Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Abdel Aziz Mahmoud er vært på tv, og med den kendisfaktor følger hadbeskeder på sociale medier eller i mailboksen. Han har en klar strategi for at håndtere det.
Abdel Aziz Mahmoud løber målrettet op og ned af trapperne, der fører til Go' aften Danmarks studie midt inde i Tivoli. Lige den her dag gør han det til ære for TV 2 Fyns fotograf. Vi er på besøg for at tale med ham om, hvordan han løser udfordringen med at undgå at lade hadefulde beskeder på sociale medier og i mailboksen ødelægge ham.
Han har nemlig udviklet en håndfast strategi. Og han har gjort det til en professionel disciplin med foredrag om, hvordan man håndterer en shitstorm og tilsvining på nettet under titlen "Tal ordentlig eller luk røven".
Stig kom i problemer efter nummerpladetyveri: Så trådte lokale til
Det var en ærgerlig situation, Stig Runeberg, der bor i Norge, pludselig stod i, da nummerpladerne på hans autocamper blev stjålet.
Hvis ikke flinke svendborgensere var trådt til, havde Stig Runeberg været nødsaget til at afkorte sin ferie og køre mod Norge.
Fredag morgen opdagede han nemlig, at der havde været langfingrede typer på spil i Svendborg. Nogen, der havde taget både forreste og bagerste nummerplade på hans autocamper.
Tømreren, der ellers er dansk statsborger, bor normalt i Norge. Han havde kørt sin veninde Laura til Danmark og havde planlagt at bruge lidt tid hernede og få besøgt sin mor.
- Jeg havde parkeret autocamperen inde i centrum, for jeg kommer fra Albertslund, og jeg havde ikke tænkt, der ville kunne ske noget i en by som Svendborg, siger Stig Runeberg.
Men pladerne var altså væk, da han kom ud til autocamperen fredag morgen, og det har sat ham i en lidt prekær situation.
For hvis ikke han kunne finde en privat grund, hvor han kunne stille sin vogn, havde han været nødt til at køre mod Norge.
Derfor var det heldigt, at der var nogle flinke mennesker, som trådte til, efter veninden Laura havde forklaret situationen i en gruppe for svendborgensere på Facebook.
Husk de gode
Her var der nemlig flinke folk, som trådte til for at hjælpe.
Stig Runeberg fik lov til at låne et lille stykke jord, hvor han indtil videre har parkeret sin pladeløse autocamper.
- I sådan en situation skal man huske sig selv på, at for hver skurk er der ti gode mennesker, siger han.
Desværre er det trods hjælpen stadig en besværlig situation, han står i.
Han skulle først melde tyveriet til det norske politi, som efter tre dage så giver ham en kvittering på tyveriet. Derefter vil han kunne anmode om nye nummerplader, som så skal sendes til Stig Runebergs norske tante, som så ville kunne sende dem til ham.
- Jeg er lidt i en mærkelig venteposition lige nu, siger den nødstedte Runeberg.
Han kommer derfor med en opfordring.
- Jeg håber, at det måske bare er nogle fulde unge mennesker, som har taget dem, og at de lytter til deres dårlige samvittighed og leverer pladerne tilbage.
Han mener i hvert fald, man skal tænke sig om to gange, inden man parkerer inde i centrum af en by. Selv en på størrelse med Svendborg.
Oven på oplevelsen med tyveriet skal Stig Runeberg nu finde ud af, om han skal tilbage til Norge med det samme, eller om det kan lade sig gøre at holde lidt ferie.
Selvom det måske ikke blev den frie ferie, han havde regnet med.
Før værten, der tidligere har boet i Middelfart, nåede dertil har han været gennem hele følelsesregistret, når han har åbnet sin telefon til beskeder som "luk røven din bøsse" eller "din slimede kloakrotte".
Han har vært vred, ked af det og følt sig hævntørstig.
Respekt!
Alt for mange skriver grimt til hinanden på sociale medier. Det udfordrer den demokratiske samtale.
Søndag er der et halvt år til, vi skal sætte vores kryds ved kommunalvalget, og frem mod valget vil TV 2 Fyn være med til at ændre tonen i den offentlige debat, så vi kan få en saglig snak om de ting, vi er uenige om.
