Artiklen er mere end 30 dage gammel
Odense Kommune iværksætter nu en målrettet indsats for at få gjort unge kvinder og unge mænd uafhængige af religiøse råd og andre, som styrer deres liv.
Onsdag blev det fastslået, at der er religiøse råd i Odense, som mødes og håndterer blandt andet islamiske ægteskaber og skilsmisser.
Det fortæller Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
Anette er nabo til farligt vejkryds:
- Der skal ske noget nu
Torsdag samles borgere fra Nordfyns Kommune til et dialogmøde, hvor de skal drøfte fremtiden for det farlige vejkryds mellem Odensevej og Assensvej, hvor tre personer mistede livet i juni.
Et af Nordfyns farligste kryds bliver igen taget op til diskussion, når borgere fra Nordfyns Kommune torsdag samles på et dialogmøde.
Krydset mellem Odensevej og Assensvej nær Bogense var senest i fokus i juni, da tre mennesker mistede livet i en færdselsulykke.
Til stede ved ulykken var blandt andet Anette Lauritzen, der selv bor tæt på krydset. Hun har løbende arbejdet for at gøre opmærksom på den farlige trafik på strækningen. Senest i juni hvor hun var med til at rejse kors ved ulykkestedet.
Torsdag deltager hun selv i dialogmødet omkring strækningen, hvor hun håber, at der vil komme nye løsninger på bordet.
- Vi har oplevet rigtig mange forskellige ulykker. Senest dødsulykken hvor tre mennesker blev dræbt derude. Men vi har også oplevet rigtig mange alvorlige ulykker, hvor det ikke var med døden til følge, men hvor der var slemt tilskadekomne, og det ønsker vi simpelthen ikke mere, siger Anette Lauritzen og fortsætter:
- Vi er selvfølgelig lidt nervøse for, hvornår er det en af os? Hvornår er det en, vi kender, der bliver påkørt deroppe? Vi har selv små børn, som går i skole og færdes i det område, så vi vil gerne have, at der sker noget nu siger hun.
Trafiklys kan ikke stå alene
Udover lokale borgere fra Harritslev deltager også repræsentanter fra Nordfyns Kommune og Fyns Politi.
På mødet skal deltagerne drøfte den planlagte etablering af en lysregulering med to svingbaner i T-krydset, der blev godkendt i juni. Men også andre værktøjer kan komme i spil.
Det fortæller Anders Thingholm (K), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune
- Vi skal kigge på hastighedsnedsættelse - også i forbindelse med det her signalanlæg. Kan vi gøre noget mere visuelt på strækningen? Det er noget af det, vi også skal drøfte, forklarer han.
Men det er ikke kun krydset mellem Odensevej og Assensvej, der skaber utryghed for beboerne i Harritslev. Flere oplever også, at bilister kører for stærkt på en større del af strækningen nær Smidstrupvej.
Derfor mener Anette Lauritzen også, at man bør overveje muligheden for yderligere tiltag for at gøre strækningen mere sikker.
- Vi ser helst, at der bliver lavet noget trafikdæmpning derude - enten nogle chikaner, bump eller noget, der gør, at farten bliver sænket, siger hun.
Håber først og fremmest på dialog
Uanset hvad udfaldet bliver på torsdagens møde mellem borgere og politikere, håber Anders Thingholm, at det kan føre til en større klarhed hos borgerne.
- Jeg håber, at borgerne, der bor tæt på krydset, får klarhed over, hvad projektet kommer til at medføre. Derfra er der også mulighed for, at de kan komme med de indspark, som de synes er relevante.
På samme måde håber Anette Lauritzen, at der vil blive lyttet til de forslag, borgerne i Harritselv måtte komme med.
- Vi håber, vi kan få en åben dialog om, hvad vi tror, der skal til derude, og hvad de tror, der skal til, siger hun.
Forleden oplyste borgmesteren, at han havde indkaldt Fyns Politi og en række aktører fra civilsamfundet i Odense til et hastemøde om, at det er kommet kommunen til kendskab, at tre imamer i Odense har startet netop et religiøst råd.
Peter Rahbæk siger, at det religiøse råd - udover ægteskaber og skilsmisser - formentlig også håndterer andre ting i det islamiske miljø.
Det skal nu kortlægges.
- Hvad er disse råd? Hvor mange er der? Hvad er det for en personkreds, der er involveret? Det er det første, vi skal gøre for, at vi kan begynde at gøre noget ved det, siger Peter Rahbæk Juel.
Han har tidligere været meget kontant omkring sagen og har blandt andet sagt, at han ikke vil acceptere, at nogen laver et selvbestaltet råd og etablerer en parallel retsinstans eller begynder at styre menneskers liv.
