Forstadsby føler sig snydt: Huller i fitnesscentret og pladsmangel i hallen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Borgere i forstadsbyen Nørre Lyndelse undrer sig. Årslev fik 180 millioner til byfornyelse. Nørre Lyndelse fik ni til deling med nabobyen. Men Nørre Lyndelse er større tilflyttermagnet end Årslev.
Nørre Lyndelse er en mindst lige så stor en tilflyttermagnet som Årslev.
Så hvorfor fik Årslev 180 millioner kroner til udvikling og forskønnelse i forbindelse med efterårets budget, mens Nørre Lyndelse måtte nøjes med ni? Og det endda til deling med nabobyen Nørre Søby.
Sådan spørger en gruppe borgere i Nørre Lyndelse nu.
- Det er da dejligt for Årslev, at de får en masse penge. Men vi må indrømme, vi føler os noget overset her i Nørre Lyndelse.
Det siger Søren Thomsen, der er formand for Carl Nielsen Hallen i Nørre Lyndelse.
“Vi ligger lige så attraktivt som Årslev i forhold til Odense. Derfor forstår jeg ikke, at det kun er Årslev, politikerne satser på heroppe i forstadsbåndet”
For halformanden handler det ikke bare om missede millioner til byfornyelse. Den ulige fordeling i budgettet er blevet selve billedet på, at virkeligheden har overhalet den politisk vedtagne strategi.
Og han bakkes op af Flemming Holm, der er formand for foreningen All Time Fitness i Nørre Lyndelse.
- Vi ligger lige så attraktivt som Årslev i forhold til Odense, nærhed til motorvej, supersygehuset og adgangen til Vestdanmark. Derfor forstår jeg ikke, at det kun er Årslev, politikerne satser på heroppe i forstadsbåndet, siger Flemming Holm.
Halformand Søren Thomsen supplerer:
- Vi er et lokalområde ramt af succes. Vi har den største tilflytning. Som formand for hallen siger jeg for eksempel hele tiden nej til nye aktiviteter. Lille Ida kan ikke gå til gymnastik her hos os. Vi kan ikke tilbyde badminton, for vi har simpelthen ikke kapaciteten til det. Der ville vi gerne, hvis kommunen ville hjælpe med en hal to, siger Søren Thomsen.
DF'er vil sende signal: Smider valgplakater ud inden valgkamp
Lokalpolitiker vil sætte fokus på klimaet ved at sende sine 1.000 valgplakater til genbrug. Men det kan være en dårlig idé, mener valgforsker.
En stor stak valgplakater står klar hjemme hos René Dyrberg Jørgensen (DF), byrådspolitiker i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Ikke klar til lygtepælene, men derimod til en tur på genbrugspladsen.
Plakaterne har han fra det seneste valg, og selvom de allerede er produceret, mener DF'eren, at der er noget at vinde for klimaet ved ikke at hænge dem op.
- Du tager jo din dieselbil og kører ud og hænger valgplakaterne op, så kører du rundt i valgperioden og ser, om de hænger rigtigt. Der bruger du også diesel og tid. Så skal du også ud og tage dem med ned. Der bruger du også diesel, siger René Dyrberg Jørgensen.
“Det svarer til at gå ind på en restaurant, bestille en steak og så smide den ud for at passe på klimaet”
Respekt for beslutningen
Spørger man seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling Kaare Press-Kristensen, er klimagevinsten dog forsvindende lille.
Plakaterne er fremstillet i plastmaterialet PP, og den samlede CO2-udledning i produktionen var cirka 1,4 ton CO2, svarende til 10.000 kilometer i en personbil.
- Det svarer til at gå ind på en restaurant, bestille en steak og så smide den ud for at passe på klimaet, siger Kaare Press-Kristensen.
Men René Jørgensen mener alligevel, at der er en mening med det.
- Det er jo besparelsen og signalværdien i, at man viser, at man godt tør gøre det, og så få nogle andre til at tænke: Nå ja, det kunne da være, jeg måske skulle prøve det, siger han.
Seniorrådgiveren har da også respekt for DF-politikerens beslutning.
- Det er fedt, at han er blevet klogere, siden han fik dem produceret. Det er altid godt, når nogen sætter fokus på klimaet og forsøger at gøre noget, siger Kaare Press-Kristensen.
Kan påvirke valget negativt
Selvom det måske kan være med til at sætte mere fokus på klimaet, kan de manglende plakater også betyde mindre fokus på René Dyrberg Jørgensen under valgkampen.
Det fortæller valgforsker ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen til TV 2 Fyn.
- Der er risiko for, at han bliver glemt i valgkampen og ikke får så mange personlige stemmer, som han ellers ville have fået, siger han.
Ifølge valgforskeren spiller plakaterne da også en rolle på flere punkter. For det første er de med til at gøre borgerne opmærksomme på, at der er valg.
- Det kan være med til at øge valgdeltagelsen for grupper, som måske ikke er så opmærksomme på det. Og så giver det flere personlige stemmer, jo flere valgplakater man får sat op, siger han.
Kasper Møller Hansen tvivler på, at der er mange, der vil følge eksemplet med ikke at hænge plakater op i gadebilledet.
