I sidste uge foreslog formand i Børne- og skoleudvalget Søren Ramsing (R) og næstformand Karina Jørgensen (V), at op mod 60 sager bør kigges på for at se om nogle af dem skal genåbnes for fejl i kølvandet på historier afdækket af 24Syv, TV 2 Fyn og Fyns Amts Avis. 

Men det mener borgmester Tonni Hansen fra SF ikke, der er grund- eller lovhjemmel til. 

- Vi har ikke lovbrud i nogen børnefjernelsessager, det er en skrøne, der er opstået et eller andet sted, men den er ikke sand, siger han og fortsætter:

 - Vi har haft et enkelt lovbrud om en GDPR-forordning i en bekymringssag, ikke en fjernelsessag. 

Og når det så kommer til spørgsmålet om, hvorvidt der skal hives sager op af skuffen for at overveje en genåbning, er svaret klart.

- Man kan ikke genåbne sager, hvor der er truffet afgørelse i Børne- og ungeudvalget og Ankestyrelsen. Det man kan som politiker, det er at sige: Vi har fået nogle borgerhenvendelser, vi er bekymret i den her sag, vi vil gerne høre nærmere om det og have en redegørelse for, hvad der er sket i sagen. Det har ethvert kommunalbestyrelsesmedlem ret til. 

Bakker du op om, at der er medlemmer af kommunalbestyrelsen og dermed Børne- og skoleudvalget, som vil se på om nogle af de her sager skal genåbnes?

- Nej, men de har ret til at bede om at få en redegørelse.

Men i første omgang vil de også kun nøjes med at kigge på dem og vurdere om der er begået fejl

- Jeg vil lige præcisere, at de har ikke ret til at kigge i sager, der er behandlet i Børne- og ungeudvalget og i Ankestyrelsen, det kan man ikke som kommunalbestyrelsesmedlem. 

Hvis man sidder som borger og føler, at der er blevet begået fejl i de her sager - er svaret til dem så, at de sager kan I ikke kigge på igen?

- Nej, fordi de forældre sidder i Børne- og Ungeudvalget sammen med en juridisk rådgiver, mens deres sag bliver behandlet. Så hvis de siger, der er begået fejl i den her sag, så har de fleste en jurist med, og så påpeger juristen under udvalgsbehandlingen, at der er begået fejl. Så vurderer udvalget om det er en fejl, der har betydning for sagens udfald -  hvis det er det, så agerer man i udvalget ud fra det. Så borgerens side af sagen bliver hørt i udvalgets behandling af sagen. Det er et uvildigt udvalg. 

Har det noget med økonomien at gøre, at du ikke bakker op om se på sagerne?

- Nej. Hvis der var tvivl om retssikkerheden eller noget lignende ikke er fulgt, så skal vi selvfølgelig kigge på de her sager -  det er jo en af vores fornemmeste opgaver som kommunalbestyrelsesmedlemmer, at sikre borgernes retssikkerhed samtidig med, at vi skal sikre, at vores personale har ordentlige arbejdsforhold og arbejdsmiljø. Og så er det jeg siger: De ankesager, vi har haft i de sidste mange år - dem har vi fået medhold i, så jeg har ingen grund til at tro, at tingene ikke er i orden.  

Ledige stillinger i Familieafdelingen

Som det er lige nu, så er der ubesatte stillinger i både ledelsen og blandt socialrådgiverne.  

Og her tvivler Dansk Socialrådgiverforenings formand i Region Syd, Mie Vode Moll på, at en task force vil styrke Familieafdelingens arbejde, når hverken ledelse eller antallet af medarbejdere er, som det skal være.

Men Tonni Hansen er sikker på, at når task forcen træder ind på rådhuset til efteråret, så vil afdelingen være besat, som den skal være.

 - Vi er udfordret lige i øjeblikket, det medgiver jeg -  og jeg afviser heller ikke totalt, at vi kan begå fejl. Jeg siger bare, der er ikke fejl i vores afgørelser, det har jeg ingen grund til at tro. 

Socialrådgiverforeningen har sagt til TV 2 Fyn, at socialrådgiverne i kommunen lige nu sidder med for mange sager, og at det kan gå ud over kvaliteten af sagsbehandlingen, fordi man ikke er nok til at håndtere det. Hvordan forholder du dig til den kritik?

