt står bag en skulptur på universitetet i Hongkong – nu udgør den tilsyneladende en trussel mod Kinas sikkerhed.
På universitetet i Hongkong står en otte meter høj orange betonskulptur af den fynske kunstner Jens Galschiøt.
Værket hedder Skamstøtten, forestiller et tårn af forvredne kroppe og lidende ansigter og skal minde tilskueren om massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989.
På søjlens base kan man læse ordene "The Tiananmen Massacre", "June 4th 1989" og "The old cannot kill the young forever", og skulpturen har flere gange været samlingspunkt for aktivister, der ønsker mere demokrati og mindre kinesisk kommunisme i Hongkong.
Fynsk selvmordslæge sigtet igen - mobil og pc hentet af politiet
Lægen Svend Lings, der er dømt for at hjælpe til selvmord, står foran en ny sag om hjælp til selvmord.
Den 80-årige, pensionerede sydfynske læge Svend Lings fik tirsdag beslaglagt sin mobiltelefon og sin computer.
Det fortæller han til TV 2 Fyn.
- Jeg vidste godt, de ville komme en dag, siger Svend Lings, og fortæller, at der først på dagen tirsdag pludselig stod to betjente med skilt og dommerkendelse ved hans dør i Kværndrup.
Udover beslaglæggelsen blev han siget efter straffelovens paragraf 240, som handler om, at yde hjælp til selvmord.
Svend Lings blev kendt i offentligheden i 2017, da han medvirkede i et program på hedengange Radio24syv. Her fortalte han, at han havde hjulpet flere end ti patienter til at dø.
Han blev siden tiltalt i tre konkrete sager og dømt i både by-, lands- og Højesteret.
Så sent som for et par uger siden fortalte Svend Lings til Kristeligt Dagblad, at han hjalp en ældre kvinde med at planlægge selvmord.
Og den hjælp agter han at fortsætte med - trods tirsdagens beslaglæggelse.
- Jeg har min kones telefon og min iPad, så jeg fortsætter med at rådgive.
- Jeg er ikke i stand til at sige nej, hvis jeg får en henvendelse. Det er en beslutning, jeg har truffet for længe siden, så jeg er nødt til at hjælpe, siger Svend Lings.
Ti henvendelser på to dage
I februar fortalte Svend Lings til TV 2 Fyn, at han cirka hver anden dag får en henvendelse om hjælp.
Henvendelserne kommer både via mail og telefon fra syge eller pårørende til syge.
- Jeg rådgiver så godt, jeg kan. Det gør jeg ud fra den selvmordsmanual, jeg har lavet, og som ligger frit tilgængeligt på nettet, sagde han.
Han oplyser tirsdag til Ritzau han mandag fik syv henvendelser og tirsdag har modtaget tre.
Allerede 23. september oplyste Fyns Politi, at der var iværksat en efterforskning af Svend Lings, efter at flere medier skrev, at han fortsat rådgav folk om, hvordan de kunne begå selvmord.
Risikerer fængsel i op til tre år
Kommunikationsrådgiver Charlotte Nyborg fra Fyns Politi fortæller, at man ikke vil oplyse noget om sagen, men bekræfter, at man har talt med Svend Lings i forbindelse med efterforskningen.
Svend Lings mistede i 2017 sin autorisation, og i 2019 blev han ekskluderet fra Lægeforeningen. Det var ikke sket siden efterspillet fra Anden Verdenskrig.
Bliver man dømt for straffelovens paragraf 240 straffes man med bøde eller fængsel indtil tre år.
BRUG FOR HJÆLP?
Livslinjen
Har du selvmordstanker, så ring til Livslinien på 70 20 12 01. Du kan være anonym.
Psykiatrifonden
Ring eller chat eller skriv og få faglig rådgivning. Ring på 39 25 25 25. Du kan være anonym. Pårørende kan også henvende sig til Psykiatrifonden.
Depressionsforeningen
Depressionsforeningen er for depressionsramte, bipolare og pårørende, der har brug for at tale med nogen, der forstår og lytter. Ring på 33 12 47 74.
Psykiatrisk skadestue
Ved behov for akut psykiatrisk hjælp, så kontakt psykiatrisk skadestue. Læs mere her.
