Både sygeplejerskestuderende og lægestuderende har i stor stil skrevet sig op i Region Syddanmarks corona-jobbank.

På kun to døgn har hele 117 sygeplejerskestuderende søgt om at blive en del af regionens jobbank, og i alt er tallet 205.

Også 170 lægestuderende har tilsluttet sig listen over folk, der står klar til at give en hjælpende hånd, skulle sundhedsvæsenet få brug for det.

Mange af de lægestuderende er dog allerede en del af regionens vikarberedskab, og derfor anslås det af regionen, at det dobbelte antal lægestuderende er beredte, hvis der bliver brug for dem. Og selvom de ikke er færdiguddannede, kan de stadig bidrage.

- De lægestuderende har kompetencer på mange forskellige niveauer, og det er rigtig positivt, at vi som lægestuderende kan bruge de ressourcer og kapaciteter, vi har, mener formanden for Foreningen af Danske Lægestuderendes afdeling i Odense, Rasmus Eika Jørgensen.

Kan aflaste faste medarbejdere

Signe Vestbjerg er en af de medicinstuderende, der har skrevet sig op i regionens corona-jobbank.

Hun er i øjeblikket på syvende semester i sin uddannelse, og ved siden af studiet arbejder hun som sygeplejevikar og ventillatør - altså en medarbejder, der passer patienter i respirator.

- Jeg har arbejdet som sygeplejevirkar de seneste tre år, og jeg vil bare rigtig hjælpe til, der hvor jeg kan, fortæller Signe Vestbjerg og uddyber:

- Det kan godt være, at jeg ikke har de samme kvalifikationer som det faste personale, men jeg har nogle kvalifikationer, der ville kunne aflaste deres arbejde, siger hun.

Vil ruste studerende gennem uddannelse

I Foreningen af Danske Lægestuderende arbejder man i øjeblikket på, at flere studerende kan få samme kompetencer som Signe Vestbjerg gennem tillægsuddannelser.

- I samarbejde med regionen opretter vi flere sygepleje- og ventillatørkurser, og vi laver også modeller for, hvordan kapaciteten på uddannelserne kan opjusteres, fortæller Rasmus Eika Jørgensen og fortsætter:

- På den måde kan de lægestuderende varetage opgaver, der normalt varetages af sygeplejersker og sosu-assistenter, siger han.

I første omgang er det dog ikke alle tilmeldte lægestuderende, der får tilbudt ekstra uddannelse. Rasmus Eika Jørgensen fortæller nemlig, at der først skal skabes et overblik over, hvor mange af de tilmeldte i jobbanken der bliver brug for.

Usædvanelig situation

Den sygeplejerskestuderende Anne-Marie Kaas Nielsen har også tilmeldt sig regionens jobbank, fordi hun ganske enkelt mener, at hvis man kan hjælpe, så skal man også hjælpe.

- Selvfølgelig kan jeg ikke hamle op med en færdiguddannet sygeplejerske, men jeg kan hjælpe til med de mindre krævende opgaver og på den måde give de færdiguddannede sygeplejersker mere tid til kritiske patienter, siger Anne-Marie Kaas Nielsen.

Derfor har hun ligesom mange andre givet tilladelse til, at OUH må kontakte hende, hvis de får brug for det.

- Lige nu står vi i en usædvanlig sitiuation, og sundhedsvæsenet er i forvejen presset. Hvis det pres øges, så kan vi risikere, at der mangler personale, mener Anne-Marie Kaas Nielsen.

Unik læringsmulighed

Både hos de lægestuderende og hos de sygeplejerskestuderende har viljen til at hjælpe til altså været tydelig, også selvom de ikke besidder samme kompetencer som færdiguddannede.

- Der er en rigtig stor interesse blandt os studerende for at hjælpe der, hvor vi kan, fortæller den lægestuderende Signe Vestbjerg.

Og den sygeplejestuderende Anne-Marie Kaase Nielsen ser endda jobbanken som en unik mulighed for læring.

- Hvis jeg befandt mig i starten af min uddannelse, ville jeg nok ikke føle mig rustet til at varetage opgaver på sygehuset, men som studerende er det her også en enestående mulighed for at få noget erfaring og viden, man ellers ikke ville have fået, mener Anne-Marie Kaas Nielsen.

Over 1.500 tilmeldte i alt

Ud over de mange studerende er der på listen også pensioneret sundhedsfagligt personale, der har tilbudt deres hjælp.

Listen tæller torsdag 1.552 syddanskere, der alle ønsker at lette det pres, sundhedsvæsenet står overfor i de kommende uger.

Om Region Syddanmark i sidste ende kommer til at tage brug af de studerende, er dog endnu uvsit.

– Hvis vi tager afsted, vil det give os luft, liv og glæde.