- Det, der egentlig bare vil ske, er, at de få kandidater, der vælger at give platformen videre til alle andre, risikerer at blive glemt og få færre stemmer, siger Kasper Møller Hansen, der heller ikke mener, at det er muligt at indhente det manglende på sociale medier, hvor konkurrencen også er hård.
Valgplakaterne til kommunalvalget må hænges op fra lørdag den 23. oktober klokken 12. Plakater, strips og andre ophængningsmaterialer skal senest være fjernet igen 24. november klokken 23.59.
Kommunalvalget er 16. november.
Det regner ned igennem taget
Men ifølge strategien er Årslev altså tilflyttermagnet nummer et.
Fremtidens Forstad Årslev hedder indsatsen i Årslev, og målsætningen er 1.200 nye borgere inden år 2030.
Men indtil videre har tilflytningen til Nørre Lyndelse vist sig at være større.
Ifølge Danmarks Statistik har Nørre Lyndelse siden 2015 budt 254 nye borgere velkommen i området. Til sammenligning præsterede Årslev i samme periode en vækst på 86 nye borgere.
“Vi lavede jo en kampagne tilbage i 2012 sammen med kommunen for at tiltrække nogle gode skatteydere fra Odense. Vi ser nu, at den kampagne virkede. Derfor undrer det mig, at politikerne nu vælger at forgylde Årslev.”
Så Flemming Holm fra fitness-foreningen er ikke tilfreds.
For eksempel har det regnet ned igennem fitness-foreningens tag de seneste fem år. Men det er først i dette års budget, at der ifølge Flemming Holm er sat penge af til et nyt tag.
- Jeg forstår slet ikke, at det kan tage fem år at finde en million til nyt tag på en kommunal bygning, siger Flemming Holm.
- Hvad styrer politikerne efter?
Ifølge Flemming Holm er det på tide, at politikerne revurderer strategien i forstadsbåndet. Det nytter ikke at satse så ensidigt på Årslev.
- Jeg ved godt, at man traf et valg efter kommunesammenlægningen om at prioritere Faaborg, Ringe og Årslev. Men for mig springer kæden af, når vi her i Nørre Lyndelse kan vise større befolkningsfremgang end Årslev, og alligevel retter politikerne ikke skuden op. Man er jo nødt til at tilpasse sin strategi til virkeligheden. Hvad styrer politikerne egentligt efter? Det kan jeg godt blive i tvivl om, siger Flemming Holm.
Heller ikke lokalrådsformand Erik Nielsen er tilfreds.
- Vi lavede jo en kampagne tilbage i 2012 sammen med kommunen for at tiltrække nogle gode skatteydere fra Odense. Vi ser nu, at den kampagne virkede. Derfor undrer det mig, at politikerne nu vælger at forgylde Årslev, siger Erik Nielsen.
- Vi mangler byggegrunde
Erik Nielsen mener, kommunen bør fokusere på at udvikle hele forstadsbåndet. Ud over Årslev drejer det sig Nørre Lyndelse-Søby og Ferritslev-Rolfsted.
- Når det regner på Årslev, drypper det på Nørre Lyndelse og Nørre Søby. Det synes jeg ikke er i orden, siger lokalrådsformanden.
“Jeg anerkender, at der bliver investeret mange penge i Årslev. Men vi investerer altså også i Nørre Lyndelse. Vi har for eksempel lige bygget en ny børnehave i den gamle SFO på Carl Nielsen Skolen. Vi har også bygget til på skolen for over 13 millioner kroner”
Ud over en økonomisk håndsrækning til aktivitetshuset Skullerodsholm, der huser en række lokale foreninger, ønsker Erik Nielsen sig også nye udstykninger til byggegrunde.
- Vi har brug for fortsat udstykning, fordi de kommunale grunde, vi har, er ved at være udsolgt.
Lokal politiker forstår kritikken
Lea Haahr er medlem af kommunalbestyrelsen for SF og bor selv i Nørre Lyndelse. Hun forstår kritikken.
- Jeg kan sagtens forstå, at de føler sig snydt, hvis man sammenligner Nørre Lyndelse og Årslev krone for kroner. Det var også en af grundene til, at jeg gik ind i politik. Jeg synes, jeg bor i en by, der er mindst lige så god som Årslev, siger Lea Haahr.
- Men samtidig er det også vigtigt, at vi holder fast, når vi træffer en strategisk beslutning.
Men skal man som politiker ikke også være klar til at rette kursen ind, hvis virkeligheden overhaler strategien? Nørre Lyndelse er jo blevet et vækstområde.
- Jeg anerkender, at der bliver investeret mange penge i Årslev. Men vi investerer altså også i Nørre Lyndelse. Vi har for eksempel lige bygget en ny børnehave i den gamle SFO på Carl Nielsen Skolen. Vi har også bygget til på skolen for over 13 millioner kroner.
V: Næste gang får Faaborg
Venstres Søren Kristensen bakker også op om vækststrategien i Årslev.
- Kommunens vurdering både dengang og nu er, at hvis vi skal tiltrække tilflyttere bedst og hurtigst, så er det Årslev og Sønder Nærå, vi skal satse på. Det er rigtigt, at Nørre Lyndelse også har oplevet en vækst, men det vi laver i Årslev er så dyrt, at det kan vi kun gøre et sted, siger Søren Kristensen.
