kl.
Fyn
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

77-årig fynbo er frustreret over manglende vaccinationstider og information fra Region Syddanmark. Region undeskylder sig med tekniske problemer.

Timelange ventetider og et bookingsystem uden tider har de seneste uger givet anledning til stor frustration hos flere fynboer.

77-årige Carl Jacobsen fra Bellinge er blandt dem, der i denne uge modtog en indkaldelse til vaccination mod covid-19. Men det er trods mange forsøg ikke lykkedes at få en tid.

- Det er som at få en invitation til en stor fest, men når man kommer derhen, er der lukket og slukket. Man løber panden mod en mur, siger han.

Gå tilbage Del
kl.

88-årig fynbo måtte til Sjælland for at blive vaccineret - flere tider på vej

ads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
ads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

88-årige Ellen Thomasen kunne ikke få tid til vaccination i Odense, så hun tog til Slagelse. Flere tider er på vej, siger regionen. Det er ikke godt nok, mener Ellens datter.


Ellen Thomasen på 88 år bor i Gislev på Fyn og blev for nylig inviteret til at blive vaccineret mod covid-19. Men da hun forsøgte at bestille en tid til vaccinationen i Odense kunne det ikke lade sig gøre.

Alle tider før 15. april var optaget. Og efter den dato var der slet ikke oprettet tider endnu.

Til gengæld kunne Ellen Thomasen godt bestille tider til vaccination i både Slagelse og Næstved i Region Sjælland. Så det gjorde hun, og tirsdag blev Ellen Thomassen kørt til Slagelse af en ven.

- Det kan ikke være rigtigt, at en ældre kvinde skal over Storebæltsbroen to gange for at få vaccinationen inden for en rimelig tid, siger Anne Thomasen, der er datter til Ellen Thomasen.

På Fyn findes der to vaccinationscentre. Ét i Odense og ét i Svenborg. Men ingen af stederne var der tid.

- De har haft tilgængelig vaccinetider på Sjælland lige i det øjeblik, kvinden har forsøgt at booke, mens der ikke i det øjeblik var ledige tider i andre vaccinationscentre, siger koncerndirektøren i Region Syddanmark, Kurt Espersen.

Når borgere er blevet tilbudt vaccinen, kan de booke en tid der, hvor det passer bedst - også i andre regioner. Det skal ifølge Kurt Espersen give mest mulig fleksibilitet for borgerne.

Men en tur til Sjælland er ikke en del af planen.

- Det har aldrig været meningen, at borgere fra Fyn skal tage til Sjælland for at få vaccinen. Vi bliver nødt til at bede borgerne have lidt tålmodighed og prøve igen, hvis de oplever, at der ikke er flere vacciner, når de forsøger at booke. Vi lægger dem ud så hurtigt, vi kan.

Vaccinationscentre i Region Syddanmark

  • Odense 
  • Svendborg
  • Esbjerg 
  • Sønderborg 
  • Aabenraa 
  • Kolding 
  • Vejle

Flere invitationer end tider

Siden de første vacciner kom til Danmark i slutningen af december, har der flere gange været historier om forsinkede vaccinedoser. Andre gange er der ligefrem blevet leveret færre end producentere af vaccinerne har lovet.

Det er også en del af forklaringen på, at Ellen Thomasen ikke kunne få en tid til vaccination med det samme.

- Vi lægger tider ud, lige så hurtigt som vi får bekræftet antallet af vacciner, som vi får leveret – fraregnet det, som skal bruges til genvaccination og udkørende enheder. Men tiderne lægges først ud, når vi kender antallet af vacciner, og det gør vi desværre kun med kort varsel, før de kommer, siger Kurt Espersen.

Han oplyser også, at der har været udbudt tider på Fyn med den leverance af vacciner, der kom i slutningen af sidste uge.

Og for at få vaccinerne givet så hurtigt som muligt, har Region Syddanmar også valgt at tilbyde vaccinen til flere borgere, end der reelt er tider.

- Det skyldes, at ikke alle borgere får booket tid lige med det samme, og vi skal sikre, at der er tilstrækkeligt, der booker, til at vaccinerne bliver brugt. Vi forventer dog, at de borgere, der er inviteret pt., vil kunne få en tid inden for de kommende cirka 14 dage, forklarer Kurt Espersen.