Hvad gør man, når man netop har købt en helt ny og moderne autocamper og alt, man kan tænke på, er at sætte sig ud bag rattet og køre derud, hvor den friske luft kommer helt ned i lungerne?

Svaret på det spørgsmål er normalt ikke et, man ligefrem behøver at rådføre sig med en sundhedsfaglig ekspert om, men i disse dage er ’det normale’ kastet godt og grundigt op i luften.

For i et næsten tomt DSB-tog i retning mod Videbæk i det vestlige Jylland sidder et fynsk ægtepar. De er på vej op for at hente afløseren – en helintegreret autocamper med både bad og toilet – til den autocamper fra ’88, som de hver sommer i snart syv år har kørt Danmark og Sverige tynd i.

- Vi arbejder hjemmefra. Nu får vi en ny autocamper, og hvis vi fylder den godt op med mad og kører ud til en strand og arbejder derfra, er det vel også o.k.?

Det spørgsmål har Johnny Elkjær og Mette Weis Andersen sendt til TV 2/Fyn.

De er gift på syvende år, arbejder begge fra hjemmet i Tommerup på grund af corona-situationen – og er altså nu også to stolte ejere af en ny spansk Benimar-autocamper.

Selvom parret mener, at de godt kan trille af sted, er det svært ikke at lade sin sunde fornuft påvirkes af de mange gode råd og anbefalinger på diverse facebookgrupper.

- Der har været meget snak frem og tilbage på facebookgrupper med camperfolk, og derfor er vi blevet helt i tvivl om, om det nu også er i orden at tage afsted, siger de.

Og det kan være svært at holde styr på, hvad man egentlig gerne må, og hvad man i disse uger bør holde sig fra at gøre. Derfor har parret besluttet sig for kun at tage afsted, hvis de får grønt lys af en sundhedsfaglig ekspert.

Tag bare afsted! Og husk anbefalingerne

Spørger man derfor professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos, om de to fynboer kan køre ud til kysten og arbejde derfra, er svaret enkelt.

- Det må de meget gerne! Der er ingen problemer i det, så længe de overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger til at beskytte sig selv og andre mod smitte, siger han.

Og det er gode nyheder for Johnny og Mette – og alle andre fynboer, der har lyst til skifte den midlertidige arbejdsudsigt til naboens hæk ud med en af Fyns smukke kyster for en stund.

- Det vil give os noget luft, liv og glæde. Det bliver rigtigt dejligt at få noget luftforandring og gå nogle andre ture end dem, vi plejer, siger Mette Weiss Andersen.

For Johnny Elkjær er det især udsigten til dagen første timer, der lokker ham væk fra hjemmekontoret og ud til autocamperens foldebord.

- Det, der med at vågne op og kigge ud på vandet eller skoven, er fantastisk, siger han.

Et sommerhus på hjul

Når parret om lidt tager afsted, er det i en autocamper af den helt gode slags. Det rullende sommerhus er mere end syv meter langt og har både stue, køkken og soveværelse.

- I den nye autocamper er der bad og toilet for enden, så vi har god mulighed for at vaske hænder og holde afstand til andre mennesker. Vi behøver nemlig ikke at dele bad og toilet med andre, siger Mette Weiss Andersen.

Og selvom arbejdet nu kommer til at foregå på lidt færre kvadratmeter end i huset hjemme i Tommerup, tager de to autocampister deres forholdsregler med på tur.

- Fordelen er, at vi kan køre derhen, hvor der ikke holder andre. Hvis vi kører til ud til kysten i Middelfart eller Bogense, så er der højst sandsynligt ikke andre end os lige nu.

Og så har de aftalt, at det rullende sommerhus ikke tager længere væk end en halv time fra hjemmet. På den måde kan de hurtigt komme hjem og på sikker afstand af hinanden, hvis de skulle risikere at blive syge.

Der er ekstraordinær travlhed i alle fynske jobcentre for tiden - også selv om mange jobcenter-medarbejdere arbejder hjemmefra.

Ledigheden er eksploderet i kølvandet på, at coronasmitten har bredt sig.

I Odense er antallet af nyledige dagpenge- og kontanthjælpmodtagere steget med 326 procent i ugens første to dage sammenlignet med de samme to dage sidste år.

Der blev registreret 321 nye ledige, når man har fratrukket dem, der kom i arbejde på de samme dage. Sidste år faldt ledigheden med 11 personer over de samme to dage - forstået på den måde, at der kom flere i arbejde, end der blev ledige.

Næsten en tredjedel af de nye dagpengesager var 3F'ere, der mistede jobbet.

Det Faglige Hus og Kristelig A-kasse fulgte efter med hver især 13 procent af de nye dagpengesøgende.

Stiger overalt

En rundspørge gennemført af TV 2/Fyn viser et tilsvarende billede i de øvrige fynske kommuner.

