De fynske bilejere har ikke længere benzin i blodet - men derimod el.

61 procent af de solgte biler i december på Fyn var nemlig genopladelige, altså enten plug-in-hybrid eller en bil udelukkende på el. Det viser tal, som Danske Bilimportører har videregivet til TV 2 Fyn. 

I december blev der købt 1218 personbiler på Fyn. Her var 342 af dem elbiler, mens 402 fynboere tog en plug-in hybrid med hjem i garagen, inden det nye år blev skudt i gang.  

- Der var altså flere af fynboerne, der lige skulle have gjort sig en god handel inden rådhusklokkerne slog midnat ved nytår. Det var en slutspurt, siger Mads Rørvig, der er administrerende direktør for Danske Bilimportører, til TV 2 Fyn.

Rekordmange solgte biler på strøm

På landsplan er over halvdelen af de solgte biler i december enten helt eller delvist på el. Det er rekordmange, ligesom de udgjorde en rekordstor andel af det samlede salg i måneden, lyder det fra Danske Bilimportører i deres meddelelse. 

Ifølge Mads Rørvig er der generelt sket en voldsom vækst på kort tid i hele landet, og her overgår Fyn altså landsgennemsnittets 56 procent i køb af opladelige personbiler i december 2021.

- Det er en voldsom udvikling på kort tid. Vi havde ikke forventet, at det ville gå så hurtigt. Men det viser, at danskerne er klar til ny teknologi og klar til den grønne omstilling, siger Mads Rørvig.

I 2021 lå andelen af opladelige biler i hele det fynske på omkring 38 procent, mens andelen i 2020 var på 16 procent.

I hele landet blev der solgt hele 65.000 enten elbiler eller plug-in-hybrider sidste år.

Flere prisklasser - flere kan være med

Mads Rørvig mener, at det større salg af elbiler i tiden formentlig skyldes, at flere bilproducenter begynder at producere opladelige biler, og det gør, at de kommer i flere prisklasser, hvor mange kan være med.

Plug-in, der både kan køre på brændstof og el, har været den mest fremtrædende blandt de opladelige biler hos danskerne - indtil videre.

- Men vi forventer, at elbilerne bliver de dominerende inden for kort tid. De har længere rækkevidde, og der vil komme flere ladestandere. Plug-in har været en overgangsteknologi. Det er der ingen tvivl om, siger Mads Rørvig.

Det kan formentlig skyldes, at afgiften på plug-in-hybridbilerne er steget efter nytår, uddyber han.

Ventetid på op til et år

Dog viser tallene også, at der har været en generel tilbagegang for det samlede personbilsalg i Danmark.

Alligevel mærker bilproducenterne en stor efterspørgsel på flere biler fra danskerne, og der er lige nu ventetid på flere biler i hele landet.

- Danskerne efterspørger simpelthen flere biler, og vi kan ikke levere flere på grund af coronakrisen. Det kommer også til at gælde i 2022, siger Mads Rørvig.

Ifølge Mads Rørvig er det effekten af den globale forsyningskrise. Det ligger en dæmper på bilproduktion, fordi der mangler komponenter.

- Hvis man overvejer ny bil, så er et godt råd at bestille bilen nu, fordi der er lang ventetid. Nogle biler kan du få nu, mens man hos andre modeller skal man vente helt op til et år.

På kun to år er antallet af elbiler mere end fordoblet i Odense Kommune. Det samme kan man ikke sige om bilisternes adgang til offentlige ladepunkter. Det bliver der for alvor ændret på nu.

-  Det er ikke alle, som har mulighed for at lade fra privatadressen, så det er afgørende, at vi hele tiden får udbygget infrastrukturen, siger  by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V) i en pressemeddelse.

Ladestandere til Ørstedsgade og  Vandværksvej

I dag er der 18 offentlige ladepunkter til elbilister i Odense. Foreløbig har By- og Kulturudvalget givet endelig tilladelse til 50 nye ladepunkter. Men flere er på vej.

Næste mandag begynder arbejdet med at etablere de første otte nye ladepunkter på Ørstedsgade og Vandværksvej. Et arbejde der ventes afsluttet i løbet af et par uger. Henover sommeren og efteråret dukker der ladestandere op i alt ni nye steder i byen. 

100 nye ladepunkter i 2021

Inden årets udgang forventer Clever, der er Danmarks største ladeoperatør, at have etableret over 100 nye ladepunkter i Odense i takt med at tilladelserne kommer på plads..

- Det rigtigt godt for elbilisterne, at tilladelserne i Odense Kommune nu falder på plads, så vi kan gå i gang med at få ladestandere i jorden. Sådan får alle byens gæster og de, der bor i etageboliger i Odense også nemmere ved at finde opladning til bilen, ” siger  Clevers direktør, Casper Kirketerp-Møller.

