Lokalt par indstillet til fornem pris:
- De er ikke bare købmænd
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Købmandsparret Anne og Kent Gregersen fra Haastrup er blevet nomineret til årets Landdistriktspris. Parret er nomineret til prisen, fordi de på mange måder gør en ekstra indsats for at bakke op om lokalsamfundet.
Anne og Kent Gregersen har haft deres købsmandsbutik i Haastrup i over tyve år. En butik, der i mange år har været omdrejningspunktet for den lille by. Nu har parret dog fået en helt ny type anderkendelse.
De er nemlig blevet nomineret til årets Landdistriktspris. En pris der uddeles af Indenrigsministeriet, og går til en forening, et fællesskab eller en virksomhed, som har har gjort noget særligt for lokalsamfundet.
Skældt ud af kunde: Palle vil gerne holde åbent i helligdagene, men må ikke
For 20 år siden var Bogense ikke en turistby, og derfor må købmand Palle Andersen ikke holde åbent i helligdagene. Det går ud over både indbyggere, turister og madspildet.
I Kristi Himmelfartsferien forrige år, måtte Meny i Bogense holde lukket. De blev en kunde så sur over, at personen overfusede købmand Palle Andersen.
Selvom reaktionen var voldsom, kan Palle Andersen godt forstå kundens frustration.
- Når man kommer til en turistby, så forventer turisterne, at der er åbent, og de kan ikke forstå det, når der ikke er, siger Palle Andersen.
Det er nemlig ikke med købmandens gode vilje, at han holder fri i helligdagene.
For over 20 år siden, mente byrådet i Bogense ikke at byen var en turistby, og derfor søgte man ikke en dispensation for lukkeloven. Det betyder at butikkerne den dag i dag ikke må holde åbent i ferietiden.
Noget der naturligvis går ud over omsætningen for byens butikker. Men for Meny i Bogense har det også andre konsekvenser
- Når vi holder lukket, så får vi et stort spild på varer med kort holdbarhed som for eksempel brød, mælk, kød og pålæg, fortæller købmanden.
Palle Andersen vurderer, at butikkens madspil vil falde markant, hvis de får lov at holde åbent i helligdagene.
Ingen dagligvare til sejlere
Sagen om lukkedagene er igen aktuel efter at Nordfyns borgmester Morten Andersen (V) forleden bragte emnet på banen i forbindelse med folketingets åbning.
Her var flere fynskvalgte folketingspolitikere åbne over for, at loven skal ændres, så butikkerne kan holde åbent.
I helligdagene er byens indbyggere nødt til at køre uden for Bogense for at handle dagligvarer, men det er ikke en mulighed for de mange sejlere, der ligger til Bogense, som har Fyns største marina.
Hos Bogense Handelstandsforening tror man endnu ikke på, at reglerne bliver ændret, men ligesom borgmesteren og købmanden, håber man på nye åbningstider fremover.
- For byen som helhed betyder det rigtig meget, og jo mere der er åbent, jo bedre er det bare, det ser vi lige meget, hvornår det er, siger Per Maegaard, der er formand for Bogense Handelstandsforening.
Købmansparret er blevet nomineret, fordi de går langt ud over, hvad man kan forvente af en købmandsforretning. De henter blandt andet kunder fra de butiksløse nabobyer i bus, så de kan komme til Haastrup.
Men på trods af deres hårde arbejde kom årets nominering alligevel bag på parret.
- Vi blev meget overraskede. Vi har ikke set det komme, og vi vidste faktisk heller ikke helt, hvad det handlede om, indtil vi fik læst lidt og snakket i telefoner. Vi er rigtig stolte. Det er virkelig et dejligt skulderklap, når der er nogen, der tænker på os, siger Anne Gergersen.
En del af byen
Anne og Kent Gregersen gør dog mere end at hente de ældre og køre dem til Haastrup. I byen er parrets ansigter velkendte. De er nemlig meget involveret i byens liv og foreninger. Ifølge Erik Barslund, der bor i Haastrup, så er parret med i nærmest alt.
- Det er med i alt, og de gør alt, og vi kan altid stå og snakke med dem. De er alletiders mennesker, så hvis der er nogen, der fortjener prisen, så er det dem, siger han.
Mangler cykelsti til skole:
- Jeg har selv været ved at blive påkørt
Siden sommerferien i år har Anne Sophie Buursgaard ikke turde lade sin datter cykle i skole om morgenen. Hun mener, at vejen er for farlig, fordi der mangler cykelsti, og folk kører for stærkt.
Når Anne Sophie Buurgaards 11-årige datter Tea skal i skole om morgenen, så tager hun bussen. Efter hun er skiftet skole, tør hun nemlig ikke længere cykle.
Anne Sophie Bursgaard og hendes datter bor i landsbyen Køng ved Glamsbjerg, og indtil sommerferien i år har Tea kunnet cykle til sin skole i Gummerup. Da skolen lukkede i sommers, har hun været nødt til at starte på Glamsbjergskole
Det betyder en ny vej for Tea, og det har gjort hendes mor utryg.
- Der er så lidt plads på vejen og jeg har selv været ved at blive påkørt, fortæller Anne Sophie Buursgaard.
Derfor må Tea tage bussen om morgenen. En tur der tager 30 minutter, men som på cykel ville tage 10 minutter.
