Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tre eksperter besvarede torsdag en række fynske forældres spørgsmål om hverdagen, hvor skoler og dagtilbud igen er åbne.
Tør jeg overhovedet sende mit barn i skole, når jeg selv er i risikozonen?
Hvordan håndterer jeg, at pædagogerne ikke må hjælpe min tre-årige med hendes madpakke?
Og hvorfor er det ikke de ældre klasser, som starter frem for de mindste?
Mor til to-årige Emilie: Hvorfor får min datter ikke hjælp med madpakken?
Sundhedsstyrelsens retningslinjer dækker ikke alle detaljer. De enkelte børnehaver og vuggestuer må selv finde løsninger, og det kan skabe usikkerhed.
- Jeg undrer mig over, at pædagogerne ikke må hjælpe min datter med at åbne hendes yoghurt til frokost?
Sådan lyder det i et spørgsmål til TV 2/Fyn fra Christina Hansen, mor til Emilie, der lige er begyndt i børnehave.
- Min datter er snart tre år, og hun kan åbne næsten alt selv. Dog kan hun ikke åbne sin yoghurt selv, den har hun derfor ikke fået. Pædagogerne melder tilbage, at de på grund af smittefaren ikke kan hjælpe Emilie med ting i hendes madpakke, som hun ikke selv kan åbne. Hvorfor skal det være sådan, spørger Christina Hansen.
Pædagogerne er i tæt kontakt med børnene i flere andre situationer, for eksempel når de skal trøstes, eller når de skal hjælpes på toilettet, så hvorfor ikke også ved frokost?
SPØRGSMÅL FRA EN FYNBO
Jeg undrer mig over, hvorfor pædagogerne ikke må hjælpe børnene med at åbne deres madpakker?
Christina Hansen, Odense
Det korte svar er, at sådan en beslutning bliver taget på den enkelte daginstitution ud fra deres individuelle vurdering. Det betyder med andre ord, at Christina Hansen må tage kontakt til institutionen og spørge til begrundelsen for, hvorfor Emilie ikke kan få hjælp til at åbne sin medbragte yoghurt.
Frokost håndteres forskelligt
Det er nemlig op til de enkelte børnehaver og vuggestuer at vurdere, hvordan man bedst muligt håndterer frokosten.
Der kan være store forskelle på den vurdering alt efter de lokale forhold. Det står klart, da TV 2/Fyn kontakter forskellige institutionsledere rundt om på Fyn.
For eksempel har en del børnehaver faste traditioner med at spise udenfor omkring et bål, og nogle steder er bålmaden stadig en del af programmet, andre steder er det droppet. Nogle steder bliver børnene hjulpet med at åbne ting i madpakken, andre steder skal børnene kunne håndtere det hele selv.
- Sundhedsstyrelsens retningslinjer dækker godt, men går ikke ned i alle detaljer. De enkelte institutioner skal selv finde løsninger, der fungerer lokalt, siger Marianne Hjord Olsen, pædagogisk konsulent i Nyborg Kommune.
- Moderens spørgsmål rammer en problemstilling, som er meget relevant lige nu, hvor daginstitutionerne genåbner. Og madpakken kan være en ømtålelig sag, understreger Marianne Hjord Olsen.
“Madpakken kan være en ømtålelig sag”
- Mange forældre lægger megen kærlighed og omtanke i lige præcis madpakken, som børnene får med. Derfor kan det være et sårbart område at bevæge sig ind i, når der skal stilles nye krav eller gennemføres begrænsninger for, hvad forældrene må putte i madpakken, forklarer Marianne Hjord Olsen.
Instrukser skal begrænse smitte
Sundhedsstyrelsen har udstedt retningslinjer og instrukser i forbindelse med genåbning af dagtilbud. Formålet er at begrænse udbredelsen af smitte med covid-19.
Retningslinjerne fortæller, hvordan man skal forholde sig til mad i daginstitutionen, blandt andet skal al mad portionsanrettes, alle skal vaske hænder grundigt før og efter maden, og alle skal sidde med afstand til hinanden. Se den seneste version her.
