Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
88-årige Ellen Thomasen kunne ikke få tid til vaccination i Odense, så hun tog til Slagelse. Flere tider er på vej, siger regionen. Det er ikke godt nok, mener Ellens datter.
Ellen Thomasen på 88 år bor i Gislev på Fyn og blev for nylig inviteret til at blive vaccineret mod covid-19. Men da hun forsøgte at bestille en tid til vaccinationen i Odense kunne det ikke lade sig gøre.
Alle tider før 15. april var optaget. Og efter den dato var der slet ikke oprettet tider endnu.
Til gengæld kunne Ellen Thomasen godt bestille tider til vaccination i både Slagelse og Næstved i Region Sjælland. Så det gjorde hun, og tirsdag blev Ellen Thomassen kørt til Slagelse af en ven.
- Det kan ikke være rigtigt, at en ældre kvinde skal over Storebæltsbroen to gange for at få vaccinationen inden for en rimelig tid, siger Anne Thomasen, der er datter til Ellen Thomasen.
Erik fik et af de første stik på fynsk vaccinationscenter: - Jeg har passet godt på
Der har spredt glæde blandt både personale og ældre, at et nyt center i Odense fremover kan stå for at vaccinere fynboerne.
Mandag blev de første stik givet i et fynsk vaccinationscenter, da det ene af de to åbnede på Athenevænget i Odense.
Og en af dem, der stod klar til det længe ventede prik, var 93-årige Erik Hein.
- Jeg synes godt om det. Absolut, siger han til TV 2 Fyn.
- Jeg har passet godt på i hvert fald.
“Vi kan se de her ældre medborgere komme ind med lys i øjnene, fordi de nu endelig kan blive vaccineret”
Fyns to vaccinecentre placeres i henholdsvis Odense og Svendborg og vil i første omgang vaccinere ældre over 85 år. Men også ældre over 65, der modtager hjælp i hjemmet, bliver tilbudt vaccinen.
- Det er fantastisk
Sundhedspersonalet på centeret i Odense har trippet for at komme i gang med vaccinationerne. Og Sigurd Broesby-Olsen, der er overlæge på OUH, kalder det en stor dag.
- Det er en milepæl, for vi er mange, der har arbejdet hårdt for at nå hertil i dag. Det er tre uger siden, vi overtog bygningerne, og nu står vi klar i nogle rammer, vi godt kan være bekendt, siger han.
- Vi kan se de her ældre medborgere komme ind med lys i øjnene, fordi de nu endelig kan blive vaccineret. Der er jo fantastisk, at vi kan være med til det.
Lærere og pædagoger føler sig overset
Prioriteringen af vaccinerne har dog allerede mødt kritik fra de fynske lærere og pædagoger. De vil rykkes op i køen og prioriteres sammen med sygehusenes frontpersonaler.
Derfor opfordrede pædagogernes fagforening BUPL mandag forældre til at holde deres børn hjemme fra børnehave og vuggestue på grund af smitterisiko.
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil (S) har indtil videre afvist at lukke daginstitutionerne.
Overlægen mener dog i første omgang, at det giver mening at vaccinere de sårbare først.
Vil lette i hverdagen
Tilbage på vaccinationscenteret har Erik Hein fået sit stik. Og der skal mere til at skræmme den pensionerede landmand.
- Det var ikke noget særligt, jo. Det vil lette i det daglige, at vi ikke skal blive ved med at gå og tænke på, om det rammer os. Men der skal jo gå en vis tid endnu, siger han.
- Jeg håber, at når vi når foråret, så har vi et helt normalt, dejligt forår, som vi plejer.
I løbet af 2021 vil der blive åbnet for, at borgere, der ikke er frontpersonale eller sårbare, får mulighed for at komme hen og blive vaccineret. Før man kan booke en tid til vaccination på centret, skal man dog have en invitation via sin e-boks.
På Fyn findes der to vaccinationscentre. Ét i Odense og ét i Svenborg. Men ingen af stederne var der tid.
- De har haft tilgængelig vaccinetider på Sjælland lige i det øjeblik, kvinden har forsøgt at booke, mens der ikke i det øjeblik var ledige tider i andre vaccinationscentre, siger koncerndirektøren i Region Syddanmark, Kurt Espersen.
Når borgere er blevet tilbudt vaccinen, kan de booke en tid der, hvor det passer bedst - også i andre regioner. Det skal ifølge Kurt Espersen give mest mulig fleksibilitet for borgerne.
Men en tur til Sjælland er ikke en del af planen.
- Det har aldrig været meningen, at borgere fra Fyn skal tage til Sjælland for at få vaccinen. Vi bliver nødt til at bede borgerne have lidt tålmodighed og prøve igen, hvis de oplever, at der ikke er flere vacciner, når de forsøger at booke. Vi lægger dem ud så hurtigt, vi kan.
Vaccinationscentre i Region Syddanmark
- Odense
- Svendborg
- Esbjerg
- Sønderborg
- Aabenraa
- Kolding
- Vejle
Flere invitationer end tider
Siden de første vacciner kom til Danmark i slutningen af december, har der flere gange været historier om forsinkede vaccinedoser. Andre gange er der ligefrem blevet leveret færre end producentere af vaccinerne har lovet.
