Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Trods corona-krisen skrider letbanebyggeriet frem som planlagt, men kommunen ser gerne, at der skrues op.
Fynboerne holder sig indendøre, og der er sparsomt med trafik på vejene. Men alligevel er det ikke helt stille alle steder.
For i Odense er letbanebyggeriet stadig i fuld gang, oplyser letbanekontoret til TV 2/Fyn.
- Entreprenørerne arbejder ude i gaderne, og togleverancen er også upåvirket af situationen. Vi har nu modtaget fire tog – og det femte kommer i næste uge. Det går som planlagt, lyder det.
- Der går typisk ikke ti folk tæt sammen på arbejdspladserne – for det fordrer arbejdet ikke – og alle er også opmærksom på, at det ikke er tilrådeligt nu.
Kommune vil skrue op
Der er også opbakning fra Odense Kommune, hvor by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) ikke bare opfordrer til at fortsætte, men skrue op for arbejdet.
- Vi har kontaktet både Letbanen og alle de andre ledningsejere, der af og til gerne vil grave i vores veje og fortove, og hvis de kan fremskynde noget, får de en meget hurtig gravetilladelse, siger hun til TV 2/Fyn.
Politi og kommune i fælles opsang: Det er alles ansvar at undgå italienske tilstande
Det er sidste chance for at undgå italienske skrækscenarier i Danmark, advarer Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel. Fyns Politi er klar til at dele bøder ud.
Denne weekend er sidste chance for at undgå, at coronasmitten i Danmark ikke spreder sig lige så meget, som det er sket i det nordlige Italien. Og det er alles ansvar, at vi overholder retningslinjerne.
Det var budskabet, da Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), sammen med politidirektør fra Fyns Politi, Arne Gram, lørdag formiddag holdt pressemøde på Flakhaven i Odense.
- Skal vi have en chance for at undgå scenarier som i Norditalien, så er det nu vi skal handle. Vi skal overholde de regler, og vi skal holde afstand. De unge, drop festen og bliv hjemme. Forældre, hold øje med jeres børn, også selvom de har rundet 18 år, lød det blandt andet fra borgmesteren.
Frygten i Odense er, at situationen kommer ud af kontrol, som det er sket i Norditalien. I byen Bergamo, der har lidt færre indbyggere end Odense, bliver de afdøde kørt ud af bilen i militærlastbiler, fordi byens krematorie ikke længere kan følge med.
Politiet klar til at dele bøder ud
For at undgå et sådant scenarie er det danske politi blevet instrueret i at dele bøder ud, hvis folk ikke kan holde afstand til hinanden, eller hvis der er forsamlinger med mere end ti personer. Det gælder både indendørs og udendørs.
- Vi skal have stoppet smittespredningen. Den lille gruppe, der stadig ikke har forstået det: lad mig sige det tydeligt og med alvor. Vi går ind i en fase, hvor vi i Fyns Politi og i politiet i det hele taget vil håndhæve de forbud, som folketinget har vedtaget.
- Det betyder, at vi vil uddele bøder til dem, der ikke efterkommer de nye regler, som opfører sig uansvarligt, usolidarisk og uforsigtigt og dermed er respektløse i forhold til vores fællesskab og vores sårbare borgere, siger Arne Gram.
Offentlige fitnessredskaber lukkes ned
I Odense Kommune er der 12 offentlige fitnesspladser, hvor alle kan bruge maskinerne til at træne. Men for at undgå yderligere smittespredning bliver de lukket ned nu.
- Vi beder folk om at lade være med at bruge dem. Det øger risikoen for smittefare, så det er lukket, siger borgmesteren.
Det er stadig tilladt at gå eller løbe en tur, men gå steder, hvor der ikke er mange andre mennesker, opfordrer Arne Gram fra Fyns Politi.
- Hold afstand til hinanden og lad være med at søge derhen, hvor der er flest. Søg de steder, hvor der er færrest mennesker. Der vil der også potentielt være mindst mulig smitte, siger politidirektøren.
Forbud mod at samles mere end ti personer
Onsdag den 18. marts blev der indført et forbud mod at afholde eller deltage i arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor flere end 10 personer er samlet.
Forbuddet gælder både indendørs og udendørs og omfatter både offentlige og private arrangementer.
Forbuddet gælder foreløbigt frem til den 30. marts 2020.
Bødestraffen for privatpersoner er på 1.500 kroner. For beværtninger m.m. er bødestraffen 5.000 kroner.
