Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Øhavsmuseet i Faaborg får lov til permanent at blive på den gamle slagterigrund på byens havn. Det vækker stor glæde hos museets direktør.
Den gamle slagterigrund på Havnegade i Faaborg er i øjeblikket under noget af en forvandling.
De røde mursten titter frem bag et stort stillads, og både indvendigt og udvendigt bliver der udført en gennemgribende renovering.
Årsagen til den store renovering er meget positiv, hvis man spørger Øhavsmuseets direktør, Peter Thor Andersen.
180.000 kroner til litteratur: Facebook donerer penge til Odenses biblioteker
Facebook Odense Data Center har doneret 180.000 kroner til Odense Biblioteker og Borgerservice som skal dække de udgifter der har været i forbindelse med de øgede digitale udlån i coronakrisen.
Fra 18. maj må bibliotekerne igen slå dørene op og byde læseglade fynboer ind til deres bogfyldte reoler, og det glæder bibliotekerne. Men udlån har de stadig haft masser af siden 11. marts, hvor coronakrisen lukkede alle bibliotekerne og erstattede fysiske udlån med digitale.
Gennem det digitale bibliotek Ereolen har det siden 2011 været muligt at låne stort set de samme materialer, som man finder på de fysiske biblioteker, blot i enten e-bogs- eller lydbogsformat. Her er der konstateret en brugsstigning på et sted mellem 200 og 300 procent i udlån under coronakrisen, og det har givet en øget udgift.
Udgift for bibliotekerne
Den øgede mængde udlån på Ereolen har også givet en øget udgift for bibliotekerne.
- E-bøger: 41.000 kroner
- Lydbøger: 53.000 kroner
- Film via Filmstriben: 88.000 kroner
Det har Facebook Odense Data Center besluttet at støtte op om ved at donere 180.000 kroner til Odense Biblioteker og Borgerservice. Og de penge falder på et tørt sted, siger chef for Odense Bibliotekerne, Kent Skov.
- Det er med glæde, at vi har modtaget Facebooks tilsagn om støtte til vores digitale biblioteksaktiviteter. Det viser, at deres tilstedeværelse i Odense også udstrækker sig til nødvendige basisfunktioner, som kommer mange almindelige mennesker tilgode, siger Kent Skov.
Støtter digitale tilbud
Den store interesse for de digitale bøger nåede til Facebooks datacenter i Odense, der åbnede i 2017.
- Facebook handler om at forbinde mennesker og samfund plus at udnytte teknologiens magt. Så da vi fandt ud af, at der i forbindelse med nedlukningen var et øget behov for udlån af digitalt materiale i Odense, og at det har været forbundet med en stor merudgift, fandt vi det naturligt at støtte Odense Biblioteker og Borgerservice, siger Carsten Sørensen, der er Site Manager på Facebook Odense Data Center.
Hos datacenteret bliver der lagt stor vægt på den betydning, bibliotekernes digitale tilbud har for de ældste elever i folkeskolen, gymnasieelever og studerende på universitetet.
- Vi håber, at denne bevilling vil hjælpe studerende til fortsat at kunne passe deres studier hjemmefra og give alle en bedre adgang til bøger, film og lydoptagelser. Især dem, der er isoleret hjemme, siger Carsten Sørensen.
Hjælper til udvikling
Odense Bibliotekerne har cirka 500.000 besøgende om året på hjemmesiden og knap to millioner udlån af fysiske bøger. Selvom de glæder sig til igen at møde læsere på bibliotekerne, har de ikke tænkt sig at slække på den digitale platform.
- Vi vil fastholde at have et højere niveau på den digitale platform i forhold til tidligere, for jeg tror, vi kommer til at se en situation, hvor der bliver ved med at være en stigning i det digitale bibliotek. Nu har folk fået øjnene op for det, så vi kan ikke gå tilbage til, hvor vi var, fortæller Kent Skov.
Pengene fra Facebook bliver derfor modtaget med kyshånd hos bibliotekerne i den fynske storby, hvor de skal hjælpe med at udvikle den digitale platform.
- Helt konkret vil donationen gå til at medfinansiere de store merudgifter, vi har haft under corona-nedlukningen til den digitale formidling af e-bøger, netlydbøger og Filmstriben. Det koster ekstra hver gang, noget digitalt indhold lånes ud, i modsætning til en bog, så man kan sige, at donationen skal bruges til mere digitalt indhold til odenseanerne, forklarer Kent Skov.