Det er også en del af forklaringen på, at Ellen Thomasen ikke kunne få en tid til vaccination med det samme.
- Vi lægger tider ud, lige så hurtigt som vi får bekræftet antallet af vacciner, som vi får leveret – fraregnet det, som skal bruges til genvaccination og udkørende enheder. Men tiderne lægges først ud, når vi kender antallet af vacciner, og det gør vi desværre kun med kort varsel, før de kommer, siger Kurt Espersen.
Store regionale forskelle i vaccine-henvisninger: Syddanmark halter gevaldigt efter
Region Hovedstaden har indstillet næsten fire gange så mange særligt sårbare patienter til en coronavaccine som resten af landets regioner tilsammen.
Hvis du er udsat i forhold til corona, skal du have en henvisning fra din læge til en vaccination.
Men hvordan man griber denne henvisning an, er meget forskellig, viser en rundspørge, som DR har foretaget.
“Vi kan vaccinere mange flere, end vi gør nu”
Region Hovedstaden har nemlig indstillet mere end 13 gange så mange borgere til en vaccine end Region Syddanmark.
Det vil sige, at man i Region Hovedstaden har henvist omkring 47.000 udsatte borgere til en vaccine. I Region Syddanmark har man henvist 3.485 borgere.
Det er en henvisning til den såkaldte gruppe fem, at der er store forskelle i henvisningerne til.
Gruppe fem definerer Sundhedsstyrelsen som 'udvalgte personer med tilstande og sygdomme, der medfører særligt øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19.'
Men det er blot to forskellige strategier, mener Poul-Erik Svendsen, der er næstformand i Region Syddanmark for socialdemokratiet.
- Vi har så valgt, at vi har sendt ud til dem, som vi har vacciner til. Så det vil sige, at vi har sendt ud til omkring 3.500 mennesker, og af dem har vi vaccineret omkring 2.000. Når vi så har vaccineret de sidste, kan vi sende ud igen, siger Poul-Erik Svendsen og fortsætter:
- Vi vil ikke henvise folk til en vaccination, før vi har vaccinen.
Hvordan kan så store forskelle forekomme?
Sundhedsstyrelsen har i en pressemeddelelse forholdt sig til forskellene i fordelingen af henvisninger, hvori den skriver følgende:
- Vi vil gøre, hvad vi kan fra Sundhedsstyrelsens side for at hjælpe lægerne med finde de rigtige patienter. Vi vil både kommunikere bredt ud om, hvilke personer der tilhører gruppe 5.
- Det håber vi kan være med til at sikre ensartethed på tværs af afdelinger og regioner.
Region Syddanmark har ligeledes følt sig nødsaget til at forklare deres antal af henvisninger:
Der kører en historie på DR om, at @regionsyddanmark ”kun” har henvist 3.500 sårbare patienter til vaccination. Det er rigtigt, at vi har bedt @SSI_dk invitere 3.500 patienter til vaccination, men det er altså ikke alle vores sårbare patienter. #sundpol #dkmedier
— Region Syddanmark (@rsyddanmark) February 4, 2021
SSI kan ikke oplyse antal af vaccineret
Det er altså primært læger på landets forskellige hospitaler, der ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer indstiller, hvilke særligt sårbare borgere der skal vaccineres som en del af vaccinationsprogrammets gruppe fem.
Så der er ikke nogen problematik i den måde, at der bliver henvist fra de forskellige regioner?
- Nej, det mener jeg ikke. Der har været lidt usikkerhed om, hvor man lige skulle lægge snitfladen, men jeg mener, at der er konsensus om, at alle sårbare skal vaccineres, så for mig at se, så hænger det hele sammen, siger Poul-Erik Svendsen.
TV 2 Fyn har forsøgt at få oplyst tal på, om der er flere i gruppe fem i Region Hovedstaden, som er blevet vaccineret i forhold til Region Syddanmark.
I en besked fra Statens Serums Institut (SSI) har de skrevet, at de har ikke tid og kræfter til at lave individuelle søgninger i antallet af vaccinationer fra region til region.
Poul-Erik Svendsen understreger, at der ikke er nogen, der blever snydt i forhold til vaccinationer på trods af, at der er væsentlig flere henvisninger i Region Hovedstaden.
- Vi kan vaccinere mange flere, end vi gør nu. Og grunden til at vi ikke gør det, det er, fordi vi ikke har vaccinerne, siger Poul-Erik Svendsen afslutningsvis.
Han oplyser også, at der har været udbudt tider på Fyn med den leverance af vacciner, der kom i slutningen af sidste uge.
Og for at få vaccinerne givet så hurtigt som muligt, har Region Syddanmar også valgt at tilbyde vaccinen til flere borgere, end der reelt er tider.
- Det skyldes, at ikke alle borgere får booket tid lige med det samme, og vi skal sikre, at der er tilstrækkeligt, der booker, til at vaccinerne bliver brugt. Vi forventer dog, at de borgere, der er inviteret pt., vil kunne få en tid inden for de kommende cirka 14 dage, forklarer Kurt Espersen.
