Abdel har løst sit problem med had på nettet

Abdel Aziz Mahmoud er vært på tv, og med den kendisfaktor følger hadbeskeder på sociale medier eller i mailboksen. Han har en klar strategi for at håndtere det.

Abdel Aziz Mahmoud løber målrettet op og ned af trapperne, der fører til Go' aften Danmarks studie midt inde i Tivoli. Lige den her dag gør han det til ære for TV 2 Fyns fotograf. Vi er på besøg for at tale med ham om, hvordan han løser udfordringen med at undgå at lade hadefulde beskeder på sociale medier og i mailboksen ødelægge ham.

Han har nemlig udviklet en håndfast strategi. Og han har gjort det til en professionel disciplin med foredrag om, hvordan man håndterer en shitstorm og tilsvining på nettet under titlen "Tal ordentlig eller luk røven".

Før værten, der tidligere har boet i Middelfart, nåede dertil har han været gennem hele følelsesregistret, når han har åbnet sin telefon til beskeder som "luk røven din bøsse" eller "din slimede kloakrotte".

Han har vært vred, ked af det og følt sig hævntørstig.

Respekt!


Netop for ikke at lade dem, der sender beskederne, vinde og få ham til at bøje nakken, har han lagt en strategi, der både hjælper ham med at glemme beskederne, men også en strategi, der kan give afsenderen en lærerstreg.

 - Udstil krænkeren

- Når du får en hadbesked er der kun to muligheder, du kan enten gøre noget ved den eller lade være. Hvis du lader være med at gøre noget ved den, må den ikke gå ind. Du må ikke lade den røre dig, forklarer Abdel Aziz Mahmoud.

Abdel Aziz Mahmoud vil med sine foredrag inspirere andre til også at være aktive i kampen for at stoppe had på nettet./ Foto: William Borst Lorentzen
Abdel Aziz Mahmoud vil med sine foredrag inspirere andre til også at være aktive i kampen for at stoppe had på nettet./ Foto: William Borst Lorentzen


- Vælger du at gøre noget ved den, kan du kan svare kækt tilbage, indgå i en dialog eller simpelthen tage et screenshot af beskeden og lægge den ud på sociale medier, så andre kan se, hvad du må finde dig i, uddyber han.

Er du  så ikke med til at sprede den slags?

- Samfundet skal vide, hvad det koster at stille sig frem, for at vi kan få løst det problem, siger Abdel Aziz Mahmoud.

Det nytter ikke noget at tie den form for krænkelser ihjel, for så rykker det ikke debatten på sociale medier et andet sted hen, mener han.

Det flytter noget

Abdel Aziz Mahmoud har også set, at det flytter noget både at indgå i en dialog med dem, der krænker, eller helt simpelt ved at udstille dem med en kopi ad deres besked lagt ind på hans profiler på sociale medier til skue for verden.

- Det sker tit, når jeg lægger et screenshot ud af en hadefuld besked, så får jeg en lovestorm tilbage i form af søde beskeder. Og det har hjulpet mig rigtig meget at få den støtte fra andre, fra seerne og mine følger, fortæller studieværten.

Han har også oplevet, at når han indgår i en dialog med en afsender, kan han ind imellem få dem til at indse, at de er gået over stregen med deres harske ord.

Abdel Aziz Mahmoud er vært på Go' Aften Danmar./ Foto: William Borst Lorentzen
Abdel Aziz Mahmoud er vært på Go' Aften Danmar./ Foto: William Borst Lorentzen

Han husker specielt en episode med en 70-årig seer, der skrev til ham, at han ikke var rigtig dansk. Efter en kort dialog med hende, fik han en decideret undskyldning og et "selvfølgelig er du dansker".

- Det er min pligt

På trods af, at de hadefulde beskeder er hverdagskost for Abdel Aziz Mahmoud, har han aldrig overvejet at undlade at stille sig derud på øretævernes holdeplads, som de sociale ind imellem syner af - specielt når man som ham er tv-vært, af anden etnisk oprindelse og homoseksuel.

- Det er min pligt. Når jeg har fået et talerør, er det et priviligeret sted, hvor jeg har mulighed for at sætte fokus på det her. Ude i den digitale jungle starter vi forfra med at opdrage. Det skal vi endelig blive ved med, for det virker, slår han fast.

Det er vejen til at fremme den gode tone og respekt mellem mennesker, der deltager i den digitale debat.

Selvom han altså har sin strategi og efterhånden en god portion erfaring med at følge den, er der stadig beskeder, der kan rammer hårdt.

- Jeg bliver ked af det, når det drejer sig om min familie. Der skal ikke komme ret mange af den slags, så...

Den sætning behøver han ikke at fuldende. Hans udtryk fortæller, at lige meget, hvor hårdhudet, man er blevet efter flere år med hadbeskeder, slipper de mest personlige igennem det panser.