Kilde: coronasmitte.dk
Derudover bliver der også ophængt skilte på omkring 100 legepladser i kommunen, hvorpå de nye retningslinjer er skrevet. Det skal hjælpe særligt børnefamilierne med at undgå smittespredning, når børnene opholder sig på legepladserne.
Samtidig har Odense Kommune weekenden over sendt kommunale medarbejdere på gaden for at hjælpe og rådgive borgere med at overholde retningslinjerne.
Fynske borgmestre med fælles opfordring
Fredag udsendte de ti fynske borgmestre en fælles erklæring, hvor de opfordrer fynboerne til at respektere sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
- Vi vil gerne opfordre alle til at huske på at stå sammen ved at holde afstand samt følge de sundhedsfaglige anbefalinger. Det gælder inde som ude.
- Borgmestrene i Danmark har netop holdt møde med Statsministeren, der havde det stærke ønske, at vi sammen hjælper hinanden med, at holde afstand samt følger de sundhedsfaglige anbefalinger. Det vil vi gerne bakke Statsministeren kraftigt op i, lyder det blandt andet i erklæringen fra de fynske borgmestre.
De seneste tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der fredag i Region Syddanmark var 22 personer indlagt. Heraf var fem personer indlagt på en intensivafdeling - alle fem personer i respirator. I Italien er 47.021 personer registreret som smittet med corona og 4.032 personer har mistet livet, viser en opgørelse.
Ifølge rådmanden er det med at udnytte de få biler på vejene til at byggeriet kan brede sig og grave.
- Så generer det ikke, når vi engang skal have lukket samfundet op igen, siger Jane Jegind.
Projekter i institutioner sættes i gang
Det er ikke kun de større byggerier, kommunen gerne ser får noget arbejde fra hånden. By- og kulturrådmand oplyser, at der også bliver kigget på egne anlægsopgaver for at se, om der er nogle småting, der kan fremskyndes.
Det drejer sig for eksempel om lettere renoveringer af daginstitutioner eller lakering af halgulve.
- Her vil det igen være en fordel at lave det, når der alligevel ikke er nogen, for så er det lettere at kommer til, siger hun.
Jan betaler for manglende rengøring:
- Det er en mikrohjælpepakke
Hvis du alligevel har budgetteret med penge til rengøring eller frisør, så betal alligevel, selvom du ikke får noget for pengene, lyder opfordringen fra Jan Jørgensen i Stige.
Jan Jørgensen fik en idé til, hvordan man i det små kan være med til at holde hånden under de virksomheder, der nu er trængte på grund af coronavirus.
Idéen opstod, da det var tid til at få besøg af rengøringshjælpen. Han aflyste rengøringen, men valgte alligevel at betale for en rengøring, han reelt ikke modtager.
- Jeg har på mit budget en mand, der kommer og gør rent to gange om måneden, og det er jeg mægtig glad for, men nu i de her corona-tider gav det jo ikke nogen mening, at han kom og gjorde rent. Så jeg ringede og meldte rengøring fra, hvilket han også havde regnet med. Men så sagde jeg, at han bare skulle sende regningen alligevel, fortæller Jan Jørgensen.
Min egen lille hjælpepakke
Jan Jørgensen synes ikke, han spilder pengene, selvom han ikke får gjort rent, for det er ikke penge, han føler, han mister.
- Det var jo penge, jeg havde på mit budget, og så tænkte jeg, at jeg laver min egen lille hjælpepakke på den måde, siger han.
Jan Jørgensen håber, at andre vil tage idéen til sig om at bidrage med det, man alligevel havde budgetteret med at skulle bruge.
- Det kan være, man går til massør en gang om måneden. Det kan være, man går til fysioterapeut eller kosmetolog, eller hvad det nu kan være. Hvis man har de penge på sit budget, så kan man jo lige så godt skyde dem af imod de mennesker, som nu går og har brug for at få de penge og støtte dem lidt på den måde, siger Jan Jørgensen og fortsætter:
- Selvom man så ikke får servicen, så kan man bare lege, at man får noget for sine penge. På den måde gør vi vel en god gerning allesammen.
Man skal ikke tage brødet ud af munden på børnene
De seneste dage har rekordmange danskere meldt sig ledig, som en direkte konsekvens af coronavirus, der rammer mange erhverv rigtig hårdt i øjeblikket.
Jan Jørgensen er programmør og står ikke med det problem. Selv har han prioriteret rengøringshjælp på sit budget. Men han er også godt klar over, at det ikke er alle, der har ekstra penge til at give væk for ydelser, de ikke modtager.