Men forklaringen og lovningen på, at der løbende kommer tider i takt med leveringen af vaccinerne, kan Anne Thomasen ikke bruge til ret meget. Ifølge hende vil det nemlig betyde, at ældre - som hendes egen mor - ofte vil komme bagerst i køen, da de ofte ikke har lige så nemt ved at bestille tider online.
- Dem, der har svært ved at booke tid, risikerer, at de ikke kan få nogen tid, hvis det handler om at sidde klar og være først til mølle, siger Anne Thomassen.
Alle borgere over 16 år i Danmark får i løbet af 2021 tilbudt en vaccine mod covid-19. Når man er blevet tilbudt vaccinen kan man bestille tid på www.vacciner.dk.
Bastian vil ikke vaccineres: Her får han svar fra corona-overlægen på OUH
Størstedelen af danskerne ønsker at blive vaccineret mod corona. Men en del er i tvivl eller vil takke nej. En af dem er Bastian Larsen Skals, og her får han svar på sine spørgsmål om vaccinen.
- Jeg er sund og rask, så jeg har ikke nogen grund til det.
Sådan lyder det fra 17-årige Bastian Larsen Skals fra Odense, der har tænkt sig at sige nej til at blive coronavaccineret.
Ni ud af ti danskere vil sige 'ja tak'
Der er bredt set stor opbakning til coronavaccinen i den danske befolkning. Tal fra Hope-projektet ved Aarhus Universitet viser, at ni ud af ti danskere har tænkt sig at tage imod vaccinen.
Kilde: DR
Dermed står han i kontrast til størstedelen af danskerne, der gerne vil have to stik af coronavaccinen. Men han er en del af en mindre gruppe, der enten ikke ønsker vaccinen - eller endnu er i tvivl, om de vil takke ja.
I januar lavede Bemærk en stikprøveundersøgelse med 1.700 fynske unge. Her svarede 23 procent, at de ikke er afklarede med, om de vil tage imod vaccinen. Syv procent svarede, at de vil takke nej til vaccinen.
Vi har taget Bastians spørgsmål om vaccinen med til Anne Øvrehus, der er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på OUH, hvor de har coronapatienter. Her får du hendes svar på spørgsmålene.
Q: Jeg ser flere ubekendte faktorer. Så hvorfor skal vi tage den?
Bastian sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor han skal tage vaccinen, når han er ung, sund og rask. Han spørger:
- Jeg vil bare gerne vide, hvorfor vi skal tage coronavaccinen? Vi ved endnu ikke, om coronavaccinen virker eller ej, vi ved heller ikke, hvad bivirkningerne er. Det eneste, vi ved, er, at WHO blev nødt til at nødgodkende den, fordi der ikke var “tid” til at teste den igennem. Så hvorfor skal vi tage den?
A: Svar fra Anne Øvrehus, ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på OUH:
Det var mange spørgsmål i ét, lød første kommentar fra Anne Øvrehus, da vi overbragte hende spørgsmålet. Så lad os for overskuelighedens skyld lige dele det op i bidder her:
1) Vaccinens effekt:
- Vi ved, den virker. Vi ved, den virker rigtig godt. Langt over, hvad nogen havde forventet i forhold til at forhindre, at folk bliver syge.
2) Udviklingen af vaccinen:
Anne Øvrehus giver Bastian Larsen Skals ret i, at vaccinen er godkendt på rekordtid, men understreger, at vaccinen er velundersøgt:
- Den er undersøgt i nogle meget, meget store studier. For den enes vedkommende med 30.000 og den anden med omkring 20.000 mennesker, der har deltaget i forsøgene. Og vaccinen er fundet effektiv og sikker, siger hun og fortsætter:
- Og så er det rigtigt, at alt det bureaukrati, som normalt tager mange måneder at komme igennem, fik man fremskyndet, fordi det her var super vigtigt. Men det betyder ikke, at vaccinen er hastet igennem, for undersøgelserne der ligger til grund for det, de er gode nok.
3) Grunden til at lade sig vaccinere:
- Grunden til, at man skal lade sig vaccinere, er jo for, at vi dels kan forhindre, at de mest syge og sårbare i samfundet bliver syge, kommer på sygehuset og måske dør af det her.
Anne Øvrehus påpeger, at yngre og raske ved at lade sig vaccinere kan gøre rigtig meget i forhold til at forhindre smittespredning:
- Fordi hvis vi ikke bliver syge af corona, fordi vi er vaccineret, så spreder vi heller ikke smitten til andre.
Og endelig er det også for at passe på én selv, siger overlægen, der har praktisk erfaring med coronasyge patienter samt følgevirkninger efter sygdommen:
- Der er godt nok nogen, der får corona uden at mærke noget til det, men der er også rigtig mange – også unge – der bliver rigtig syge gennem længere tid.
Kan man smitte, selvom man er vaccineret?
På TV 2 Fyns facebookside påpeger flere fynboer i kommentarsporet til videoen med spørgsmålene og svarene fra denne artikel, at der er set eksempler på, at folk er blevet vaccineret og efterfølgende konstateret smittet.
Vi har i en tidligere artikel stillet dette spørgsmål til Hans Jørgen Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiolog på SDU. Her får du hans svar på spørgsmålet:
Q: Nogle har oplevet at blive smittet, selvom de har fået første vaccine. Hvordan kan det lade sig gøre, at man bliver smittet, når man har fået vaccinen?
