kl.
Fyn
Local Eyes
Local Eyes

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

I februar præsenterede regeringen et udspil, der skulle hjælpe med at komme vanvidsbilisme til livs. Corona-krisen har udskudt forhandlingerne, men nu kræver retsudvalgets formand handling.

Vanvidsbilister kørte ræs på Rugårdsvej og endte med at køre frontalt ind i en tilfældig billist. Hændelsen har fået flere politikere til at kræve handling.

Allerede tilbage i februar præsenterede regeringen et udspil, der netop har til formål at komme vanvidsbilisme til livs. Men siden da er der intet sket.

Formand for retsudvalget Preben Bang Henriksen (V) håber, der snart sker noget.

Gå tilbage Del
kl.

Vanvidskørsel på Rugårdsvej: Flugtbil fundet

/

Fyns Politi søger fortsat vidner til ulykken på Rugårdsvej i Odense lørdag aften.


Fyns Politi leder fortsat efter den person, der lørdag aften forsvandt efter to biler havde kørt ræs på Rugårdsvej i Odense og forårsaget en ulykke, der i alt involverede fire biler.

Føreren af den ene af de to biler, som kørte gaderæs, stak af fra ulykkesstedet, mens den anden blev alvorligt kvæstet.

- Hans tilstand er stabil men stadig kritisk, oplyser vicepolitiinspektør Sten Sørensen, Fyns Politi, mandag eftermiddag.

I alt tre personer kom til skade, da den ene af bilerne stødte frontalt sammen med en tilfældig bilist i en Hyundai. Ved sammenstødet blev Hyundaien skubbet ind i endnu er køretøj.

De to andre tilskadekomne er udskrevet.

Volvo i direktørklassen

En patrulje fra Fyns Politi har siden episoden fundet den anden af de to biler. Det er ligeledes end Volvo S60. Den blev fundet ud for nummer 283 på Nyborgvej i Odense.

- Den er vi ved at undersøge, og vi har snakket med ejeren af bilen. Men vi er ikke blevet klogere på, hvem der førte bilen lørdag aften, siger Sten Sørensen.

Sten Sørensen er overfor TV 2/Fyn ikke præcis i spørgsmålet, om Volvoen har været lånt ud, eller om den er stjålet.

- Den er umiddelbart ikke stjålet og ikke meldt stjålet, men vi vil gerne snakke med eventuelle vidner, som ved noget, siger han.

Eventuelle oplysninger i sagen kan gives til Fyns Politi på telefonnummer 114.

Politikere reagerer

Efter ulykken er der kommet flere politiske reaktioner. Således udtalte justitsminister Nick Hækkerup (S) søndag morgen i en pressemeddelelse, at det "er en fuldstændig uacceptabel opførsel, som har bragt almindelige borgeres liv i fare".

Ministeren sagde desuden, at hændelsen kalder på, at kursen skal strammes overfor "disse mennesker".

Derfor vil regeringen efter sommerferien komme med en lovforslag, der skal skærpe straffen for kapkørsel, lød det fra Nick Hækkerup.

I Odense fortæller byrådsmedlem Jane Jegind (V), at hun gennem det seneste år oplevet en stigning i antallet af henvendelser fra utrygge borgere, som har oplevet vanvidskørsel i deres nærområde.

- De er selvfølgelig nervøse for sig selv og på andres vegne og frygter, at det vil ende i et trafikuheld og i allerværste tilfælde, at der er nogen, der må lade livet, siger hun.

- Det er jo dybt forståeligt, og så er det forfærdeligt, at der er nogen, der i den grad tænker så lidt på andre og opfører sig som om, de ejer det hele og har ret og lov til det hele.

Hun bakker langt henad vejen ministeren op.

 - Strengere straffe og en hårdere forfølgelse af dem er helt nødvendigt. Jeg er i tvivl, om det hjælper at tage kørekortet fra dem, for jeg har lidt på fornemmelsen at en del af dem allerede har fået det taget og er ligeglade, siger hun.

- Det var glimrende forslag, som skulle sættes iværk. Det har vi ikke set, men lad os endelig få dem i gang hurtigst muligt. Det er beklageligt, det ikke er sket før, siger retsudvalgsformanden.

Udspillet består af i alt ni initiativer, der skal styrke politiets muligheder for at sætte hurtigt og hårdt ind mod vanvidskørsel.

Corona forsinker forhandlinger

På grund af corona-krisen blev forhandlingerne om udspillet udskudt. Derfor efterlyser Henning Hyllested, der er medlem af folketinget for Enhedslisten, tålmodighed.

