Andreas Møller fra Nye Borgerlige kaldte det et "nybrud i odenseansk politik", da han i dag stillede sig frem på Odense Rådhus med et papir i hånden og fire andre politikere ved sin side.  

Spidskandidaten kunne nemlig meddele, at partiet sammen med Liberal Alliance, Johnny Killerups Liberaterne, De lokalnationale og Nyt Odense har indgået aftale om et nyt valgforbund. 

Det nye forbund kan betyde et minimeret stemmespild for partierne, og dermed en øget mulighed for mandater ved kommunalvalget den 16. november. 

Hos Andreas Møller var begejstringen over det nye samarbejde tydelig at spore. Han melder sig selv og partiet klar til at tage et nyt ansvar i byrådet, hvis vælgerne stemmer dem ind.

- Den her aftaler bevidner, at der er ny politisk virkelighed i Odense. Jeg er stolt over, at vi i fællesskab har vist det her politiske håndværk, og at vi har kunne strikke et valgforbund sammen med fem partier, siger Andreas Møller og fortsætter.

- Vi står stærkest nu efter den 16. november med det her valgforbund.

Et spørgsmål om kompromis

De fem partier er gået sammen, fordi de mener, at der trænger til nytækning og modernisering i Odense byråd. Man er dog ikke nødvendigvis enige om alt fortæller Johnny Killerup, der har valgt at stille op under sin egen liste efter, at han måtte ende sin politiske karriere i Venstre. 

Partierne vil, ligesom i andre politiske sammenhæng, skulle finde en gylden middelvej, forklarer han.

- Det er ikke et spørgsmål om, at vi skal være enige om alt. Det skal man i øvrigt heller ikke i byrådet. Jeg er da enig med Venstre i meget. Der er også noget i Socialdemokratiet, det kan være relevant. Nye Borgerlige har noget spændende, og Liberal Alliance har en fed økonomisk politik. Så den der balance i tingene. Jeg har min profil, min kant og min politik, og så skal man selvfølgelig finde kompromiser.

Johnny Killerup vil blandt andet gøre op med den nuværende politik i byrådet ved at indføre mere borgerstyring i kommunen. Han vil desuden have flere udvalg og råd styret af folk med praktisk erfaring fra forskellige områder. 

Den nyslåede partiformand er ikke et sekund i tvivl om, at en ny dagsorden i byrådet er på vej med det nye valgforbund. 

- Nu kommer der folk, som tør at sætte borgerne først og som tør at sige, at vi skal have nytænkning og modernisering i byrådet, siger han. 

Udover det nye borgerlige valgforbund har Enhedslisten, Alternativet og Veganerpartier tidligere indgået et valgforbund.

Bernt Nicolaysen er Fyns mest gennemsnitlige kandidat. Han er mand, 52 år og arbejder som lærer.

Gennemsnitsalderen for kandidaterne på Fyn er netop 52 år. Og det at være lærer eller arbejde med undervisning, er det mest almindelige erhverv for kandidaterne på Fyn. Bernt Nicolaysen bor i Otterup og stiller op for Socialdemokratiet, der er Fyns største parti. Han har været engageret i partiarbejdet i årtier.

- Kommunalpolitik er interessant og vigtigt, fordi det er det helt nære, hvor vi møder Hr. og Fru Danmark lige uden for døren. Det er lidt ligesom en skuespiller må have det på et teater. Man får respons øjeblikkeligt fra publikum, mens reaktionerne for skuespillere på film først kommer senere og ikke direkte, siger Bernt Nicolaysen, der står som kandidat nummer tre på Socialdemokratiets liste i Nordfyns Kommune.

Et nærmest diametralt modstykke til Bernt Nicolaysen er Signe Vedersø Keldorff fra Odense. Hun er kvinde, 19 år og arbejder som tjener på Hotel Bogense. Både hendes køn, alder og erhverv er stærkt underrepræsenteret i kandidatfeltet på Fyn. Samtidig har hun kun få års erfaring med det politiske arbejde, og stiller som en af meget få unge op for Dansk Folkeparti.

- Jeg meldte mig ind i Dansk Folkepartis Ungdom i 2018, og nu synes jeg, at næste step ville være at gå ind i kommunalpolitik. Som politiker i kommunen er man meget tæt på problemerne, og vi har mange udfordringer i Odense, som jeg gerne vil bidrage til at løse, siger Signe Vedersø Keldorff, der er nummer seks på Dansk Folkeparti liste ved valget i Odense.