A: - Det kan være, man rent faktisk var smittet før vaccinen begyndte at virke. Det kan også være man hører til de uheldige få procent, som ikke danner tilstrækkeligt med immunitet efter vaccination. Det mest sandsynlige er nok, at man blev smittet inden immuniteten var fuldt opbygget. Der skal i virkeligheden gå et par uger efter sidste stik, og så langt er der jo endnu ingen af de vaccinerede, der er nået.
Q: Har du selv lyst til at tage vaccinen?
Bastian har også et mere personligt spørgsmål til Anne Øvrehus:
- Så er mit spørgsmål så til dig, sådan lidt mere personligt: Hvad er din personlige holdning til coronavaccinen - har du lyst til at tage den? Hvis ja, hvorfor? Hvis nej, hvorfor ikke?
A: Svar fra Anne Øvrehus, ledende overlæge, OUH:
- Jeg er coronavaccineret, lyder det fra overlægen.
Hun har ladet sig vaccineret af flere årsager, udover det faktum at hun arbejder som læge. Det er også af hensyn til egen familie og sårbare, hun må møde ude i samfundet, fortæller Anne Øvrehus. Hensynet til andre er en vigtig grund til også som ung at lade sig vaccinere, mener hun.
- Selvfølgelig kommer langt de fleste sig uden problemer, men hvis man vil være sikker på, at man dels ikke får følger efter infektionen og dels ikke smitter andre og sårbare, så synes jeg bestemt, man skal lade sig vaccinere.
Anne Øvrehus har selv været smittet med corona og fortæller, at hun ikke ønsker for nogen at skulle opleve at få infektionen.
- Jeg kan for eksempel ikke lugte noget her ti måneder efter, jeg var syg første gang. Det er jeg da rigtig ked af, og jeg ved ikke, hvornår det kommer tilbage.
Hvad indeholder vaccinerne?
- Pfizer/Biontech og Moderna vaccinerne er såkaldte RNA vacciner, som indeholder messenger-RNA med koden for virus-spikeproteinet, der får kroppens egne celler til at producere virus-spikeproteinet, som kroppen efterfølgende danner antistoffer imod. Det er en ny og revolutionerende måde at lave vacciner på med meget høj effektivitet.
- Oxford vaccinen er en mere traditionel vaccine, hvor man har taget et ufarligt virus og fyldt noget syntetisk fremstillet arvemateriale fra SARS-CoV-2 virus ind i. Det ligner i højere grad den traditionelle måde at lave vaccine på, og den har formentlig ikke helt samme høje effektivitet som RNA vaccinerne, men den er stadig god nok.
Kilde: Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiolog, SDU, og www.sst.dk
Bastian vil overveje stikket om et år
I forbindelse med sine spørgsmål fortalte Bastian Larsen Skals, at han om et års tid vil overveje, om han skal have vaccinen, hvis han på det tidspunkt er tryg ved, at den er bivirkningsfri på den lange bane.
Anne Øvrehus kan godt forstå, hvis man som ung tænker: ”Hvorfor skulle jeg udsætte mig for en vaccine, som der ikke er nogen, der har set konsekvenserne af efter et år?”. Men ud fra sin viden om selve coronainfektionen vil hun hellere vende spørgsmålet på hovedet:
- Jeg synes, man skal vende den om og sige: ”Hvorfor udsætte sig for corona, hvor vi ved, at der er nogen, der har konsekvenser efter et år?”
Bastian Larsen Skals har set videoen nedenfor med svarene fra Anne Øvrehus på hans spørgsmål. Vi har ringet til ham for at høre, hvad han har fået ud af svarene.
- Jeg synes, det var en fin besvarelse, men jeg synes godt nok ikke lige, jeg fik svar på, hvilke bivirkninger der kunne være, siger han og fortsætter:
- Jeg forstår ikke lige pointen i, at en ung, sund og rask person skulle tage vaccinen, men jeg forstår godt, hvorfor de udsatte skal have vaccinen. Det har jeg forståelse for, og det havde jeg nok også selv gjort, hvis jeg stod i den situation.
Lige her har vi samlet endnu flere spørgsmål og svar om vaccinen, bl.a. om mulige bivirkninger:
Korte videoer
Natten til søndag klokken 02.29 skete der en eksplosion og en efterfølgende brand på Korsløkkevej i Odense.
det viser billeder fra stedet og Fyns Politi skriver at der er tale om en “eksplosionsbrand”.
Fyns Politi efterforsker på stedet, hvor flere ruder og døre er blevet blæst ud af eksplosionen. Lejlighederne er evakueret og politiet mistænker en kriminel handling ligger bag eksplosionen.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra det sted, hvor der flere gange blev forsøgt at sprænge en dynamit-bombe i december 2023.
Politi, brandvæsen og Beredskabsstyrelsen er til stede ved lejlighedskomplekset, hvor flere vinduer hænger ned fra bygningen og glasskår ligger spredt over asfalten, fortæller TV 2 Fyns reporter på stedet.
Ifølge politiet er ingen kommet til skade i forbindelse med eksplosionen, og der er ikke fare på færde på stedet.