Men forklaringen og lovningen på, at der løbende kommer tider i takt med leveringen af vaccinerne, kan Anne Thomasen ikke bruge til ret meget. Ifølge hende vil det nemlig betyde, at ældre - som hendes egen mor - ofte vil komme bagerst i køen, da de ofte ikke har lige så nemt ved at bestille tider online.

- Dem, der har svært ved at booke tid, risikerer, at de ikke kan få nogen tid, hvis det handler om at sidde klar og være først til mølle, siger Anne Thomassen.

Alle borgere over 16 år i Danmark får i løbet af 2021 tilbudt en vaccine mod covid-19. Når man er blevet tilbudt vaccinen kan man bestille tid på www.vacciner.dk.

Carl Jacobsen har over to dage brugt syv-otte forsøg på at booke tider.

- Man bliver meget negativ over det, og man kan hurtigt få den tanke, at det kan være lige meget, om man bliver vaccineret. Men det er det selvfølgelig ikke, siger han.

Tiderne er "gemt" for borgerne

Årsagen til, at Carl Jacobsen og mange andre ikke kan booke tider, er, at det er muligt at finde en tid til 1. vaccination, men ikke 2. Og fordi systemet kræver, at begge tider bliver booket på én gang, betyder det i sidste ende, at bestillingen ikke kan gennemføres.

Hos Region Syddanmark lyder forklaringen, at der i øjeblikket er tekniske problemer med bookingsystemet. Ifølge regionen betyder fejlen, at tiderne til 2. vaccine ligger "gemt" for borgerne.

Gå tilbage Del
kl.

Ældre har svært ved at bestille tid: Region opretter flere tider til vaccination

Jeppe Jensen/TV Syd
Jeppe Jensen/TV Syd

Region Syddanmark lægger nu et større antal vaccinetider ud, så især ældre borgere nemmere kan booke tid.


Det har været svært for flere fynboer og borgere i Region Syddanmark at bestille en tid til vaccination mod covid-19. For tiderne var hurtigt væk.

Tidligere har vi blandt andet her på TV 2 Fyn fortalt om, hvordan 88-årige Ellen Thomasen fra Gislev måtte tage til Sjælland, for at finde en ledig tid til at blive vaccineret.

Derfor har Region Syddanmark nu oprettet flere vaccinetider, som skal gøre det lettere for borgerne at bestille en tid. Regionen håber især de ældre, som kan have svært ved at bestille tider online, kan få gavn af de ekstra vaccinetider.

- Vi ændrer i vores måde at gøre det på, så det nu bliver nemmere for borgerne at finde og booke en tid. Der ligger flere tider i systemet allerede nu, så jeg vil gerne opfordre alle pårørende til at hjælpe med at booke tider digitalt, hvis den, de er pårørende til, har NemID. Der har været et stort, stort pres på vores telefonlinjer, så hvis man har mulighed for at bestille digitalt, bør man gøre det, siger Kurt Espersen, der er koncerndirektør i Region Syddanmark, i en pressemeddelelse.

Hidtil har regionen først lagt tider ud i bookingsystemet, når leverancerne af vaccinen var endelig bekræftet - noget der ofte skete få dage før leveringen. Det har altså betydet, at flere borgere ikke kunne finde en ledig tid.

Nu lægger Region Syddanmark vaccinetider ud for den næste uge til og med fredag den 26. februar. Det sker, selvom regionen ikke har fået bekræftet næste levering af vacciner, som man forventer vil blive leveret 25. februar.

Stabil levering

De nye tider er til borgere, der er 85+ år, som skal vaccineres med vacciner fra Pfizer/BioNTech. Pfizer/BioNTech har de seneste uger haft stabile leverancer på en fast ugedag om torsdagen, oplyser regionen.

- Derfor er vi ikke nervøse ved at lægge tiderne ud for næste uge. Når vi har lidt mere erfaring med leverancerne fra Pfizer/BioNTech, vil vi overveje at lægge tider ud tre til fire uger ud i fremtiden. Men nu starter vi lige med at lægge tider ud for en uge ad gangen, forklarer Kurt Espersen.