Akut
Hvis din tilstand er akut, så ring 112.
Siden skulpturen blev skabt af Jens Galschiøt i 1997, har den stået forskellige steder i Hongkong, men det ser nu ud til meget snart at være slut.
Ifølge de to Hongkong-medier The Standard og RTHK er der nemlig planer om at fjerne skulpturen fra universitetet, fordi den markerer et oprør, de kinesiske myndigheder ikke ønsker at mindes.
Ingen kommentarer
Universitetet selv vil hverken be- eller afkræfte, at der er planer om at fjerne statuen.
- Universitetet ønsker ikke at svare på spekulative mediehistorier, lyder det i en udtalelse fra universitetet, der samtidig oplyser, at man jævnligt foretager risikovurderinger og ser på, hvordan pladsen på campus udnyttes.
Ifølge Jerome Taylor, der er asienkorrespondent for nyhedsbureauet AFP, siger udtalelsen fra universitetet en hel del.
- Administratorer på universiteterne i Hongkong har spillet en nøglerolle i at muliggøre snarere end at modstå myndighedernes hårde kurs mod andre politiske holdninger, skriver han på Twitter.
Den tidligere chef for nyhedsbureauet Bloomberg i Hongkong Matthew Brooker skriver på Twitter:
- Alt bliver renset. Ikke et eneste spor af afvigende holdninger vil blive tilbage i Hongkong.
En af de politikere, der har kæmpet for demokrati i Hongkong, hedder Richard Tsoi, og han siger til mediet The Standard, at han er chokeret over, at statuen er i fare for at blive fjernet.
Richard Tsoi siger, at skamstøtten jo har stået i Hongkong i 20 år, hvilket er temmelig lang tid, og at en uddannelsesinstitution som Universitetet i Hongkong har et ansvar for at bevare historien.
Han siger desuden, at universitetet som minimum må spørge offentligheden og de studerende, før der gøres noget ved kunstværket.
Helligbrøde
Universitetets studerende mødes hvert år 4. juni ved skulpturen for at mindes ofrene i 1989, og der er tradition for, at de studerende gør den ren i forbindelse med mindehøjtideligheden.
Nyheden om, at der er planer om at censurere kunstværket, har i øvrigt også nået Jens Galschiøt selv.
Han skriver i en pressemeddelelse, at han har hørt forlydender om, at man enten vil flytte eller smadre skulpturen.
Trafikkaos ved Odense-skole: - Bare det nu går godt
Klima og sikkerhed går hånd i hånd i morgentrafikken ved Tingløkkeskolen i Dalum. Men der skal politisk beslutsomhed til for at ændre situationen, mener rådmand Susanne Crawley.
Et virvar af cyklende børn på vejen og biler, der forsøger at manøvrere udenom. Det er hverdagen for Tingløkkeskolens 765 elever.
- Indimellem kan man godt stå og tænke; bare det nu går godt, det der, siger Annette Jørgensen, skoleleder på Tingløkkeskolen.
Trafikken omkring skolen på Bergendals Allé i Dalum er kritisk, og faktisk er den så farlig, at skolebestyrelsen ikke tør have en skolepatrulje stående. Man er ganske simpelt i tvivl om, hvor man skal placere skolepatruljerne for at være helt sikre på, at de ikke kommer i fare.
- Som det er lige nu, tør vi ikke sende vores børn ud og vogte trafikken, siger Jesper Rytter, skolebestyrelsesmedlem på Tingløkkeskolen.
Men skolens ledelse og de bekymrede forældre kan måske snart ånde lettet op.
- Det skal være en politisk beslutning at gøre vores skoler bilfri, siger Susanne Crawley (R), som i sin egenskab af rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen har problematikken tæt på sin arbejdsdag.
To fluer med et klima- og sikkerhedssmæk
Men det handler ikke alene om sikkerhed. Odense Kommune vil nemlig også være klimaneutral i 2030, og her er en reduktion af biltrafikken helt afgørende.
- Hvis vi mener noget med klimaambitionen, er der også nogle vaner, der skal lægges om, siger Susanne Crawley.
