Artiklen er mere end 30 dage gammel
Social kontrol i hjemmet hører ikke til i Odense Kommune. Derfor har kommunen afsat to millioner til kortlægge problemets omfang.
Det er uacceptabelt at særligt kvinder med anden etnisk baggrund oplever at være udsat for social kontrol, hvor en ægtefælle eller andre i familien fratager kvinden muligheden for at komme ud på arbejdsmarkedet eller tage en uddannelse.
Ny social systue hylder mangfoldighed og hygge
En social systue skal være samlingssted for kvinder i Vollsmose.
Med hånden på stoffet, foden på pedalen og tungen lige i munden har en gruppe kvinder fundet sammen bag larmende maskiner i et kælderrum i Vollsmose.
Her er de ved at lære at sy.
- Jeg synes, at de kvinder har brug for at lære at sy til sig selv og deres familie, siger Aysel Hagi, der er initiativtager til det, der er blevet en social systue for kvinder.
Idéen til systuen fik hun, fordi hun ville skabe et socialt miljø, som kvinderne kunne få gavn af. Derfor har hun og foreningen Røde Sol siden 7. januar tilbudt gratis syundervisning om eftermiddagen hver tirsdag og torsdag.
- Der er nogle af dem, der er ensomme, og de sidder alene hjemme og kommer ikke ud, forklarer Aysel Hagi.
Nu kan kvinderne samles med nål, tråd og farverige tekstiler i kælderen, som de har indrettet med langbord og grøn dug. Til projektet har de fra Vollsmose Bestemmer fået midler, som er brugt på symaskiner, sakse og andet grej til syværkstedet.
Særligt tøj mangler
Ifølge initiativtageren er der mange fordele ved at deltage i systuen. Det handler ikke blot om at lære et håndværk. Helt central er hyggen og det sociale samvær.
- De kommer ud og møder de andre kvinder fra andre nationaliteter, fortæller Aysel Hagi.
Men det skader ikke at blive ferm til at sy sit eget tøj, for på den måde kan man lave tøjet, præcis som man vil have det.
- Vi kurdere har noget specielt tøj. Når det er Newroz, vores nytårsfest, har vi brug for vores kurdiske tøj, og der er ikke nogle syersker her, der kan sy til os. Og hvis man finder en, er det meget dyrt, siger Aysel Hagi.
I skrivende stund er 35 kvinder meldt til, og Aysel Hagi fortæller, at der bliver ved med at komme flere:
- Jeg synes, det er meget vigtigt for dem.
Alle kvinder i Vollsmose kan deltage i projektet. Det eneste, man skal medbringe, er stof eller garn til de ting, man vil lave.
Det mener flere politikere i Odense Byråd, som nu har afsat to millioner kroner til at kortlægge problemets omfang.
Fakta
Eksempler på social kontrol?
- Omfattende sladder
- Familien overvåger brug af mobil og computer
- Adfærdsbegrænsning fx krav om bestemt påklædning eller forbud om ikke at gå andre
- steder hen end i skole
- Søskende opfordres eller tvinges til at holde øje med hinandens adfærd
- Psykisk pres fx trusler, verbal chikane og fysisk vold
- Følelsesmæssigt pres fra fx forældre, der pålægger barnet/den unge skyld- og skam
- - følelser, hvilket får barnet/den unge til at ændre opførsel
- Familien isolerer og ekskluderer den unge
Kilde: Udlændinge- og integrationsministeriet
Det fortæller Peter Rahbæk Juel (S), der er borgmester i Odense Kommune.
- Vi har sat to millioner af til at arbejde med social kontrol, fordi vi anerkender, at det er et problem - også i Odense. Vi er i gang med nedsætte en ekspertgruppe, hvor vi kan få hjælp fra nogen, der har indsigt i det her nyere fænomen i Danmark. Vi skal også arbejde med, hvordan vi kan klæde vores frontmedarbejdere bedre på, så de ved, hvad de skal kigge efter, siger borgmesteren til TV2 Fyn.
Hver tredje udsat for social kontrol
Den nye indsats mod social kontrol skal ses i lyset af en stor undersøgelse i København, hvor der blev sat fokus på omfanget i hovedstaden.
Stadig ingen læge i Vollsmose: Nu bliver særlige stillinger slået op
I over et halvt år har Odense Kommune og Region Syddanmark arbejdet på at trække læger til Vollsmose. Først nu udbydes to særlige kombinationsstillinger.