- Det skal de selvfølgelig ikke. Hvis man bliver sendt hjem og ikke får sin løn eller ryger på dagpenge, jamen så kan man selvfølgelig ikke gøre det. Man skal gøre det, hvis man synes, man har plads i sit budget, og man er lige så heldig, som jeg synes, jeg er i det tilfælde her. Man skal jo ikke tage brødet ud af munden på sine børn.
- Lige da jeg fik idéen, synes jeg, den var megagod, men jeg kan da godt se, at der kan være nogle, der tænker, han kan sgu sagtens, men sådan er det ikke tænkt. Det er bare endnu en måde at hjælpe dem på, der måske er kommet i bekneb.
Glad for idéen
Henrik Marcussen er manden, der modtog Jan Jørgensens penge for en omgang rengøring, han ikke leverede. Han driver sit lille rengøringsfirma Max Service i Bogense, og han er glad for Jan Jørgensens initiativ.
- Jeg blev da positivt overrasket, må jeg være ærlig at sige. Efterfølgende har jeg tænkt lidt over det, og det er en god ting at kunne hjælpe hinanden på den måde, så de små firmaer får lidt hjælp, siger han.
Omkring 50 procent af Henrik Marcussens privatkunder har afmeldt rengøring som følge af coronavirus, men der er stadig erhvervskunder, der fortsat skal have gjort rent.
Jan Jørgensen er ikke den kunde, der får Henrik Marcussens rengøringsfirma helskindet ud på den anden side af corona-krisen, men idéen er rigtig god, og den må gerne sprede sig.
- Det ville være fantastisk. Det ville jo kunne hjælpe de små handlende, som har brug for hver eneste mønt, der kommer ind, siger Henrik Marcussen.
Lad være med at spare de penge
Jan Jørgensen håber, at andre vil tage idéen til sig og er villig til at bruge lidt penge nu, selvom de ikke får noget konkret for dem.
- Ja, jeg tror da, der er mange af os, der har faste, ikke håndgribelige ting på vores budget, hvor man bare tænker, nå, så sparer jeg de penge i den måned her, men lad være med at spare dem.
Jan Jørgensen mener, der er god fornuft i at investere i sin lokale frisør, pizzeriaet på hjørnet eller hvad man nu bruger regelmæssigt, så det også findes efter coronakrisen.
Selv tror han, at Henrik Marcussen nok skal huske ham, når han skal gøre rent hos Jan Jørgensen igen.
- Mon ikke han kunne lokkes til at komme og pudse vinduer en ekstra gang, når vi engang får normale tider igen? Jeg tror, jeg får det tilbage med renters rente på et tidspunkt. Hvis ikke, overlever jeg nok også det, siger Jan Jørgensen.
Derudover kigger kommunen også på, om der er noget på den mellemlange bane, der kan fremskyndes og sættes i gang, så snart samfundet begynder at åbne igen.
- Det er klart, at vi har også nogle udbudsregler, vi skal kigge ind i, men vi gør alt, hvad vi kan for at se, hvad vi kan fremrykke, lyder det fra rådmanden.
Tingene kan udvikle sig
Opfordringen har letbanekontoret sendt videre til entreprenørerne, som står for byggeriet og kan vurdere, om der er steder, der kan blive skruet op for arbejdet med Letbanen.
Ny kampagne skal få de unge til at forstå alvoren
For mange unge følger ikke myndighedernes anbefaling om at blive hjemme, lyder det fra Odense Kommune, som nu sætter gang i en ny kampagne for at få dem til at forstå alvoren.
Ifølge Odense Kommune følger for mange unge ikke myndighedernes anbefalinger om at blive hjemme for at undgå smittespredning.
I stedet mødes de i grupper på tværs af byen og udsætter derved sig selv og andre for smittefare. Det skal stoppe nu, og derfor har Odense Kommune taget initiativ til kampagnen #sammenhverforsig.
Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), håber, kampagnen kan være med til, at de unge dropper festerne og i stedet bliver hjemme.
- Vi står midt i en meget svær situation med coronasmitten, og vi skal alle sammen gøre alt, hvad vi kan, for at smitten ikke spreder sig. Jeg har en klar opfordring til alle vores unge i Odense: Drop festerne i en periode og lad være med at mødes i større grupper - se hinanden online i stedet. Vi kan godt være der for hinanden, selvom vi ikke mødes fysisk, siger Peter Rahbæk Juel.
Kampagne får hjælp af OB og kendt musiker
Kampagnen, der bakkes op af indsatser fra SSP og UngOdense, kommer til at foregå på de sociale medier med hjælp fra blandt andet sangeren Andreas Odbjerg, der selv kommer fra Odense samt spillere fra OB’s superligatrup.