- Jeg har bare ikke hørt den før. For da jeg hørte den for nogle år siden, da ansatte vi tre ekstra socialrådgivere, så vi har faktisk opnormeret på området -  og vi har fået en juridisk medarbejder ind for at kvalificere afgørelserne i området. Men jeg har ikke hørt, hvis der skulle være en sådan kritik fra foreningen, men så tager jeg gerne et møde med dem. 

En ting er, at I ansatte tre socialrådgivere for to-tre år siden, men alene i de seneste måneder har der været flere opsigelser -  skal du som borgmester ikke tage det alvorligt?

- Jo, hvis jeg havde deltaget i et møde, hvor de havde sagt det til mig. Vi har hverken lavet besparelser eller nednormering på området -  så i min optik er der det antal socialrådgivere, som der også var for et par år siden.  At der så er ledige stillinger, fordi nogen har fået et andet job, det sker jo ofte i en rimelig stor forvaltning. 

Men i forhold til de forhold, I giver dem som kommune, der er du ikke nervøs for arbejdsmiljøet i Familieafdelingen?

- Nej, det du nævner er blandt andet antallet af sager per medarbejder, og der er jeg ikke opmærksom på, hvis der skulle være et stigende antal i forhold til det, vi er normeret til, da vi ansatte tre ekstra socialrådgivere. 

Forbedringer til efteråret

Og netop når det kommer til arbejdsforhold, så har Tonni Hansen som borgmester anmodet Socialstyrelsen om, at en task force fra efteråret bliver hidkaldt for at styrke sagsbehandlingen i Familieafdelingen. 

Hvis du har stor tillid til Familieafdelingen, som du siger, hvorfor er der så brug for at en task force kommer ind over?

 - Det er fordi, vi kan gøre det bedre, og vi skal gøre det bedre. Det er netop, fordi vi lytter til den kritik, hvor vi så siger: Der er et eller andet her, der ikke fungerer godt nok.Vi har handlet flere gange, ansat flere socialrådgivere og afholdt kurser med henblik på vores skriftlige kommunikation - og nu beder vi så task forcen om at komme ind og hjælpe os, for det er ikke sjovt at få den her kritik. Hverken for medarbejdere eller for de forældre, der ikke er trygge ved sagsbehandlingen.

Hos Dansk Socialrådgiverforening er man i tvivl om task forcens effekt, som afdelingens forfatning er nu, hvor der mangler en teamleder og flere socialrådgivere - er det ikke at male et glansbillede, hvis man satser på task forcen løser de udfordringer?

- Task forcen kommer efter sommerferien, og de ledige stillinger har vi netop nu, så jeg håber sandelig, at vi har fået besat stillingerne i løbet af en måned eller to.

Så du er fuld ud fortrøstningsfuld i forhold til, at der fuld bemanding og alt er som det skal være personalemæssigt i Familieafdelingen inden den her task force begynder sit arbejde?

- Det er meget svært at få personale, det anerkender jeg. Men altså, hvis ikke stillingerne allerede er slået op, så bliver de slået op, og jeg håber virkelig, at de bliver besat. Hvis de ikke er, så tager vi den derfra.

Siden starten af 2021 har Marianne haft en konflikt med Langeland Kommune.

For kort efter, hun flyttede til den sydfynske ø, fjernede kommunen hendes nu femårige søn. En sag som mediet 24syv har beskrevet.  

- Det var det hårdeste ever at stå og se to fremmede kvinder proppe min søn ind i deres bil, siger Marianne til TV 2 Fyn.

Marianne optræder anonymt, men TV 2 Fyn er bekendt med hendes fulde navn og identitet. 

Hun kritiserer i stærke vendinger kommunens sagsbehandling i hendes egen sag og andre børnesager på Langeland. 

- Jeg får mistillid til Familieafdelingen, fordi det er dem, der har klokket i det. At de så laver det, så massivt, som de har gjort, synes jeg er hovedrystende, fortæller Marianne.

Konsekvenser for mor og barn

Og hun er ikke alene i sin kritik af kommunen. 24syv har gennemgået Mariannes sag med tre uvildige advokater. En af dem - Torben Dyring Kledal – er efterfølgende gået ind i sagen for Marianne og skal deltage i et møde mellem Marianne og Langeland Kommune efter påske. 