I mere end 15 år har beboerne i Vollsmose ikke haft egen lægeklinik, men det skal snart være fortid. I det sidste halve år har Odense Kommune og Region Syddanmark forgæves forsøgt at trække læger til bydelen - blandt andet ved at sende to gratis ydernumre i udbud.
I september måned anbefalede Sundhedsudvalget i Odense Kommune, at man i stedet udbød ydernumrene som to kombinationsstillinger, men først nu er man klar til at slå stillingerne op.
- Der har været en del ting, der skulle falde i hak omkring jobbeskrivelser og ansættelsesdelen af de her stillinger, fortæller Bo Libergren (V), der er formand for Udvalget for det nære Sundhedsvæsen.
Skal lette presset
Kombinationsstillingerne giver fire læger mulighed for at arbejde halv tid på lægeklinikken i Vollsmose. Resten af tiden tilbringer de enten i kommunalt regi eller på Indvandrermedicinsk Klinik.
Derudover vil lægerne få stillet udstyr og lokaler til rådighed til den almene praksis. Og ifølge Bo Libergren (V) er de særlige vilkår nødvendige for at gøre stillingerne attraktive.
- Alle læger vil gerne løfte nogle opgaver, der er fagligt udfordrende og tunge, men de kan ikke holde til at have rigtig mange belastede patienter. Selvom ydernumrene har været gratis, har der ikke været nogen, som ville have dem. Og det har simpelthen noget med opgavens tyngde at gøre, siger han.
Derfor håber han nu, at de nye stillinger kan være med til at sætte endegyldigt punktum for arbejdet med at skaffe læger til bydelen.
- Det ville da gøre verden lettere, hvis det lykkes at få stillingerne besat. Men jeg er ikke jubeloptimist, tilføjer han.
I en spørgeskemaundersøgelse med 388 besvarelser blandt jobcentermedarbejdere i København svarer hver tredje, at vedkommende inden for det seneste år har mødt etniske minoritetskvinder, som direkte har givet udtryk for at være underlagt social kontrol. Det skriver TV2 Lorry.
I Odense Kommune er der ikke lavet lignende undersøgelser endnu, men borgmester Peter Rahbæk Juel vurderer, at omfanget i Odense er på et lignende niveau.
En stor samfundsudfordring
- Den her undersøgelse siger noget om, hvor stort omfanget er i København. Jeg tror ikke nødvendigvis, omfanget er væsentligt anderledes i Odense. Så jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi har en stor samfundsudfordring, vi skal tage fat på, siger han.
Den nye indsats mod social kontrol bakkes op af rådmand Brian Dybro fra SF.
- Vi skal under ingen omstændigheder acceptere negativ social kontrol eller forældede familiemønstre. Overhovedet ikke. Der må jeg bare sige, at her i landet er det sådan, at der er ligestilling mellem kønnene. Det er rigtig godt - både for den enkelte og for en familie - at komme ud og blive en del af arbejdsmarkedet, siger rådmanden.
Politimand til borgmesterkandidat:
- Du tegner et forkert billede af Vollsmose
Det er misvisende, når Venstre-profilen Christoffer Lilleholt finder det nødvendigt med "en konstant, effektiv og meget hårdere politiindsats i Vollsmose", skriver debattør og politiassistent ved Fyns Politi Elvir Abaz.
Politiassistent Elvir Abaz langer som privatperson kraftigt ud efter Venstres borgmesterkandidat i Odense, Christoffer Lilleholt, efter politikeren i et læserbrev i Fyens Stiftstidende gør status efter fire uger med visitationszone i Vollsmose.
Christoffer Lilleholt mener, at politiets visitationer i perioden tegner "et billede af en bydel, der til stadighed ikke vil indordne sig under Danmarks love og regler".
Christoffer Lilleholt mener, at det er nødvendigt med "en konstant, effektiv og meget hårdere politiindsats i Vollsmose".
Fakta
Det var en skudepisode på åben gade i Vollsmose 17. december sidste år, som førte til indførelsen af den fire uger lange visitationszone, som der henvises til i artiklen.
Visitationszonen udløb 14. januar 2020 klokken 14.00.
"[...] for lad mig sige det klart: Vi accepterer ikke kriminalitet, bander og våben i vores by. De personer, der begår denne kriminalitet, har valgt fællesskabet fra, derfor må konsekvensen også være hård".