Målet er at få de unge til at føle sig som en del af et fællesskab, selvom alle lige nu skal opholde sig hver for sig. Det kan de sociale medier hjælpe med, mener Amalie J. Møllerhøj, der er næstformand for Odense Fælleselevråd.
- Det er en stor forandring for os unge, at vi ikke længere kan ses med vores venner i og efter skolen. Så det er forståeligt, at mange savner fællesskabet og kan føle sig ensomme derhjemme. Men det er en god idé at droppe festerne for en periode - vi må også tage vare på os selv og hinanden. Heldigvis har vi en masse digitale muligheder for at mødes online, siger hun.
Som led i kampagnen kommer ungdomsskolen UngOdense og Studiebyen Odense også til at skrue op for tilstedeværelsen på Instagram og Facebook for at skabe online aktiviteter, mens uddannelsessteder med mere er midlertidigt lukket ned.
Sideløbende følger letbanekontoret situationen.
- Tingene kan jo udvikle sig – vi følger situationen dag for dag og har ”corona-møder” for både at drøfte og holde øje med forholdene, oplyser letbanekontoret.
- Èn ting er sikkert – vi sætter menneskeliv og undgåelse af smittespredning højere end byggeaktivitet.
Korte videoer
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.
Natten til søndag klokken 02.29 skete der en eksplosion og en efterfølgende brand på Korsløkkevej i Odense.
Det viser billeder fra stedet, og Fyns Politi oplyser, at der er tale om en “eksplosionsbrand”.
Fyns Politi efterforsker på stedet, hvor flere ruder og døre er blevet blæst ud af eksplosionen. Lejlighederne er evakueret, og politiet mistænker en kriminel handling, som ligger bag eksplosionen.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra det sted, hvor der flere gange blev forsøgt at sprænge en dynamit-bombe i december 2023.
Politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen er til stede ved lejlighedskomplekset, hvor flere vinduer hænger ned fra bygningen, og glasskår ligger spredt over asfalten, fortæller TV 2 Fyns reporter på stedet.
Eksplosionen er ifølge TV 2 Fyns reporter øjensynligt sket på anden sal i opgangen, men vinduer og døre er blæst ud helt ned til stueetagen på både forsiden og bagsiden af bygningen.
Ifølge politiet er ingen kommet til skade i forbindelse med eksplosionen, og der er ikke fare på færde på stedet.
Fyns Politi vil gerne høre fra folk der måtte have set eller hørt noget i forbindelse med eksplosionen. Politikredsen vil også gerne have billeder, videoer eller overvågning fra stedet.
Politiet kan kontaktes på 114.
kopieret!
Fredag var den gal igen.
En cyklist kom for tæt på den odenseanske letbane på Ørbækvej.
Heldigvis uden større personskade.
Og sådan er det lykkeligvis gået de fleste gange, selvom letbanen er en tung dame at danse med - 40 ton vejer togsættet.
Sidste år var letbanen involveret i 22 ulykker.
Bare i dagtimerne krydser letbanen de odenseanske gader og stræder 3,6 millioner gange om året.
Det giver en ulykkesfrekvens på 0,6 promille, og tallet er nedadgående siden starten i 2022- for odenseanerne er så småt begyndt at vænne sig til letbanen.
Det viser en opgørelse, som TV 2 Fyn har fået hos transportfirmaet Keolis, der bemander letbanetogene.
Farlig start
Ofte skyldes ulykkerne bilister, der ikke ser sig for, når de skal krydse letbanesporene.
Det skete otte gange i 2025, og det er en klar forbedring siden letbane-starten i 2022, hvor 18 biler kolliderede med letbanen, og der i alt var 27 ulykker på bare syv måneder.
Her gik det galt: 13 letbaneulykker på knap fire måneder
Det tager tid at vænne sig til nye ting i trafikken. Også når det nye er et 30 meter langt og op mod 60 tons tungt letbanetog.
Fra 27. april til 19. august er der sket 13 ulykker, hvor et tog fra Odense Letbane har været involveret - og hele 323 gange har det været tæt på at gå galt.
Det viser tal fra en ny rapport fra Keolis, som står for driften af Odense Letbane.
161 gange har det været tæt på at gå galt med en bilist som modpart, 88 gange har en cyklist været involveret, 60 gange har det været med en fodgænger, ni gange har det været et løbehjul, og fem gange har hændelsen involveret en knallert.
På de knap fire måneder er det endt i ulykker 13 gange. Seks af dem er sket efter letbanen gik i drift 28. maj.