Flere ladestandere er et must

By- og Kulturudvalget besluttede sidste år at give mulighed for at etablere op mod 100 ladestandere centralt i Odense By i løbet af 2021. De skal bidrage til Odense Kommunes overordnede plan for reduktion af CO2-udledning. Privatbillismen står nemlig i dag for 28 % af kommunens samlede CO2-udledning,. 

 - Hvis vi skal have en CO2- neutral by i 2030, har vi brug for at flytte odenseanerne til elbiler, og så nytter det ikke noget, at det er vanskeligt at få opladet sin elbil, siger  Odense.”by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V) 

Et demensvenligt sygehus er et patientvenligt sygehus. Sådan lyder mottoet og bevæggrunden for det projekt, som Svendborg Sygehus har arbejdet på de seneste par år.

I 2017 modtog geriatrisk afdeling, der beskæftiger sig med sygdomme hos ældre, på sygehuset i Svendborg nemlig 7,2 millioner kroner. De skulle bruges til at styrke viden og kompetencer hos medarbejderne, så sygehuset kunne blive mere demensvenligt.

Det er nemlig ikke helt nemt at være indlagt på et hospital, når man samtidig har demens.

- Jeg plejer at sige, at sygehuse jo ikke er bygget til patienter - det er behandlingssteder. Det kan være rigtig svært at finde rundt sådan et sted, og når man har demens, så er det endnu sværere, siger Mette Foldager, der er Projekt- og programleder på Svendborg Sygehus.

Derfor har Svendborg Sygehus siden projektets begyndelse i 2017 undervist næsten 1.500 medarbejdere i, hvordan man bedst muligt håndterer patienter med demens.

Og det er alt fra læger, sygeplejersker og andet plejepersonale til sygehusets gartnere, der har været en tur på skolebænken.

Mennesket bag sygdommen

Nu skal Svendborg Sygehus og Mette Foldager så i gang med at dele ud af den viden, de har opsamlet de seneste par år.

Sammen med resten af Svendborg-teamet og Nationalt Videnscenter for Demens, skal personalet på OUHs andre afdelinger i Odense, Nyborg og Ærø nemlig have samme slags undervisning, som den medarbejderne i Svendborg har modtaget.

Her vil de blandt andet få undervisning i, hvordan man skaber mere personcentreret omsorg for patienterne.

- Jo bedre vi kender mennesket bag sygdommen, jo bedre kan vi tilrettelægge behandlingen.

- Vi kan ikke lave om på patienten, men vi kan lave om på, hvordan vi tilgår patienten, siger Mette Foldager.

Projektlederen fortæller, at man har oplevet, at der går information tabt, når man flytter en patient med demens fra én afdeling til en anden. Det kan blandt andet betyde, at den nye afdeling ikke er klar over, at en patient har demens, og det kan skabe konflikt, hvis man behandler en patient med demens på en måde, som de ikke er vant til.

Derudover sker det også, at sygehuset mangler viden om, at en patient har demens, når den praktiserende læge sender en henvisning til sygehuset, og det er problematisk.

- Jo mere kendskab vi har til patientens præferencer, jo bedre kan vi tilgå dem, og det vil også gøre patienten og de pårørende mere trygge, siger Mette Foldager.

Hun understreger, at det i høj grad handler om tryghed, når man laver et demensvenligt sygehus.

Kan få forkert behandling

Op mod 86 procent af de indlagte patienter med demens har for eksempel risiko for at få delir. En akut opstået tilstand, der er kendetegnet ved forstyrrelser i blandt andet bevidstheden og opmærksomheden, og som i værste tilfælde kan være livstruende.

Dette kan ifølge Mette Foldager undgås, hvis patienterne får en bedre behandling, hvor personalet er klar over, at de har med en demenspatient at gøre og derfor kan sætte bedre tid af.

Et andet tiltag man har sat i gang på Svendborg Sygehus, er at have øget fokus på at tage kontakt til kommunen, når en patient med demens bliver indlagt.

- En del af de patienter, der bliver indlagt, får ikke den rigtige behandling, fordi de ikke kan sætte ord på, hvor det er, det gør ondt. Derfor er det vigtigt, at vi får historikken op til indlæggelsen, fortæller Mette Foldager.

På den måde kan lægerne efterfølgende bedre finde ud af, hvad patienterne rent faktisk fejler.

Mette Foldager forventer, at arbejdet med at udbrede viden omkring et demensvenligt hospital til de andre afdelinger på OUH går i gang i løbet af foråret. Første skridt i projektet er at få uddannet nøglepersoner på de afdelinger, der har mange demenspatienter.