På Tingløkkeskolen har man forsøgt sig med ensretning og standsningsforbud i de kritiske zoner. Men det er bare ikke helt nok.
Skoleleder Annette Jørgensen fortæller, at netop regulering af trafikken ved skolen bliver taget imod med forståelse.
- Men derfor kan jeg jo så alligevel se, at det smutter for nogen.
Også i skolens bestyrelse er man opmærksom på problemet. Her har punktet været på dagsordenen ved samtlige månedlige møder siden marts. Uden at det er lykkedes at blive enige om at foretage ændringer, der kan sikre eleverne.
- Jamen det er jo en svær samtale, og det er derfor, vi er så forskellige. Vi har også en sammensætning i skolebestyrelsen, hvor nogle er mere pro at gå og cykle og andre kender godt til problematikken ved at køre i bil, siger skolebestyrelsesmedlem Jesper Rytter.
Kommunen skal på banen
I maj lød meldingen på et skolebestyrelsesmøde, at der kan være forældre, der føler sig udskammet i forhold til, at de vælger at køre deres børn i stedet for at lade dem gå eller cykle. Man vil opfordre til, at man tager cyklen og ikke peger fingre.
Derfor mener Susanne Crawley, at det er kommunen, der skal på banen.
- Det er også en kommunes opgave at tage nogle beslutninger, som måske i øjeblikket er upopulære, men som rent faktisk kan få nogen til at ændre adfærd, siger den rutinerede radikale politiker og tilføjer:
- Det kunne jo være sådan noget som at indføre bilfri zoner omkring vores skoler.
Det store spørgsmål
TV 2 Fyn tog temperaturen på nogle forældre om trafikudfordringen og spurgte blandt andre Anders Høj.
Hvorfor kører du børnene i bil?
- Jamen, fordi jeg har haft nogle forskellige ærinder, der gør, at jeg er ude at køre alligevel. Så kunne jeg ligeså godt tage dem med, sagde Anders Høj, som har datteren Mathilde på Tingløkkeskolen.
Men hvad så med klimaet?
- Med klimaet? Ja, det ved jeg ikke. Det var et stort spørgsmål, du kommer med der.
Og det store spørgsmål skal kommunen tage ansvar for, mener Susanne Crawley.
- Det, der handler om at regulere menneskers måde at transportere sig på, der tror jeg ikke, at gulerødder er nok, ligegyldigt hvor mange af dem vi lægger ud.
- Der er også noget, som vi skal have modet til at beslutte, og det kunne være at gøre vores skoler bilfri, siger Susanne Crawley som et svar på Anders Højs tvivl.
Skolen som bilfri zone er Sarah Johannesen med på. Hun har sønnen Kalle på Tingløkkeskolen.
- Det, synes jeg, ville være dejligt for børnene og for os andre, sagde Sarah Johannesen.
Det vil du være med på?
- Det vil jeg. Ingen tvivl, slog Sarah Johannesen fast.
Og den er skoleleder Annette Jørgensen - også uden at tvivle - med på.
- Hvis alle gør sådan, som vi gerne vil have, så er jeg sikker på, at det virker rigtig godt.
- At fjerne og skænde et mindesmærke, der er rejst for at ære de døde, er helligbrøde, uanset hvordan man ser på det. En gerning, der i hele menneskehedens historie er blevet set som amoralsk og profan. Jeg kan kun forestille mig, at det er det samme i Kina. Der må være etiske og moralske standarder, selv for det magtfulde kommunistparti, skriver Jens Galschiøt.
Jens Galschiøt skriver desuden, at han gerne vil minde ledelsen på Hongkongs universitet om, at skamstøtten er rejst over mennesker, der blev dræbt for at udtrykke deres ønske om at deltage i beslutningsprocessen i Kina og dermed være med til at bestemme over deres egen fremtid.
Stor evakueringsøvelse: Efterskoleelever fløj i militærfly henover Fyn
Næsten 500 civile personer blev søndag aften evakueret i helikoptere og millitærfly ved en stor øvelse af Specialoperationskommandoen.
Søndag aften var der gang i det fynske luftrum. Flere helikoptere og et Hercules fly var i luften, da Specialoperationskommandoen gennemførte en stor evakueringsøvelse.