Netop for ikke at lade dem, der sender beskederne, vinde og få ham til at bøje nakken, har han lagt en strategi, der både hjælper ham med at glemme beskederne, men også en strategi, der kan give afsenderen en lærerstreg.
- Udstil krænkeren
- Når du får en hadbesked er der kun to muligheder, du kan enten gøre noget ved den eller lade være. Hvis du lader være med at gøre noget ved den, må den ikke gå ind. Du må ikke lade den røre dig, forklarer Abdel Aziz Mahmoud.
- Vælger du at gøre noget ved den, kan du kan svare kækt tilbage, indgå i en dialog eller simpelthen tage et screenshot af beskeden og lægge den ud på sociale medier, så andre kan se, hvad du må finde dig i, uddyber han.
Er du så ikke med til at sprede den slags?
- Samfundet skal vide, hvad det koster at stille sig frem, for at vi kan få løst det problem, siger Abdel Aziz Mahmoud.
Det nytter ikke noget at tie den form for krænkelser ihjel, for så rykker det ikke debatten på sociale medier et andet sted hen, mener han.
Det flytter noget
Abdel Aziz Mahmoud har også set, at det flytter noget både at indgå i en dialog med dem, der krænker, eller helt simpelt ved at udstille dem med en kopi ad deres besked lagt ind på hans profiler på sociale medier til skue for verden.
- Det sker tit, når jeg lægger et screenshot ud af en hadefuld besked, så får jeg en lovestorm tilbage i form af søde beskeder. Og det har hjulpet mig rigtig meget at få den støtte fra andre, fra seerne og mine følger, fortæller studieværten.
Internater frygter for hunde anskaffet under coronapandemien
De fynske dyreinternater frygter, at flere vil returnere de hunde, de har hentet under coronanedlukningen, fordi de vender tilbage til arbejde.
Mange fynske hjem har under coronanedlukningerne tilføjet små, pelsede venner til familien, når der har været bedre tid på hjemmekontoret.
Men nu frygter dyreinternaterne, at coronahundene bliver returneret, når fynboerne så småt vender tilbage til arbejdspladsen igen.
- Det kan bekymre os, om de her mennesker, der har været ude og anskaffe sig en hund, på den lange bane ikke har tid og overskud til at have den, siger Lene Frahm, der er internatsleder i Fyns Internat.
Alma til Sydfyn
Torsdag blev grand danois-hunden Alma hentet af sin nye familie. Det pensionerede ægtepar Jens og Helle fra Sydfyn havde læst om Alma i en annonce.
- Vi havde ellers bestemt os for ikke at skulle have hund igen, men vi kunne ikke stå for hende. Nu bor hun her, og det, tror jeg, er godt, siger Jens, mens Alma tuller rundt om ham i haven.
Jens og Alma
Alma er blevet fjernet fra sin tidligere familie af politiet, og af hensyn til hunden fremgår efternavnet ikke på Jens og Helle.
Danmarks informationsside for hundeejere, købhund.dk, melder, at forespørgsler på hunde er firedoblet under corona.
- Folk har været hjemsendt og har oplevet mere tid derhjemme. Så har der måske været mere overskud til at åbne hjemmet for kæledyr, siger Lene Frahm.
Og hos Jens og Helle er der også kun glæde tilovers for det nye familiemedlem.
- Hun er allerede ved at blive vores bedste ven. Hun sov ved siden af sengen i nat, så det er vi ikke i tvivl om, siger Jens.
Kommer bag på folk
Desværre er det ikke alle hunde som Alma, der kommer til et nyt, permanent hjem. Flere bliver omplaceret fra en ejer til en anden, men ender så igen på internatet. Og hos Fyns Internat oplever de for tiden, at corona har haft en stor indflydelse.
- For dem, som står som nybagte kæledyrsejere, kan det komme bag på dem, at det kan være svært at få tingene til at hænge sammen, når man igen skal på arbejde, passe fritidsaktiviteter, i biografen, se venner og så videre, siger Lene Frahm.
Men for Jens og Helle er der ingen fare for, at femårige Alma skal returneres til internatet igen.
- Vi skal ingen steder, for vi er pensionister. Så her er det ikke et problem. Vi er meget priviligerede, at vi har al den tid, smiler han.
Han har også oplevet, at når han indgår i en dialog med en afsender, kan han ind imellem få dem til at indse, at de er gået over stregen med deres harske ord.