I de fire uger visitationszonen varede, blev der foretaget 148 visitationer og rejst 21 sigtelser: En for våbenlov, otte for lov om besiddelse af euforiserende stoffer, to for lov om salg af euforiserende stoffer, tre for kørsel i narkopåvirket tilstand og tre for kørsel uden kørekort. De resterende fire sigtelser relaterer sig til mindre alvorlige forseelser.
Elvir Abaz mener, at Christoffer Lilleholt fordrejer sandheden kraftigt, og skriver i et opslag på Facebook, at det er "misvisende at påstå, at bydelen Vollsmose, herunder de velfungerende og ikke kriminelle borgere, som der er flest af, ikke vil indordne sig landets love og regler".
Artiklen fortsætter under videoen ...
"Det vil klæde Lilleholt at specificere, at problemet er et lille mindretal af de asociale kriminelle, der tager hele bydelen som gidsler, og som er med til at brande dens borgere negativt udadtil", skriver han og tilføjer:
"En betydelig andel af de kriminelle, som laver ballade i Vollsmose og er del af konflikterne, bor rent faktisk udenfor Vollsmose".
Elvir Abaz påpeger, at siden banden Black Army blev opløst i efteråret 2017 er ungdomskriminaliteten i Vollsmose faldet med 24 procent, og at politiet et par gange har slået hårdt ned på "mere eller mindre spontant" opståede sammenstød mellem mindre grupper af kriminelle.
"Hvis vi ser bort fra de få voldelige antræffelser mellem de kriminelle bandelignende grupperinger, så har det aldrig nogensinde været så roligt i Vollsmose. Det kan alle betjente, som beskæftiger sig med Vollsmose bekræfte", skriver Elvir Abaz, som via sit arbejde i Fyns Politi har været tæt på udviklingen i Vollsmose de seneste år.
Fakta om den afsluttede visitationszone
Det er politidirektøren i Fyns Politi, der træffer beslutningen om at oprette en visitationszone.
Zonen gjaldt: Nord for Martinsminde havekoloni/Hindehøjen, mod øst langs Odense Å og Staupudevej til Nyborgvej, mod syd Nyborgvej og Munkerisvej til Ejby Møllevej og mod vest Ejby Møllevej til Skt. Jørgens Gade, Åsumvej og Ejbygade nord for Martinsminde havekoloni/Hindehøjen.
Baggrunden for den geografiske udstrækning var på den ene side, at de implicerede grupperinger er særdeles mobile og hele tiden flytter sig. På den anden side var der lagt vægt på, at ovennævnte skyderi foregik i Vollsmose.
Hvis politiet skal have mulighed for at foretage visitationer for ulovlige våbenbesiddelser, skal dette kunne ske både i umiddelbar nærhed af de kendte aktuelle adresser og opholdssteder, men også i et større afgrænset område.
Visitationszonen udløb 14. januar 2020 klokken 14.00. Visitationszonen gjaldt døgnets 24 timer alle periodens dage.
Kilde: Fyns Politi
Claus Skjoldborg Larsen, socialdemokratisk medlem af byrådet i Odense, er på Elvir Abaz' hold og skriver i kommentar til Abaz' opslag på Facebook, "at politiet formentligt ville kunne lave samme 21 sigtelser på blot en enkelt dag - 24 timer (og altså ikke 4 uger), i Odense C når det er J-dag".
Den udtalelse gentager Claus Skjoldborg Larsen i et opslag på sin egen Facebook-profil, hvor han i et opslag også tager afstand fra Christoffer Lilleholts udlægning af de fire uger med visitationszone.
I opslaget kalder han Christoffer Lilleholts læserbrev for "misvisende" og mener, at Vollsmoses borgere tages "som gidsler i kampen om politisk selvpositionering".
Han medgiver, at "visitationszonen viser, at der er stadigvæk kriminalitet, som forøves af de kriminelle med tilknytning til Vollsmose" og at det skal "politiet naturligvis gøre noget ved".
"Men vi skal bare have proportionerne i orden og ikke vildlede befolkningen", skriver Claus Skjoldborg Larsen.
Korte videoer
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Ærøfærgerne oplyser søndag på dens hjemmeside, at alle afgange mellem Søby-Fynshav og Søby-Faaborg i begge retninger er aflyst.
Det skyldes kraftig vind.
Dermed må man finde alternative ruter til eller fra Ærø i løbet af mandagen.
Umiddelbart er der ikke aflysninger på ruterne, der sejler mellem Søby-Faaborg og Svendborg - Ærøskøbing.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her