- Der er kun ét sæt regler i Danmark, og det er dem, vi alle sammen skal leve efter, sagde han søndag i et interview med TV 2 Fyn.
Dertil er kommunen bekendt med, at der udøves negativ social kontrol, hvor kvinder bliver fastholdt i ægteskaber, ligesom der er erfaringer med, at imamer har rådgivet om, hvordan man kan omgås sociallovgivningen for at få udbetalt ydelser uretmæssigt.
Megafon-måling: DF i Odense bliver savet midt over
Dansk Folkeparti står til massiv tilbagegang i en ny måling, der viser, hvordan Odense Byråd ville se ud, hvis der var valg i morgen. Knap halvdelen af vælgerne er væk.
En ny måling, som Megafon har lavet for TV 2 Fyn ,viser en markant tilbagegang for Dansk Folkeparti i Odense Kommune, hvis der var valg i morgen.
Ved kommunalvalget i november 2017 fik partiet 6,4 procent af stemmerne i Odense. I den netop offentliggjorte måling står partiet til 3,6 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang på 2,8 procentpoint.
- Meningsmålinger er jo altid øjebliksbilleder, men det er klart, at en meningsmåling, hvor vi går 2,8 procent tilbage, det er voldsomt. Der ligger et stort arbejde for os i Dansk Folkeparti i at fortælle borgerne i Odense om, at Odense har brug for Dansk Folkeparti i byrådet til at passe på de personer, som er vores kernevælgere, siger Carsten Sørensen, der er nyvalgt spidskandidat for Dansk Folkeparti i Odense.
Ny spidskandidat er ikke i byrådet
Netop nu har Dansk Folkeparti to medlemmer af Odense Byråd. Ved kommunalvalget i 2017 stod Christel Gall øverst på listen som spidskandidat mens partifællen Pernille Bendixen var placeret som nummer to på listen.
Carsten Sørensen, der er valgt som ny spidskandidat, sidder ikke i Odense Byråd nu, men repræsenterer Dansk Folkeparti i regionsrådet.
“Vi kommer til at være skarpe i valgkampen med mig som spidskandidat. Det er DF-classic”
På trods af at Carsten Sørensen ikke er kendt i den brede offentlighed i Odense, mener han, at hårdt arbejde og skarpe synspunkter vil bringe ham i Odense Byråd.
- Vi har nogle gode folk siddende i byrådet, som fører vores politik. Og så er det klart, at jeg kommer ind som ny mand, når valgkampen går i gang for alvor til januar. Så skal jeg fortælle folk, hvad for nogle holdninger jeg har, og hvad det er, jeg vil med Dansk Folkeparti i fremtiden. Så må folk så vurdere, om de synes, jeg er den rigtige. Jeg er jo regionsrådsmedlem til hverdag og er lidt kendt via det, men det er klart, at jeg er helt ny person her i Odense i politik, siger Carsten Sørensen.
Nye Borgerlige vokser
Af målingen fra Megafon fremgår det også, at Nye Borgerlige står til massiv fremgang, hvis der var valg i morgen. Partiet står til en fremgang, der er omtrent lige så stor som den tilbagegang, som Dansk Folkeparti står til.
Hvis målingen står til troende, betyder det formentligt, at et af DF's medlemmer af Odense Byråd i stedet går til Nye Borgerlige.
- Landspolitisk slår igennem lokalt, og det er der ikke så meget, vi kan gøre noget ved. Vi koncentrerer os om, hvad det er, vi gerne vil. Og hvis Nye Borgerlige så er en samarbejdspartner, så er det jo helt fint med os. Jeg vil selvfølgelig hellere beholde mandatet hos os, men hvis det er det, vælgerne vil, så er det det, vi vil acceptere, siger Carsten Sørensen.
Går til valg på DF-classic
Ifølge Carsten Sørensen, vil Dansk Folkeparti gå til valg på "DF-classic"-mærkesager, men han vil dog ikke løfte sløret konkret for, hvad partiet vil.
- Vi kommer til at være skarpe i valgkampen med mig som spidskandidat. Det er DF-classic. Vi vil passe på de ældre, vi vil være lidt hårde overfor nogle indvandrergrupper, vi vil sikre, at folk ikke skal i endeløse ressourceforløb. Det som folk ved, at Dansk Folkeparti har stået for i mange år, det, tror jeg, er vejen frem, siger Carsten Sørensen.
Det næste kommunalvalg skal afholdes den 16. november 2021.
Problemet er negativ social kontrol
Næste skridt bliver at få sat konkrete indsatser i gang, blandt andet hos såkaldt "frontpersonale", som bevæger sig i miljøerne. Her skal der arbejdes videre med anbefalinger, som en ekspertgruppe kom med i foråret.