Han husker specielt en episode med en 70-årig seer, der skrev til ham, at han ikke var rigtig dansk. Efter en kort dialog med hende, fik han en decideret undskyldning og et "selvfølgelig er du dansker".
- Det er min pligt
På trods af, at de hadefulde beskeder er hverdagskost for Abdel Aziz Mahmoud, har han aldrig overvejet at undlade at stille sig derud på øretævernes holdeplads, som de sociale ind imellem syner af - specielt når man som ham er tv-vært, af anden etnisk oprindelse og homoseksuel.
- Det er min pligt. Når jeg har fået et talerør, er det et priviligeret sted, hvor jeg har mulighed for at sætte fokus på det her. Ude i den digitale jungle starter vi forfra med at opdrage. Det skal vi endelig blive ved med, for det virker, slår han fast.
Malaika overfuses for manglende mundbind: Her er reglerne, folk misforstår
Den sydfynske kvinde ville egentlig bare ønske, at folk enten henvendte sig på en pæn måde eller talte med personalet i butikken.
Malaika Bruhn Strandvig oplever det næsten hver gang, hun er ude at handle.
Folk, der skuler, eller som ikke kan lade være med at fnyse eller komme med en kommentar.
For når Malaika Bruhn Strandvig er ude, så er det ofte uden mundbind. Hun har nemlig sine grunde, der fritager hende fra at bruge mundbindet.
Speciel en oplevelse, der var særligt voldsom, fik Strandvig til at lave et opslag på Facebook, hvor hun opfordrer folk til at gribe situationen med coronafrygten anderledes an.
- Jeg oplevede en episode, hvor jeg følte mig truet, og så blev jeg vred, siger hun om, hvorfor hun gik på sociale medier.
Private oplysninger
Redaktionen er bekendt med, hvorfor Malaika Bruhn Strandvigs årsager til, hun ikke går med mundbind, men det ønsker hun ikke oplyst.
Desuden ønsker hun ikke sit billede med i artiklen også af hensyn til privatlivets fred.
I en dagligvarebutik råbte og skreg en anden kunde af hende, og noget af det, som frustrerede Malaika Bruhn Strandvig, var, at vedkommende fik sagt flere ting, som ikke passer.
Misforståelserne er mange
Vedkommende påstod blandt andet, at fritagede skal have en lægeerklæring i lommen. En påstand, der ikke er sand. En blandt flere påstande, som Mailaka Bruhn Strandvig møder ude i offentligheden. Mere eller mindre aggressivt leveret.
En anden fordom, som hun møder, handler om den badge, der er lavet for at vise, at man er fritaget. Den er nemlig ligesom lægeerklæringen ikke et krav. Det er kun en mulighed, som fritagede kan benytte.
Ud over misinformationerne, der florerer, så er det også et frustrationsmoment for Malaika Bruhn Strandvig, at folk er så aggressive.
- Jeg har aldrig oplevet, at der er nogen, der har spurgt mig på en ordentlig måde, hvorfor jeg ikke bærer mundbind, siger hun.
- Folk antager bare, at jeg er en idiot, og at jeg er ligeglad.
Her kan du læse reglerne om mundbind og fritagelse:
Sundhedsstyrelsen om badge og lægeerklæring
Om fremvisning af lægeerklæring:
Der skal ikke forelægges dokumentation, som en lægeerklæring, for at en person af den ene eller anden grund ikke kan anvende mundbind eller visir, og der er ikke et krav om dokumentation, hverken i kollektiv transport, på restauranter, butikker mv.
Tvivlen skal komme personen til gode, skriver myndighederne.
Om brug af badge:
Der er ikke krav om at kunne dokumentere, at man er fritaget for at bære mundbind eller visir. Tvivlen skal derfor altid komme den enkelte til gode. Et badge er derfor ikke dokumentation for fritagelse, og man kan også være fritaget, selvom man ikke har et badge på. Badget er således et værktøj, der er frivilligt at bære for at skabe synlighed om, at man ikke kan bruge mundbind eller visir.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Tal ordentligt
Derfor slår hun et slag for, at man begynder at snakke pænere til hinanden, at man retter henvendelse til butikkens personale, hvis man føler sig utryg.