Der er imidlertid ikke udstedt specifikke regler om, hvordan personalet skal hjælpe, hvis børnene har brug for hjælp til at åbne flasker, bøtter eller anden emballage.
Det har fået nogle kommuner til at supplere med ekstra rådgivningsmateriale til daginstitutionerne, men det er kun vejledende.
Bålmad eller ej?
TV 2/Fyn har undersøgt forholdene omkring frokost i en række børnehaver og vuggestuer, og der er stor forskel på, hvordan tingene løses i de enkelte institutioner.
- Vi prøver at skabe et miljø, hvor der er plads til at tage nye beslutninger dag for dag. Vi lærer hele tiden nyt i denne tid, siger Karin Ladefoged, områdeleder for dagtilbuddene i Assens-området.
- Det vigtigste lige nu er at passe på hinanden, altså at minimere smittefaren. Under det ligger så de pædagogiske værdier, siger Karin Ladefoged.
I Assens gennemføres frokosten efter et nøje tilrettelagt program, hvor smitte forsøges forhindret på flere forskellige måder. Madpakkerne samles i en kasse, hvor børnene selv tager den, og under frokosten er der baljer med vand og rene klude, som skal bruges for at opretholde en optimal hygiejne, både blandt børnene og de ansatte.
Pres fra flere sider
- Det er en udfordring at skulle leve op til krav fra tre steder samtidig. Vi skal indfri forventningerne fra sundhedsmyndighederne, fra vores medarbejdere og fra forældrene. Det er et pres, siger Karin Ladefoged.
I Nyborg Kommune har områdeleder Mira Nymo Wessels besluttet at droppe den ugentlige maddag over bål.
- Det ville skabe en smitterisiko at dele fælles mad fra bålet. Vi er også meget opmærksomme på det med at åbne emballage, fordi tingene skal bevæge sig rundt mellem flere hænder. Lokalt har vi her i Åhaven i Ørbæk og Skattekisten i Frørup indtil videre bedt forældrene om ikke at give børnene ostehapser, yoghurt og den slags med i madpakken, hvis børnene ikke selv kan pakke det ud, fortæller Mira Nymo Wessels.
Mor stadig forundret
Da TV 2/Fyn melder tilbage til Emilies mor med svar, er hun tilfreds med oplysningerne, men stadig lidt forundret.
- Jeg ved, at der er mulighed for handsker på arbejdspladsen, for pædagogerne bruger handsker, når der skiftes ble. Jeg arbejder selv på et demensplejecenter. Her er vi ofte meget tætte med beboerne, fordi det er sådan man bedst guider dem. Blandt andet derfor undrer det mig stadig, at forholdene i børnehaven er anderledes, siger Christina Hansen.
I øvrigt kastede TV 2/Fyns undersøgelser blandt de fynske daginstitutioner et konkret løsningsforslag af sig: Hæld yoghurten over i en anden bøtte derhjemme, som barnet selv kan åbne.
Og for de pædagoger, som kan være presset i en konflikt mellem sundhedsfaglige og pædagogiske hensyn, har Sundhedsstyrelsen i denne uge udgivet et faghæfte til inspiration og hjælp til medarbejdere i dagtilbud for børn i alderen 0 til 6 år.
Her giver styrelsen gode råd til, hvordan man i børnehøjde kan efterleve de sundhedsfaglige retningslinjer. Faghæftet kan læses her.
Det var bare tre af de mange spørgsmål, som fynboerne torsdag eftermiddag bombarderede et panel bestående af eksperter og interessenter med, da TV 2/Fyn Events journalist Mathilde Dalskov havde inviteret til live spørgesession på Facebook.
De tre eksperter var Rikke Hunsdahl, som er formand for BUPL på Fyn, Christina Bruun Levinsen, som er hovedbestyrelsesmedlem for Skole og Forældre, og Heidi Philipp, der er tidligere skolepsykolog og nu pædagogisk psykologisk rådgiver og terapeut.
Det gode i krisen
Søren Valentin Christensen skrev og spurgte, om de mindre klasser, den megen udeundervisning, højere bemanding og den øgede rengøring på skolerne mon i virkeligheden ikke er godt for børnenes trivsel. -Og måske burde vække eftertanke efter "de sidste 15 års centralisering af skolerne".