Opdateres…
kopieret!
Fredag var den gal igen.
En cyklist kom for tæt på den odenseanske letbane på Ørbækvej.
Heldigvis uden større personskade.
Og sådan er det lykkeligvis gået de fleste gange, selvom letbanen er en tung dame at danse med - 40 ton vejer togsættet.
Sidste år var letbanen involveret i 22 ulykker.
Bare i dagtimerne krydser letbanen de odenseanske gader og stræder 3,6 millioner gange om året.
Det giver en ulykkesfrekvens på 0,6 promille, og tallet er nedadgående siden starten i 2022- for odenseanerne er så småt begyndt at vænne sig til letbanen.
Det viser en opgørelse, som TV 2 Fyn har fået hos transportfirmaet Keolis, der bemander letbanetogene.
Farlig start
Ofte skyldes ulykkerne bilister, der ikke ser sig for, når de skal krydse letbanesporene.
Det skete otte gange i 2025, og det er en klar forbedring siden letbane-starten i 2022, hvor 18 biler kolliderede med letbanen, og der i alt var 27 ulykker på bare syv måneder.
Her gik det galt: 13 letbaneulykker på knap fire måneder
Det tager tid at vænne sig til nye ting i trafikken. Også når det nye er et 30 meter langt og op mod 60 tons tungt letbanetog.
Fra 27. april til 19. august er der sket 13 ulykker, hvor et tog fra Odense Letbane har været involveret - og hele 323 gange har det været tæt på at gå galt.
Det viser tal fra en ny rapport fra Keolis, som står for driften af Odense Letbane.
161 gange har det været tæt på at gå galt med en bilist som modpart, 88 gange har en cyklist været involveret, 60 gange har det været med en fodgænger, ni gange har det været et løbehjul, og fem gange har hændelsen involveret en knallert.
På de knap fire måneder er det endt i ulykker 13 gange. Seks af dem er sket efter letbanen gik i drift 28. maj.
De 13 ulykker kan du læse om herunder:
13 ulykker med Odense Letbane
27. april: Sammenstød med varebil
Sammenstød med varebil ved privat indkørsel på Stadionvej.
Varebil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
28. april: Sammenstød med kassevogn
Sammenstød med kassevogn i krydset Nyborgvej / Palnatokesvej.
Kassevognen kører frem for rødt lys og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
10. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil i krydset Østre Stationsvej / Jernbanegade.
Personbilen kører frem for rød svingpil og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Kun materielle skader og ingen personskade.
12. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Stadionvej.
Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
13. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved udkørsel fra parkeringsplads ved Odense Idrætspark.
Personbil køre frem for ubetinget vigepligt og ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
14. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Østre Stationsvej mellem Hans Tausens Gade og Klostervej.
Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
18. maj: Ulykke med bus
Sidespejl på bus, som holder forbi stoplinjen ved krydset Rismarksvej / Højstrupvej, er ikke udenfor letbanens fritrumsprofil og knuser det yderste lag glas i to af letbanekøretøjets sideruder.
3. juni: Passager mister fodfæste
Passager mister fodfæste og falder i forbindelse med passage af harmonikaled i letbanekøretøj i bevægelse.
Passageren køres til observation på skadestuen.
15. juni: Sammenstød med person
Person, som arbejder tæt på letbanen, er ikke tilstrækkelig opmærksom på sikkerhedsafstanden til letbanen og kommer ved en hændelig fejl for tæt på sporet.
Pågældende får mindre knubs.
17. juni: Sammenstød med cyklist
Cyklist kører over for rødt lys ved Cortex Park Vest.
Venstre front af letbanekøretøjet får kontakt med cyklens baghjul og cyklisten vælter. Ingen personskade.
2. juli: Sammenstød med bilist
Bilist drejer til venstre for rød svingpil fra Ørbækvej mod Stæremosegårdsvej og kører ind i højre side af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
18. juli: Sammenstød med knallert
Knallert kører over for rødt lys på cykelstien ved Søndre Hospitalsvej, og ind i højre side af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
20. august: Sammenstød med cyklist
Cyklist kører på fortovet fra Rosengårdscentret og svinger derefter til højre for rødt lys ved Munkerisvej og ind i siden af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
Kilde: Rapport fra Keolis om ulykker og nærvedhændelser
Siden driftstarten er antallet af hændelser, hvor det har været tæt på at ende i en ulykke eller et uheld med Odense Letbane som den ene part, faldet markant.
Keolis har på TV 2 Fyns foranledning inddelt ulykkerne i gående, cyklister, knallerter og bilister og fordelt på ulykker i kryds og øvrige ulykker, hvor ulykken ikke er sket ved et kryds.
Ulykker Odense Letbane
Krydsulykke | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Bilist | 18 | 12 | 10 | 8 |
Knallert | 0 | 0 | 1 | 1 |
Cyklist | 4 | 4 | 2 | 1 |
Fodgænger | 1 | 1 | 1 | 2 |
Øvrige typer ulykker | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Bilist | 0 | 0 | 0 | 1 |
Knallert | 0 | 0 | 0 | 0 |
Cyklist | 0 | 0 | 0 | 1 |
Fodgænger/passager | 4 | 1 | 9 | 8 |
Kilde: Keolis
Og oversigten viser også, at der de sidste to år har været flere ulykker med gående/passagerer uden for kryds - henholdsvis ni og otte i 2024 og 2025.