- Regeringen havde ikke nogen intention om, at vi ikke skulle have forhandlet og gennemført det her inden sommer. Jeg synes, man må have forståelse for, at der er sket en hel masse under corona-krisen. Det har så også medført et større antal vanvidskørsler. Men om tre måneder sidder vi i forhandlinger og vedtager et lovforslag. Så, ro på, lyder meldingen fra Henning Hyllested.

Uheldet på Rugårdsvej, der var resultat af vanvidsbilisme, skete lørdag den 11. juli. Fænomenet vækker stor bekymring hos Fyns Politi.

Gå tilbage Del
kl.

Vanvidskørsel: Byråd får henvendelser fra utrygge borgere

Vanvidskørsel er et stigende problem, og byrådet oplever at få flere henvendelser fra utrygge borgere.


Hvinende dæk og fart, der langt overstiger hastighedsgrænserne, er noget flere fynboer bliver vidne til.

Byrådsmedlem Jane Jegind (V) har gennem det seneste år oplevet en stigning i antallet af henvendelser fra utrygge borgere, som har oplevet vanvidskørsel i deres nærområde.

- De er selvfølgelig nervøse for sig selv og på andres vegne og frygter, at det vil ende i et trafikuheld og i allerværste tilfælde, at der er nogen, der må lade livet, siger hun.

- Det er jo dybt forståeligt, og så er det forfærdeligt, at der er nogen, der i den grad tænker så lidt på andre og opfører sig som om, de ejer det hele og har ret og lov til det hele.

Flere danske byer har oplevet tilfælde af gaderæs henover sommeren. Senest på Rugårdsvej i Odense, hvor to uskyldige biler blev impliceret i et uheld i forbindelse med et kapløb.

- Det er sindssygt at gøre inde i byen. Det er jo farligt. Det er farligt for så mange uskyldige mennesker. Her var det også uskyldige mennesker, der blev ramt, siger Alice Sørensen, der bor på Rugårdsvej og oplevede uheldet.

En straf, der kan mærkes

Hændelsen i Odense fik justitsminister Nick Hækkerup (S) til at reagere og love, at der vil blive kigget på strengere straffe efter sommerferien - herunder at bilen skal beslaglægges og kørekortet inddrages.

“Det handler simpelthen om, at de føler, at de bliver pustet i nakken”

— Jane Jegind, byrådsmedlem i Odense Kommune (V)

Og det bakker det odenseanske byrådsmedlem langt henad vejen op om.

 - Strengere straffe og en hårdere forfølgelse af dem er helt nødvendigt. Jeg er i tvivl, om det hjælper at tage kørekortet fra dem, for jeg har lidt på fornemmelsen at en del af dem allerede har fået det taget og er ligeglade, siger hun.

- Det handler simpelthen om, at de skal føle, at de bliver pustet i nakken. Og når man så fanger dem, skal de også kunne komme ind og få en straf, de kan mærke, fordi de er til fare for os alle sammen.

Jane Jegind understreger dog også, at det er en svær gruppe at sætte ind overfor, da hendes fornemmelse er, at det er en forholdsvis lille, men hård gruppe, der står bag.

Ring til politiet

Ifølge byrådsmedlemmet ligger opgaven også hos kommunen, der prioriterer de penge, der er sat af til at forebygge ulykker. Det dækker blandt andet over opførelsen af bump eller chikaner, der skal forhindre folk i at køre for stærkt.

Men hun opfordrer samtidig borgere til at gribe røret, hvis de oplever, at der er nogen, der kører gaderæs eller andre former for vanvidskørsel.

- Jeg ved, at politiet gerne vil forsøge at jagte dem og få dem fanget. Men det kræver, at vi bidrager og fortæller det, når vi oplever det, siger Jane Jegind.

Alice Sørensen, der er en af naboerne på Rugårdsvej, og som oplevede uheldet, synes blandt andet, at Rugårdsvej er en af de veje, der bliver overset.

- Jeg tænker, at man godt kunne gøre noget mere for Rugårdsvej. Det er en lang lige strækning, og det er måske noget, der indbyder de unge mennesker til at køre stærkt. Jeg synes, at man skal sætte stærekasser op her.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, man ligger og kører så stærkt, og bringer både eget og andres liv i fare, sagde chefpolitiinspektør ved Fyns Politi Lars Bræmhøj til Tv 2/Fyn i søndags.

Under coronakrisen er antallet af vanvidsbilister firdoblet.

- Det er en stærkt uheldig tendens og vores håb er selvfølgelig, at alle snakker med hinanden om, at det her er socialt uacceptabelt, og man på den måde forsøger at reducere den tendens til ingenting igen, sagde chefpolitiinspektøren.

For
Tophistorie
Fyn
Fyns Politi

En politivideo optaget af en af politiets egne patruljer fra den fynske motorvej viser en bilist, som hamrer afsted med 151 kilometer i timen, mens han taler i håndholdt mobiltelefon.