- Ja, det håber jeg da virkelig, sagde Christina Bruun Levinsen fra Skole og Forældre.
- Jeg håber da virkelig, at vi får øjnene op for, at der ikke skal sidde 30 børn på 48 kvadratmeter. Det har aldrig været vores dagsorden.
Virtuelle gymnasieprøver
- Det kan være demotiverende herhjemme foran skærmen
Både mundtlige og skriftlige prøver bliver måske uden fysisk tilstedeværelse for 1. og 2.g'ere. Se her, hvad de fynske gymnasier planlægger.
Der bliver ingen eksamener for 1.- og 2.g'er, når de skal afslutte dette skoleår. De skal dog stadig op til årsprøver, men det kan blive under andre vilkår.
På Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside fremgår det, at det er op til den enkelte skole at afgøre, om prøverne skal afholdes virtuelt. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan prøverne udskydes.
“Man kommer til at miste noget føling med lærer og censor, hvis de mundtlige prøver bliver virtuelle.”
På Tietgen Handelsgymnasium har man allerede taget en beslutning.
- De prøver, vi har planlagt, kan godt afholdes virtuelt. Derfor har vi valgt at gøre det på den måde, så vi kan komme videre i vores planlægning, og fordi vi ikke ønsker at udskyde dem, siger rektor på Tietgen Handselsgymnasium Dorthe Wang.
Dårlig idé med virtuelle mundtlige prøver
Sebastian Kirkgaard Nielsen sidder midt i et opkald med sin studiegruppe. Han går i 2.g på Svendborg Gymnasium, og sammen er de ved at gennemgå en figur i biologi. Undervisningen for ham og de andre 1. og 2.g'er foregår stadig virtuelt, mens 3.g'erne må møde op på skolen igen.
Han tror godt, at de skriftlige prøver vil kunne afholdes nogenlunde normalt virtuelt, men han er mere skeptisk omkring de mundtlige prøver.
- Man kommer til at miste noget føling med lærer og censor, og jeg ved ikke, hvordan man skal holde styr på, hvad folk laver, og om de bare sidder og læser op fra en note på computeren, siger Sebastian Kirkgaard Nielsen.
“Det handler om at holde eleverne i gang.”
Han håber dog stadig på, at der kan komme noget at arbejde frem mod nu, hvor læseferien er aflyst og undervisningen fortsætter til ind i juni.
- Det kan være demotiverende at sidde herhjemme foran skærmen. Lige nu sidder vi for eksempel bare og repeterer vores pensum i matematik, og vi skal ikke til nogen eksamener eller prøver i det. Det virker lidt som spild af tid, siger Sebastian Kirkgaard Nielsen.
Prøverne afrunder skoleåret
Derfor er det ifølge Dorthe Wang også vigtigt, at eleverne kommer til at afslutte året med nogle prøver.
- Det er på mange måder et særligt år, hvor tingene flyder sammen, nu hvor der ikke er læseferie. Prøverne kan være med til at give en form for normalitet og afslutning på årets undervisning, også selvom de sidder derhjemme foran skærmen.
Rektor på Midtfyns Gymnasium Søren Hvarregaard mener ligeledes, at de interne prøver er vigtige.
- Det handler om at holde eleverne i gang. Lærerne er færdige med pensum, så eleverne skal have noget at lave i stedet for eksamener. Derfor vil vi afholde nogle prøvelignende begivenheder for 1. og 2.g som en slags årsprøver, siger Søren Hvarrgaard.
Sådan forholder dit gymnasium sig til årsprøverne
Tietgen Handelsgymnasium. 1.g og 2.g skal til årsprøver. Der vil både være skriftlige og mundtlige årsprøver. Det hele bliver virtuelt, så eleverne sidder derhjemme.
Odense Katedralskole. 1.g og 2.g kommer til de årsprøver, der allerede var planlagt inden nedlukningen. Men årsprøverne må tilrettes efter de vilkår, der er. Hvis eleverne må komme på skolen, afholdes de som normalt. Hvis ikke eleverne kan komme på skolen, må årsprøverne afholdes virtuelt. Og hvis ikke engang det kan lade sig gøre, afholdes de i august.