Hos Facebook Odense Data Center er de glade for, at kunne hjælpe bibliotekerne godt over på den anden side af krisen.
- Helt overordnet er vi forpligtet til at spille en positiv rolle og investere i den langsigtede vitalitet i de samfund, hvor vi opererer, siger Carsten Sørensen.
Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyns Kommune har nemlig besluttet, at Øhavsmuseets besøgscenter permanent må flytte ind i det gamle slagteri.
- Det er simplethen så fedt. Jeg bor selv i Faaborg, og hver gang jeg går forbi bygningen og ser stilladset, så bliver jeg mindet om, at vi her er ved at bygge et helt nyt museum, siger Peter Thor Andersen.
Nye udstillinger og et mødested
I 2019 besluttede kommunalbestyrelsen i Faaborg, at Øhavsmuseet midlertidigt kunne rykke ind på den alligevel tomme slagterigrund for at etablere et besøgscenter. Det er den beslutning, der nu er gjort permanent.
Savner du biografen? Sådan vil de lokale, fynske biografer åbne
Selvom de små lokale biografer endnu ikke må fylde salene, ser flere fynske biografejere fortrøstningsfuldt frem til en genåbning af biograferne.
Nok er den lokale biograf i den lille vestfynske by Nørre Aaby en af Fyns mindste, men salen bag den engang så opsigtsvækkende lyserøde facade står lige nu usædvanligt tom.
“Jeg ville ønske, at de fandt en vaccine i morgen, så alle turde komme og se film hos os, når samfundet igen kan åbne”
- Der sker intet lige nu, for der er lukket. Jo, vi er i gang med at male nogle kanter, og malingen lugter helt vildt, fortæller Tine Veng Basse grinende.
Hun er formand for Nørre Aaby Bio – én af Fyns mange lokale foreningsdrevne biografer.
Det er ikke, fordi coronapandemien giver hverken hende eller kollegaerne i Fyns øvrige små lokale biografer søvnløse nætter. Men hun har alligevel lidt ondt i maven, fortæller hun.
- Jeg ville ønske, at de fandt en vaccine i morgen, så alle turde komme og se film hos os, når samfundet igen kan åbne. Men det er en svær situation for os og for vores gæster.
TV 2/Fyn spørger: Hvad savner du mest?
På Instagram spurgte vi fynboerne, hvad de savner mest, nu hvor Fyns kulturinstitutioner er lukket for gæster. Her er fynske biografer i top-tre over de kulturelle tilbud, som fynboerne længes mest efter at besøge igen.
Da coronakrisen ramte, og store dele af det fynske kulturliv måtte udsætte og aflyse arrangementer, lukkede også de små lokale biografer rundt omkring på Fyn.
Flere af dem kæmper nu med store indtægtstab i form af manglende billetsalg og fyldte slik- og popcornlagre, som ikke kan sælges.
Tine Veng Basse er dog fortrøstningsfuld for biografen i Nr. Aaby.
- Det er en presset branche, men fordi vi er en foreningsdreven biograf og ikke får noget tilskud, skal vi nok holde skindet på næsen. Vi drejer ikke nøglen om, siger hun.
Vi er fortrøstningsfulde, men…
Nogenlunde sådan lyder det også fra alle ni fynske biografer, som TV 2/Fyn har talt med.
Mange af de lokale er netop frivillige foreninger, og derfor kæmper de ikke med udgifter til lønnede medarbejdere.
- Det betyder, at vi kan holde de faste udgifter nede. Og så har vi en opsparing, vi kan leve af nogle måneder, hvis vi ikke får lov at åbne endnu, siger Tine Veng Basse.
Det siger fynske biografer om coronanedlukningen
Aarup Bio: Henrich Svendsen, formand
- Det er totalt dødt. Vi er ikke lukningstruede, fordi vi er en frivillig forening, men vi er bekymrede. En stor del af vores kunder er i risikogruppen, og tør de komme og sidde tæt sammen? Og kan vi så få det til at løbe rundt? Hvis vi er med i fase to, kan vi være klar til at åbne efter en uges tid.