De 13 ulykker kan du læse om herunder:
13 ulykker med Odense Letbane
27. april: Sammenstød med varebil
Sammenstød med varebil ved privat indkørsel på Stadionvej.
Varebil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
28. april: Sammenstød med kassevogn
Sammenstød med kassevogn i krydset Nyborgvej / Palnatokesvej.
Kassevognen kører frem for rødt lys og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
10. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil i krydset Østre Stationsvej / Jernbanegade.
Personbilen kører frem for rød svingpil og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Kun materielle skader og ingen personskade.
12. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Stadionvej.
Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
13. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved udkørsel fra parkeringsplads ved Odense Idrætspark.
Personbil køre frem for ubetinget vigepligt og ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
14. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Østre Stationsvej mellem Hans Tausens Gade og Klostervej.
Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
18. maj: Ulykke med bus
Sidespejl på bus, som holder forbi stoplinjen ved krydset Rismarksvej / Højstrupvej, er ikke udenfor letbanens fritrumsprofil og knuser det yderste lag glas i to af letbanekøretøjets sideruder.
3. juni: Passager mister fodfæste
Passager mister fodfæste og falder i forbindelse med passage af harmonikaled i letbanekøretøj i bevægelse.
Passageren køres til observation på skadestuen.
15. juni: Sammenstød med person
Person, som arbejder tæt på letbanen, er ikke tilstrækkelig opmærksom på sikkerhedsafstanden til letbanen og kommer ved en hændelig fejl for tæt på sporet.
Pågældende får mindre knubs.
17. juni: Sammenstød med cyklist
Cyklist kører over for rødt lys ved Cortex Park Vest.
Venstre front af letbanekøretøjet får kontakt med cyklens baghjul og cyklisten vælter. Ingen personskade.
2. juli: Sammenstød med bilist
Bilist drejer til venstre for rød svingpil fra Ørbækvej mod Stæremosegårdsvej og kører ind i højre side af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
18. juli: Sammenstød med knallert
Knallert kører over for rødt lys på cykelstien ved Søndre Hospitalsvej, og ind i højre side af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
20. august: Sammenstød med cyklist
Cyklist kører på fortovet fra Rosengårdscentret og svinger derefter til højre for rødt lys ved Munkerisvej og ind i siden af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
Kilde: Rapport fra Keolis om ulykker og nærvedhændelser
Siden driftstarten er antallet af hændelser, hvor det har været tæt på at ende i en ulykke eller et uheld med Odense Letbane som den ene part, faldet markant.
Keolis har på TV 2 Fyns foranledning inddelt ulykkerne i gående, cyklister, knallerter og bilister og fordelt på ulykker i kryds og øvrige ulykker, hvor ulykken ikke er sket ved et kryds.
Ulykker Odense Letbane
Krydsulykke | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Bilist | 18 | 12 | 10 | 8 |
Knallert | 0 | 0 | 1 | 1 |
Cyklist | 4 | 4 | 2 | 1 |
Fodgænger | 1 | 1 | 1 | 2 |
Øvrige typer ulykker | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Bilist | 0 | 0 | 0 | 1 |
Knallert | 0 | 0 | 0 | 0 |
Cyklist | 0 | 0 | 0 | 1 |
Fodgænger/passager | 4 | 1 | 9 | 8 |
Kilde: Keolis
Og oversigten viser også, at der de sidste to år har været flere ulykker med gående/passagerer uden for kryds - henholdsvis ni og otte i 2024 og 2025.
- Udviklingen i ulykker ligner meget det, vi har set i resten af Keolis-familien rundt om i Europa. Cirka 70 procent af ulykkerne sker netop i krydsene, hvor folk desværre ofte ikke overholder færdselsreglerne. Der er tale om trafikanter, som kører over for rødt lys, kører ind hvor der er venstresving forbudt, kører ind foran letbanetoget eller ind i siden af letbanetoget. Så det handler rigtig meget om opmærksomhed, siger letbanedirektør hos Keolis, Thomas Friis Brændstrup.
Og uopmærksomhed er også et problem for cyklister, knallerter og gående.
- Vi ser desværre folk, der går med deres mobiltelefoner helt oppe i hovedet, med høretelefoner eller airpods i ørene eller personer, der er berusede. Vi oplever folk, der går direkte ud foran et tog, ind i siden af toget eller kører frontalt ind i et holdende tog, fortæller Thomas Friis Brændstrup.
Odense Kommune har forsøgt at lære odenseanerne gode letbanevaner, når de færdes i trafikken.