Frem til midten af sidste uge havde jobcentret i Assens 710-730 personer på dagpenge. Det tal er steget til 820 nu.

På Nordfyn har kommunen 675 a-kasse-forsikrede ledige. Tallet er steget med 74 personer siden torsdag i sidste uge.

Og i Svendborg kom 243 nye på dagpenge fra torsdag til i går. Det er cirka en tredjedel mere end normalt.

I Nyborg har jobcentret fået 103 nye forsikrede på dagpenge i denne uge mod 33 i samme uge sidste år.

Og i Faaborg-Midtfyn Kommune er der normalt 850 dagpengemodtagere på denne tid. Aktuelt er tallet 1.078.

Middelfarts jobcenterchef, Jeanette Johansen, kan på baggrund af kommunens opgørelse oplyse, at der de første ti dage af marts blev registreret 87 nyledige dagpengemodtagere, men 151 de efterfølgende ni dage.

Især den 16. marts var en sort dag. Den dag fik jobcentret 50 nye ledige på dagpenge.

Til formiddag var der fortsat ikke anmeldt massefyringsrunder i de fynske virksomheder til det regionale arbejdsmarkedesråd. Det var der til gengæld i Sydjylland, hvor to virksomheder har anmeldt ekstraordinært mange fyringer.

Ifølge Egon Vestergaard fra RAR-Fyn kan tilbageholdenheden have grund i, at mange virksomhedsejere først vil sætte ind i de mange forskellige støttemuligheder og redningspakker, som regeringen løbende vedtager.

Arbejdsmarkedsstyrelsens aktuelle tal om ledigheden netop nu

Når natvarmestuen på Østergade i Odense i disse dage holder åbent, er personalet nødt til at være ekstra opmærksomme, når en udsat borger kommer ind.

I forvejen oplever herberget, at mange af de hjemløse har forskellige helbredsproblemer. Derfor kan det være svært at gennemskue, om personerne er smittet med coronavirus, når de kommer for at overnatte.

- Vores personale har ikke mulighed for at vurdere, om det er deres daglige KOL, en smule lungebetændelse fra sidst, eller om det er corona, der er på vej. Så det er en rigtig vanskelig situation, vi sidder i på vores natherberg, fortæller Heinz Wolf, der er leder af Kirkens Korshærs varmestue i Odense.

Tager flere forholdsregler

Hvis en udsat borger kommer ind på varmestuen med symptomer, vil en af de ansatte som det første spørge give personen mundbind på og spørge vedkommende, om han eller hun har brug for hjælp.

- Så vil vi hjælpe dem med at kontakte lægevagten og efter bedste evne beskrive, hvad det er, vi ser, og hvad det er, vi hører omkring den her socialt udsatte. Og så må vi følge de instrukser, der kommer fra den lægevagt, forklarer Heinz Wolf.

Hvis personen viser sig at udvise svære symptomer, vurderer han, at det kan blive nødvendigt at afvise borgeren.

- Vi har jo også hensyn til de fleste her, så hvis der er en socialt udsat, som er meget syg, og vi tænker, det er corona-lignende, så kan vi komme i den situation, at vi må bede vedkommende om ikke at komme her igen. Vi kan simpelthen ikke risikere smitte til både personale og til de andre, vi har sovende i vores natcafé, siger han.

Som følge af myndighedernes nye retningslinjer for, hvor mange man må være forsamlet, har varmestuen skåret antallet af pladser ned fra 30 til 10. Samtidig har de indført normeringer, så der ikke er så mange ansatte på arbejde, som normalt.

For at beskytte brugerne og de ansatte bedst muligt, er der også indført hyppigere rengøring.

- På den måde kan vi eventuelt strække den længere, hvis epidemien skulle vare i lang tid - hvad vi jo godt kan frygte, at den kan, siger han.

Håber på mere hjælp

I Politiken har ansatte på et af de københavnske væresteder allerede rakt hånden ud og bedt om hjælp til at teste flere af de udsatte borgere for coronavirus, og Heinz Wolf er enig i, at der er behov for klarere retningslinjer.

- Vi kan jo se frem til, at vi får rigtig mange socialt udsatte, som også bliver smittet. Så det er et kæmpestort problem, at vi på et tidspunkt kan løbe tør for personale og faktisk må lukke alle de her udsatte mennesker ud på gaden, fordi vi ikke har personale til at holde åbent mere, siger han.

Ville det være en hjælp at kunne teste dem, der kom forbi natherberget?

- Ja, det ville det, fordi det er rigtig svært at isolere og finde en plads til de her mennesker, hvis de er smittet. Så det ville være rigtig rart at vide, om det er almindeligt dårligt helbred, eller om det er coronavirus, de er smittet med.