Tobaksgaarden, Assens: Lasse Tajmar, kulturchef
- Det gør rigtigt ondt på mange fronter. Men vi skal nok være her efter coronakrisen med de hjælpepakker, der har været i spil. Det er ikke sjovt at være kulturchef lige nu, så vi glæder os, og er klar til at åbne under skrappe kriterier og restriktioner snart.
Helios Teatret, Faaborg: Lars Kensmark, formand
- Biografen er gået i dvale, og vi afventer myndighedernes udmeldninger. Hvis vi er en del af fase to, kan vi være klar i løbet af en uges tid. Vi er meget stabile og stærke økonomisk, fordi vi næsten ingen driftsudgifter har, så vi er ikke væltet af pinden. Jeg er fortrøstningsfuld.
Korinth Kulturhus, Faaborg: Susanne Rasmussen, formand
- Vi havde lidt penge på kistebunden, så vi er ikke blakket helt af. Men vi skal se på, hvilken hjælp vi kan få, hvis ikke vi er en del af fase to, for så har vi brugt pengene op. Hvis vi får lov at åbne, kræver det ændringer. Dem er vi klar til, og vi vil gerne i gang så hurtigt som muligt.
Scala Svendborg: Louise Dyre, medejer
- Vi ligger helt stille, men bruger tiden på at renovere forskellige ting og forberede os på at kunne komme i gang igen, sådan at man trygt kan komme i biografen. Vi forbereder os med håndsprit, ekstra rengøring og nye tiltag i vores billetsystem, så man ikke sidder for tæt på andre.
Bio Langeland: Joan Madsen-Østerbye, formand
- Det er svært at være formand for en biograf som vores foreningsbiograf, da vi har 110 frivillige, der driver biografen. Og dem – og alle vores gæster - skal vi passe på. Vi vil gøre alt, der står i vores magt, for at forholdene er i orden. Vi er ikke lukningstruede, men vi håber, vi får hjælpepakker.
Haarby Bio: Erik Roskjær, formand
- Vi vil vildt gerne åbne vores biograf og give vores publikum nogle gode oplevelser igen. Vi er en forening drevet af frivillige kræfter uden tilskud, derfor er vi bestemt ikke lukningstruede. Vi har ikke udgifter til lønninger, og vi ejer bygningen, så vi er meget optimistiske for biografens fremtid.
Kerteminde Kino: Jutta Lundqvist Nielsen, formand
- Det er naturligvis ikke sjovt at holde en biograf lukket, men det er forståeligt, at der skal tages sundhedsmæssige forbehold. Vi er en foreningsdrevet biograf, og naturligvis lider vi et økonomisk tab, men samtidig er vores udgifter også neddroslet markant. Så Kerteminde Kino består – også efter coronanedlukningen.
Flere biografer har derudover ansøgt om kompensation for faste udgifter gennem regeringens hjælpepakker. Det gælder blandt andet Bio Langeland og Haarby Bio.
Hos sidstnævnte er de derfor meget optimistiske for biografens fremtid.
- Får vi dækket vores faste omkostninger kan vi i princippet holde lukket flere år, siger Erik Roskjær, som er bestyrelsesformand for Haarby Bio Forening.
Genåbning eller ej? Sådan ser planerne ud
Som situationen ser ud lige nu, ser de fynske biografer groft sagt hen mod to mulige scenarier efter fase to af statsminister Mette Frederiksens (S) genåbning på mandag.
Enten får biografejerne lov at åbne op for de filmelskende fynboer, eller også skal biografsalene forblive tomme lidt endnu. Men genåbningen kan blive kompliceret.
- Økonomisk kan vi sagtens klare det et stykke tid, så jeg er mere bekymret for, om folk har lyst til at gå i biografen i denne tid, hvis vi nu åbner på mandag, siger Tine Veng Basse.
Åbner hun biografen igen, betyder det flere udgifter til varelager og filmleje. For hende handler det derfor om, at fynboerne skal føle sig trygge i biograferne, før de åbner dørene igen.
- Det kan næsten være værre for os at få lov til at åbne, hvis gæsterne ikke er mentalt klar til at gå i biografen igen, siger hun.
“Økonomisk kan vi jo sagtens klare det et stykke tid, så jeg er mere bekymret for, om folk har lyst til at gå i biografen i denne tid, hvis vi åbner på mandag”
Uanset hvornår biograferne igen kan slå dørene op, åbner de til en hverdag med nye krav og forholdsregler for at undgå smitte med covid-19.