Hvis vaccineleverancen er mindre end først antaget, vil de berørte borgere blive kontaktet af vaccinecenteret og få en ny tid.

Bestil online

Region Syddanmarks corona-callcenter får også rigtig mange opkald for tiden. Det skyldes, at folk gerne vil bestille en tid til vacination. Men hvis man ikke kan finde en tid online, kan man heller ikke få en tid ved at ringe til callcenteret.

- Det har desværre betydet, at mange med NemID alligevel har ringet til callcenteret for at tjekke. Det kan jeg godt forstå, for mange vil selvfølgelig gøre alt for at få en tid. Men callcenteret har altså ikke adgang til flere tider. Har man et NemID bør man derfor selv booke online eller få hjælp af sine pårørende eller kommunen. Så er telefonlinjen åben til dem, der ikke har NemID, siger Kurt Espersen.

Hvis man er blevet tilbudt vaccinen mod covid-19 kan man bestille en tid på vacciner.dk.

Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen forstår folks utilfredshed.

- Det er en virkelig frustrerende situation at stå i, når man gerne vil gøre sin borgerpligt og blive vaccineret og måske ovenikøbet har ventet i kø for at komme til at booke en tid. Vi har fået rigtig mange henvendelser fra borgere, der er trætte af det, og vi arbejder på højttryk for at få det løst, siger han i en pressemeddelelse.

Det undrer dog Carl Jakobsen, at de mange henvendelser ikke har fået regionen til at informere om den manglende mulighed for at bestille. Og gerne inden folk bruger mange timer på at sidde i kø og lede efter ledige tider, der ikke er der.

- Så havde det været bedre, hvis de havde ventet med at invitere mig til en vaccine, siger han.

Lover vaccine til alle

Regionen har en forhåbning om, at de tekniske problemer bliver løst i starten af næste uge. Indtil da opfordrer koncerndirektøren til, at man væbner sig med tålmodighed.

- Borgerne skal nok blive vaccineret. Det lover jeg. Men leveringskadencen og de midlertidige tekniske problemer gør, at vi bliver nødt til at ruste os med tålmodighed, selvom det er svært efter et langt corona-år, siger han i meddelelsen.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Tirsdagens coronatal: Stor stigning i to fynske kommuner

Emil Helms/Ritzau Scanpix
Emil Helms/Ritzau Scanpix

To fynske kommuner har stor stigning i antallet af smittede de seneste syv dage. Med en genåbning lige for døren, er det vigtigt at få det bragt ned, mener borgmester.


Flere fynske kommuner har en stigning i antallet af smittede de seneste syv dage.

Sammenligner man med mandagens smittetal, stiger Odense, Nordfyns, Faaborg-Midtfyn, Langeland Kommune fortsat, mens smitten ser ud til igen at falde i Nyborg.

INCIDENSTAL

Incidens er et mål for antallet af nye sygdomstilfælde i en befolkningsgruppe i løbet af en given tidsperiode. Incidenstallet måles som antal nye smittede per 100.000 borgere.

 

For overvågning af covid-19 benyttes primært kumuleret incidens, som er den samlede andel af befolkningsgruppen, der fik sygdommen i hele tidsperioden.

 

Kilde: Statens Serum Institut

Dog har Nyborg Kommune med et incidenstal på 125,1 fortsat det højesteste smittetryk på Fyn efterfulgt af Kerteminde med 105,2.

Kommune Incidens 23.02 Incidens 22.02 Ændring
Odense 104,3 99,9 4,4
Nordfyns 47,3 43,9 7,7
Svendborg 41,2 43 -4,2
Kerteminde 105,2 75,8 38,8
Langeland 32,2 24,1 33,6
Nyborg 125,1 128,3 -2,5
Assens 14,7 17,1 -14,0
Middelfart 28,3 36,1 -21,6
Faaborg-Midtfyn 66,1 62,2 6,3
Ærø 0 0 0,0

I Kerteminde er der sket en stor stigning i smittede, og siden mandag er der kommet 7 nye smittetilfælde. Det vil sige, at de nu har 25 smittede de seneste syv dage.

Odense Kommune stiger endnu engang

Også Odense Kommune fortsætter med at stige, og kommunen har siden mandag fået 9 smittede og er nu oppe på 213 smittede de seneste syv døgn. Det betyder, at kommunens incidenstal stiger fra mandagens 99,9 til 104,3, og det er en stigning på 4,4 procent.