Videoen er et tydeligt bevis på et massivt problem, som vokser eksplosivt i disse år.


Ifølge helt nye tal som TV 2 Fyn har fået fra Fyns Politi, sigtede politiet sidste år 2.748 bilister for brug af håndholdt mobil under kørslen.


Det svarer til mere end syv sigtelser hver dag året rundt. Og er mere end dobbelt så mange sigtelser som i 2023.


Samtidig er bilisternes adfærd med mobilen blevet farligere. Det stod klart, da TV 2 Fyn tog på aktion med Fyns Politi.


“Jamen jeg snakkede med min kæreste, som bad mig underskrive nogle dokumenter, og så gjorde jeg det, mens jeg kørte bil. Det er dumt.”

— Thomas Fich, sigtet bilist

Her var den primære forseelse nemlig ikke håndholdt snak men skriverier på sociale medier, sms'er og sågar en bilist, der var ved at underskrive dokumenter på sin telefon.

- Det er simpelthen så farligt. Bilisterne tager jo øjnene væk fra vejen, når de skriver og læser på mobilen. Bare få sekunders blik på telefonen kan få fatale følger for både en selv og ens omgivelser, siger Søren Blomgreen Wind-Hansen, der er leder af Fyns Politis færdselsafdeling.

Men det tænkte fysioterapeuten Thomas Fich altså først på, da politiet stoppede ham på Risingvej i Odense.

Har mobilen haft konsekvenser for dig?

Har du været involveret i uheld, fordi mobilen stjal din eller dine medtrafikanters opmærksomhed? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Skriv til krwr@tv2fyn.dk

Brugte MitID bag rattet

Thomas Fich modtog standardtaksten: En bøde på 1.500 kroner, et klip i kørekortet og skal desuden betale 1000 kroner til offerfonden.

- Jamen jeg snakkede med min kæreste, som bad mig underskrive nogle dokumenter, og så gjorde jeg det, mens jeg kørte bil. Det er dumt, siger Thomas Fich.

Kristian Wraae
Kristian Wraae
Thomas Fich kunne ikke lade telefonen ligge. Han underskrev dokumenter på sin mobiltelefon, mens han kørte på Risingsvej i Odense.

Du risikerer jo at forvolde skader på andre mennesker med din handling. Hvad tænker du om det?

- Det tænkte jeg ikke på i situationen. Det er skræmmende, men den tanke har jeg overhovedet ikke haft, siger Thomas Fich, som oplyser, at han ellers normalt gør en dyd ud af at lægge mobilen i handskerummet, når han kører.

Sigtelser for håndholdt mobil stiger eksplosivt

Fyns Politi oplever en massiv stigning i antallet af sigtelser for brug af håndholdt mobil under kørslen.

2021: 1.491 sigtelser

2022: 1.426 sigtelser

2023: 1.299 sigtelser

2024: 2.319 sigtelser

2025: 2.748 sigtelser

Kilde: Fyns Politi

Hos politiet vækker det rekordhøje antal sigtelser bekymring.

- Vi ved fra statistikkerne, at uopmærksomhed spiller en rolle i otte ud af ti ulykker med alvorlig tilskadekomst eller dødelig udgang, siger Søren Blomgreen Wind-Hansen.

Mobiler skyld i ulykker

Ifølge en undersøgelse fra bilejernes interesseorganisation FDM, er mobiltelefonen en af de største syndere i alvorlige færdselsulykker.

Det fremgår af en undersøgelse, som viser, at otte ud af ti dødsulykker i 2023 netop skyldtes uopmærksomhed.

Kristian Wraae
Kristian Wraae
Ifølge Søren Blomgren Wind-Hansen, der er leder af Fyns Politis færdselsafdeling, kan politiet sigte lige så mange, de orker. På bare en time og et kvarters aktion ved Risinvej i Odense sigtede han fire kolleger 25 bilister for brug af mobiltelefon.

I alt 163 mennesker mistede livet i trafikken det år. Ifølge Rådet for Sikker Trafik bærer mobiltelefonerne et stort ansvar for dødsulykkerne.

- Teknologi som mobiler eller smartwatches må ikke fylde så meget i vores liv, at de tager opmærksomhed fra trafikken, uanset om man er fodgænger, bilist eller cyklist, siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Ét trafikdrab koster 46 millioner kroner

Trafikulykker koster samfundet mange penge hvert år i form af blandt andet velfærdstab, tabte leveår, udgifter til sygehus, hjemmepleje og genoptræning, sygemeldinger osv.

  • En trafikdræbt koster cirka 46 millioner kroner.