På trods af flere uforudsete udfordringer var øvelsen en succes.
- Evakueringsmissionen på Fyn betragtes af de deltagende nationer og os som ansvarlig for øvelsen som en succes, da ambitionsniveauet var at evakuere op til 500 borgere og der rent faktisk blev evakueret 473 i løbet af missionen, siger Louise Witus Schierup, der er presseofficer ved Stabsstøttesektionen.
Øvelsen minder om de operationer man for nyligt udførte i Kabul i Afghanistan, hvor man skulle flytte en stor gruppe mennesker fra et sted til et andet.
Det sker i forbindelse med Night Hawk 2021, hvor det danske jægerkorps, frømænd og specialoperationsstyrker fra hele verden mødes for at træne en lang række forskellige discipliner.
Efterskoleelever var med
Ved søndagens øvelse skulle borgere derfor flyves med helikopter fra Nyborg Destilleri til HCA Airport i Beldringe uden for Odense. Her blev de samlet op i transportfly, hvor de cirklede rundt i luften i 20 minutter, før de igen landede i lufthavnen og blev transporteret tilbage til Nyborg.
Alle borgere, der havde lyst til at deltage, havde mulighed for at møde op på dagen.
- Evakueringsøvelser er, ikke mindst i lyset af de seneste hændelser i Afghanistan, mere højaktuel end nogensinde før. Enkelte af de deltagende samarbejdspartnere havde på forhånd valgt at øve den slags opgaver under øvelse Night Hawk, siger Louise Witus Schierup.
Mere realistisk end forventet
At man ikke lykkes med at evakuere 500, men i stedet 473 har fået Specialoperationskommandoen til at beklage på Facebook.
- Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at nogle borgere blev forbigået, men de deltagende specialoperationsstyrker fik et meget realistisk træningsscenarie at agere i, siger vicechef for Specialoperationskommandoen, oberst Poul Ebstrup, i et opslag.
På grund af det store trafikuheld på Storebæltsbroen måtte Specialoperationsstyrkerne holde i kø, og sammen med tekniske problemer på de flyvende kapaciteter, betød det, at ikke alle fremmødte borgere blev evakueret.
Infrastrukturen giver gode muligheder
At det var Nyborg, der dannede rammen for evakueringsøvelsen var ikke tilfældigt. Området og infrastrukturen giver gode muligheder for netop sådan en øvelse.
- Valget af Fyn blev foretaget pga. muligheden for at udføre luftoperationer fra H.C. Andersen lufthavn. Nyborg blev valgt som et opsamlingsområde med en tilstrækkelig infrastruktur og plads til at lande en større helikopter tæt på bymæssig bebyggelse, siger Louise Witus Schierup.
I Specialoperationskommandoens opslag på Facebook takker de for opbakningen blandt borgerne i Nyborg og håber, at alle de fremmødte havde en god oplevelse.
Presseofficeren oplyser, at der ikke umiddelbart er planlagt flere øvelser på Fyn.
På Facebook takker Specialoperationskommandoen for Nyborgensernes deltagelse i søndagens evakueringsøvelse.
Mobbere stjal hans selvtillid: - Man er alene mod hele verden
kopieret!
Det 'gik lige i hjertet' på Alex Ahrendtsen (DF).
Han kunne nemlig genkende nogle af de hjerteskærende beskrivelser, som stod i brevet fra en 14-årig elev i Odense, som for nyligt råbte om hjælp til at få stoppe mobning på sin skole.
Nu fortæller han om en personlig historie, som folketingspolitikeren bærer med sig.
Om mobningen, der tærede på hans selvtillid igennem mange år.
Startede med en lærer
Alex Ahrendtsen (DF) gik i 9. klasse, da en helt særlig episode fandt sted.
Episoden blev begyndelsen på den mobning, som skulle strække sig helt ind i 10. klasse.
Og som det har taget mange år at give slip på.
Slå lyden til - og hør Alex Ahrendtsen selv fortælle hele sin historie her i videoen.
Hvad tænker du om, hvis nogle tænker, at du fortæller den her historie for at få point ude hos folk?