Ud af de 1.156 kandidater er kun 27 under 25 år. Og i den aldersgruppe er langt de fleste studerende.

Samme mærkesag

Men selvom de to kandidater er som nat og dag, så har de også ting tilfælles. Begge kandidater har børn og unge som mærkesag. Bernt Nicolaysen kender til området gennem sit arbejde, som lærer på Sletten Skoles afdeling ved Skovløkken.

- Jeg vil tage hånd om de børn, der har særligt brug for det. Det gælder både ordblinde og børn med diagnoser. Det er vigtigt, at også de kan få den fremtid de drømmer om, siger Bernt Nicolaysen, der udover at være kandidat også er formand for Socialdemokratiet på Nordfyn.

For Signe Vedersø Keldorff stammer engagementet i børn og unge fra personlige oplevelser.

- Min mor døde, da jeg var ni år. Jeg havde brug for en sorggruppe, men måtte vente et halvt år før jeg kunne få hjælp til at bearbejde min sorg sammen med ligesindede. Nu vil jeg politisk kæmpe for at få nedbragt ventetiden for børn og unge, der har brug for at komme med i sorggruppe, og sikre, at de kommer ind i den rigtige gruppe, siger den unge kandidat fra Dansk Folkeparti.

Begge kandidater er også enige om, at der er brug for både unge og ældre i kommunalpolitik.

- Jeg ærgrer mig over, at vi ikke har unge på vores liste på Nordfyn. Når man er ung, så er man mere visionær og har en tro på at man kan forandre verden. Omvendt er det for mig en kæmpe fordel, at jeg har livserfaring, og nok er mere realistisk, og ved at jeg ikke kan forandre hele verden, siger Bernt Nicolaysen.

Signe Vedersø Keldorff er enig med sin kollega på Nordfyn.

- Jeg har ikke så meget arbejdserfaring, men der er brug for unge, som kan se tingene på nye måder. I mit parti er det et nærmest et særsyn med unge kandidater, så jeg håber, at jeg kan blive et friskt pust for mit parti i valgkampen, siger hun.

Vindmøller er en nøgleteknologi i den grønne omstilling. Men i de lokalområder, hvor møllerne sættes op, er de knap så populære.

Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at borgmestre, der sætter vindmøller op på land, bliver straffet af lokalområdet ved det kommende kommunalvalg. Det skriver Ugebrevet Mandag Morgen.

I Svendborg Kommune er borgmesteren, Bo Hansen (S), under pres på grund af sine vindmølleplaner.

For stemmer man på ham, stemmer man samtidig på opsætningen af tre 150-meter-høje vindmøller ved Broholm. 

- Jeg er ikke i tvivl om, at min beslutning om at gå med på det her vindmølleprojekt vil koste stemmer. Det er ikke nogen vindersag, siger Bo Hansen, der alligevel tager chancen, til ugebrevet.

En udfordring

Den første vindmølle, som bliver sat op i en valgkreds, koster ifølge undersøgelsen i gennemsnit borgmesterpartiet 9,5 procentpoint på valgdagen.

- Det her viser, at den grønne omstilling ikke bare er en teknologisk, men også i høj grad en politisk udfordring, siger Martin Vinæs, der er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet og det nye studies hovedforfatter.

Mens opsætningen af vindmøller kan påvirke stemmerne lokalt, ser det anderledes ud landspolitisk, fortæller lektoren. 

Studiet fra Aarhus Universitet indeholder også en analyse af de politiske konsekvenser af at sætte landvindmøller op ved et efterfølgende folketingsvalg. Effekten er her næsten forsvundet og er nede på 0,2 procentpoint.

Frygter støj og faldende huspriser

De tre vindmøller i Svendborg på 150 meter skal opsættes ved Broholm Gods på Sydfyn. Her skal de skabe grøn strøm svarende til forbruget hos 9.000 husstande. Men de har indtil videre mødt modstand lokalt.

På den baggrund er der grund til at overveje, om folketingspolitikerne burde lette byrden fra kommunernes skuldre og overtage ansvaret, lyder det fra forskeren.

Den model får opbakning fra Svendborgs borgmester samt Jammerbugtens borgmester, der står i samme situation.