- Det er rigtig dårlig sagsbehandling. Jeg er rystet over, at der kan foregå den her type sagsbehandlinger i kommuner på et område, der har så indgribende konsekvenser for barn og mor i rigtig mange år fremover, siger Torben Dyring Kledal til TV 2 Fyn. 

Ifølge ham er der sket store fejl i kommunens sagsbehandling. 

For det første mener han, at barnet blev fjernet fra sin mor på et alt for spinkelt grundlag. 

- Den her sag er startet på baggrund af én henvendelse, og det er det, der gør sagen så forfærdelig. At der ikke skal mere til, før kommunen beslutter sig for at tvangsfjerne. 

- Det, kommunen skulle have gjort, var at have hørt, hvad moren havde at sige til det. De skulle have forholdt sig kritisk til, hvem der var afsender på den her indberetning, fortæller Torben Dyring Kledal.

Tvangsanbringer barnet

Mariannes søn bliver fjernet og placeret på et børnehjem i Odense med henblik på at undersøge barnets trivsel og sundhed - en såkaldt §51-undersøgelse.

Men i sagens dokumenter, som 24syv har indsigt i, og som de har delt med TV 2 Fyn, fremgår det, at kommunen kalder det en tvangsanbringelse. 

Langeland Kommune har efterfølgende erkendt, at det var en fejl. I et dokument, som 24syv er i besidelse af, står der:

"Vedr. din oplysning om at (barnets navn) adresse er flyttet til børnehjemmet skal dette beklages. Der er sket en fejl, da (barnets navn) ophold på børnehjemmet naturligvis ikke er en anbringelse. Dette vil blive rettet op på hurtigst muligt."

Og netop definitionen af, om der er tale om en anbringelse eller en undersøgelse, er afgørende efter Torben Dyring Kledals opfattelse. 

For da undersøgelsen af barnets trivsel og sundhed på børnehjemmet er slut, har Marianne ifølge Torben Dyring Kledal ret til at hente barnet. 

- Det er ganske alvorligt, fordi det, der er tale om her, er, en kommune der tilbageholder et barn uden at have hjemmel til det. Det eneste, de har haft lov til, er at placere barnet på børnehjemmet, mens undersøgelsen foregår. I det øjeblik undersøgelsen er færdig, skal barnet hjem, siger advokaten. 

Marianne politianmeldes

Sådan gik det bare ikke. Da hun forsøgte at hente sin søn, afviste personalet og politianmeldte Marianne for at forsøg på bortfjernelse af et anbragt barn. 

Politiet droppede dog den sag. I dets afgørelse står der blandt andet:

"Vi har ved vurderingen af sagen lagt vægt på, at din søn (barnets navn) den 6. maj 2021 ikke var at anse som anbragt i lovens forstand. Der var på daværende tidspunkt tale om en undersøgelse under ophold på institution uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren."

"Vi er på den baggrund nået frem til, at der ikke er tilstrækkelige beviser til, at det ved en domstol vil kunne bevises, at du er skyldig i at have forsøgt at bortføre et anbragt barn."

Marianne tog fra børnehjemmet uden sin søn, som nu bor hos en plejefamilie. 

TV 2 Fyn har været i kontakt med borgmester Tonni Hansen (SF). Han vil ikke udtale sig om sagen og afviser, at andre i kommunen kan stille op til interview.

Presset på Langeland Kommune og særligt Børn,- Unge- og Socialforvaltningen, hvor Familieafdelingen hører under, er stort for tiden. 

I de seneste uger har TV 2 Fyn og mediet 24Syv kunnet fortælle om lovbrud og fejlbehæftet sagsbehandling i kommunen.

Og mens der i Familieafdelingen, som blandt andet håndterer kommunens børnesager, fra 1. april skulle sidde syv socialrådgivere, en socialformidler, en familiekonsulent, en faglig koordinator, en teamleder og en chef - er virkeligheden en anden. 

Flere har fornyligt sagt op og en chef er sygemeldt. Og det kan godt give grund til bekymring siger Mie Vode Moll, der er formand for Socialrådgiverne i Region Syd. 