Og erfaringer viser, at der er tale om tid, før de øvrige trafikanter vænner sig til den nye transportform i bybilledet.
Har odenseanerne vænnet sig til letbanen? Så mange uheld er der sket på et år
Mindst 11 gange har letbanen i Odense det seneste år været involveret i uheld med potentielt personskade.
Det viser en optælling, TV 2 Fyn har lavet.
Senest i onsdags kørte letbanen sammen med en bybus. Kollisionen var så voldsom, at letbanetoget skubbede bussen flere meter op ad Østre Stationsvej, inden det endte med at holde afsporet over skinnerne.
Ingen personer kom alvorligt til skade, men enkelte blev tilset af læge efter uheldet.
Odense Letbane har kørt i byen siden 2022 - og spørgsmålet er, om odenseanerne har vænnet sig til letbanen endnu.
Vænnet sig til letbanen
Vi har spurgt Odense Letbane, hvor mange uheld og såkaldte nærvedhændelser, der er sket siden 2022. Her henviser man til Keolis, der står for driften af togene.
Det har endnu ikke været muligt at få de præcise tal fra Keolis, og optællingen er således lavet alene på TV 2 Fyns hjemmeside. Derfor er der tale om mindst 11 egentlige uheld.
Uheldene er dog ikke ensbetydende med, at odenseanerne ikke har lært letbanen at kende, mener by- og kulturrådmand Søren Windell (K).
- Jeg synes generelt, vi ser, at det kører ret fornuftigt, og at vi har vænnet os til, at den er en del af bybilledet, siger han.
Samtidigt mener rådmanden, at forvaltningen gør alt, hvad den kan for alligevel at få nedbragt ulykkerne.
- Jeg vil altid gerne have bragt alle farlige situationer ned. Sammen med Odense Letbane vurderer vi hver gang, om der er nogle installationer, vejens forløb eller signaler, der skal ændres. Så det bliver analyseret, og der er en dialog hver gang for at sikre, om der er noget, vi kan gøre bedre, siger Søren Windell.
Potentielt farlige letbane-uheld
7. august 2024: Letbane i sammenstød med personbil - ingen personskade.
24. september 2024: Person ramt af letbane
28. december 2024: Cyklist påkørt
22. januar 2025: Politibil kørt sammen med letbane - ingen personskade
9. februar 2025: Hård opbremsning var skyld i, at kvinde brækkede armen tre steder
5. april 2025: Letbane påkører bil - ingen personskade
2. maj 2025: Cyklist ramt af letbane
21. maj 2025: Kvinde ramt af letbane
15. august 2025: Uheld tæt på Ikea - formentlig mindre og formentlig ingen personskade.
18. august 2025: 66-årig påkørt af letbanen.
20. august 2025: Letbane og bus i sammenstød.
Andet trafik er langt farligere
Ifølge Harry Lahrmann, der er ekspert i trafiksikkerhed og ulykker ved Aalborg Universitet, er uheld dog noget, man må forvente.
- Det er klart, at når man har en letbane, må man forvente, at den en gang imellem vil støde ind i noget, siger han.
Uheldene kommer blandt andet af de mange forskellige trafiktyper, der findes i en by som Odense. Forskning viser nemlig, at jo flere trafiktyper man blander sammen, desto større er risikoen for uheld, fordi de opfører sig forskelligt hvert især.
Men hvis man spørger Harry Lahrmann, skal odenseanerne ikke gå rundt og være ekstra nervøse for letbanen, da den udgør en så lille del af trafikuheldene i Odense.
- Som borger skal man passe på og holde godt øje, men ikke gå rundt og være nervøs, for der sker i forvejen tusinde af farlige hændelser i trafikken i Odense om året, fortæller Harry Lahrmann.
Hver dag tager i gennemsnit 22.000 letbanen.
- Det er klart, at der kommer et helt nyt trafikelement ind i bybilledet, og det vi jo især så i de første måneder var en forholdsvis høj frekvens af ulykker, men allerede efter nogle måneder stilnede det af og fandt et ganske fornuftigt leje. Vores ulykkestal er faktisk et af de laveste i Keolis-familien, og det kan vi godt være stolte af, siger Thomas Friis Brændstrup, som skynder sig at give roserne videre til letbaneførerne.
Defensiv kørsel
- Vi har nogle rigtig dygtige letbaneførere, der uddannes i defensiv kørestil. Det vil sige, at man er meget agtpågivende og kikker frem i trafikken for at prøve at forudse hændelser, siger Thomas Friis Brændstrup.
De episoder, hvor politi og anklagemyndighed involveres, ender ind imellem med en bøde til trafikanterne.