- Jeg har ikke lyst til at gøre folk usikre, og jeg kan da godt forstå, der er nogen, der bliver sure, hvis de tror, man ikke følger reglerne, siger Malaika Bruhn Strandvig.
Når situationen muliggør det, forsøger hun også at bruge mundbind. Det kan hun nemlig godt tåle i kortere perioder, og derfor gør hun det også ved hurtige besøg ved lægen, hvor risikoen også kan være højere.
Badges er hun til gengæld ikke fan af. Hun har dog et, som hun har brugt, men hun er ikke tilhænger.
- Jeg synes, det er som at gå rundt med et skilt, og det er ubehageligt, hvis folk begynder at gætte på, hvad man fejler, når de ser det.
Kan bare bestilles
Derudover tilføjer den sydfynske kvinde, at mærkatet bare kan bestilles af alle på nettet. Så det er ikke ensbetydende med, at der reelt ligger en saglig grund bag, hvis man bærer det.
Malaika Bruhn Strandvig er gravid, og det er en del af hendes fritagelse, siger hun, men derudover har hun ikke lyst til at åbne op om hele sin sundhedshistorie for at tilfredsstille andre mennesker.
Den unge kvinde ønsker egentlig bare, at man finder en løsning, så dem, der føler sig utrygge, kan få en bedre forklaring, og voksenskælduden i supermarkedet kan lægges på hylden.
Det er vejen til at fremme den gode tone og respekt mellem mennesker, der deltager i den digitale debat.
Selvom han altså har sin strategi og efterhånden en god portion erfaring med at følge den, er der stadig beskeder, der kan rammer hårdt.
Nicolai fik hadbesked på Facebook:
- Jeg bliver da ked af det
Socialdemokrat Nicolai Arentz fik for nylig en besked på Facebook, der gjorde ham ked af det og vred, fordi den tilsvinede hans person. Det hører ingen steder hjemme, mener han.
”Hvornår begyndte vi at reklamere for psykisk sygdom på den her måde? ...Hold jeres ækle perversiteter hjemme i soveværelset og langt væk fra vores andres børn."
Sådan lød det i en kommentar på den socialdemokratiske byrådskandidat Nicolai Arentz’ facebookside til et opslag, han havde skrevet om Odenses nye klinik for seksuel sundhed.
“Jeg bliver selvfølgelig også ked af det. For det er jo, den jeg er, og jeg kan jo ikke gøre for, hvem jeg er”
Klinikken åbnede den 14. april i år og er et sted, hvor man kan få gratis anonym rådgivning om alt fra kønsidentitet, prævention, seksualitet og seksuelt overførte sygdomme.
Nicolai Arentz er gift med en mand, og blandt andet derfor er han glad for den nye klinik i Odense.
- Jeg mødte ikke andet end støtte fra familie, venner, kollegaer og bekendte, da jeg sprang ud. Men sådan er det ikke for alle. I sådan et tilfælde er klinikken her guld værd, siger han.
Skræmmende tone
Men det er langt fra alle, der er enige i det. Fe Bånde er en af dem, og hendes kommentar til Nicolais opslag gjorde ham vred.
- Men jeg bliver selvfølgelig også ked af det. For det er jo den, jeg er, og jeg kan jo ikke gøre for, hvem jeg er. Men jeg bliver mest vred. Man skal ikke skrive sådan om andre på Facebook. Det synes jeg er over stregen, siger han.
- Det påvirkede mig mest, at hun skriver, at børn med LGBT er fejlskabninger. Det er skræmmende, at man kan finde på at tale sådan til andre mennesker.
Netop den grove og grimme tone er udgangspunkt for et nyt program, der hedder 'Respekt!', hos TV 2 Fyn, hvor dem, der skriver grimt til andre, vil blive konfronteret med deres ord.
Her er det også forsøgt at få Fe Bånde i tale for at høre, hvorfor hun skriver, som hun gør om andre mennesker, men det har ikke været muligt.
Endnu mere lyst til at stille op
Nicolai skulle lige trække vejret og tælle til ti, før han reagerede og gjorde noget. Han endte med at tage et billede af kommentaren, slette den og lave et nyt opslag, hvor han opfordrer til, at folk taler pænt til og om hinanden på sociale medier.
Selvom Nicolai slettede kommentaren og opfordrede til den gode tone, er det ikke et påbud mod at være uenig med ham.