Sct. Knuds Gymnasium. Eleverne skal til såkaldt "prøvetræning". Det vides endnu ikke, om det bliver virtuelt.
Svendborg Gymnasium. Der kan afholdes virtuelle prøver. Gymnasiet afventer en udmelding fra ministeriet.
Midtfyns Gymnasium. Der vil blive lavet prøvelignende begivenheder for elever i 1. og 2.g. Gymnasiet ved ikke, om det bliver virtuelt.
Nordfyns Gymnasium. Svaret kan ikke gives enkelt. Elever skal til nogle interne prøver med stor sandsynlighed virtuelt, men det afgøres først efter 10. maj 2020, hvor der måske udmeldes nye retningslinjer fra myndighederne.
Nyborg Gymnasium. Laver prøvehandlinger, men afventer myndighedernes udmeldinger den 10. maj.
Både mundtlige og skriftlige prøver vil kunne køres virtuelt. Men hvis det er muligt senere vil de helst have eleverne i huset.
Middelfart gymnasium. Regner med at de skriftlige årsprøver bliver virtuelt. Gymnasiet afventer en udmelding fra ministeriet.
Faaborg gymnasium. Intet svar.
Vestfyns Gymmasium. Intet svar
Tornbjerg Gymnasium. Intet svar.
Mulernes Legatskole. Intet svar.
Det blå gymnasium. Intet svar.
Svarene kommer fra mailkorrespondencer og interviews med rektorer på de enkelte gymnasier.
Artiklen blev til på baggrund af et spørgsmål fra en fynbo.
Spørgsmål fra en fynbo
Eksamener er aflyst for 1. g og 2. g. Skal de til terminsprøve? Nogle snakker om at undervisningsministeriet har nogle prøver de kan/skal lave for at lærerne kan give dem en årskarakter eksempelvis i de fag de har på c-niveau, som de kan komme til eksamen i. Er der noget hold i dette? Jeg har en datter, som havde vænnet sig til tanken om at der ingen prøver ville være for 1. g og 2. g og at årskaraktererne skal bruges til eventuelle eksamensfag.
Skole og Forældre arbejder for et loft på højst 24 elever i klasserne.
- Jeg tror faktisk, at der kommer rigtigt meget ud af det her, som man godt kan diskutere, tilføjede Rikke Hunsdahl.
- Det er et boost til debatten om bedre normeringer. Man kan lære meget om alternative måder at drive daginstitutioner på. Men problemet er jo, at hvis der ikke er nok voksne, så kan man ingenting.
- Det er utvivlsomt dejligt for et barn at have en tættere voksenkontakt og være i mindre enheder, hvor man kan få mere voksenopmærksomhed, slog Heidi Philipp fast.
Bekymring og madpakker
Men TV 2/Fyn er også blevet kontaktet af en mor, som undrer sig over, hvorfor pædagogerne i hendes treårige datters børnehave ikke må hjælpe med madpakkerne. Hun giver ikke længere sin datter yoghurt med, fordi datteren ikke selv kan åbne den. Det spørgsmål havde Heidi Philipp følgende kommentar til:
Flere hænder til flere opgaver: Svendborg har lavet nødberedskab til dagtilbud
Der er oprettet nødberedskab til, hvis sundhed- og plejepersonale skulle blive smittet med coronavirus. I Svendborg har man også oprettet et nødberedskab til dagtilbud - men af andre årsager.
Der skal vaskes, sprittes og holdes afstand - også i børnehaver og vuggestuer. Det kan dog være lettere sagt end gjort, når man har med børn at gøre.
Sekretariats- og Dagtilbudschef i Svendborg Kommune, Birgit Lindberg, vidste straks, at der ville blive brug for flere hænder, hvis man skulle overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer i dagtilbuddene. Så hun valgte at tage hurtigt affære.
“Det var vigtigt for mig, at vi ikke først gjorde noget, når de stod derude og manglede medarbejdere, men at vi var forberedt.”
- Det var vigtigt for mig, at vi ikke først gjorde noget, når de stod derude og manglede medarbejdere, men at vi var forberedt. Hvis vi fik brug for nogen, så kunne vi kalde dem ind, siger Birgit Lindberg.