  • En alvorligt tilskadekommen koster cirka 7 millioner kroner.

  • En lettere tilskadekommen koster cirka 900.000 kroner.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik - Beregninger fra DTU 2025Beløbene er i 2025-priser for personskader registreret af politiet

Siden 2023 er antallet af dræbte i trafikken faldet en smule. Ifølge Vejdirektoratets foreløbige opgørelse blev 136 mennesker dræbt i trafikken sidste år.

Til gengæld steg antallet af tilskadekomne i 2025 til 2.682 personer - en stigning på lidt mere end 300 tilskadekomne i forhold til året før.

For
Tophistorie
TV 2 Vejret

Der er risiko for dis og tåge en stor del af onsdag, hvor det er tunge skyer, der dominerer vejrbilledet.

Temperaturen kan i eftermiddagstimerne komme op omkring 7 til 8 grader - måske endda lunere endnu.

For
Arkiv
Arkiv

Der er fra morgenstunden aflysninger på Svendborgbanen. Det oplyser Go Collective, der driver togstrækningen mellem Svendborg og Odense.

Det drejer sig om afgangen klokken 06.53 mellem Svendborg Stenstrup, der er aflyst.

- Aflysningen skyldes fejl på Banedanmarks spor. Vi beklager de gener, dette kan medføre, oplyser Go Collective.

Også afgangen klokken 06.33 fra Stenstrup er aflyst.

Selskabet henviser til næste afgang.

I går kl.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I gennemsnit sker det en gang om måneden, at en dansker på under 23 år dør af en opioid-overdosis.

Nu er Sundhedsstyrelsen og Politiets Online Patrulje gået sammen om at arrangere et digitalt forældremøde, hvor alle forældre til børn og unge imellem 12-20 år har mulighed for at deltage.

Her kan de få gode råd til, hvad de kan gøre for at forebygge unges brug af opioider, og hvordan man kan opdage et misbrug.

Gå tilbage Del
kl.

Gymnasieelev blev tilbudt pille af ven - blev dybt afhængig af frygtet stof

Alexander Aagaard

Han var 17 år gammel og var til fest med en af sine gode kammerater fra folkeskolen, da kammeraten tilbød ham en lille hvid pille. Den blev omtalt som "Dol", slang fra den stærkt smertestillende opioid-pille Tramadol.


Pillen lagde han på sin tunge, slugte den og og kort tid efter havde han det rart. Det var som om, at alle bekymringer i hans hoved pludselig forsvandt.


To uger senere opsøgte han selv en opioid-pusher, og det blev vendepunktet mod et dybt afhængighedsforhold for gymnasieeleven, med op til seks piller i døgnet.


Redaktionen kender den odenseanske gymnasieelevs identitet, men af hensyn til hans frygt for repressalier ved at træde frem, optræder han anonymt i denne artikel, hvor vi kalder ham Markus. Redaktionen er bekendt med kildens identitet.


Markus fandt nemt pille-pusheren på sociale medier, og tilgængeligheden overgår enhver døgnkiosks. Uanset tidspunktet på døgnet, kunne Markus billigt få leveret pillerne præcis hvor han var.


- Et ark med ti piller koster 60 kroner. Jeg tager også snus, og en bøtte koster det samme, men effekten af pillerne er meget større.


Han har vist TV 2 Fyn en korrespondance med en pusher. Der er tilmed mængderabat, hvis man køber stort ind.


Markus er i dag 18 år gammel og har for få dage siden besluttet sig for, at det skal være slut med opioiderne efter et års misbrug. Det er dog ikke første gang han har forsøgt at stoppe.


Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En stemme i hovedet

Flere gange har han gjort forsøget, for han ved godt, at det både er usundt og farligt at indtage den receptpligtige medicin.

- Men det er som om, at der er den her stemme, der siger, at “du skal have den her følelse igen”. Stemmen er hele tiden med dig, og derfor er det virkelig svært at stoppe.

Koldsved, uro i kroppen, søvnløse nætter og manglende appetit har fulgt Markus, når han har forsøgt at stoppe. Hver gang er han bukket under for abstinenserne, for pillerne har effekter, som han selv har opfattet som gavnlige.

- Jeg har mest taget pillerne i skoletiden. De har hjulpet mig med at koncentrere mig, og være mere deltagende i undervisningen. Når jeg ikke har taget pillerne, så har min deltagelse svinget rigtig meget. Især op til eksamener har jeg følt, at pillerne har hjulpet. jeg har også kunne se en positiv effekt på mine karakterer.

Men Markus er ikke blind for bagsiden af pillemisbruget.

- Man bliver nemt irriteret, pillerne koster penge og man skjuler sit misbrug overfor alt og alle. Det er jo ikke normalt at tage de her piller, siger han.