Mandag advarede Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, på et pressemøde, om en stigende smitteudvikling som i Kolding.

- Hvis vi ikke er rigtig skrappe og skarpe her i Odense, så er vi faktisk på vej ind på en kurve, der godt kan ligne den i Kolding, sagde han mandag på pressemødet.

For udviklingen i Odense de senste dage ligner præcis den man oplevede i Kolding i sidste uge, hvor smitten lige pludselig eksploderede, og Koldig blev den hårdest ramte kommune.

- Vi vil ikke ind på den her kurve. Vi vil gerne have, at vi forhåbentlig kan være med i en første bølge i en snarlig genåbning af Danmark efter corona, lød det fra borgmesteren.

På hele Fyn er der konstateret 371 nye smittede de seneste syv døgn.

Så mange er vaccineret

Det går langsomt fremad med at vaccinere fynboerne. På det seneste døgn har 85 fynboer fået anden dosis af covid-19 vaccinen, og er dermed færdigvaccineret.

Kommune Færdig-vaccineret Procent vaccineret
Odense 6158 2,99
Nordfyns 691 2,34
Svendborg 2674 4,58
Kerteminde 621 2,15
Langeland 437 3,54
Nyborg 760 2,38
Assens 985 2,41
Middelfart 1443 3,70
Faaborg-Midtfyn 1323 2,57
Ærø 194 3,26
Total 15286 3,06

Svendborg er forsat den kommune, hvor flest bogere er færdigvaccineret.

I alt er 15.286 fynboer færdigvaccineret, svarende til 3,06 procent.

Kigger man på hele landet er 3 procent færdigvaccineret, mens 5,5 procent er påbegyndt vaccination.

Regionen oplyser samtidig, at der er inviteret langt flere borgere, end der er vacciner til, og det skaber et stort pres på systemet.

Opgiver ikke

Det er heller ikke kun Region Syddanmarks borgere, der har oplevet massive problemer med booking af vaccinationer. Det fik direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, til at beklage på onsdagens pressemøde.

- Det bliver der arbejdet hårdt på, lovede han.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Myndigheder finder flere tilfælde af sydafrikansk variant

Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Sydafrikansk coronavariant er nu i alt fundet hos 13 borgere. De seneste tilfælde knytter sig ikke til rejser.


Sundhedsmyndighederne har fundet to nye smittetilfælde i Danmark med den sydafrikanske coronavariant, B1351.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde onsdag.

Varianten, der vurderes som mere smitsom, er fundet hos to personer, der ikke er hjemvendt fra rejse, og dermed er de sandsynligvis blevet smittet af andre borgere i Danmark.

- Smitten er ikke knyttet til rejseaktivitet, så smitten ser ud til at være sket mellem borgere. Det er dog vigtigt at sige, at det fortsat er lave tal, siger sundhedsminister Magnus Heunicke.

- Styrelsen for Patientsikkerhed er i gang med intensiv smitteopsporing, siger han.

Det er det 12. og 13. tilfælde af den virusvariant i landet.

De seneste dage er der fundet en række smittede med varianten, som ikke kan knyttes til rejseaktivitet.

Den sydafrikanske coronavariant kan ifølge Statens Serum Institut (SSI) have nedsat følsomhed over for antistoffer.

Det kan dermed påvirke effekten af coronavaccinerne. SSI har dog selv meldt ud, at vaccinerne forventes at virke.

Pfizer/BioNTech og Moderna, som står bag to af de tre vacciner mod covid-19, som bruges, har også sagt, at deres vacciner virker.

Ifølge et udvalg fra Verdenssundhedsorganisation (WHO) kan vaccinen fra den tredje producent - AstraZeneca - også bruges i lande, hvor den sydafrikanske variant er udbredt.

Sydafrika har ellers forsøgt at bytte sine AstraZeneca-vacciner, fordi landet frygtede, at vaccinen ikke var lige så effektiv mod den variant.

De første tilfælde af varianten i Danmark blev fundet blandt personer, som var kommet hjem fra Vestafrika, Østafrika og Dubai i De Forenede Arabiske Emirater.