Afstand, håndsprit, ekstra rengøring og færre gæster er nogle af de ting, som blandt andet Nørre Aaby Bio er klar med, hvis biograferne får lov at åbne.
- Sikkerheden er enormt vigtig for os. Det skal være trygt og sikkert for gæsterne at besøge os, og det skal det også være for de frivillige, der arbejder i biografen, siger hun.
Hvis biograferne er med i genåbningens anden fase, vurderer Tine Veng Basse, at Nørre Aaby Bio er klar til at byde de lokale fra byen velkommen inden for et par dage.
Det betyder blandt andet helt nye udstillinger og et stort rum, hvor man kan mødes til arrangementer.
- Der er cirka 300 kvadratmeter i det ene rum, som vi vil ombygge til det, vi kalder "mødestedet". Her vil man kunne komme ind og lære området at kende og få inspiration til steder, man kan besøge, siger Peter Thor Andersen og fortsætter:
- Inde ved siden af er der et lige så stort rum. Det vil blive brugt til en ny udstilling, der vil være klar til at åbne i påsken 2021.
Klar til aktiviteter allerede til sommer
Som gæst behøver man dog ikke at vente helt til påsken næste år med at besøge det nye besøgscenter på havnen.
Allerede til sommer vil man kunne opleve de første aktiviteter, og så slås dørene også op til mødestedet til efteråret og give anledning til flere events og arrangementer.
Længe ventet genforening: To måneders uvished er ovre for Niclas og Malou
10-årige Niclas og 12-årige Malou har ikke kunne besøge deres mor, siden Danmark lukkede. Tirsdag var derfor en stor dag for dem.
I to måneder har Martin Drevsfeldt Hauge stået uden svar, når hans børn på 10 og 12 har spurgt efter deres mor. Hun har en demenssygdom og har derfor været isoleret på plejehjemmet, siden Danmark lukkede.
Men tirsdag lettede der en sten fra hans hjerte, fortæller Martin Hauge.
Her kom de længe ventede retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen omkring besøg på plejehjem. Og det betyder, at alle fynske kommuner nu vil tillade udendørs besøg.
- Det betyder rigtig, rigtig meget, Det er det bedste, der er sket i de her to måneder. Der er ingen tvivl om, at det er noget, børnene har set frem til, siger Martin Drevsfeldt Hauge.
Pænt tøj og flag
Plejehjemmet, hvor moren bor, lukkede ned for besøg på grund af faren for smitte med coronavirus. Malou på 12 og Niclas på 10 har derfor kun været forbi og hilse på deres mor på behørig afstand.
“Jeg kunne se, at hun var rørt, hun kunne næsten ikke sige farvel”
Derfor var der stor glæde, da Martin Drevsfeldt Hauge tirsdag kunne overbringe nyheden om et rigtigt besøg.
- De lignede en flækket træsko, og Niclas rakte en knyttet næve i vejret og sagde "yes". Det var stort, siger faren.
Og børnene insisterede da også på pænt tøj og flag i hånden, da de samme aften stod klar til det efterhånden noget tiltrængte gensyn i det opstillede besøgstelt.
- Jeg kunne høre, at der ikke manglede ting at snakke om, og de har snakket om det hele vejen hjem. Det var helt vildt, siger Martin Drevsfeldt Hauge, der måtte vente udenfor under besøget.
Kunne næsten ikke sige farvel
Moren er 46 år og har boet på plejehjemmet i tre år på grund af sin demenssygdom. Hun er dog fuldt bevidst om situationen og har savnet sine børn meget, fortæller Martin Drevsfeldt Hauge.
- Jeg kunne se, at hun var rørt, hun kunne næsten ikke sige farvel, siger han.
Selvom han føler en stor lettelse over, at der er fundet en løsning, står de seneste to måneders afmagt og frustrationer stadig tydeligt i hukommelsen.
- Det har bestemt ikke været sjovt. Det har været svært at give børnene håb og trøste dem, når man ikke har haft noget svar, siger han.
Meget at indhente
Martin Drevsfeldt Hauge tror dog, at tirsdagens besøg har givet børnene mere ro.