Planer om naturnationalpark: Annemarie frygter for dyrene
Mens nogle jubler ved udsigten til en naturnationalpark i Svanninge Bakker, er Anne Marie Schulz bekymret for, at indespærrede dyr vil få dårlige livsvilkår.
- Det bliver ligesom i stenalderen! De stærkeste overlever, og de svageste dør!
TV 2 Fyn har sat Anne Marie Schulz stævne i Svanninge Bakker for at høre om hendes bekymring over den måske kommende naturnationalpark lige netop her.
Svanninge Bakker er lige nu ét af 23 steder i Danmark, som er nomineret til at blive naturnationalpark. Både Naturstyrelsen, mange lokale samt borgmester Hans Stavnssager (S) er stærkt begejstret ved udsigten til Svanninge Bakkers måske kommende status som naturnationalpark.
Hvad betyder det for dig, hvis Svanninge Bakker bliver en naturnationalpark?
Er du også vild med naturen i Svanninge Bakker? Nu kan du komme med os ud i naturen og høre, hvad det betyder for dig, hvis Svanninge Bakker bliver en naturnationalpark.
Vi inviterer til debat den 30. september i konfirmandstuen i Svanninge Kirke ved foden af Svanninge Bakker. I panelet er borgmester Hans Stavnsager (S), chef for Naturstyrelsen Fyn, Jakob Harrekilde, folketingsmedlem Erling Bonnesen (V) og naturhistoriker Kristian Graubæk.
Book din GRATIS plads ved at sende en mail til event@tv2fyn.dk eller ring på tlf. 63 15 60 00.
Men ikke Anne Marie Schulz. Hun befinder sig i den modsatte ende af spektret. Og her er hun faktisk ikke alene. Anne Marie er medlem af en Facebookgruppe med over 11.000 medlemmer samt foreningen 'Stop Vanrøgt af Dyr bag Hegn', hvor man er stærkt kritiske overfor Danmarks kommende naturnationalparker. Og den i Svanninge bliver hverken værre eller bedre end de andre, mener Anne Marie Schulz.
- Vi er meget kede af, at dyrevelfærden er meget forringet i de naturnationalparker. Der er slet ikke samme dyrevelfærd, som der er for produktionsdyr. Der er ikke dagligt tilsyn. Hvis der er et dyr, der går med et brækket ben eller er i gang med at kælve og ikke kan komme af med dyret, så bliver der ikke gjort noget i måske en uge, siger hun.
Heste, køer eller kronvildt i naturen
Smertenspunktet er de store "græssere", som udsættes i naturnationalparkerne. Heste, køer, kronvildt eller sågar bisoner. Dyr, som er med til at fremme den vilde natur. For formålet med naturnationalparkerne er at fremme biodiversiteten i Danmark. Men det må ikke ske på bekostning af dyrevelfærden, mener Anne Marie Schulz.
- Vi går jo alle sammen ind for biodiversitet. Bare ikke på den der facon.
- Hvordan skulle dyrene have det, for at du kan gå med til det?
- Så skal det være som i gamle dage. At dyrene græsser om sommeren og kommer i stald om vinteren eller får tilskudsfoder og tilsyn af en dyrlæge.
Fokus på dyrene
Naturstyrelsens repræsentant på Fyn hedder Jakob Harrekilde, og han har titel af skovrider. Han er lydhør over for Anne Marie Schulz' bekymring, men henholder sig til, at der endnu ikke er udviklet eksakte retningslinjer for naturnationalparkerne. Men han lover, at der kommer fokus på dyrevelfærd.
- Der har jo været eksempler på blandt andet i Mols Bjerge, at dyrene ikke har haft det godt nok?
- Dyrevelfærd går vi ikke på kompromis med. Der vil være tilsyn med de her dyr og særlige retningslinjer, vi skal følge.
- Så der vil ikke kun være tilsyn en gang om ugen?
- Nej, vi følger de retningslinjer, vi får, siger Jakob Harrekilde.
Vær med i debatten
Du kan tage med TV 2 Fyn ud i Svanninge Bakker på torsdag den 30. september, hvor du kan blive klogere på, hvad det egentlig betyder for dig, hvis Svanninge Bakker bliver Fyns første naturnationalpark.
Har du ikke mulighed for at være med i Svanninge, kan du også følge debatten på TV 2 Fyns Facebookside, på tv2fyn.dk og på TV 2 Fyns Nyhedskanal. Deltager du via Facebook, vil du kunne stille spørgsmål til panelet præcis lige som dem, der er til stede i lokalet.
Debatten starter klokken 16.30 i konfirmandstuen i Svanninge Kirke. Du kan læse mere om debatten på vores facebookside.
Han vil ikke afvise, at Nørre Lyndelse og Nørre Søby på sigt får mere økonomisk opmærksomhed. Men han peger ligesom Lea Haahr på, at kommunen også har investeret i Nørre Lyndelse med ny børnehave og tilbygning på skolen.
Hvad tænker du bliver kommunens næste indsatsområde?
- Det tror jeg bliver Faaborg. Det er min opfattelse, at der er bred enighed i kommunalbestyrelsen om, at der skal udstykkes nye grunde der. Vi har næsten ikke nogen offentlige byggegrunde i Faaborg, og vi har allerede et konkret område i kikkerten.