- Udviklingen i ulykker ligner meget det, vi har set i resten af Keolis-familien rundt om i Europa. Cirka 70 procent af ulykkerne sker netop i krydsene, hvor folk desværre ofte ikke overholder færdselsreglerne. Der er tale om trafikanter, som kører over for rødt lys, kører ind hvor der er venstresving forbudt, kører ind foran letbanetoget eller ind i siden af letbanetoget. Så det handler rigtig meget om opmærksomhed, siger letbanedirektør hos Keolis, Thomas Friis Brændstrup.
Og uopmærksomhed er også et problem for cyklister, knallerter og gående.
- Vi ser desværre folk, der går med deres mobiltelefoner helt oppe i hovedet, med høretelefoner eller airpods i ørene eller personer, der er berusede. Vi oplever folk, der går direkte ud foran et tog, ind i siden af toget eller kører frontalt ind i et holdende tog, fortæller Thomas Friis Brændstrup.
Odense Kommune har forsøgt at lære odenseanerne gode letbanevaner, når de færdes i trafikken.
Og erfaringer viser, at der er tale om tid, før de øvrige trafikanter vænner sig til den nye transportform i bybilledet.
Har odenseanerne vænnet sig til letbanen? Så mange uheld er der sket på et år
Mindst 11 gange har letbanen i Odense det seneste år været involveret i uheld med potentielt personskade.
Det viser en optælling, TV 2 Fyn har lavet.
Senest i onsdags kørte letbanen sammen med en bybus. Kollisionen var så voldsom, at letbanetoget skubbede bussen flere meter op ad Østre Stationsvej, inden det endte med at holde afsporet over skinnerne.
Ingen personer kom alvorligt til skade, men enkelte blev tilset af læge efter uheldet.
Odense Letbane har kørt i byen siden 2022 - og spørgsmålet er, om odenseanerne har vænnet sig til letbanen endnu.
Vænnet sig til letbanen
Vi har spurgt Odense Letbane, hvor mange uheld og såkaldte nærvedhændelser, der er sket siden 2022. Her henviser man til Keolis, der står for driften af togene.
Det har endnu ikke været muligt at få de præcise tal fra Keolis, og optællingen er således lavet alene på TV 2 Fyns hjemmeside. Derfor er der tale om mindst 11 egentlige uheld.
Uheldene er dog ikke ensbetydende med, at odenseanerne ikke har lært letbanen at kende, mener by- og kulturrådmand Søren Windell (K).
- Jeg synes generelt, vi ser, at det kører ret fornuftigt, og at vi har vænnet os til, at den er en del af bybilledet, siger han.
Samtidigt mener rådmanden, at forvaltningen gør alt, hvad den kan for alligevel at få nedbragt ulykkerne.
- Jeg vil altid gerne have bragt alle farlige situationer ned. Sammen med Odense Letbane vurderer vi hver gang, om der er nogle installationer, vejens forløb eller signaler, der skal ændres. Så det bliver analyseret, og der er en dialog hver gang for at sikre, om der er noget, vi kan gøre bedre, siger Søren Windell.
Potentielt farlige letbane-uheld
7. august 2024: Letbane i sammenstød med personbil - ingen personskade.
24. september 2024: Person ramt af letbane
28. december 2024: Cyklist påkørt
22. januar 2025: Politibil kørt sammen med letbane - ingen personskade
9. februar 2025: Hård opbremsning var skyld i, at kvinde brækkede armen tre steder
5. april 2025: Letbane påkører bil - ingen personskade
2. maj 2025: Cyklist ramt af letbane
21. maj 2025: Kvinde ramt af letbane
15. august 2025: Uheld tæt på Ikea - formentlig mindre og formentlig ingen personskade.
18. august 2025: 66-årig påkørt af letbanen.
20. august 2025: Letbane og bus i sammenstød.
Andet trafik er langt farligere
Ifølge Harry Lahrmann, der er ekspert i trafiksikkerhed og ulykker ved Aalborg Universitet, er uheld dog noget, man må forvente.
- Det er klart, at når man har en letbane, må man forvente, at den en gang imellem vil støde ind i noget, siger han.
Uheldene kommer blandt andet af de mange forskellige trafiktyper, der findes i en by som Odense. Forskning viser nemlig, at jo flere trafiktyper man blander sammen, desto større er risikoen for uheld, fordi de opfører sig forskelligt hvert især.
Men hvis man spørger Harry Lahrmann, skal odenseanerne ikke gå rundt og være ekstra nervøse for letbanen, da den udgør en så lille del af trafikuheldene i Odense.
- Som borger skal man passe på og holde godt øje, men ikke gå rundt og være nervøs, for der sker i forvejen tusinde af farlige hændelser i trafikken i Odense om året, fortæller Harry Lahrmann.
Hver dag tager i gennemsnit 22.000 letbanen.