Keolis har ikke været sigtet eller tiltalt efter ulykker, oplyser direktøren.
Letbanen transporterede sidste år 7,4 millioner kunder, og ifølge Thomas Friis Brændstrup hører man også meget gerne fra kunder, der oplever utrygge eller farlige forhold i forbindelse med letbanen.
Alle ulykker og nærved-hændelser, hvor der ikke sker ulykker, registreres af letbaneførerne og analyseres bl.a. i samarbejde med Odense Kommune, Odense Letbane og politiet.
Ambitionen er at få ulykkestallet endnu længere ned.
Om letbaneulykker
De seneste seneste 7 år har der på tværs af letbanerne i Danmark været 8 væsentlige ulykker, som har resulteret i 2 dræbte og 7 alvorligt tilskadekomne.
Ulykkerne fordeler sig på kategorierne krydsulykker, overkørselsulykker og personpåkørsel, viser en oversigt fra Trafikstyrelsen i oktober 2025.
Med til billedet hører, at Aarhus Letbane åbnede for kommerciel drift i slutningen af 2017 og kører både bynært med den øvrige trafik i Aarhus samt mellem Aarhus og Grenaa på Djursland og mellem Aarhus og Odder, mens Odense Letbane åbnede for kommerciel drift i foråret 2022 og kører bynært med den øvrige trafik i Odense.
Af undersøgelsen fremgår, at antallet af mindre letbaneulykker er steget fra 101 i 2023 til 113 i 2024.
Langt den største andel af disse mindre letbaneulykker er i hændelseskategorien kollision, letbanekøretøj mod objekt, som er steget fra 69 i 2023 til 79 i 2024.
Kategorien dækker over: ”Sammenstød mellem en del af et letbanekøretøj og genstande, som er fast anbragt eller midlertidigt befinder sig på eller nær sporet, undtagen ved kryds, hvis gen standene er tabt af krydsende køretøjer eller brugere.
Definitionen omfatter også sammenstød med køreledninger.
Søndag bliver med endnu en omgang blæst og kulde – og måske lidt sne af og til.
Temperaturerne vil være mellem 2 og 5 minusgrader, men det vil føles hundekoldt som mellem 10 og 15 graders frost.
Vinden blæser nemlig fortsat som en frisk til hård vind fra sydøst.
Det er også med kraftige vindstød, som kan få sneen i de syd- og østlige egne til at fyge.
Den odenseanske kunstner Thomas Dambo er kendt for sine kæmpetrolde, som har fået mange ud på jagt efter dem i naturen.
Til foråret åbner en udstilling på kunstmuseet Arken i Ishøj, hvor der vil være otte nye troldeskulpturer, skriver DR. Det er en del af udstillingen "The Garbage Man", en ganske præcis titel, idet troldene er lavet af genbrugsmaterialer.
- Jeg vil gerne have, at det skal vise, at man kan lave de mest fantastiske ting ud af vores affald. Og at affald, hvis man behandler det på den rigtige måde, er så værdifuldt, så det hører hjemme på et museum, siger Thomas Dambo til DR.
Det er ikke kun i Danmark, man kan finde Thomas Dambos trolde. Det er også i USA, Tyskland og Kina.
Thomas har bygget 129 trolde til 17 lande - én ting holder ham i gang
Thomas Dambo skaber kæmpe trolde ud af genbrugsmaterialer med det formål at ændre vores syn på forbrug.
- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø, slår Thomas Dambo fast som svar på spørgsmålet, om hele hans kunstneriske virke giver mening.
Thomas Dambo er genbrugskunstner og aktivist. Vi står i kontoret på det der er hovedkvarteret for hans globale indsats mod overforbrug. Her, på en gård lidt syd for Roskilde, arbejder i alt 25 ansatte med at skabe hoveder, hænder og fødder til trolde af genbrugstræ. Herfra sendes delene ud til steder i verden, hvor frivillige er med til at skabe resten af figurerne.
- Vi er i gang med at bygge trold nummer 129 uden for Austin i Texas. I år tror jeg, at vi når op på i hvert fald 25 nye trolde, siger Thomas Dambo.
Succes i hele verden
Den 44-årige kunstner har succes. Ude i verden er han kendt og respekteret for sine trolde, der både skaber smil og eftertænksomhed. Ind til videre finder man trolde i 17 forskellige lande. Fra USA og Canada til Sydkorea og Australien for blot at nævne nogle få steder.