- Der er en risiko for, at kvaliteten i sagsbehandlingen påvirkes, selvom socialrådgiverne kæmper, alt hvad de kan. Men når de tilbageværende socialrådgivere skal løfte tidligere kollegaers opgaver oven i deres egne, er der risiko for eksempelvis manglende efterlevelse af juridiske krav eller manglende tid til involvering af børn og forældre. Udover de faglige risici medfører situationen også arbejdsmiljømæssige risici. Kommunen er derfor nødt til målrettet at arbejde med fastholdelse og rekruttering af medarbejdere. Jeg tror, de kan lykkes, hvis de skaber gode rammer for at bedrive godt socialt arbejde. 

Flere sager til hver medarbejder

Mie Vode Moll taler ugentligt med flere medlemmer af Socialrådgiverforeningen og tillidsrepræsentanten i Familieafdelingen på Langeland og peger på, at medarbejderne lige nu arbejder rigtig hårdt for at håndtere de opgaver, de har. 

- Når man som socialrådgiver sidder med mere end de 20-30 sager per medarbejder, vi anbefaler, kan det have konsekvenser.

Hun henviser til, at der er en risiko for, at man vil opleve socialrådgiverne som mindre tilgængelige, når de for eksempel skal reagere på sager akut, så er de ikke på kontoret til at kunne tale med borgerne.

En task force kræver medarbejdere

Ifølge Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), har kommunen anmodet om, at en task force fra Socialstyrelsen skal begynde arbejdet med udvikling og ensretning af sagsbehandlingen i efteråret 2022, hvilket efter planen sker.

Men med den forfatning, som Familieafdelingen er i lige nu, vil en task force med fokus på udvikling og ensretning ikke få den ønskede effekt, vurderer Mie Vode Moll. 

- Der skal være et tilstrækkeligt antal medarbejdere og en ledelse til stede under analyse- og udviklingsforløbet at skabe den forandring som borgere, politikere og socialrådgivere ønsker. 

Fra 1. april skulle der gerne sidde syv socialrådgivere og en socialformidler til at håndtere sagerne i kommunen, men virkeligheden er, at der er en socialformidler, tre socialrådgivere og en nyansat socialrådgiver.

- Hvis der ikke er nok folk, står vi tilbage med en bristet drøm om den familieafdeling, der kunne være skabt. Hvis situationen ikke ændrer sig, tror jeg ikke task force er en mulighed, og det er ærgerligt, for medarbejderne vil rigtig gerne udviklingen, fortæller Mie Vode Moll.

Søren Ramsing (R), der er formand i Børne- og skoleudvalget i kommunen er enig i, at der lige nu mangler ansatte i afdelingen.

- Vi skal have ansat de folk, der skal bruges. Vi skal helt klart op i gear igen, så vi kan håndtere det her pres og blive bedre.

- Kulturen skal ændres

Den seneste tids afsløringer har medført heftig debat om og kritik af Familieafdelingen og Langeland Kommune.

Kritikken lever i særdeleshed i medierne og på sociale medier, hvor adskillige Facebook-grupper blandt langelænderne fyldes af vrede og foragt over kommunen, politikerne og forvaltningen.

Og særligt kritikken af Familieafdelingen påvirker de ansatte, siger Mie Vode Moll, som taler med dem jævnligt.

- De er bekymrede for, at den manglende tillid gør, at det forebyggende arbejde bliver vanskeligere. Socialrådgiverne er dybt afhængige af, at børn og forældre kommer og beder om råd og vejledning - søger indsatser der er store som små.

Hun peger på, at det kan få vidtrækkende konsekvenser og føre til dårligere sagsbehandlinger, når det forebyggende arbejde måske bliver forhindret af mistillid.

Bag noget af kritikken står Søren Ramsing, som har udtalt, at han ønsker, at der skal ses på godt 60 sager for at vurdere om nogle af dem bør genåbnes efter tvivlsom sagsbehandling.

Han mener samtidig, at der generelt er brug for at sende nye signaler.

- Kulturen skal ændres. Vi skal ind og have ansat en leder, som bliver den centrale skikkelse og den nøgle, vi skal bruge til at rette op på det her i Familieafdelingen. Det er i mit hovede helt centralt for at gøre den til et velfungerende sted.