Og der kommer ikke til at gå lang tid, før de igen kommer forbi besøgsteltet, understreger faren.
- Vi har allerede en aftale om, at der skal ringes i morgen og lægges planer for den nærmeste fremtid. Hvis vi er heldige, kommer der endnu et besøg i denne weekend. Der er meget at indhente, siger han.
- Der kommer til at være en stor brændeovn og en scene, og vi kommer også til at formidle sammen med Geopark Det sydfynske Øhav, som det her også skal være et besøgscenter for, siger Peter Thor Andersen.
Samlet set investerer Øhavsmuseet godt 12 millioner kroner på at renovere den gamle slagterigrund, og midlerne kommer fra Nordea-fonden og finansloven.
Korte videoer
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.
I nat vågnede Madelaine Lundsby-Thomsen ved et højt brag, der rungede gennem hendes lejlighed på Nyborgvej.
Hun fandt så ud af, at det var eksplosionen på Korsløkkevej, hun hørte. Og så kom flammerne.
Vinduer og døre blæst ud af lejligheder - få seneste nyt her
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen.
Og det er utrygt, siger hun om hændelsen.
- Det er uroligt at tænke på, for vi havde lige fået en konklusion for bombetruslen for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have påvirket, siger Madelaine Lundsby-Thomsen.
Natten til søndag klokken 02.29 skete der en eksplosion og en efterfølgende brand på Korsløkkevej i Odense.
Det viser billeder fra stedet, og Fyns Politi oplyser, at der er tale om en “eksplosionsbrand”.
Fyns Politi efterforsker på stedet, hvor flere ruder og døre er blevet blæst ud af eksplosionen. Lejlighederne er evakueret, og politiet mistænker en kriminel handling, som ligger bag eksplosionen.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra det sted, hvor der flere gange blev forsøgt at sprænge en dynamit-bombe i december 2023.
Politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen er til stede ved lejlighedskomplekset, hvor flere vinduer hænger ned fra bygningen, og glasskår ligger spredt over asfalten, fortæller TV 2 Fyns reporter på stedet.
Eksplosionen er ifølge TV 2 Fyns reporter øjensynligt sket på anden sal i opgangen, men vinduer og døre er blæst ud helt ned til stueetagen på både forsiden og bagsiden af bygningen.
Ifølge politiet er ingen kommet til skade i forbindelse med eksplosionen, og der er ikke fare på færde på stedet.
Fyns Politi vil gerne høre fra folk der måtte have set eller hørt noget i forbindelse med eksplosionen. Politikredsen vil også gerne have billeder, videoer eller overvågning fra stedet.
Politiet kan kontaktes på 114.
Der var i 2025 rekordmange rejser over Storebælt med DSB's tog.
Det oplyser DSB i en mail til Ritzau.
Det blev til 9,72 millioner rejser i 2025 mod 9 millioner rejser i 2024, hvilket hidtil var rekorden.
Det svarer til en stigning på 8,2 procent. Det er især på lyntog, at der har været flere rejsende, skriver DSB.
Stigningen i rejsende over Storebælt er en del af en generel vækst i rejser på DSB's fjern- og regionaltog, der i 2025 steg med fire procent.
- Det bidrager vores billige Orange-billetter til, ligesom vi i 2025 sænkede priserne over Storebælt, udtaler Charlotte Kjærulff, der er kundechef i DSB.
Den øgede togtrafik over Storebælt medførte blandt andet, at DSB i sommer opjusterede sine forventninger til årets indtjening.
DSB meddelte i slutningen af august, at man forventede at tjene mellem 300 og 400 millioner kroner før skat i 2025.
I november opjusterede selskabet igen forventningerne til et resultat før skat på mellem 600 og 700 millioner kroner.
Passagerer mellem Odense og Nyborg i begge retninger må søndag væbne sig med tålmodighed.
Der er i øjeblikket længere rejsetid mellem stationerne på grund af en signalfejl på strækningen.
Det oplyser Banedanmark via mittog.dk.
Banedanmark oplyser ikke, hvornår de forventer, at der igen er normal drift på strækningen, eller hvad der er årsag til signalfejlen.
kopieret!
Fredag var den gal igen.
En cyklist kom for tæt på den odenseanske letbane på Ørbækvej.
Heldigvis uden større personskade.