- Det må de jo gerne tænke. Det er ikke noget, jeg har fortalt mange steder. Og jeg synes også, det er vigtigt, at man som politiker bringer sine egne erfaringer i spil. Og især fordi den her 14-årige pige, som måske kan føle sig alene, hun skal vide, at der er andre, der har været udsat for noget, der ligner. Og at hun kan komme igennem det.
Hvad er dit bedste råd til én, som oplever mobning?
- Du skal ikke gå med det selv. Du skal reagere. Du skal sige det til nogle voksne. Dine forældre og skolen. Og forvente at de voksne løser det her for dig, siger Alex Ahrendtsen.
Mange elever oplever mobning i dag
I dagens Danmark oplever 51 procent af eleverne i 4. klasse at blive mobbet ugentligt eller månedligt.
Det slog en international undersøgelse for nyligt fast blandt 5.000 elever i 164 forskellige danske skoler.
Da TV 2 Fyn for nyligt interviewede Børns Vilkår i kølvandet på brevet fra den 14-årige elev i Odense, lød det blandt andet, at der mangler redskaber rundt på skolerne.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes, lød det fra uddannelseskonsulent Lone Smidt på baggrund af undersøgelser, som Børns Vilkår.
TV 2 Fyn tog brevet og pointerne fra Børns Vilkår med ind på Christiansborg til både fynske Sara Emil Baaring fra Socialdemokratiet og altså også til Alex Ahrendtsen.
De er ikke enige om, hvad der er løsningen på problemer som dem, den 14-årige elev fra Odense står i. Læs mere om det her.
Saltbiler på arbejde - pas på glatte veje
kopieret!
Der er melding om isglatte veje over store dele af Fyn søndag morgen.
Det oplyser Vejdirektoratet på hjemmesiden trafikinfo.dk.
I ni ud af ti fynske kommuner har saltbilerne været ude og sprede salt sent lørdag aften. Alligevel er der fortsat varsel om glatte veje.
Opfordringen lyder derfor at køre forsigtigt og i god tid.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Helena Elver: Vi kan tage Danmark med storm som herrerne
kopieret!
Det er 20 år siden, det danske kvindelandshold i håndbold fik hængt et sæt guldmedaljer om halsen. Det var ved OL i Athen i 2004 efter et årti, hvor holdet vadede i succes og skabte håndboldeufori i Danmark.
Siden trådte holdet ind i et dødvande, og siden deres mandlige modstykker i 2008 tog EM-guld har de overtaget den danske håndboldscene med endnu et EM-guld, tre VM-titler og to olympiske triumfer.
Søndag har de danske kvinder mulighed for EM-guld med en finalesejr over Norge. Og ifølge playmaker Helena Elver er det tid til, at mændene skal til at dele tronen i Danmark.
- Jeg er sikker på, at kvindehåndbold kan blive endnu mere attraktivt for unge mennesker, hvis vi også begynder at vinde. Vi har vundet en masse medaljer, men hvis vi kan vinde dem af guld, vil det skabe genklang, tror jeg, siger hun.
- Ligesom man har set herrelandsholdet tage Håndbolddanmark med storm, så føler jeg, at det er det, vi er på vej til at gøre nu. Vi kan blive et endnu større forbillede for unge piger, end vi allerede er nu.
Seks semifinaler på stribe under Jesper Jensen har for længst trukket holdet ud af dødvandet, hvor man i et par årtier oftest var at finde blandt de fem-otte bedste hold i verden.
Fast top-4
Fem semifinaler er blevet tabt, men man har været fast top-4-hold ved slutrunder fra EM 2020 og frem, og det har givet medaljer ved både OL, VM og EM.
I 2022 var det lige ved og næsten med EM-sølv, og kun Norge og Frankrig har været en my stærkere end Danmark i nogle år nu. Selv om det kan være marginaler, der adskiller sølv fra guld i en finale, så er der stor forskel på den efterfølgende hype.
- Det vil være et kæmpe stempel, hvor vi beviser, mest over for os selv, men også omverdenen, at vi har taget det sidste skridt, lyder det fra bagspiller Mette Tranborg.
- Guldet er jo lidt en materiel ting, man kan sætte på alt det arbejde, der har været de senest mange år, men man kan jo ikke undervurdere, den betydning det har.