“Kommunens vurdering både dengang og nu er, at hvis vi skal tiltrække tilflyttere bedst og hurtigst, så er det Årslev og Sønder Nærå, vi skal satse på. Det er rigtigt, at Nørre Lyndelse også har oplevet en vækst, men det vi laver i Årslev er så dyrt, at det kan vi kun gøre et sted”
DF: Mere kystsikring
Samme melding fra Anne Møllegaard Mortensen (DF), formand for Kultur- og Lokalsamfundsudvalget. Hun peger også på Faaborg.
Hun slår dog ned på kystsikring.
- Ligesom mange andre kommuner står vi med en udfordring på grund af klimaforandringerne, og der er vi nødt til at sikre havne-området i Faaborg, siger Anne Møllegaard Mortensen.
Mette Frederiksen stiller op i fynsk politik
Ved valget den 16. november vil man i Faaborg-Midtfyn Kommune kunne sætte et kryds ved Mette Frederiksen.
Om seks uger skal landet atter stemme til kommunalvalget, og i Faaborg-Midtfyn er der mindst ét ganske genkendeligt navn for mange på stemmesedlen.
Den tredje kandidat på Socialdemokratiets opstillingsliste er nemlig Mette Frederiksen.
Tit er hun blevet forvekslet med Danmarks statsminister med det samme navn, men det er dog ikke dén Mette Frederiksen, der pludselig skifter landspolitik ud med kommunalpolitik.
- Så vidt jeg ved, hedder hun ikke Haugaard til mellemnavn, siger lokalpolitikeren, der i sit valgmateriale derfor kalder sig Mette H. Frederiksen.
Skolekammerat eller statsminister
Det er fjerde gang, at 44-årige Mette Frederiksen stiller op til kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Hun blev første gang valgt ind i 2010, men opnåede ikke genvalg i 2017. Nu prøver hun igen.
- Jeg stiller op, fordi jeg har mere på hjertet og godt kan lide at påvirke mit lokalsamfund. Vi har nogle udfordringer i kommunen, som jeg gerne vil være med til at løse, fortæller Mette Frederiksen.
Blå bog
Mette Haugaard Frederiksen
44 år
Bosat i Ringe
Chefkonsulent i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune
Har to børn på 16 og 18 år
Da Mette Frederiksen første gang blev valgt ind for 11 år siden, hed statsministeren ikke Mette Frederiksen. Hvorvidt det bliver en fordel for lokalpolitikeren, at navnet nu er mere kendt, tvivler hun på.
- Men der er selvfølgelig en navnegenkendelighed. Det, at man genkender et navn, har betydning, når man skal stemme lokalt, men det er uanset, om det er en gammel skolekammerat eller Mette Frederiksen, siger hun.
What?
Ulrik Kjær, der forsker i kommunalvalg på Syddansk Universitet, frygter heller ikke, at der opstår forvirring i de faaborg-midtfynske stemmebokse.
- Det var noget andet, hvis hun var en helt ny kandidat. Jeg tror, at folk i Faaborg-Midtfyn er kommet sig over sammenfaldet, men der kan selvfølgelig være nogen i stemmelokalet, der ser navnet og tænker: "what", siger Ulrik Kjær.
Under coronapandemien har mange fået en holdning til landets statsminister, men end ikke det, tror Ulrik Kjær kan blive en ulempe eller fordel for den fynske Mette Frederiksen.
- Hvis hun var ny, jo måske, men ikke nu, siger valgforskeren.
Faaborg-Midtfyn skal som resten af landet stemme den 16. november.
Hun mener heller ikke, at Nørre Lyndelse har grund til at føle sig snydt.
- Det er altid en udfordring, når midlerne skal fordeles. Men jeg synes ikke, at det bare er kommunens tre store byer, der får. Vi har en lokalsamfundspolitik, hvor vi arbejder med decentralisering, så der også er tilbud som børnepasning og skole i de små lokalsamfund, siger hun.
Ok. Men når nu hallen i Nørre Lyndelse er fuldt booket. Kunne man så forestille sig en økonomisk håndsrækning til en ny hal?
- Det kan da godt være på sigt. Men jeg tror i første omgang, at vi skal bruge vores haller smartere. Vi har 16 haller her i kommunen, og det er jo dyre kvadratmeter at drive. Og der er jo ikke mange kilometer imellem dem, så jeg tror i første omgang, vi skal fokusere på, hvordan vi udnytter de bestående kvadratmeter bedst muligt, siger Anne Møllegaard Mortensen.
Sidste kamp i Gudme: - Jeg har allerede tudet et par gange
kopieret!
Følelserne sidder uden på tøjet i Gudme lørdag.
- Jeg har allerede tudet et par gange i dag. Det er vemodigt og mærkeligt, indrømmer GOG-direktør Kasper Jørgensen.
GOG spillede sidste hjemmebanekamp i Gudme, inden holdet efter VM-pausen flytter til Arena Svendborg.
I mere end et halvt århundrede har GOG haft hjemmebane i hallerne i Gudme. Kasper Jørgensen har været med i 20 år - de seneste 15 som direktør.
Burde ikke kunne lade sig gøre
I den lille hal med plads til 1.350 tilskuere er der gennem tiden vundet mesterskaber, der ikke burde være mulige - og altid har siddepladserne været fuldt optaget af gule fans.