Og sådan er det lykkeligvis gået de fleste gange, selvom letbanen er en tung dame at danse med - 40 ton vejer togsættet.
Sidste år var letbanen involveret i 22 ulykker.
Bare i dagtimerne krydser letbanen de odenseanske gader og stræder 3,6 millioner gange om året.
Det giver en ulykkesfrekvens på 0,6 promille, og tallet er nedadgående siden starten i 2022- for odenseanerne er så småt begyndt at vænne sig til letbanen.
Det viser en opgørelse, som TV 2 Fyn har fået hos transportfirmaet Keolis, der bemander letbanetogene.
Farlig start
Ofte skyldes ulykkerne bilister, der ikke ser sig for, når de skal krydse letbanesporene.
Det skete otte gange i 2025, og det er en klar forbedring siden letbane-starten i 2022, hvor 18 biler kolliderede med letbanen, og der i alt var 27 ulykker på bare syv måneder.
Her gik det galt: 13 letbaneulykker på knap fire måneder
Det tager tid at vænne sig til nye ting i trafikken. Også når det nye er et 30 meter langt og op mod 60 tons tungt letbanetog.
Fra 27. april til 19. august er der sket 13 ulykker, hvor et tog fra Odense Letbane har været involveret - og hele 323 gange har det været tæt på at gå galt.
Det viser tal fra en ny rapport fra Keolis, som står for driften af Odense Letbane.
161 gange har det været tæt på at gå galt med en bilist som modpart, 88 gange har en cyklist været involveret, 60 gange har det været med en fodgænger, ni gange har det været et løbehjul, og fem gange har hændelsen involveret en knallert.
På de knap fire måneder er det endt i ulykker 13 gange. Seks af dem er sket efter letbanen gik i drift 28. maj.
De 13 ulykker kan du læse om herunder:
13 ulykker med Odense Letbane
27. april: Sammenstød med varebil
Sammenstød med varebil ved privat indkørsel på Stadionvej.
Varebil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
28. april: Sammenstød med kassevogn
Sammenstød med kassevogn i krydset Nyborgvej / Palnatokesvej.
Kassevognen kører frem for rødt lys og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
10. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil i krydset Østre Stationsvej / Jernbanegade.
Personbilen kører frem for rød svingpil og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Kun materielle skader og ingen personskade.
12. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Stadionvej.
Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
13. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved udkørsel fra parkeringsplads ved Odense Idrætspark.
Personbil køre frem for ubetinget vigepligt og ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
14. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Østre Stationsvej mellem Hans Tausens Gade og Klostervej.
Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
18. maj: Ulykke med bus
Sidespejl på bus, som holder forbi stoplinjen ved krydset Rismarksvej / Højstrupvej, er ikke udenfor letbanens fritrumsprofil og knuser det yderste lag glas i to af letbanekøretøjets sideruder.
3. juni: Passager mister fodfæste
Passager mister fodfæste og falder i forbindelse med passage af harmonikaled i letbanekøretøj i bevægelse.
Passageren køres til observation på skadestuen.
15. juni: Sammenstød med person
Person, som arbejder tæt på letbanen, er ikke tilstrækkelig opmærksom på sikkerhedsafstanden til letbanen og kommer ved en hændelig fejl for tæt på sporet.
Pågældende får mindre knubs.
17. juni: Sammenstød med cyklist
Cyklist kører over for rødt lys ved Cortex Park Vest.
Venstre front af letbanekøretøjet får kontakt med cyklens baghjul og cyklisten vælter. Ingen personskade.
2. juli: Sammenstød med bilist
Bilist drejer til venstre for rød svingpil fra Ørbækvej mod Stæremosegårdsvej og kører ind i højre side af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
18. juli: Sammenstød med knallert
Knallert kører over for rødt lys på cykelstien ved Søndre Hospitalsvej, og ind i højre side af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
20. august: Sammenstød med cyklist
Cyklist kører på fortovet fra Rosengårdscentret og svinger derefter til højre for rødt lys ved Munkerisvej og ind i siden af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
Kilde: Rapport fra Keolis om ulykker og nærvedhændelser
Siden driftstarten er antallet af hændelser, hvor det har været tæt på at ende i en ulykke eller et uheld med Odense Letbane som den ene part, faldet markant.