Jobcenteret var nøglen
Derfor valgte Birgit Lindberg allerede i påsken at tage kontakt til Janus Harder Petersen, der er leder virksomhedsservice i Jobcenter Svendborg. Han kunne godt se ideen i at lave en jobbank som et nødberedskab til dagtilbuddene.
- Der var et krav om et udvidet beredskab. Så vi begyndte straks at formidle kontakt mellem ledige borgere og dagtilbudsområdet. På samme vis har vi etableret en jobbank til rengøringsområdet, hvor der også er brug for de ekstra hænder, siger Janus Harder Petersen.
Faktisk var der allerede oprettet en ekstern jobbank, hvor borgere der ville arbejde inden for social- og ældreområdet kunne melde sig. Dem fik Birgit Lindberg i første omgang kontakt til.
- Det går stille og roligt på social- og ældreområdet, så derfor stod vi overfor en større udfordring. Og der var heldigvis nogen, som gerne ville hjælpe, siger Birgit Lindberg.
Behov for flere hænder
I Børnehuset Hesselager i Svendborg Kommune gjorde man allerede fra første åbningsdag i sidste uge brug af den nyoprettede jobbank. Mai-Britt Strøm er dagtilbudsleder i Østerdalen, hvor blandt andet Hessalager Børnehus hører under.
- Det var godt, at der var nogen at ringe til. Netop i Hesselager Børnehus havde vi ikke flere faste vikarer, der kunne træde til. Uden de ekstra hænder havde vi ikke kunnet åbne op og følge Sundhedsstyrelsens anvisninger, siger Mai-Britt Strøm.
Og der er mange opgaver, som skal løses for de nyerhvervede vikarer. Børnene skal blandt andet have hjælp til at vaske hænder, maden skal portionsopdeles, og legetøjet skal gøres rent flere gange dagligt.
“Vi regner med, at der kommer flere og flere børn. Lige nu er det cirka 60 procent, der møder op. Så vi får brug for flere folk.”
- Der er mange sundhedsmæssige hensyn, vi skal tage. Men jeg synes, at de gør det godt og er meget opfindsomme. Nogle laver vaskehaller, så børnene kan være med til at vaske legetøjet, siger Birgit Lindberg.
- Vi regner med, at der kommer flere og flere børn. Lige nu er det cirka 60 procent, der møder op. Så vi for brug for flere folk, som vi løbende kan kalde ind, når der bliver brug for det, siger Birgit Lindberg.
I alt er 60 ledige i Svendborg Kommune parate til at hjælpe dagtilbuddene med at få vasket børnenes hænder, rengøre legetøj og andre praktiske opgaver.
Artiklen blev til på baggrund af et spørgsmål fra en fynbo.
Spørgsmål fra en fynbo
Har man tænkt på, om det kan blive nødvendigt med et corona-nødberedskab til daginstitutioner og skoler, ligesom man har lavet til sygehuse og plejehjem? Tænker på hvis de voksne som passer bliver syge.
Maria
- Det kendetegner jo en krise, at vi lider nogle afsavn, og der er nogle behov, vi ikke kan få opfyldt. Men vi må jo prøve at få det bedste ud af det, og så må man jo som forælder bøje sig ind imod den opgave og tænke, hvordan kan vi få det her til at lykkes, så måltidet kan blive en god oplevelse? Hvordan kan vi støtte op omkring den pædagog, som sidder henne i børnehaven? Så må man enten øve sig på at åbne yoghurt hjemmefra, så man lærer det, eller undvære yoghurt i denne her tid. Heidi Philipp er pædagogisk og psykologisk rådgiver og terapeut.
- Ja, men pædagoger kunne jo ikke drømme om at sige 'nej, det er bare ærgerligt, du må smide yoghurten i skraldespanden'. Det er jo en hovedregel, at tingene skal løses på den bedst mulige måde, tilføjede Rikke Hunsdahl fra BUPL.
En fynbo får svar: Bliver børn holdt adskilt i sfo'erne?