De ekstra udfordringer har trods et indtil videre utilfredstillende forløb heller ikke fået Carl Jacobsen til at opgive vaccinen.

- Nej, jeg vil gerne vaccineres. Det vil vi gerne her i huset, så det dropper vi ikke. Men vi er nået dertil, hvor vi lige afventer, siger han.

I dag kl.
Tophistorie
Marlene Sørensen

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Politiet er i gang med efterforskningen, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.


Liveblog
Eksplosionsbrand i lejligheder: - Det er et område plaget af uro

For
Tophistorie
Lauritz.com
Lauritz.com

I januar har 200 særligt udvalgte røde postkasser fra PostNord været på auktion.


Blandt dem var en historisk postkasse med et særligt design, der har hængt i midten af Odense. Postkassen blev den dyreste ved auktionen med en salgspris på 155.000 kroner. Det oplyser PostNord i en mail til Ritzau.


Postkassen har været ophængt på gaden Ramsherred i Odense i kvarteret omkring H.C. Andersens fødehjem.


Lauritz.com
Lauritz.com

PostNord oplyser, at man ikke ved præcist, hvor lang tid den har hængt der, men at den som minimum har været der siden 1948.

Postkasser solgt for millioner

Den næstdyreste postkasse blev solgt for 115.000 kroner og er udsmykket af den danske kunstner Rasmus Koble, også kendt som Lakserytteren.

Også kunstnerne Mille Kalsmose, Søren Dahlgaard og Jes Brinch har udsmykket postkasser, der har været på auktion.

Sidstnævntes blev eksempelvis solgt for 74.000 kroner.

De øvrige postkasser på auktionen har været fra udvalgte historiske lokationer og andre ikoniske postkasser.

Det gælder eksempelvis en postkasse, der har stået ved Kastellet. Den blev solgt for 29.000 kroner.

I alt blev de 200 særlige postkasser solgt for 3.728.000 kroner.

Går til godt formål

Alle pengene går ubeskåret til Danmarks Indsamling, og hos PostNord glæder man sig over at have doneret pengene.

- Jeg kan ikke forestille mig en mere værdig pension af postkassen, udtaler Andreas Brethvad, der er kommunikationsdirektør hos PostNord.

Det er ifølge PostNord den højeste auktionsindtægt, der er blevet doneret til Danmarks Indsamling nogensinde.

I december blev yderligere 1000 af de velkendte røde postkasser solgt på Føtex' hjemmeside for henholdsvis 1500 og 2000 kroner stykket.

De blev udsolgt på tre timer.

De røde postkasser bliver solgt, eftersom PostNord fra 1. januar 2026 er stoppet med at omdele breve.

For
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.


Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.


Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.


- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.


Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.

Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.

- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.

Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.

For
Peter Salomon
Peter Salomon

Ærøfærgerne oplyser søndag på dens hjemmeside, at alle afgange mellem Søby-Fynshav og Søby-Faaborg i begge retninger er aflyst.

Det skyldes kraftig vind.

Dermed må man finde alternative ruter til eller fra Ærø i løbet af mandagen.

Umiddelbart er der ikke aflysninger på ruterne, der sejler mellem Søby-Faaborg og Svendborg - Ærøskøbing.

For
Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Den sydfynske håndboldstjerne Simon Pytlick er eneste dansker på allstar-mandskabet, der består af spillere fra seks forskellige nationer.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Det Europæiske Håndboldforbund.

I håndbold er der tradition for, at den mest værdifulde spiller ikke får plads på turneringens allstar-hold, og det er derfor, at hans landholds- og tidligere GOG-kollega, Mathias Gidsel, ikke er med på allstar-holdet.

Den 26-årige højreback er nemlig kåret til den mest værdifulde spiller ved det håndbold-EM, der slutter søndag.

Her er allstar-holdet:

Målmand: Andreas Wolff (Tyskland).

Venstre fløj: August Pedersen (Norge).

Venstre back: Simon Pytlick (Danmark).

Playmaker: Gisli Kristjansson (Island).

Højre back: Francisco Costa (Portugal).

Højre fløj: Mario Sostaric (Kroatien).

Stregspiller: Johannes Golla (Tyskland).

Forsvarsspiller: Salvador Salvador (Portugal).

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her