Der er finalestart klokken 18 i Wien søndag.
Julehjælp til udsatte familier firedobles
kopieret!
Stadig flere og flere søger om julehjælp. Derfor har et flertal i Folketinget besluttet at give flere penge til de organisationer, der uddeler julehjælp.
Der bliver tilført 20 millioner kroner mere, så der i alt gives 25,7 millioner kroner. Det svarer til mere end en firedobling af det oprindeligt afsatte beløb.
- Julen skal ikke handle om familiens bekymringer om, hvordan man får råd til julemad og gaver. Ved at forhøje julehjælpen kan flere udsatte familier holde en god jul, siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i en pressemeddelelse.
Det er blandt andet Blå Kors, Frelsens Hær, Røde Kors og Mødrehjælpen, der uddeler julehjælp til økonomisk trængte familier.
Våd og blæsende søndag venter fynboerne
kopieret!
Du kan nå at hente morgenbrød i tørvejr søndag morgen, men allerede i løbet af formiddagen vil du få brug for enten paraply eller regntøj.
Søndag bliver nemlig en dag med udbredte byger. Dog lover meteorologerne ved TV 2 Vejret, at bygerne ikke vil lade store mængder regn falde over Fyn og øerne.
Temperaturerne er stigende i løbet af dagen. I eftermiddagstimerne vil termometret vise 7-8 grader, mens det vil være endnu lunere til aften.
I takt med, at temperaturerne stiger, tiltager også vinden. Ved kysterne kan man opleve vind op til kulingstyrke og måske også vindstød, der er endnu kraftigere, når en regnbyge driver forbi.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
- Jeg sagde det jo, råbte Elver til Højlund – nu forklarer de sig
kopieret!
Midt i den danske jubel efter sejren over Frankrig fangede kameraerne Mie Højlund og Helena Elver i stor omfavnelse.
Mikrofonerne fangede fire ord, som Elver sagde til sin holdkammerat i Odense Håndbold.
- Jeg sagde det jo.
Men hvad var det, Elver havde sagt til Højlund? Det forklarede de to på dagens presseseance.
- Elver siger til mig inden kampen – fordi min slutrunde måske ikke helt har været, som jeg ville ønske – så siger hun ”i dag er du her. I dag ved jeg, at du er her.”
- Og så siger hun til mig efter kampen ”Jeg sagde det jo,” fortæller Mie Højlund til TV 2 Sport.
En svær slutrunde for Højlund
Selvom det spillemæssigt er gået fremragende for Danmark, kan det samme ikke helt siges om Mie Højlund på det individuelle plan.
Gennem hele slutrunden har hun døjet med sygdom. Undervejs hævede hendes knæ efter en træning, og midt i det hele rejste den tætte veninde og holdkammerat Althea Reinhardt hjem med en hjernerystelse.
Og det har vundet sympati hos Helena Elver, som altså gav Højlund de motiverende ord med på vejen.
- Det har godt nok været svært at se dig (Mie Højlund, red.) have svært ved at komme i gang på den måde, som jeg synes, du har gjort det i Odense, siger Helena Elver til Mie Højlund.
- Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at når vi havde brug for det, så skulle Mie nok være der.
- At du leverer den præstation, som du gør i går, fortæller bare alt om, hvor vidunderlig en håndboldspiller du er, siger Elver, inden de to igen omfavner hinanden.
Om Danmark får endnu mere at glæde sig over, kan du se søndag, når håndboldkvinderne spiller EM-finale mod Norge.
Sidste kamp i Gudme: - Jeg har allerede tudet et par gange
kopieret!
Følelserne sidder uden på tøjet i Gudme lørdag.
- Jeg har allerede tudet et par gange i dag. Det er vemodigt og mærkeligt, indrømmer GOG-direktør Kasper Jørgensen.
GOG spillede sidste hjemmebanekamp i Gudme, inden holdet efter VM-pausen flytter til Arena Svendborg.
I mere end et halvt århundrede har GOG haft hjemmebane i hallerne i Gudme. Kasper Jørgensen har været med i 20 år - de seneste 15 som direktør.