Kan reglerne om små og faste legegrupper bøjes, når det drejer sig om børnenes tid i de genåbnede sfo'er? Sådan lyder spørgsmålet fra en fynbo. TV 2/Fyn forsøger at finde et svar.
Skoleklokken ringer ud for sidste gang, og penalhusene pakkes i skoletaskerne. Nogle af børnene bliver hentet af deres forældre, mens andre skal bruge resten af dagen i selskab med pædagoger og børn fra andre legegrupper, klasser og årgange. Eller hvad?
TV 2/Fyn undersøger i denne uge svarene på de spørgsmål, som fynboerne sidder inde med efter genåbningen af skoler og daginstitutioner.
Spørgsmål fra en fynbo
Kan det passe, at sfo kan blande elever fra 0. til 3. klasse på grund af personalemangel? Corona-regler skal vel overholdes også i SFO?
Lone Skov
Det umiddelbare svar på Lone Skovs spørgsmål er at finde i den instruks, som Sundhedsstyrelsen har sendt ud til ledelse og personale på landets skoler.
Her fremgår der følgende:
Sfo og fritidsordning skal indrettes således, at elever så vidt muligt kun er sammen med de samme elever som resten af skoledagen.
Styrelse henviser til KL
Hvad der helt nøjagtigt ligger i formuleringen så vidt muligt har Sundhedsstyrelsen ikke ønsket at uddybe.
Her henviser man i stedet til Kommunernes Landsforening, som ifølge styrelsen kan redegøre for, hvordan man fortolker og udmønter instruksen fra sundhedsmyndighederne.
- Det vil i høj grad være lokalt, man skal finde svarene på spørgsmål gående på anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen. Forholdene lokalt kan være meget forskellige, og derfor vil løsningerne også være forskellige, siger Christian Harsløf, der er direktør i KL.
Kommunernes Landsforening sender altså spørgsmålet direkte videre til den enkelte skole og dens ledelse.
Det muliges kunst
Anders Fæster Nielsen, der er formand for Skolelederforeningens lokalafdeling i Middelfart og skoleleder på Gelsted Skole, kender alt til både instruks og daglig praktik.
“Vi har lovet os selv, at den her situation ikke må gå ud over børnene. Det betyder, at vi også laver en pædagogisk afvejning”
På hans skole har man organiseret sig sådan, at børnene forbliver i deres skoleklasser også om eftermiddagen. Det gør det lettere at fastholde dem i faste legegrupper.
- Langt hen ad vejen lykkes det, men hen på eftermiddagen bliver der færre børn, og der kan vi simpelthen være nødt til at koble børn fra forskellige grupper sammen.
- Vi har lovet os selv, at den her situation ikke må gå ud over børnene. Det betyder, at vi også laver en pædagogisk afvejning, siger Anders Fæster Nielsen.
- Skal have lov til at være børn
Han understreger, at skolen efterlever instruksen så godt som overhovedet muligt.
Skolelederen fra Gelsted mener dog samtidig, at skolen også i denne tid er forpligtet til at vægte børnenes trivsel højt.
- Jeg bider mærke i, at det ofte bliver nævnt, at børn er børn. At de skal have lov at være børn. Derfor lader vi heller ikke to børn sidde isolerede fra hinanden en hel eftermiddag, fordi deres gruppekammerater er gået hjem. Hvis børnene finder sammen i en leg på tværs af grupper i ydertimerne, så lader vi dem selvfølgelig gøre det, siger Anders Fæster Nielsen, skoleleder på Gelsted Skole.
De bedste råd
Til allersidst bad Mathilde Dalskov eksperterne komme med deres bedste råd til forældre lige nu. (Rikke Hunsdahls forbindelse var desværre røget på dette tidspunkt).
Heidi Philipps bedste råd lige nu: Vær tillidsfuld. Og vær i kontakt med andre forældre.
Christina Bruun Levinsens bedste råd til forældre: Lad være med at dele din angst og bekymring med børnene.
Har du fået lyst til at se hele videoen med de tre eksperter, hvor de uddyber deres bedste råd samt høre deres svar på en lang række andre spørgsmål, ligger videoen her i sin fulde længde.
Korte videoer
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her