- Man må gerne være uenig med mig, man skal bare huske den gode tone.
Hvad er 'Respekt!'?
Den demokratiske debat og dialog er udfordret, fordi alt for mange alt for ofte skriver grimme beskeder og kommentarer på internettet.
Den 16. november 2021 kulminerer demokratiet, når vi går til valg og skal vælge de nye kommunalpolitikere rundt omkring i kommunerne. De politikere er nogle af dem, der ofte er udsat for dine negative kommentarer.
Men ingen må være utrygge ved at deltage i den demokratiske samtale. Derfor vil TV 2 Fyn have respekten tilbage i dialogen på internettet og sociale medier. Og kan du ikke finde ud af tale pænt til dem, du henvender dig til, ringer vi til dig og spørger, hvorfor du opfører dig, som du gør.
Det udgiver vi på Facebook og i tv i et nyt format, vi kalder Respekt! Det udkommer fra den 16. maj.
For Nicolai har den her kommentar og de andre kommentarer, han også har oplevet at modtage, dog ikke betydning for, om han vil fortsætte i politik, hvor han stiller op ved kommunalvalget i 2021 for socialdemokratiet i Odense.
- Det har fået mig til at lave endnu mere politik og gå endnu mere ud med mine holdninger. Vi skal altid sige fra for folk, der prøver at undertrykke andre. Det gør Fe her med den her kommentar, siger Nicolai Arentz.
TV 2 Fyn har forsøgt at få fat i Fe Bånde for en kommentar, men det har ikke været muligt. Nicolai Arentz har også forsøgt at gå i dialog med hende uden held.
- Jeg bliver ked af det, når det drejer sig om min familie. Der skal ikke komme ret mange af den slags, så...
Den sætning behøver han ikke at fuldende. Hans udtryk fortæller, at lige meget, hvor hårdhudet, man er blevet efter flere år med hadbeskeder, slipper de mest personlige igennem det panser.
Korte videoer
Natten til søndag klokken 02.29 skete der en eksplosion og en efterfølgende brand på Korsløkkevej i Odense.
det viser billeder fra stedet og Fyns Politi skriver at der er sket en “eksplosionsbrand”.
Fyns Politi efterforsker på stedet, hvor flere ruder og døre er blevet blæst ud af eksplosionen.
politi, brandvæsen og beredskabsstyrelsen er til stede ved lejlighedskomplekset, hvor flere vinduer hænger ned fra bygningen og glasskår ligger spredt over asfalten, fortæller TV 2 Fyns reporter på stedet.
Ifølge politiet er ingen kommet til skade i forbindelse med eksplosionen.
Opdateres…
Søndag bliver med endnu en omgang blæst og kulde – og måske lidt sne af og til.
Temperaturerne vil være mellem 2 og 5 minusgrader, men det vil føles hundekoldt som mellem 10 og 15 graders frost.
Vinden blæser nemlig fortsat som en frisk til hård vind fra sydøst.
Det er også med kraftige vindstød, som kan få sneen i de syd- og østlige egne til at fyge.
Trine Dyrholm modtager karrierens 11. Robert-pris for sin birolle i det historiske drama "Pigen med nålen".
I kategorien var hun blandt andre oppe mod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".
Filmen udspringer af den virkelige historie om Dagmar Overby, der i 1921 blev dømt for drab på ni spædbørn, som kvinder i ulykkelige omstændigheder havde givet hende, i troen på at hun ville finde et bedre hjem til dem.
Fakta om Trine Dyrholm
Født 15. april 1972 i Odense.
Begyndte i en alder af otte år at optræde på Odense Teater og i H.C. Andersen festspillene i Den Fynske Landsby.
Deltog som 14-årig i Melodi Grand Prix i 1987 med sangen 'Danse i måneskin', der nu er med i Kulturkanonen, der er en liste over 'essentielle kunstværker' i den danske kulturarv.
Hun debuterede i 1990 som 17-årig i spillefilmen Springflod.
Hun har vundet Bodilpriser, Robertpriser og flere andre danske og nationale priser.
I 2016 vandt hun som den første danske kvindelige skuespiller en sølvbjørn.
Trine Dyrholm portrætterer i "Pigen med nålen" Dagmar Overby.