- Der er en hel masse ting, der ikke har kunnet lade sige gøre, der er lykkes alligevel. Det kan jo ikke lade sig gøre på en mark i Gudme, at man vinder mesterskaber i håndbold, men det har det jo gjort. Og det har det gjort ved fællesskabets bånd og en masse gode mennesker, der er samlet om det samme, og det er det, som alle folk er nervøse for, om man mister ved ikke at være her mere, siger Kasper Jørgensen.
I Arena Svendborg vil der være plads til mere end dobbelt så mange håndboldfans.
- Der skal ikke meget mere til end, at du spørger, før jeg kan mærke tårerne i øjenkrogen. Det er en hård dag. Jeg kan mærke, jeg har følelserne uden på tøjet. Det er specielt for alle, og det er mange gode minder, der er skabt her, fortæller Kasper Jørgensen.
Inden VM-pausen ligger GOG nummer et i ligaen. Lørdag blev der sat to streger under pausestillingen, da Skanderborg blev besejret med 35-34 i netop Gudme.
Julemanden snød Amalie for 300 kroner og skuffede hendes børn - sådan undgår du jule-fup
kopieret!
Julen er hjerternes – og svindlernes – fest.
I 2023 blev flere fynske familier således snydt for både penge og julemandsbesøg.
En af de svindlede var Amalie Pedersen, som meldte sig ind i facebookgruppen Find din Julemand i håb om at gøre netop det; komme i kontakt med en rar, troværdig mand i rød jakke og hvidt skæg, som ville slå vej forbi hjemmet i Langeskov og overraske hendes to børn.
Men allerede i ugen op til juleaften begyndte rygterne at svirre i gruppen; der var ikke rent mel i alle juleposer.
Samtidig begyndte den julemand, Amalie Pedersen havde lavet en aftale med, at opføre sig underligt.
- En dag skriver han, at han har fået mange henvendelser, men også mange aflysninger, og derfor ville han gerne bede om et depositum.
Derfra tog det en ubehagelig drejning.
Brændt af på juleaftensdag
Amalie Pedersen og hendes mand endte med at overføre 300 kroner til manden. Da pengene var overført, svandt kommunikationen ind.
- I bagklogskabens lys var det naivt, når vi ikke kendte mere til ham, men vi var jo bare godtroende forældre, der ønskede at give vores børn en magisk jul.
Og så - klokken 16.30 den 24. december - kom den endelige aflysning.
“Vi tager stærkt afstand fra den slags.”
Derefter forsvandt mandens facebookprofil, og det telefonnummer, han brugte, var pludselig deaktiveret, fortæller Amalie Pedersen.
Pengene fik hun aldrig retur, men det var heller ikke det vigtigste.
- Jeg blev megaramt. Det var ikke pengene, det handlede om, men det at blive snydt for noget, jeg skulle have glædet mine børn med.
Julemandens råd til at undgå svindel
Hos Dansk Julemandslaug er de bekendte med, at nogle kan finde på at snyde i julemandens navn.
- Vi tager stærkt afstand fra den slags. Vi mener, at en julemand skal være en glædegiver. Det er, hvad julen drejer sig om. Det er et af de vigtigste aspekter ved at være julemand, lyder det fra foreningens oldermand Henrik Kristiansen.
Dansk Julemandslaug er en samling af professionelle julemænd, der hvert år bliver hyret til arrangementer og private julebesøg.
Henrik Kristiansen kommer nu med råd til, hvordan danskerne undgår at blive snydt på den store dag.
Et af dem er at få julemanden til at verificere sig med et billede og undersøge hans facebookprofil.
- På den måde kan du sikre, at det er en ægte profil, og at personen står ved at være julemand. De, jeg kender til, gør det tydeligt på deres profil, at de brænder for rollen som julemand.
- Jeg sagde det jo, råbte Elver til Højlund – nu forklarer de sig
kopieret!
Midt i den danske jubel efter sejren over Frankrig fangede kameraerne Mie Højlund og Helena Elver i stor omfavnelse.
Mikrofonerne fangede fire ord, som Elver sagde til sin holdkammerat i Odense Håndbold.
- Jeg sagde det jo.
Men hvad var det, Elver havde sagt til Højlund? Det forklarede de to på dagens presseseance.
- Elver siger til mig inden kampen – fordi min slutrunde måske ikke helt har været, som jeg ville ønske – så siger hun ”i dag er du her. I dag ved jeg, at du er her.”
- Og så siger hun til mig efter kampen ”Jeg sagde det jo,” fortæller Mie Højlund til TV 2 Sport.
En svær slutrunde for Højlund
Selvom det spillemæssigt er gået fremragende for Danmark, kan det samme ikke helt siges om Mie Højlund på det individuelle plan.
Gennem hele slutrunden har hun døjet med sygdom. Undervejs hævede hendes knæ efter en træning, og midt i det hele rejste den tætte veninde og holdkammerat Althea Reinhardt hjem med en hjernerystelse.
Og det har vundet sympati hos Helena Elver, som altså gav Højlund de motiverende ord med på vejen.
- Det har godt nok været svært at se dig (Mie Højlund, red.) have svært ved at komme i gang på den måde, som jeg synes, du har gjort det i Odense, siger Helena Elver til Mie Højlund.
- Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at når vi havde brug for det, så skulle Mie nok være der.
- At du leverer den præstation, som du gør i går, fortæller bare alt om, hvor vidunderlig en håndboldspiller du er, siger Elver, inden de to igen omfavner hinanden.
Om Danmark får endnu mere at glæde sig over, kan du se søndag, når håndboldkvinderne spiller EM-finale mod Norge.
GOG vinder sidste kamp i Gudme
kopieret!
De gule sydfynboere vandt sidste kamp på hjemmebane i Gudme Hallerne lørdag.
GOG mødte Skanderborg AGF og vandt 35-34.
Dermed fører GOG ligaen.
Efter VM-pausen rykker klubben til Svendborg.
Overrasket med stor pengedonation: - Fuck, hvor sindssygt
kopieret!
Overraskelsen var stor, da brydeklubben Odin lørdag fik overrakt en donation på 20.000 kroner fra foreningen Østifterne.
- Vi blev taget lidt med bukserne nede. Det er mange penge for en lille klub, siger næstformand, træner og stifter af klubben, Jonas Heydari Petersen.
Jonas følte sig alene som barn - nu hjælper han mænd med at finde livsgnisten
Brydning hjalp Jonas Heydari med at genfinde livsgnisten. Nu forsøger han at hjælpe andre med at opnå det samme i Brydeklubben Odin, som han selv har stiftet.
Mænd og drenge vælter rundt på en stor madras i midten af lokalet, mens træner Jonas Heydari kommer med opmuntrende tilråb.
- Klø på, men husk at passe på hinanden, råber han.
Fredagens faste brydetræning i "Brydeklubben Odin" er netop skudt i gang.
12 mænd er mødt op, og her er både forskellige nationaliteter og aldersgrupper repræsenteret. De ældste deltagere er godt oppe i trediverne, mens de yngste blot er 12 år gamle. Og
Der er også brydere med ukrainsk og tjekkisk baggrund. Brydeklubben Odin er nemlig ikke en helt almindelig brydeklub.
Mobbet som barn
Jonas Heydari er opvokset i Danmark men har iranske rødder. Da han var ti år gammel, blev hans forældre skilt.
- Dengang var jeg var vel det, man kalder en rund dreng, siger Jonas Heydari og tilføjer med en mere alvorlig mine:
- Jeg havde ikke mange venner i folkeskolen. Jeg blev mobbet, og var vel egentlig ret alene. Mine forældres skilsmisse hjalp heller ikke på det.
Jonas forsøgte forgæves at danne sig nye venskaber i både fodbold- og håndboldklubben, men uden held.
- Jeg var ikke særligt god, og der var meget fokus på at vinde. Jeg ville bare gerne ud, være sammen med nogle jævnaldrende og hygge mig og få nogle venner.
Vendepunktet
En dag tog Jonas far ham med ned i Odenses gamle brydeklub i centrum af byen. Han havde selv dyrket brydning, da han var yngre, og han mente, at Jonas burde give det et skud.
- Det viste sig at være en rigtig god beslutning. Jeg fik lynhurtigt følelsen af at være en del af et større fællesskab. Jeg blev anerkendt, og der var ingen der kiggede skævt til mig, bare fordi jeg var lidt rund i det. Det var en succesoplevelse.
Jonas Heydari var en del af brydeklubben inde i Odense centrum, men en dag dukkede en mulighed for større lokaler op. Dog i udkanten af byen.
- Den klub vi var i, var ikke interesseret i at rykke, så min makker Frank og jeg valgte at gå solo. Vi oprettede vores egen brydeklub, fortæller Jonas Heydari og fortsætter.
- Motivation var helt klart at skabe et miljø, der kunne give den oplevelse, som jeg selv havde haft. At en give en succesoplevelse til dem som følte, at de ikke rigtig passede ind i fodboldklubben og måske gik og havde lidt ondt i livet.
At Jonas Heydari er lykkedes med det, er noget som Anders Bahl Hansen kan skrive under på.
- Hvis jeg har haft en dårlig dag, så kommer jeg bare over i klubben for at træne med de andre og være en del af det fællesskab, vi har her. Man kan også altid snakke med træneren, hvis der er noget, der går en på i dagligdagen.
- Marcus Alexander Hansen tager vejen fra Horsens til Odense hver fredag for at træne i Brydeklubben Odin. Jeg kan bedre lide at være her, sammenlignet med min gamle klub i Horsens. Jeg udvikler mig hver gang jeg træner og fællesskabet her er fantastisk.
Ikke motiveret af medaljer
Klubben har flere danske mestre og brydere udtaget til et særligt talentudviklingshold. Det er imidlertid ikke hæder, ære og medaljer, der får Jonas Heydari bruge mange timer som frivillig i den odenseanske brydeklub.
- Det er fint at hjælpe en person, der klarer sig skidegodt til at blive danmarksmester. Selvfølgelig er det det. Men at gå et menneske, der er rigtig langt nede i tilværelsen, til pludselig at blomstrer op og får lidt lys i øjnene igen. Det synes jeg er meget mere værd end en guldmedalje. Det er nok fordi jeg selv var der engang og kan spejle mig i dem, siger Jonas Heydari.