Burde ikke kunne lade sig gøre
I den lille hal med plads til 1.350 tilskuere er der gennem tiden vundet mesterskaber, der ikke burde være mulige - og altid har siddepladserne været fuldt optaget af gule fans.
- Der er en hel masse ting, der ikke har kunnet lade sige gøre, der er lykkes alligevel. Det kan jo ikke lade sig gøre på en mark i Gudme, at man vinder mesterskaber i håndbold, men det har det jo gjort. Og det har det gjort ved fællesskabets bånd og en masse gode mennesker, der er samlet om det samme, og det er det, som alle folk er nervøse for, om man mister ved ikke at være her mere, siger Kasper Jørgensen.
I Arena Svendborg vil der være plads til mere end dobbelt så mange håndboldfans.
- Der skal ikke meget mere til end, at du spørger, før jeg kan mærke tårerne i øjenkrogen. Det er en hård dag. Jeg kan mærke, jeg har følelserne uden på tøjet. Det er specielt for alle, og det er mange gode minder, der er skabt her, fortæller Kasper Jørgensen.
Inden VM-pausen ligger GOG nummer et i ligaen. Lørdag blev der sat to streger under pausestillingen, da Skanderborg blev besejret med 35-34 i netop Gudme.
GOG vinder sidste kamp i Gudme
kopieret!
De gule sydfynboere vandt sidste kamp på hjemmebane i Gudme Hallerne lørdag.
GOG mødte Skanderborg AGF og vandt 35-34.
Dermed fører GOG ligaen.
Efter VM-pausen rykker klubben til Svendborg.
Overrasket med stor pengedonation: - Fuck, hvor sindssygt
kopieret!
Overraskelsen var stor, da brydeklubben Odin lørdag fik overrakt en donation på 20.000 kroner fra foreningen Østifterne.
- Vi blev taget lidt med bukserne nede. Det er mange penge for en lille klub, siger næstformand, træner og stifter af klubben, Jonas Heydari Petersen.
Jonas følte sig alene som barn - nu hjælper han mænd med at finde livsgnisten
Brydning hjalp Jonas Heydari med at genfinde livsgnisten. Nu forsøger han at hjælpe andre med at opnå det samme i Brydeklubben Odin, som han selv har stiftet.
Mænd og drenge vælter rundt på en stor madras i midten af lokalet, mens træner Jonas Heydari kommer med opmuntrende tilråb.
- Klø på, men husk at passe på hinanden, råber han.
Fredagens faste brydetræning i "Brydeklubben Odin" er netop skudt i gang.
12 mænd er mødt op, og her er både forskellige nationaliteter og aldersgrupper repræsenteret. De ældste deltagere er godt oppe i trediverne, mens de yngste blot er 12 år gamle. Og
Der er også brydere med ukrainsk og tjekkisk baggrund. Brydeklubben Odin er nemlig ikke en helt almindelig brydeklub.
Mobbet som barn
Jonas Heydari er opvokset i Danmark men har iranske rødder. Da han var ti år gammel, blev hans forældre skilt.
- Dengang var jeg var vel det, man kalder en rund dreng, siger Jonas Heydari og tilføjer med en mere alvorlig mine:
- Jeg havde ikke mange venner i folkeskolen. Jeg blev mobbet, og var vel egentlig ret alene. Mine forældres skilsmisse hjalp heller ikke på det.
Jonas forsøgte forgæves at danne sig nye venskaber i både fodbold- og håndboldklubben, men uden held.
- Jeg var ikke særligt god, og der var meget fokus på at vinde. Jeg ville bare gerne ud, være sammen med nogle jævnaldrende og hygge mig og få nogle venner.
Vendepunktet
En dag tog Jonas far ham med ned i Odenses gamle brydeklub i centrum af byen. Han havde selv dyrket brydning, da han var yngre, og han mente, at Jonas burde give det et skud.
- Det viste sig at være en rigtig god beslutning. Jeg fik lynhurtigt følelsen af at være en del af et større fællesskab. Jeg blev anerkendt, og der var ingen der kiggede skævt til mig, bare fordi jeg var lidt rund i det. Det var en succesoplevelse.
Jonas Heydari var en del af brydeklubben inde i Odense centrum, men en dag dukkede en mulighed for større lokaler op. Dog i udkanten af byen.