Faktisk kom en af hans venner til at tage en overdosis af pillerne, men vennens oplevelse satte ikke en skræk i livet på Markus.

- Jeg tænkte, at det kan ikke ske for mig. Jeg gør det jo bare moderat og kontrolleret. Men man ved det jo ikke, erkender han.

Heroin i pilleform

Det er desværre ikke uset at unge danskere mister livet til en overdosis af opioid-piller. I gennemsnit sker det en gang om måneden, at en dansker på under 23 år dør af stoffet, fortæller Jacob Møller Antonsen, overlæge og sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.

Voxmeter gennemførte i 2024 en undersøgelse for Sundhedsstyrelsen blandt 18 til 25-årige, hvor deltagerne blev spurgt, om de havde brugt opioider før. Her svarede 2,7 procent, at de har brugt opioider. Cirka halvdelen af dem havde brugt opioider inden for det seneste år, og det var primært unge mænd.

- Det er altid svært at udtale sig om udbredelsen i et illegalt marked, og vi må erkende der er et stort mørketal i, hvor udbredte illegale opioider er i Danmark. Det vi ser i Sundhedsstyrelsen er, at flere og flere søger behandling grundet opioid-pillerne, fortæller Jacob Møller Antonsen.

Sundhedsstyrelsen iværksatte i 2025 et nyt initiativ til at monitorere udbredelsen af opioid-misbrug i Danmark. Her overvåges spildevand for rester af medicinen. Det er dog for tidligt at drage konklusioner på baggrund af det.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Jacob Møller Antonsen erkender at opioider er ganske udbredt som narkotika i Danmark, og fortæller at de kan appellere til personer, som ikke er klassiske narko-misbrugere. Han advarer på det kraftigste mod at tage pillerne, med mindre de er ordineret af en læge.

- Opioider er sådan set heroin på pilleform. Det er potentielt et meget potent, stærkt medikament. Det er ekstremt afhængighedsskabende, og i yderste konsekvens kan det forårsage, at man stopper med at trække vejret.

- Det skal stoppes

Ifølge Markus er pusherne som han køber pillerne af ikke bandefolk. Det kan være unge mennesker, nogle af dem fra hans skole. Det kan også være familiefædre, der har børn med i bilen, som leverer pillerne.

- Jeg synes det er skræmmende, at det er så nemt at få fat i. Det er så afhængighedsskabende, og jeg ved, at når jeg kan blive så hurtigt afhængig, så må der være rigtig mange, som har samme problem, siger Markus.

Han ser til, mens venner bliver afhængige. Markus’ indtryk er, at misbrugsfænomenet breder sig med enorm hast blandt unge. Derfor har han én klar mission med at fortælle om sit eget misbrug:

- Det skal stoppes.

Har du et misbrug?

Hvis du har et misbrug af opioider, er der hjælp at hente i alle kommuner. Eksempelvis kan Unge & Misbrug i Odense kommune hjælpe borgere på under 30 år med alle former for pille- og narkomisbrug.

Samtidig håber han, at der kan blive sat større fokus på hvor farlige opioider er i skolen. Selv har han oplevet, at der har været mere fokus på alkohol og narko, mens opioider ikke har været berørt i hans egen undervisning.

- Og så håber jeg, at flere unge kommer til at kende til risikoen ved at tage den her pille: Hvor vanedannende den er, og hvilke sundhedsmæssige konsekvenser den har. Hellere bare lade være med at prøve pillen første gang, for det kan gå rigtig galt derfra.

Selv har han indset, at der er mere i livet, end at være opslugt af et stof, som lægger en dæmper på ens følelser. Nogle gange kan han blive helt i tvivl, om han har følelser.

Dem glæder han sig til at mærke igen, når han forhåbentligt snart er clean.

Opioider er meget billige på det sorte marked, og bliver af fagpersoner kaldt heroin i pilleform.

Mødet livestreames torsdag den 26. februar fra klokken 19.30-20.30 på Politiets Online Patruljes YouTube-kanal. Du kan se flere detaljer her.

I går kl.
Grafik TV 2 Vejret
Grafik TV 2 Vejret

Et ret særligt vejrfænomen kan ramme Danmark torsdag.

Sand fra Sahara vil blive ført hele vejen fra Afrika op over Danmark med vinden, og det kan føre til rødligt regnvejr herhjemme. Det skriver TV 2 Vejret.

- Der vil stedvis falde lidt småregn, og regnvandet kan indeholde fine sandpartikler, hvilket giver regnen en svag rødlig farve. Fænomenet kaldes blodregn, skriver meteorolog Jen Ringgård Christiansen.

Derudover kan Sahara-sandet også anes ved solopgang eller solnedgang, hvor himlen kan fremstå mere rødlig end normalt.