Keolis har på TV 2 Fyns foranledning inddelt ulykkerne i gående, cyklister, knallerter og bilister og fordelt på ulykker i kryds og øvrige ulykker, hvor ulykken ikke er sket ved et kryds.
Ulykker Odense Letbane
Krydsulykke | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Bilist | 18 | 12 | 10 | 8 |
Knallert | 0 | 0 | 1 | 1 |
Cyklist | 4 | 4 | 2 | 1 |
Fodgænger | 1 | 1 | 1 | 2 |
Øvrige typer ulykker | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Bilist | 0 | 0 | 0 | 1 |
Knallert | 0 | 0 | 0 | 0 |
Cyklist | 0 | 0 | 0 | 1 |
Fodgænger/passager | 4 | 1 | 9 | 8 |
Kilde: Keolis
Og oversigten viser også, at der de sidste to år har været flere ulykker med gående/passagerer uden for kryds - henholdsvis ni og otte i 2024 og 2025.
- Udviklingen i ulykker ligner meget det, vi har set i resten af Keolis-familien rundt om i Europa. Cirka 70 procent af ulykkerne sker netop i krydsene, hvor folk desværre ofte ikke overholder færdselsreglerne. Der er tale om trafikanter, som kører over for rødt lys, kører ind hvor der er venstresving forbudt, kører ind foran letbanetoget eller ind i siden af letbanetoget. Så det handler rigtig meget om opmærksomhed, siger letbanedirektør hos Keolis, Thomas Friis Brændstrup.
Og uopmærksomhed er også et problem for cyklister, knallerter og gående.
- Vi ser desværre folk, der går med deres mobiltelefoner helt oppe i hovedet, med høretelefoner eller airpods i ørene eller personer, der er berusede. Vi oplever folk, der går direkte ud foran et tog, ind i siden af toget eller kører frontalt ind i et holdende tog, fortæller Thomas Friis Brændstrup.
Odense Kommune har forsøgt at lære odenseanerne gode letbanevaner, når de færdes i trafikken.
Og erfaringer viser, at der er tale om tid, før de øvrige trafikanter vænner sig til den nye transportform i bybilledet.
Har odenseanerne vænnet sig til letbanen? Så mange uheld er der sket på et år
Mindst 11 gange har letbanen i Odense det seneste år været involveret i uheld med potentielt personskade.
Det viser en optælling, TV 2 Fyn har lavet.
Senest i onsdags kørte letbanen sammen med en bybus. Kollisionen var så voldsom, at letbanetoget skubbede bussen flere meter op ad Østre Stationsvej, inden det endte med at holde afsporet over skinnerne.
Ingen personer kom alvorligt til skade, men enkelte blev tilset af læge efter uheldet.
Odense Letbane har kørt i byen siden 2022 - og spørgsmålet er, om odenseanerne har vænnet sig til letbanen endnu.
Vænnet sig til letbanen
Vi har spurgt Odense Letbane, hvor mange uheld og såkaldte nærvedhændelser, der er sket siden 2022. Her henviser man til Keolis, der står for driften af togene.
Det har endnu ikke været muligt at få de præcise tal fra Keolis, og optællingen er således lavet alene på TV 2 Fyns hjemmeside. Derfor er der tale om mindst 11 egentlige uheld.
Uheldene er dog ikke ensbetydende med, at odenseanerne ikke har lært letbanen at kende, mener by- og kulturrådmand Søren Windell (K).
- Jeg synes generelt, vi ser, at det kører ret fornuftigt, og at vi har vænnet os til, at den er en del af bybilledet, siger han.
Samtidigt mener rådmanden, at forvaltningen gør alt, hvad den kan for alligevel at få nedbragt ulykkerne.
- Jeg vil altid gerne have bragt alle farlige situationer ned. Sammen med Odense Letbane vurderer vi hver gang, om der er nogle installationer, vejens forløb eller signaler, der skal ændres. Så det bliver analyseret, og der er en dialog hver gang for at sikre, om der er noget, vi kan gøre bedre, siger Søren Windell.
Potentielt farlige letbane-uheld
7. august 2024: Letbane i sammenstød med personbil - ingen personskade.