Klubben modtager donationen, fordi den formår at skabe et fællesskab for medlemmer på tværs af alder og nationalitet, lyder begrundelsen.
Og for stifteren har det stor betydning at blive anerkendt for arbejdet.
- Pengene skal blandt andet bruges til, at alle brydere kan få deres egen klubdragt, fortæller Jonas Heydari Petersen.
Se billederne fra populært julemarked med ventelister
kopieret!
Både udstillere og besøgende valfarter til det traditionsrige Kulinarisk Sydfyns julemarked, hvor boderne bugner af økologiske og lokale produkter fra producenter i hele landet.
I år har projektleder Mikael Hansen måtte oprette venteliste, fordi flere, end der var plads til, ønskede en bod.
- Vi har udstillere, der allerede nu vil booke til næste år og næste år igen. I år har vi udstillere på venteliste, fortæller han.
Alene på de første to timer af fødevarejulemarkedet har der ifølge Mikael Hansen været 800 besøgende igennem.
- Det er jo fantastisk.
Kulinarisk Sydfyns julemarked finder sted lørdag og søndag.
Politiet indhenter "førerløs" bil efter kort biljagt
kopieret!
Det er endnu ikke sikkert, hvem der kørte den sorte Opel, der efter en kort biljagt på bare tre minutter blev smidt for enden af Skovhaven i Agedrup.
Klokken 02.10 ville politiet stoppe bilen, der manglede både forreste nummerplade og kofanger. Det ville føreren ikke.
Da politiet efter en jagt ad først Kertemindevej, så Græshaven, til højre ad Brolandvej og til sidst Skovhaven fandt bilen, var chaufføren væk.
Hundepatruljer på sporet
- Enten løber føreren fra bilen, eller også har han smidt sig om på bagsædet, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
I bilen befandt sig to mænd i 20’erne, og det vagtchefen betegner som en “større” kniv.
Begge mænd er sigtet for overtrædelse af våbenloven. Ingen er sigtet for at stikke af fra politiet. Endnu.
- Der er flere spor at gå efter. Blandt andet er der overvågning fra området, og vi skal afhøre vider. Vi har søgt med hunde og har ikke fundet noget. Det kan godtgøre, at ingen er løbet fra stedet, men vi skal stadig bevise det, siger Johnny Müller.
Begge mænd er løsladt efter anholdelse.
EHF hædrer afdøde Morten Stig Christensen med ærespris
kopieret!
Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) har hædret Morten Stig Christensen under finaleweekenden ved kvindernes EM.
Det skriver DanskHåndbold.
DanskHåndbolds formand døde pludselig af et hjertestop 1. november. Han satte et stort aftryk på håndbolden i hele verden, og derfor har EHF tildelt ham forbundets ærespris.
I samme ombæring har EHF besluttet at opkalde sine nye initiativer inden for breddehåndbolden efter Morten Stig Christensen.
- For at holde hans arv i live og i anerkendelse af hans indsats for håndbolden, er det nye EHF Grassroots Charter opkaldt efter ham og vil blive kaldt "Christensen Grassroots Charter", siger EHF-præsident Michael Wiederer.
Morten Stig Christensen blev 65 år.
Politikere beskylder vagthund for at kigge ud af vinduet
kopieret!
En vagthund er som regel sat i verden for at beskytte sine værdier med tænder og kløer.
Kommunernes vagthund bliver dog nu beskyldt for at se tamt til, og ligefrem selv gøre skade på de værdier, som den skal beskytte.
Sådan lyder kritikken fra to oppositionspolitikere i Langeland Kommune ovenpå historien om, at Langeland Kommune stadig ikke kan overholde loven, når den for eksempel tvangsfjerner børn fra deres forældre.
Kigger ud af vinduet
- Ankestyrelsen er jo inde som det offentliges vagthund. De skal sikre sig, at det er lovligt, det kommunerne foretager sig. Det gør man ikke, siger Søren Ramsing, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune for Radikale Venstre.
Han kalder det rigtig trist læsning, at Langeland Kommune stadig ikke kan overholde loven i familieafdelingen, som TV 2 Fyn forleden kunne fortælle.
Det skriver en statslig task force nemlig sort på hvidt i et notat, som Ankestyrelse nu overvejer en tilsynssag på baggrund af.
- Altså jeg mener, at vi er ude et sted nu, hvor Ankestyrelsen for lang tid siden burde have tvunget Langeland Kommune ved for eksempel at at give dagbøder til de ansvarlige, siger Søren Ramsing.
Den statslige task force har arbejdet med at forbedre forholdene i familieafdelingen, siden Ankestyrelsen i november 2022 pålagde Langeland Kommune at gennemgå over 200 af afdelingens børnesager.
Noget som Søren Ramsing mener, at kommunen er sluppet alt for let afsted med. Han og andre oppositionspolitikere flere gange gjort opmærksom på, at kommunen ikke har lavet den gennemgang, som Ankestyrelsen bad om.
- Til det har Ankestyrelsen kigget ud af vinduet, og undladt at gøre det de burde gøre. Ankestyrelsen har ikke taget det her alvorligt, siger Søren Ramsing.
Han bakkes op af næstformanden i kommunens arbejdsmarkeds-, børne-, unge- og socialudvalg.