- Det er klart, at der kommer et helt nyt trafikelement ind i bybilledet, og det vi jo især så i de første måneder var en forholdsvis høj frekvens af ulykker, men allerede efter nogle måneder stilnede det af og fandt et ganske fornuftigt leje. Vores ulykkestal er faktisk et af de laveste i Keolis-familien, og det kan vi godt være stolte af, siger Thomas Friis Brændstrup, som skynder sig at give roserne videre til letbaneførerne.
Defensiv kørsel
- Vi har nogle rigtig dygtige letbaneførere, der uddannes i defensiv kørestil. Det vil sige, at man er meget agtpågivende og kikker frem i trafikken for at prøve at forudse hændelser, siger Thomas Friis Brændstrup.
De episoder, hvor politi og anklagemyndighed involveres, ender ind imellem med en bøde til trafikanterne.
Keolis har ikke været sigtet eller tiltalt efter ulykker, oplyser direktøren.
Letbanen transporterede sidste år 7,4 millioner kunder, og ifølge Thomas Friis Brændstrup hører man også meget gerne fra kunder, der oplever utrygge eller farlige forhold i forbindelse med letbanen.
Alle ulykker og nærved-hændelser, hvor der ikke sker ulykker, registreres af letbaneførerne og analyseres bl.a. i samarbejde med Odense Kommune, Odense Letbane og politiet.
Ambitionen er at få ulykkestallet endnu længere ned.
Om letbaneulykker
De seneste seneste 7 år har der på tværs af letbanerne i Danmark været 8 væsentlige ulykker, som har resulteret i 2 dræbte og 7 alvorligt tilskadekomne.
Ulykkerne fordeler sig på kategorierne krydsulykker, overkørselsulykker og personpåkørsel, viser en oversigt fra Trafikstyrelsen i oktober 2025.
Med til billedet hører, at Aarhus Letbane åbnede for kommerciel drift i slutningen af 2017 og kører både bynært med den øvrige trafik i Aarhus samt mellem Aarhus og Grenaa på Djursland og mellem Aarhus og Odder, mens Odense Letbane åbnede for kommerciel drift i foråret 2022 og kører bynært med den øvrige trafik i Odense.
Af undersøgelsen fremgår, at antallet af mindre letbaneulykker er steget fra 101 i 2023 til 113 i 2024.
Langt den største andel af disse mindre letbaneulykker er i hændelseskategorien kollision, letbanekøretøj mod objekt, som er steget fra 69 i 2023 til 79 i 2024.
Kategorien dækker over: ”Sammenstød mellem en del af et letbanekøretøj og genstande, som er fast anbragt eller midlertidigt befinder sig på eller nær sporet, undtagen ved kryds, hvis gen standene er tabt af krydsende køretøjer eller brugere.
Definitionen omfatter også sammenstød med køreledninger.
Søndag bliver med endnu en omgang blæst og kulde – og måske lidt sne af og til.
Temperaturerne vil være mellem 2 og 5 minusgrader, men det vil føles hundekoldt som mellem 10 og 15 graders frost.
Vinden blæser nemlig fortsat som en frisk til hård vind fra sydøst.
Det er også med kraftige vindstød, som kan få sneen i de syd- og østlige egne til at fyge.
Den odenseanske kunstner Thomas Dambo er kendt for sine kæmpetrolde, som har fået mange ud på jagt efter dem i naturen.
Til foråret åbner en udstilling på kunstmuseet Arken i Ishøj, hvor der vil være otte nye troldeskulpturer, skriver DR. Det er en del af udstillingen "The Garbage Man", en ganske præcis titel, idet troldene er lavet af genbrugsmaterialer.
- Jeg vil gerne have, at det skal vise, at man kan lave de mest fantastiske ting ud af vores affald. Og at affald, hvis man behandler det på den rigtige måde, er så værdifuldt, så det hører hjemme på et museum, siger Thomas Dambo til DR.
Det er ikke kun i Danmark, man kan finde Thomas Dambos trolde. Det er også i USA, Tyskland og Kina.
Thomas har bygget 129 trolde til 17 lande - én ting holder ham i gang
Thomas Dambo skaber kæmpe trolde ud af genbrugsmaterialer med det formål at ændre vores syn på forbrug.
- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø, slår Thomas Dambo fast som svar på spørgsmålet, om hele hans kunstneriske virke giver mening.
Thomas Dambo er genbrugskunstner og aktivist. Vi står i kontoret på det der er hovedkvarteret for hans globale indsats mod overforbrug. Her, på en gård lidt syd for Roskilde, arbejder i alt 25 ansatte med at skabe hoveder, hænder og fødder til trolde af genbrugstræ. Herfra sendes delene ud til steder i verden, hvor frivillige er med til at skabe resten af figurerne.
- Vi er i gang med at bygge trold nummer 129 uden for Austin i Texas. I år tror jeg, at vi når op på i hvert fald 25 nye trolde, siger Thomas Dambo.
Succes i hele verden
Den 44-årige kunstner har succes. Ude i verden er han kendt og respekteret for sine trolde, der både skaber smil og eftertænksomhed. Ind til videre finder man trolde i 17 forskellige lande. Fra USA og Canada til Sydkorea og Australien for blot at nævne nogle få steder.