I går kl.
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Selvom det lige præcis ikke blev til tre point for OB, da fynboerne mødte FCK lørdag, er der roser nok til især den yngre del af mandskabet.

Efter kampen uddelte Lars Jacobsen, som er fodboldekspert ved TV 2 Sport, karakterer til de to hold, og her var der mærkbar forskel.

Mens FCK trak en gennemsnitlig karakter på 4,7 ud af 10, toppede OB med et gennemsnit på 7,2.

På toppen af listen lå Marcus McCoy, som brillierede i en ellers uvant position som central stopper.

- Imponerende fysisk styrke og en evne til at læse spillet, som imponerede mig enormt. (…) Toppræstation, bravo, skrev Lars Jacobsen.

Netop McCoy har sammen med Julius Askou nu fundet vej til TV 2 Sports Rundens Hold.

I går kl.
Fyn
Bianca Victoria Skjerning, Lasse Sylvest Mikkelsen

Børn er i gennemsnit 8,1 år, når de får deres første smartphone.


Det viser en ny undersøgelse af Red Barnet.


Thomas Myskes syvårige datter har endnu ikke en telefon - det har til gengæld den ældste på ti år.


- Det er tommelfingerreglen hjemme ved os, og lillesøster får også en, når hun fylder ti år. Vi synes, det er en rimelig alder, og børnene har et fikspunkt og skal ikke spørge hver dag, hvornår de må få en telefon, men der er en plan for, hvornår det sker, siger Thomas Myske.


Også Anja Jensens tiårige datter har en telefon. Den yngste på otte år har ikke.


- I min datters klasse har jeg indtryk af, at alle har fået en telefon, siger hun.


Se hvor mange har telefon i dit barns aldersgruppe

- 31% af børn i alderen 6-10 år har egen smartphone

- 75% af børn på 10 år har egen smartphone

- 40% af børn på 9 år har egen smartphone

- 17% af børn på 8 år har egen smartphone

- 8% af børn på 7 år har egen smartphone

- 3% af børn på 6 år har egen smartphone

- Af børnene mellem 6-10 år er de i gennemsnit 8,1 år, når de får deres første smartphone

Skærmforbruget stiger

Ifølge Malte Siglev, digital trivselsrådgiver i Red Barnet, katapulterer den første smartphone børnene ud i en digital verden, som er adskilt markant fra den verden, de kender.

Samtidigt stiger skærmforbruget med alderen, og børnene får sværere ved at finde på aktiviteter, som ikke foregår på skærmen, viser undersøgelsen.

Af samme grund har Jannik Broch Thielemanns syvårige datter endnu ikke en smartphone.

- I mit drømmescenarie håber jeg at skubbe det forbi de ti år.

Når børnene bliver ti år, har tre ud af fire deres egen smartphone.

- Vi synes simpelthen, det er for tidligt at få smartphone. Jeg synes i hvert fald, at det er vildt, at 75 procent har en i tiårsalderen, det var godt nok mange, siger Jannik Broch Thielemann.

Skriv til TV 2 Fyn

Er I i dit barns klasse blevet enige om en god løsning på at udskyde mobilerne, eller har I besluttet at købe gammeldagstelefoner til alle?

Kontakt TV 2 Fyn på redaktionen@tv2fyn.dk, hvis I har fundet på en genial løsning i jeres klasse.

I går kl.
Arkiv: TV 2 Fyn
Arkiv: TV 2 Fyn

Den syv måneder gamle baby, der søndag blev indlagt på OUH med livstruende skader, er død.


De pårørende er underrettet.


Det oplyser Syd- & Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.


En mand blev mandag aften afhørt og sigtet for grov vold mod barnet.


Det fremgår ikke, hvad relationen er mellem babyen og manden.


Der er ikke oplysninger om, hvorvidt sigtelsen ændrer sig, efter at barnet er død af sine skader.


Mandag og tirsdag har politiet gennemført tekniske undersøgelser på en adresse i Bredebro i Sønderjylland.


- Vi har siden anmeldelsen iværksat en omfattende efterforskning af sagen - herunder en lang række efterforskningsskridt.

- De skal forsøge at klarlægge, hvordan de skader, som har medført barnets død, er opstået og det hændelsesforløb, der ligger forud, oplyser vicepolitiinspektør Brian Skovrup Christensen i pressemeddelelsen.

Politiet tilføjer, at der vil blive foretaget en obduktion, yderligere afhøringer og flere tekniske undersøgelser i tæt samarbejde med National Kriminalteknisk Center (NKC) og Retsmedicinsk Institut.

Af hensyn til den igangværende efterforskning har politiet ikke yderligere oplysninger til sagen, oplyser det til Ritzau.