- Ankestyrelsen kommer med en løftet pegefinger her. Men der er altså nogle fingre, der bør pege tilbage på dem selv også, siger næstformand Jesper Skovhus (LA) og tilføjer:
- På et eller andet tidspunkt har Ankestyrelsen altså heller ikke gjort deres arbejde godt nok.
Minister vil ikke give bøder
En ting er sikkert.
Økonomiske sanktioner som dagsbøder kommer med stor sandsynlighed ikke til at ramme Langeland Kommune, selvom sagsbehandlingen fortsætter med at være på det nuværende niveau.
Det gjorde social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen klart i et samråd torsdag om situationen på Langeland.
- For mig så er økonomiske sanktioner ikke den rette vej at gå, lød det fra ministeren til et af de mange spørgsmål på samrådet om, hvorfor det ikke får konsekvenser for Langeland Kommune at bryde loven.
- Vi skal sætte ind, før kommunerne laver fejl. Blandt andet ved at sikre fagligheden i kommunerne.
Ankestyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview med TV 2 Fyn om kritikken, men har givet et skriftligt svar.
“Tilsynet i Ankestyrelsens opgave er at føre et retligt tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Tilsynet kan blandt andet udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser,” skriver Ankestyrelsen til kritikken.
Desuden understreger styrelsen, at den 3. november 2022 afgav en tilsynsudtalelse om lovligheden i Langeland Kommunes sagsbehandling i familieafdelingen, hvor den påpegede lovbrud.
Aktuelt overvejer Ankestyrelsen igen en ny tilsynssag.
Tyve stjal den forkerte telefon - nu kommer politiet med opfordring
kopieret!
Det er dumt at tage noget, der ikke dit. Det er endnu dummere at tage noget, der har indbygget gps.
Natten til lørdag spurgte en mand to andre om vej på Fisketorvet i Odense. I den forbindelse lod han de to mænd holde sin telefon, men i stedet for at vise vej på kortet, snuppede de telefonen og gik derfra.
Heldigvis havde telefonens ejer slået sporingsværktøjet Find my iPhone til, og politiet kommer nu med en klar opfordring til, at andre gør det samme.
Telefonen ringede på bagsædet
- Det er en fin måde at sikre sig selv. Det kan gøre, at vi kan fange gerningsmændene, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
Og det var lige præcis, hvad der skete kort efter klokken 04.30.
På grund af telefonens gps blev politiet ledt på sporet af en bil, der blev standset i Odense C.
- Vi spørger de to herrer, om de har en telefon, der ikke er deres. Det benægter de, men fordi Find my iPhone var slået til, kan man få telefonen til at afspille en lyd, og den lå så i bilen, fortæller vagtchefen.
Begge mænd blev anholdt, sigtet for tyveri og løsladt igen. Telefonen kom tilbage til rette ejermand kort tid efter.
Norsk fløjspiller savner familien og forlader Odense Håndbold
kopieret!
Odense Håndbold mister til sommer en af sine fløjspillere.
Når Malin Aunes kontrakt med den fynske klub udløber, skifter hun til Storhamar Håndball i hjemlandet Norge.
Det oplyser klubberne lørdag på deres hjemmesider.
Savnet til familien er en af årsagerne til, at højrefløjen nu vender snuden hjemad.
- Det bliver helt klart vældig trist at forlade det fantastiske hold, vi har her i Odense. Jeg har virkelig været glad for tiden, jeg har haft med pigerne og resten af klubben.
- Jeg har altid følt mig så velkommen og godt taget imod og mødt så mange fine mennesker her i Odense. Jeg skal virkelig nyde resten af sæsonen og give alt, jeg har, for at opnå de mål og drømme, vi har sammen, siger hun til Odenses hjemmeside.
Bliver savnet i Odense
Malin Aune har spillet for Odense siden sommeren 2023 og står noteret for 79 kampe. I dem har hun scoret 48 mål.
Sportsdirektør Trine Nielsen ser frem til at se 29-årige Aune på banen i den resterende del af sæsonen.
- Det har været og er en sand fornøjelse at have Malin i Odense Håndbold. Hun er indbegrebet af professionalisme og en ægte holdspiller.
- Hun vil blive savnet i klubben og ikke mindst i truppen, men jeg har hele tiden vidst, at Malin på et tidspunkt ville vende hjem til Norge efter mange år udenlands, siger Odenses sportsdirektør.
Ud over Aune råder Odense over den danske landsholdsspiller Andrea Aagot Hansen til højrefløjen.
GOG spiller sidste kamp i Gudme nogensinde
kopieret!
Der er sjældent et ledigt sæde at finde, når GOG spiller på hjemmebane i Gudme. Lørdag spiller de sydfynske helte for sidste gang i Gudme.
Efter VM-pausen flytter holdet efter mere end et halvt århundrede fra byen. Når Håndboldligaen genoptages til februar, hedder hjemmebanen Arena Svendborg. Det betyder, at endnu flere kan se de gulblusede spille håndbold.
I hallen i Gudme er der bare 1.350 siddepladser - det antal bliver mere end fordoblet i Svendborg. I Arena Svendborg vil 3.016 kunne heppe det sydfynske hold.
Den sidste hjemmebanekamp i Gudme bliver mod Skanderborg AGF. Kampen fløjtes i gang klokken 16 - formentlig til endnu en gang med fulde huse på lægterne.