Salamander-venner hiver kommune i retten

Den nystiftede forening Biobevar har lagt sag an mod Middelfart Kommune i kampen mod et omstridt højhusbyggeri i udkanten af Strib.

Den nystiftede forening Biobevar har stævnet Middelfart Kommune og håber nu, at striden om et boligbyggeri ved Strib ender i retten.

Stævningen kommer i kølvandet på, at paddearten stor vandsalamander blev fundet nær det omstridte højhusbyggeri på det tidligere olieberedskabslager ved Brændeskov og Røjleskov.

Fundet fik modstandere af boligbyggeriet til at håbe, at det ville sætte en stopper for byggeprojektet.

Middelfart Kommune mener dog ikke, at et muligt fund af stor vandsalamander vil få indflydelse på byggeplanerne.

Men nu lægger den nystiftede forening Biobevar altså sag an mod kommunen for at udarbejde en mangelfuld miljøvurdering af byggeriet.

- Jeg, som borger herude, har følt, at vi er blevet kørt rundt i manegen af Middelfart Kommune. Lige fra dag ét, hvor disse høringer startede, er vi blevet ignoreret. Vi synes, at det har været det spil for galleriet, siger Arno Kristiansen, formand for Biobevar.

Fakta


Med stævningen skal Middelfart Kommune besvare nogle spørgsmål inden syv dage.

- Så ender vi jo nok i retten med denne her sag, og så må det være retten, der afgør, hvad der videre skal ske, siger, siger Arno Kristiansen.

Han oplyser desuden, at Biobevar har udbygget de klager, som er indgivet til Planklagenævnet.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra natur- og miljøchef Anne Laursen i Middelfart Kommune, men hun er ikke vendt tilbage.

Efter fundet af stor vandsalamander blev der ifølge Anne Laursen ført tilsyn på byggegrunden for at sikre, at området, hvor paddearten vil kunne leve, bliver bevaret.

Fakta om stor vandsalamander

Oversigt

    Oversigt