Det er især de to rundkørsler mellem Køng og Glamsbjerg, der giver udfordringer. Her kører der ifølge Anne Sophie Buursgaard mange tunge køretøjer som busser og lastbiler, og de har dårligt udsyn.
- Vi har den fineste cykelsti i Gummerup, men der er noget med de rundkørsler. Selvom vejen er bred, så kører folk stærkt, lyder det fra Anne Sophie Buursgaard.
Der er først efter sommerferien i år, at vejen mellem Køng og Glamsbjerg er blevet transportvej for skoleelever, efter at skolen i Gummerup lukkede.
Øget fokus på at cykle i skole
I Assens Kommune har man de sidste par år haft fokus på at få flere til at cykle i skole.
Den er en af de kommuner, der bakker op om Cyklistforbundets initiativ Alle Børn Cykler, som går ud på at få så mange børn som muligt til at cykle i skole.
Anne Sophie Buursgaard så gerne at Tea fik den motion, der er ved at cykle i skole
- Det giver bare mere fysisk aktivitet, og det er rigtig vigtigt, siger hun.
Mere oplysning
Datteren ville da også gerne selv cykle i skole om morgenen, og ifølge Anne Sophie Buursgaard er hun ikke den eneste.
- Der er mange cykelmodne børn i Gummerup, men de får ikke lov til det, fortæller hun.
Ifølge Anne Sophie Buursgaard er løsningen mere oplysning og indgriben fra kommunens politikere. Hun så også gerne, at der kom cykelstier i de to rundkørsler, men erkender, at det kan være svært i forhold til vejens bredde.
Derfor håber hun på, at stopsignaler og fokus på de bløde trafikanter vil få flere til at sænke farten i rundkørslerne, så hun og andre igen tør lade deres børn cykle i skole.
Kommer ikke på budgettet
I Assens Kommune forstår man godt udfordringen med de usikre veje, fortæller Dan Gørtz (V), der er formand for Miljø- og Teknikudvalget. Der er mange områder, der mangler cykelsti.
Derfor holdt Kommunen i tirsdags møde om midlerne til ny cykelsti og her prioriteres sikrere skoleveje højt. Vejen til Glamsbjergskole kommer dog ikke på budgettet forløbig.
- Vi vil også gerne sikre den vej. Men vi har fået mindsket vores anlægsramme, så det ikke går ud over velfærden i Assens Kommune. Så det bliver ikke i budget for 2022, siger Dan Gørtz og fortsætter.
- Vi var ikke klar over udfordringen ved vejen til skolen, men vi håber på at kunne finde en løsning, og at folk imellemtiden har mulighed for på anden måde at få børnene i skole, hvis de føler sig utrygge.
Byen vil ikke være det samme uden købmandsparret fortæller de lokale. Ifølge Karen Helene Skotte, der tidligere har arbejdet i parrets købmandsbutik, så er det, de giver til byen, en af grundene til, at hun flyttede tilbage til byen fra København.
- Anne og Kent er ikke bare købmænd. De er en del af fælleskabet. De gør ting som normale købmænd ikke gør, fortæller hun.
En kærlighed til byen
Det er hårdt arbejde at være med i alle de ting, parret deltager i, fortæller Ken Gregersen. Men de har ikke fortrudt at tage så meget for hånden.
- Vi bruger meget tid på det. Men vi elsker det. Vi elsker vores lokalsamfund og vores foreninger, siger Kent Gregersen.
Nu lukker de sidste kviktestcentre på Fyn - se, hvor du stadig kan blive testet
Det er slut med en kviktest i næsen på Fyn. Fremover er det kun muligt at blive pcr-testet i halsen. Se på kortet, hvor du kan blive testet.
Lørdag lukker de sidste kvikteststeder på Fyn og i resten af landet. Det sker i forlængelse af, at tre ud af fire fynboer er blevet færdigvaccineret, og der dermed ikke længere er samme behov som tidligere.
Da der blev udført flest kviktest i maj, lå antallet flere dage på over 70.000 udførte test.
Ifølge Region Syddanmark lukker følgende kviktestcentre lørdag:
Vissenbjerg Idræts- og Kulturcenter
Nørre Aaby Skole
Østergade Forsamlingshus i Middelfart
Tingstedet i Søndersø
Ørbækvej 101 i Odense
Broby Fritidscenter
Langeskov Idrætscenter
Idrætscenter Nyborg
Gislev Hallen
Forum Faaborg
Johs Jørgensens Vej 10 i Svendborg
Sundhedshuset i Rudkøbing
Årsagen er ifølge Region Syddanmark, at samfundet mister penge, når der ikke er nok personer, som skal testes, og personalet samtidig skal stå klar til at teste de få, der kommer.
Derudover kan lokalerne, som lukker, fremover bruges til andre formål.
Her kan du stadig få foretaget en PCR-test:
Region Syddanmark har samarbejdet med Carelink om opgaven med kviktest siden 1. februar.
Parret har endnu ikke tænkt på, hvad der skal ske, hvis de vinder prisen, men de kan dog fortælle, at de kommer til at involvere byen, som de altid gør.
- Man vil jo gerne vinde, når man bliver indstille til noget. Men det har vi slet ikke turde tænke på, fordi det er rigtig flot bare at være indstillet. Men selvfølgelig får byen helt klart noget tilbage igen, hvis vi vinder. Så finder vi på noget sjovt, siger Anne Gregersen.
Der er fem finalister til Landdistriktsprisen 2021. Vinderen bliver kåret på mandag i Middelfart.