I kategorien Årets Kvindelige Birolle var Trine Dyrholm oppe imod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".
Fik første Robert-pris i 2005
De tre andre nominerede i kategorien var Mathilde Arcel, som Trine Dyrholm spillede over for i "Det andet offer", samt Birthe Neumann for "Ingen kære mor" og Maria Rossing for "Min evige sommer".
Trine Dyrholm har allerede fået international anerkendelse for sin præstation i "Pigen med nålen".
I 2024 var hun nomineret til en European Film Awards for filmen.
Trine Dyrholm modtog karrierens første Robert-pris i 2005 for filmen "Forbrydelser". Den første nominering fik hun tilbage i 2003 for sin hovedrolle i dramaet "P.O.V. - Point of View".
Siden er den 53-årige Dyrholm blevet hædret af Danmarks Filmakademi, der står bag Robert Prisen, for sine roller i blandt andet "En kongelig affære", "Hævnen", "Arvingerne" og "Dronningen".
Den odenseanske kunstner Thomas Dambo er kendt for sine kæmpetrolde, som har fået mange ud på jagt efter dem i naturen.
Til foråret åbner en udstilling på kunstmuseet Arken i Ishøj, hvor der vil være otte nye troldeskulpturer, skriver DR. Det er en del af udstillingen "The Garbage Man", en ganske præcis titel, idet troldene er lavet af genbrugsmaterialer.
- Jeg vil gerne have, at det skal vise, at man kan lave de mest fantastiske ting ud af vores affald. Og at affald, hvis man behandler det på den rigtige måde, er så værdifuldt, så det hører hjemme på et museum, siger Thomas Dambo til DR.
Det er ikke kun i Danmark, man kan finde Thomas Dambos trolde. Det er også i USA, Tyskland og Kina.
Thomas har bygget 129 trolde til 17 lande - én ting holder ham i gang
Thomas Dambo skaber kæmpe trolde ud af genbrugsmaterialer med det formål at ændre vores syn på forbrug.
- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø, slår Thomas Dambo fast som svar på spørgsmålet, om hele hans kunstneriske virke giver mening.
Thomas Dambo er genbrugskunstner og aktivist. Vi står i kontoret på det der er hovedkvarteret for hans globale indsats mod overforbrug. Her, på en gård lidt syd for Roskilde, arbejder i alt 25 ansatte med at skabe hoveder, hænder og fødder til trolde af genbrugstræ. Herfra sendes delene ud til steder i verden, hvor frivillige er med til at skabe resten af figurerne.
- Vi er i gang med at bygge trold nummer 129 uden for Austin i Texas. I år tror jeg, at vi når op på i hvert fald 25 nye trolde, siger Thomas Dambo.
Succes i hele verden
Den 44-årige kunstner har succes. Ude i verden er han kendt og respekteret for sine trolde, der både skaber smil og eftertænksomhed. Ind til videre finder man trolde i 17 forskellige lande. Fra USA og Canada til Sydkorea og Australien for blot at nævne nogle få steder.
- Vi bruger jo kun en lille bitte del af verdens affald på at skabe disse trolde. Men over årene har jeg haft cirka 20.000 frivillige med til at bygge dem. Og sidste år regnede vi ud, at omkring 10 millioner mennesker har været og besøge dem. Det er store tal. Det kan da noget, mener kunstneren.
“- Det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald.”
Rejsen frem mod den aktivistiske succes har været lang og fyldt med mange forskellige, kreative ideer. Da Thomas Dambo var i 20´erne og boede i fødebyen Odense, spillede han musik og blev siden rapper i gruppen Odense Assholes. Et legendarisk projekt hvor teksterne ofte provokerede med et glimt i øjet.
Første trolde skabt på festival
- Siden begyndte jeg at lave projekter med fuglekasser og bænke, hvor jeg arbejdede sammen med lokale frivillige. Ideen til troldene opstod på Skanderborg Festivalen. Her byggede jeg de to første, og det slog mig, at det måske var en måde at komme ud med mit budskab om, at vi har overforbrug i verden, og at det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald, fortæller Thomas Dambo.
I Danmark er der efterhånden en del trolde på både Sjælland, i Jylland og på Fyn. På Fyn skal man lede efter trolden "Hans Hulehånd" i et skovområde på Stige Ø. En af de ting der kendetegner Thomas Damsbos trolde er, at man skal yde en indsats for at finde dem. Det skal nærmest være en leg at nå frem til dem.