I går kl.

Specialbutikker og bazarer over hele landet tilbagekalder tirsdag nogle majssnacks af producenten Boy Bawang.

Snacksene indeholder hvede, men det er ikke deklareret.

Derfor skal man ikke spise dem, hvis man er hvedeallergiker, skriver Fødevarestyrelsen.

- Forbrugere med allergi over for hvede kan få en allergisk reaktion, hvis de indtager produktet.

Hvedeallergi

Ved indtagelse af hvede opstår der en allergisk reaktion med symptomer fra øjne, næse, lunger, hud, mave- og tarmkanalen eller hjerte- og karsystem. Symptomerne kan variere fra kløe i munden, høfeber, nældefeber, vejrtrækningsbesvær/astma, opkastning, diarré eller i værste fald anafylaktisk chok (allergisk chok).

Kilde: Sundhed.dk

Styrelsen skriver, at man i stedet kan kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

- Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge, skriver styrelsen.

Produktdetaljer

BOY BAWANG
Majssnack
Lechon Manok Flavor
Nettoindhold: 90 g.
Bedst før-datoer: 14-3-2026; 17-6-2026; 18-8-2026; 14-11-2026; 14-1-2027; 17-3-2027; 24-4-2027

I går kl.
Kasper Alfredo Knudsen

Odense Letbane forbereder sig på at øge kapaciteten, og derfor vil man købe 12 nye tog.


Det skal både sikre flere tog til den nuværende letbanestrækning, men også bruges til etape to. Og det er der brug for, hvis man spørger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).


- Der er rigtigt mange passagerer på den nuværende linje et, og det gør, at der er brug for flere tog, hvis vi skal følge med den passagerstigning, der er. Samtidigt skal vi udvide med etape to, og det kræver også, at der skal købes nye togsæt ind.


Men byrådsmedlem for Dansk Folkeparti Signe Vedersø Keldorff er ikke enig i, at der skal være både flere tog og en etape to af letbanen.


- Det er et latterligt prestigeprojekt, som koster alt, alt for meget, vi skal have kollektiv transport, der gavner alle - ikke kun dem i centrum, fortæller Signe Vedersø Keldorff.


Hun har tænkt sig at stemme imod, når byrådet, før sommer, skal stemme om indkøb af flere tog og udvidelse af ruten.


Brudte valgløfter?

Mens de nuværende tog kostede mellem 30 og 50 millioner kroner stykket, så bliver de 12 nye tog der skal købes endnu dyrere. Det bliver dog ikke et problem, hvis man spørger borgmesteren.

- Man skal jo ikke udelukke noget, og der kommer en ekstra regning, fordi vi ved, at vi ikke kan købe de gamle billige tog mere. Jeg har svært ved at forestille mig et scenarie, hvor der ikke kommer til at ske noget. Det afhænger af, hvor meget vi er villige til at finde pengene.

Før valget var Araz Kahn (LA) og Lars Christian Lilleholt fra Venstre begge to imod en udvidelse af letbanen, men piben har fået en anden lyd sidenhen for sidstnævnte.

Lars Christian Lilleholt har efter et tabt borgmesterkandidatur nemlig fundet frem til, at det ikke giver mening at kæmpe imod længere.

- Vi kigger positivt på det her, vi er jo i en situation, hvor der er et meget, meget stort flertal i byrådet, efter valget, som vil mere letbane, og som også vil udbygge den eksisterende letbane, derfor ser vi også, at der skal investeres i nye tog.

Der var jo engang, hvor du ikke var lige så stor fortaler for etape to af letbanen, og nu bliver det dyrere, så synes du stadig, at det er en god ide?

- Det er selvfølgelig helt afgørende, at økonomien hænger sammen og passagertallet også er til det, men jeg er optimistisk, fortæller Lars Christian Lilleholt.

Araz Kahn godt kan se at størstedelen af odenseanere synes, at letbanen er en god ide, men det er ikke nok til at ændre politik.

- Når man går til valg på noget, så skal man også stå på mål for det efter et valg. Hvis vi hver gang skulle følge folkestemningen, jamen så kunne vi lige så godt melde os ind i Socialdemokratiet og føre deres politik.

Ifølge det seneste anlægsoverslag for etape to fra september 2024 vil etableringen koste næsten 1,8 millarder kroner, hvoraf Transportministeriet forventes at bidrage med 695 millioner kroner til projektet.

I går kl.
Kasper Alfredo Knudsen
Kasper Alfredo Knudsen

Letbanen i Odense forbereder sig på, at det nye sygehus skal åbne, og derfor står selskabet overfor at købe nye tog og sikre flere afgange.