- Vi bruger jo kun en lille bitte del af verdens affald på at skabe disse trolde. Men over årene har jeg haft cirka 20.000 frivillige med til at bygge dem. Og sidste år regnede vi ud, at omkring 10 millioner mennesker har været og besøge dem. Det er store tal. Det kan da noget, mener kunstneren.
“- Det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald.”
Rejsen frem mod den aktivistiske succes har været lang og fyldt med mange forskellige, kreative ideer. Da Thomas Dambo var i 20´erne og boede i fødebyen Odense, spillede han musik og blev siden rapper i gruppen Odense Assholes. Et legendarisk projekt hvor teksterne ofte provokerede med et glimt i øjet.
Første trolde skabt på festival
- Siden begyndte jeg at lave projekter med fuglekasser og bænke, hvor jeg arbejdede sammen med lokale frivillige. Ideen til troldene opstod på Skanderborg Festivalen. Her byggede jeg de to første, og det slog mig, at det måske var en måde at komme ud med mit budskab om, at vi har overforbrug i verden, og at det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald, fortæller Thomas Dambo.
I Danmark er der efterhånden en del trolde på både Sjælland, i Jylland og på Fyn. På Fyn skal man lede efter trolden "Hans Hulehånd" i et skovområde på Stige Ø. En af de ting der kendetegner Thomas Damsbos trolde er, at man skal yde en indsats for at finde dem. Det skal nærmest være en leg at nå frem til dem.
Tror på at gøre en forskel
Thomas Dambos lyst til at skabe trolde er fortsat stor. Han ved - af gode grunde - ikke, om eventyret fortsætter, men han er klar til at løbe risikoen. For som han siger til slut:
- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø. Det tror jeg på. I hvert fald gør det mig glad, og det gør andre folk glade. Og selv om man så, hvis det viser sig, at det ikke gør en forskel, så gjorde det jo stadigvæk en forskel i at det skaber håb og at det gør folk glade. Så selv på det plan vil det gøre folk glade.
Troldenes magiske tal
Det tager 1.000 timer at bygge en enkelt trold.
I 2024 regner Thomas Dambo med at skabe i alt 25 nye trolde rundt i verden.
25 ansatte er med til planlægge og bygge genbrugs-kunstværkerne.
En trold koster mellem 300.000-800.000 kroner.
Trold nummer 100 hedder Månemor og bor i Hedehusene på Sjælland.
Det meste af materialerne til troldene kommer i form af foræringer af gammelt byggemateriale.
Trine Dyrholm modtager karrierens 11. Robert-pris for sin birolle i det historiske drama "Pigen med nålen".
I kategorien var hun blandt andre oppe mod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".
Filmen udspringer af den virkelige historie om Dagmar Overby, der i 1921 blev dømt for drab på ni spædbørn, som kvinder i ulykkelige omstændigheder havde givet hende, i troen på at hun ville finde et bedre hjem til dem.
Fakta om Trine Dyrholm
Født 15. april 1972 i Odense.
Begyndte i en alder af otte år at optræde på Odense Teater og i H.C. Andersen festspillene i Den Fynske Landsby.
Deltog som 14-årig i Melodi Grand Prix i 1987 med sangen 'Danse i måneskin', der nu er med i Kulturkanonen, der er en liste over 'essentielle kunstværker' i den danske kulturarv.
Hun debuterede i 1990 som 17-årig i spillefilmen Springflod.
Hun har vundet Bodilpriser, Robertpriser og flere andre danske og nationale priser.
I 2016 vandt hun som den første danske kvindelige skuespiller en sølvbjørn.
Trine Dyrholm portrætterer i "Pigen med nålen" Dagmar Overby.
I kategorien Årets Kvindelige Birolle var Trine Dyrholm oppe imod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".
Fik første Robert-pris i 2005
De tre andre nominerede i kategorien var Mathilde Arcel, som Trine Dyrholm spillede over for i "Det andet offer", samt Birthe Neumann for "Ingen kære mor" og Maria Rossing for "Min evige sommer".
Trine Dyrholm har allerede fået international anerkendelse for sin præstation i "Pigen med nålen".
I 2024 var hun nomineret til en European Film Awards for filmen.
Trine Dyrholm modtog karrierens første Robert-pris i 2005 for filmen "Forbrydelser". Den første nominering fik hun tilbage i 2003 for sin hovedrolle i dramaet "P.O.V. - Point of View".
Siden er den 53-årige Dyrholm blevet hædret af Danmarks Filmakademi, der står bag Robert Prisen, for sine roller i blandt andet "En kongelig affære", "Hævnen", "Arvingerne" og "Dronningen".
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her