Tror på at gøre en forskel
Thomas Dambos lyst til at skabe trolde er fortsat stor. Han ved - af gode grunde - ikke, om eventyret fortsætter, men han er klar til at løbe risikoen. For som han siger til slut:
- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø. Det tror jeg på. I hvert fald gør det mig glad, og det gør andre folk glade. Og selv om man så, hvis det viser sig, at det ikke gør en forskel, så gjorde det jo stadigvæk en forskel i at det skaber håb og at det gør folk glade. Så selv på det plan vil det gøre folk glade.
Troldenes magiske tal
Det tager 1.000 timer at bygge en enkelt trold.
I 2024 regner Thomas Dambo med at skabe i alt 25 nye trolde rundt i verden.
25 ansatte er med til planlægge og bygge genbrugs-kunstværkerne.
En trold koster mellem 300.000-800.000 kroner.
Trold nummer 100 hedder Månemor og bor i Hedehusene på Sjælland.
Det meste af materialerne til troldene kommer i form af foræringer af gammelt byggemateriale.
Birgitte Weinberger er lørdag kåret til årets fynbo af Fyens Stiftstidende.
Den 47-årige, der ejer Café Biografen i Odense, vandt prisen foran forfatter og foredragsholder Anders W. Berthelsen og Karin Madsen fra Demensfællesskabet Fyn.
I alt var 57 personer indstillet til prisen som Årets Fynbo, herefter udvalgte en jury ti personer, som læserne af Fyens Stiftstidende efterfølgende har kunnet stemme på.
- Jeg må tilslutte mig troen på, at kunst og kultur kan gøre en forskel i en krisetid. I krisetider må vi stå sammen, konstaterer hun med et blik ud i verden, sagde Birgitte Weinberger i sin takke tale.
Fredag blev tre mænd anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion.
Kort efter kom det frem, at anholdelsen var foretaget af Fyns Politi på foranledning fra Københavns Vestegns Politi.
Oplysningerne om hvorfor var dog sparsomme, da politiet ville begære om lukkede døre i forbindelse med et grundlovsforhør lørdag.
Nu er der dog nyt i sagen.
Politiet oplyste fredag, at anholdelserne skete i forbindelse med en ag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne.
Tre mænd anholdt på parkeringsplads i stor politiaktion
Tre mænd er blevet anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion fredag eftermiddag og aften.
Mændene bliver sat i forbindelse med en sag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne, skrev Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.
I forbindelse med politiaktionen var Fyns Politi massivt til stede på parkeringspladsen, hvor mændene blev ført væk i DNA-dragter.
Det berettede Nina Jensen, der overværede politiaktionen, og som er bosat på Slotsgade tæt på parkeringspladsen.
- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Mænd er blevet ført væk i DNA-dragter, sagde Nina Jensen til TV 2 Fyn.
Ford fjernet
Nina Jensen oplyser videre, at der desuden var en hundepatrulje og en ambulance til stede på parkeringspladsen, der blev afspærret, mens politiaktionen pågik.
TV 2 Fyns reporter, der befandt sig på stedet, fortalte, at aktionen var færdig sent fredag eftermiddag, og at afspærringen blev taget ned igen.
- En kranbil fra Falck har desuden taget en sort Ford med, sagde TV 2 Fyns reporter, der forsøgte at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønskede at udtale sig.
Købehavns Vestegns Politi skrev i pressemeddelelsen, at de tre mænd ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup lørdag med begæring om lukkede døre.
Politikredsen havde desuden ikke flere kommentarer til sagen, da den fortsat efterforskes.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.
Lørdag oplyser Ekstra Bladet, der var til stede under grundlovsforhøret i Retten i Glostrup, at de tre mænd er sigtet for sekstimer lang frihedsberøvelse for vindings skyld, afpresning og vold.
Under grundlovsforhøret kom det frem, at en pårørende til offeret blev kontaktet og opkrævet en million kroner, ellers ville de ikke se offeret mere.
Ekstra Bladet skriver videre, at der politiets anmodning om dørlukning blev imødekommet, ligesom der er navneforbud i sagen.
De tre er nu varetægtsfængslet frem til 26. februar.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her