24. september 2024: Person ramt af letbane
28. december 2024: Cyklist påkørt
22. januar 2025: Politibil kørt sammen med letbane - ingen personskade
9. februar 2025: Hård opbremsning var skyld i, at kvinde brækkede armen tre steder
5. april 2025: Letbane påkører bil - ingen personskade
2. maj 2025: Cyklist ramt af letbane
21. maj 2025: Kvinde ramt af letbane
15. august 2025: Uheld tæt på Ikea - formentlig mindre og formentlig ingen personskade.
18. august 2025: 66-årig påkørt af letbanen.
20. august 2025: Letbane og bus i sammenstød.
Andet trafik er langt farligere
Ifølge Harry Lahrmann, der er ekspert i trafiksikkerhed og ulykker ved Aalborg Universitet, er uheld dog noget, man må forvente.
- Det er klart, at når man har en letbane, må man forvente, at den en gang imellem vil støde ind i noget, siger han.
Uheldene kommer blandt andet af de mange forskellige trafiktyper, der findes i en by som Odense. Forskning viser nemlig, at jo flere trafiktyper man blander sammen, desto større er risikoen for uheld, fordi de opfører sig forskelligt hvert især.
Men hvis man spørger Harry Lahrmann, skal odenseanerne ikke gå rundt og være ekstra nervøse for letbanen, da den udgør en så lille del af trafikuheldene i Odense.
- Som borger skal man passe på og holde godt øje, men ikke gå rundt og være nervøs, for der sker i forvejen tusinde af farlige hændelser i trafikken i Odense om året, fortæller Harry Lahrmann.
Hver dag tager i gennemsnit 22.000 letbanen.
- Det er klart, at der kommer et helt nyt trafikelement ind i bybilledet, og det vi jo især så i de første måneder var en forholdsvis høj frekvens af ulykker, men allerede efter nogle måneder stilnede det af og fandt et ganske fornuftigt leje. Vores ulykkestal er faktisk et af de laveste i Keolis-familien, og det kan vi godt være stolte af, siger Thomas Friis Brændstrup, som skynder sig at give roserne videre til letbaneførerne.
Defensiv kørsel
- Vi har nogle rigtig dygtige letbaneførere, der uddannes i defensiv kørestil. Det vil sige, at man er meget agtpågivende og kikker frem i trafikken for at prøve at forudse hændelser, siger Thomas Friis Brændstrup.
De episoder, hvor politi og anklagemyndighed involveres, ender ind imellem med en bøde til trafikanterne.
Keolis har ikke været sigtet eller tiltalt efter ulykker, oplyser direktøren.
Letbanen transporterede sidste år 7,4 millioner kunder, og ifølge Thomas Friis Brændstrup hører man også meget gerne fra kunder, der oplever utrygge eller farlige forhold i forbindelse med letbanen.
Alle ulykker og nærved-hændelser, hvor der ikke sker ulykker, registreres af letbaneførerne og analyseres bl.a. i samarbejde med Odense Kommune, Odense Letbane og politiet.
Ambitionen er at få ulykkestallet endnu længere ned.
Om letbaneulykker
De seneste seneste 7 år har der på tværs af letbanerne i Danmark været 8 væsentlige ulykker, som har resulteret i 2 dræbte og 7 alvorligt tilskadekomne.
Ulykkerne fordeler sig på kategorierne krydsulykker, overkørselsulykker og personpåkørsel, viser en oversigt fra Trafikstyrelsen i oktober 2025.
Med til billedet hører, at Aarhus Letbane åbnede for kommerciel drift i slutningen af 2017 og kører både bynært med den øvrige trafik i Aarhus samt mellem Aarhus og Grenaa på Djursland og mellem Aarhus og Odder, mens Odense Letbane åbnede for kommerciel drift i foråret 2022 og kører bynært med den øvrige trafik i Odense.
Af undersøgelsen fremgår, at antallet af mindre letbaneulykker er steget fra 101 i 2023 til 113 i 2024.
Langt den største andel af disse mindre letbaneulykker er i hændelseskategorien kollision, letbanekøretøj mod objekt, som er steget fra 69 i 2023 til 79 i 2024.
Kategorien dækker over: ”Sammenstød mellem en del af et letbanekøretøj og genstande, som er fast anbragt eller midlertidigt befinder sig på eller nær sporet, undtagen ved kryds, hvis gen standene er tabt af krydsende køretøjer eller brugere.
Definitionen omfatter også sammenstød med køreledninger.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her