- Den klub vi var i, var ikke interesseret i at rykke, så min makker Frank og jeg valgte at gå solo. Vi oprettede vores egen brydeklub, fortæller Jonas Heydari og fortsætter.
- Motivation var helt klart at skabe et miljø, der kunne give den oplevelse, som jeg selv havde haft. At en give en succesoplevelse til dem som følte, at de ikke rigtig passede ind i fodboldklubben og måske gik og havde lidt ondt i livet.
At Jonas Heydari er lykkedes med det, er noget som Anders Bahl Hansen kan skrive under på.
- Hvis jeg har haft en dårlig dag, så kommer jeg bare over i klubben for at træne med de andre og være en del af det fællesskab, vi har her. Man kan også altid snakke med træneren, hvis der er noget, der går en på i dagligdagen.
- Marcus Alexander Hansen tager vejen fra Horsens til Odense hver fredag for at træne i Brydeklubben Odin. Jeg kan bedre lide at være her, sammenlignet med min gamle klub i Horsens. Jeg udvikler mig hver gang jeg træner og fællesskabet her er fantastisk.
Ikke motiveret af medaljer
Klubben har flere danske mestre og brydere udtaget til et særligt talentudviklingshold. Det er imidlertid ikke hæder, ære og medaljer, der får Jonas Heydari bruge mange timer som frivillig i den odenseanske brydeklub.
- Det er fint at hjælpe en person, der klarer sig skidegodt til at blive danmarksmester. Selvfølgelig er det det. Men at gå et menneske, der er rigtig langt nede i tilværelsen, til pludselig at blomstrer op og får lidt lys i øjnene igen. Det synes jeg er meget mere værd end en guldmedalje. Det er nok fordi jeg selv var der engang og kan spejle mig i dem, siger Jonas Heydari.
Klubben modtager donationen, fordi den formår at skabe et fællesskab for medlemmer på tværs af alder og nationalitet, lyder begrundelsen.
Og for stifteren har det stor betydning at blive anerkendt for arbejdet.
- Pengene skal blandt andet bruges til, at alle brydere kan få deres egen klubdragt, fortæller Jonas Heydari Petersen.
Se billederne fra populært julemarked med ventelister
kopieret!
Både udstillere og besøgende valfarter til det traditionsrige Kulinarisk Sydfyns julemarked, hvor boderne bugner af økologiske og lokale produkter fra producenter i hele landet.
I år har projektleder Mikael Hansen måtte oprette venteliste, fordi flere, end der var plads til, ønskede en bod.
- Vi har udstillere, der allerede nu vil booke til næste år og næste år igen. I år har vi udstillere på venteliste, fortæller han.
Alene på de første to timer af fødevarejulemarkedet har der ifølge Mikael Hansen været 800 besøgende igennem.
- Det er jo fantastisk.
Kulinarisk Sydfyns julemarked finder sted lørdag og søndag.
Politiet indhenter "førerløs" bil efter kort biljagt
kopieret!
Det er endnu ikke sikkert, hvem der kørte den sorte Opel, der efter en kort biljagt på bare tre minutter blev smidt for enden af Skovhaven i Agedrup.
Klokken 02.10 ville politiet stoppe bilen, der manglede både forreste nummerplade og kofanger. Det ville føreren ikke.
Da politiet efter en jagt ad først Kertemindevej, så Græshaven, til højre ad Brolandvej og til sidst Skovhaven fandt bilen, var chaufføren væk.
Hundepatruljer på sporet
- Enten løber føreren fra bilen, eller også har han smidt sig om på bagsædet, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
I bilen befandt sig to mænd i 20’erne, og det vagtchefen betegner som en “større” kniv.
Begge mænd er sigtet for overtrædelse af våbenloven. Ingen er sigtet for at stikke af fra politiet. Endnu.
- Der er flere spor at gå efter. Blandt andet er der overvågning fra området, og vi skal afhøre vider. Vi har søgt med hunde og har ikke fundet noget. Det kan godtgøre, at ingen er løbet fra stedet, men vi skal stadig bevise det, siger Johnny Müller.
Begge mænd er løsladt efter anholdelse.