- Det bedste i hele verden ville være, hvis vi kan få gjort kvinder og unge mænd fri af, at de skal være afhængige af religiøse råd og andre, som styrer deres liv, siger Peter Rahbæk Juel.
- Problemet er negativ social kontrol, og så længe at der er nogen, der bliver styret socialt på den måde, så har rådet også en autoritet. På den måde er det vigtigt, for vi får forebygget, og vi får sikret, at de her kvinder og mænd kender deres rettigheder, og at de også får en opbakning og styrke til, at de ikke skal være afhængige af ældre imamer og søge råd om, hvem de skal være gift med, og hvordan de skal leve deres liv - også selv om det er voldelige ægteskaber, uddyber borgmesteren.
- Dybest set virker de religiøse råd kun, fordi de har en autoritet hos nogen, og det er dem, der er fanget i de strukturer, hvor familier og religiøse skikke kan pådutte nogen en særlig levevis.
Ressourcestærke unge kvinder i Vollsmose og andre steder i Odense siger dog fra over for imamerne, fortæller borgmesteren.
- Men vi ved også, der er mange, der ikke har kræfterne og overskuddet til at tage opgøret med de strukturer og kulturer, de er de født ind i. Sammen skal vi hjælpe med at tage det oprør.
Negativ social kontrol:
- Jeg hører stadig, at jeg skal få styr på mit liv
Roya Moore blev juridisk skilt i Danmark i 2014. Alligevel får hun stadig at vide, at hun skal få styr på den religiøse skilsmisse hos en imam.
Tilbage i 2014 søgte Roya Moore om skilsmisse i Danmark. Hun blev juridisk skilt ifølge den danske lovgivning, men flere mente, at det ikke var nok.
- Da min danske skilsmisse var på plads, fik jeg spørgsmålet igen og igen om, hvornår får du styr på din religiøse skilsmisse, siger hun.
Selv efter så mange år siger nogle stadig til hende, at hun skal få styr på sit liv.
- De siger, at jeg er en ordentlig kvinde, og at det ikke er i orden, at jeg ikke har den religiøse skilsmisse på plads. De siger, jeg skal tage til min moske, opsøge en imam og få det i orden, siger hun.
En parallel retsinstans
I fredags udtalte Ph.d. Jesper Petersen, en af landets førende eksperter inden for religiøse råd, til Berlingske, at der i Odense er indført en parallel retsinstans, der tager sig af konflikter og skilsmissesager.
Det har ifølge Roya Moore haft store konsekvenser for muslimske kvinder i Odense.
- De føler, at deres frihed er afhængig af at få en godkendelse fra en imam. De kan sådan set ikke gå videre med deres liv, før det sker, siger hun og fortsætter:
- Det er det, der bliver problematisk. At deres frihedsrettigheder bliver begrænset og gjort afhængige af en imam.
Spiller en stor rolle
Helle Lykke Nielsen, der er lektor og Ph.d. på Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, mener, at imamerne i Vollsmose har en stor autoritet.
- De spiller en rigtig stor rolle. Deres grund til at være der er, at de skal vejlede de muslimer, der bor i et vestligt land, altså her i Vollsmose, til at leve et rigtigt muslimsk liv.
Hun mener, det kan have konsekvenser, når der bliver brugt social kontrol mod kvinder.
- Det er ekstremt dramatisk for de kvinder, det går ud over, som lever i et svært ægteskab, hvor der er psykisk vold, siger hun og fortsætter:
-Der kan være alle mulige ting, som gør, at kvinden vil ud af det og ikke kan komme det religiøst. Det er da en katastrofe.
Ifølge Roya Moore er det kvinderne selv, der skal være bedre til at råbe højt, når der foregår negativ social kontrol i de muslimske miljøer.
- Det er ikke sjovt at stå i den situation. Jeg har efterhånden opbygget en indre styrke for at kunne sige det højt. Det er ikke alle, der har det, siger hun
Hun mener, at samfundet skal være bedre til at sige fra og støtte op omkring de mennesker, som siger fra overfor den sociale kontrol.
Noget kan dog tyde på, at problemet med social kontrol er mindre i dag end tidligere. Det mener i hvert fald Mette Severin, der er kontaktperson for unge i Vollsmose.
- Jeg får ikke i samme grad henvendelser omkring negativ social kontrol, som jeg gjorde for ti år siden. Hermed sagt, at jeg selvfølgelig tror på de mennesker, der står frem, og de kvinder, der står frem og fortæller, at det er et problem, siger hun.
Korte videoer