I indkøbet af de nye tog skal det blandt andet sikres, at togene støjer mindre end de nuværende og lever op til nye sikkerhedskrav. Og så bliver de ti meter længere, så længden er 40 og ikke 30 meter, som i dag.


Derudover vil Odense Letbane på den nuværende letbanelinje i fremtiden køre hvert sjette minut i stedet for hvert syvende minut.


- Det betyder, at der kommer to afgange mere i timen. Hvis man politisk beslutter at investere i 40 meter lange tog, så vil det betyde, at vi kan transportere 500 mennesker mere i timen, hvilket er en ret stor kapacitetsforøgelse, siger Dan Ravn.

Investerer i fremtidssikring af letbanen

Odense Letbane har den 18. februar haft sit årlige foretræde for Økonomiudvalget. I den oprindelige plan for etape to skulle der indkøbes otte nye tog, men nu anbefaler Odense Letbane yderligere fire tog, som skal indsættes på den eksisterende linje 1 mellem Tarup Center og Hjallese Station.

De nye planer kommer i forbindelse med en positiv passagerudvikling, som Dan Ravn forventer stiger endnu mere, når det nye sygehus, Nyt OUH, åbner.

Nye tog skal sikre mindre støj

Som en del af den nye investering fylder støj også en del. Derfor peger Dan Ravn på, at de nye tog ikke skal forstyrre bybilledet eller den øvrige trafik.

- Når vi skal ud og lave et indkøb, så er et af vores fokuspunkter, som vi stiller til vores leverandører, støj- og vibrationskrav. En fordel ved at anbefale at købe 40 meter tog er, at man også vil have mindre passage igennem byen. Hvis vi købte 30 meter tog igen, så ville vi skulle have flere tog, som ville påvirke den øvrige trafik endnu mere, lyder det.

Dan Ravn kan endnu ikke fortælle, hvor meget togene kommer til at koste. Men det bliver dyrt. De nuværende tog kostede mellem 30-50 millioner kroner per styk.

En forventning til, hvad de nye tog vil koste, vil blive præsenteret senere i år.

- Jeg har ikke noget prisestimat nu, men der vil være en merpris, da de er ti meter længere. Nu har vi også sikkerhedsmæssige krav som gør, at vi ikke kan bestille de gamle tog.

Ifølge det seneste anlægsoverslag for Etape 2 fra september 2024 vil etableringen koste næsten 1,8 millarder kroner, hvoraf Transportministeriet forventes at bidrage med 695 millioner kroner til projektet.

Odense Letbane i vokseværk

Odense Letbane arbejder også på at udvikle en eventuel linje 3, der skal køre fra Seden til Hjallese.

- Når vi har færdigbygget etape to fra Korsløkke til Vollsmose, så er der mulighed for at lave en linje fra Seden til Hjallese. Det vil binde Seden sammen med universitetet og det nye sygehus. Det kræver seks yderligere nye tog. Det er noget, vi er i gang med at undersøge.

Odense Letbane er i positiv vækst, og de ser flere benytte den offentlige transport.

- De forgange år har været meget positive. Vi er oppe på 7,4 millioner passagerer årligt og vi har en vækst på seks procent.

- Vi kan mærke år for år, at letbanen bliver mere en del af hverdagen for de studerende på SDU. Vi er i løbende dialog med SDU, så det bliver et naturligt valg for de studerende at bruge letbanen.

Odense Letbane lægger op til et driftskoncept med 10 minutters drift på linje 2 (Seden-Sukkerkogeriet). Etape to vil tidligst være klar til drift med passagerer i 2032. 

I går kl.
Bianca Victoria Skjerning

Cheftræner Jason O’Leary er fortid i Odense Bulldogs.


Det skriver klubben i tirsdag eftermiddag. Her pointerer ishockey-mestrene også, at det afbrudte samarbejde sker med øjeblikkelig virkning.


- Når resultaterne og vores udtryk ikke afspejler det ønskede og forventede niveau, er vi nødt til at reagere. Derfor har vi vurderet, at et trænerskifte er nødvendigt for at genetablere momentum og sikre det rette fundament frem mod slutspillet, fortæller Ole Nielsen, administrerende direktør i Odense Bulldogs, i en pressemeddelelse.


Bulldogs er regerende mestre, efter de vandt Metalligaen sidste sæson.

Siden da er det gået alvorligt ned ad bakke, og mandskabet har tabt otte ud af de seneste ni kampe. Senest mandag, hvor fynboerne mødte Herning Blue Fox og måtte tage fra det jyske med et nederlag på 3-10.

Den samlede nedtur gør, at klubben rangerer som nummer seks i tabellen.

Anders Førster overtager ansvaret som cheftræner for resten af sæsonen, skriver klubben.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her