- Vi bruger jo kun en lille bitte del af verdens affald på at skabe disse trolde. Men over årene har jeg haft cirka 20.000 frivillige med til at bygge dem. Og sidste år regnede vi ud, at omkring 10 millioner mennesker har været og besøge dem. Det er store tal. Det kan da noget, mener kunstneren.
“- Det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald.”
Rejsen frem mod den aktivistiske succes har været lang og fyldt med mange forskellige, kreative ideer. Da Thomas Dambo var i 20´erne og boede i fødebyen Odense, spillede han musik og blev siden rapper i gruppen Odense Assholes. Et legendarisk projekt hvor teksterne ofte provokerede med et glimt i øjet.
Første trolde skabt på festival
- Siden begyndte jeg at lave projekter med fuglekasser og bænke, hvor jeg arbejdede sammen med lokale frivillige. Ideen til troldene opstod på Skanderborg Festivalen. Her byggede jeg de to første, og det slog mig, at det måske var en måde at komme ud med mit budskab om, at vi har overforbrug i verden, og at det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald, fortæller Thomas Dambo.
I Danmark er der efterhånden en del trolde på både Sjælland, i Jylland og på Fyn. På Fyn skal man lede efter trolden "Hans Hulehånd" i et skovområde på Stige Ø. En af de ting der kendetegner Thomas Damsbos trolde er, at man skal yde en indsats for at finde dem. Det skal nærmest være en leg at nå frem til dem.
Tror på at gøre en forskel
Thomas Dambos lyst til at skabe trolde er fortsat stor. Han ved - af gode grunde - ikke, om eventyret fortsætter, men han er klar til at løbe risikoen. For som han siger til slut:
- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø. Det tror jeg på. I hvert fald gør det mig glad, og det gør andre folk glade. Og selv om man så, hvis det viser sig, at det ikke gør en forskel, så gjorde det jo stadigvæk en forskel i at det skaber håb og at det gør folk glade. Så selv på det plan vil det gøre folk glade.
Troldenes magiske tal
Det tager 1.000 timer at bygge en enkelt trold.
I 2024 regner Thomas Dambo med at skabe i alt 25 nye trolde rundt i verden.
25 ansatte er med til planlægge og bygge genbrugs-kunstværkerne.
En trold koster mellem 300.000-800.000 kroner.
Trold nummer 100 hedder Månemor og bor i Hedehusene på Sjælland.
Det meste af materialerne til troldene kommer i form af foræringer af gammelt byggemateriale.
Trine Dyrholm modtager karrierens 11. Robert-pris for sin birolle i det historiske drama "Pigen med nålen".
I kategorien var hun blandt andre oppe mod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".
Filmen udspringer af den virkelige historie om Dagmar Overby, der i 1921 blev dømt for drab på ni spædbørn, som kvinder i ulykkelige omstændigheder havde givet hende, i troen på at hun ville finde et bedre hjem til dem.
Fakta om Trine Dyrholm
Født 15. april 1972 i Odense.
Begyndte i en alder af otte år at optræde på Odense Teater og i H.C. Andersen festspillene i Den Fynske Landsby.
Deltog som 14-årig i Melodi Grand Prix i 1987 med sangen 'Danse i måneskin', der nu er med i Kulturkanonen, der er en liste over 'essentielle kunstværker' i den danske kulturarv.
Hun debuterede i 1990 som 17-årig i spillefilmen Springflod.
Hun har vundet Bodilpriser, Robertpriser og flere andre danske og nationale priser.
I 2016 vandt hun som den første danske kvindelige skuespiller en sølvbjørn.
Trine Dyrholm portrætterer i "Pigen med nålen" Dagmar Overby.
I kategorien Årets Kvindelige Birolle var Trine Dyrholm oppe imod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".
Fik første Robert-pris i 2005
De tre andre nominerede i kategorien var Mathilde Arcel, som Trine Dyrholm spillede over for i "Det andet offer", samt Birthe Neumann for "Ingen kære mor" og Maria Rossing for "Min evige sommer".
Trine Dyrholm har allerede fået international anerkendelse for sin præstation i "Pigen med nålen".
I 2024 var hun nomineret til en European Film Awards for filmen.
Trine Dyrholm modtog karrierens første Robert-pris i 2005 for filmen "Forbrydelser". Den første nominering fik hun tilbage i 2003 for sin hovedrolle i dramaet "P.O.V. - Point of View".
Siden er den 53-årige Dyrholm blevet hædret af Danmarks Filmakademi, der står bag Robert Prisen, for sine roller i blandt andet "En kongelig affære", "Hævnen", "Arvingerne" og "Dronningen".
Birgitte Weinberger er lørdag kåret til årets fynbo af Fyens Stiftstidende.
Den 47-årige, der ejer Café Biografen i Odense, vandt prisen foran forfatter og foredragsholder Anders W. Berthelsen og Karin Madsen fra Demensfællesskabet Fyn.
I alt var 57 personer indstillet til prisen som Årets Fynbo, herefter udvalgte en jury ti personer, som læserne af Fyens Stiftstidende efterfølgende har kunnet stemme på.
- Jeg må tilslutte mig troen på, at kunst og kultur kan gøre en forskel i en krisetid. I krisetider må vi stå sammen, konstaterer hun med et blik ud i verden, sagde Birgitte Weinberger i sin takke tale.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her