Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Søndag præsenterede regeringen en ny trepartsaftale, der indbefatter tilskud til landets private virksomheder. Ifølge direktøren for Fynsk Erhverv er det en kærkommen håndsrækning.
“- Selvom ordrene forsvinder, så har virksomhederne stadig omkostningerne”
Søndag kunne regeringen præsentere en ny trepartsaftale, der har til formål at hjælpe private virksomheder gennem de økonomiske udfordringer, coronavirussen har skabt og stadig skaber.
I alt vil regeringen bruge 2,6 milliarder kroner på at sikre virksomhedernes overlevelse og dermed også de ansattes løn. Og aftalen falder i god jord hos Fynsk Erhverv.
- Det er en kærkommen håndsrækning, som vi også selv har efterspurgt, siger direktøren for Fynsk Erhverv, Jytte Reinholdt til TV 2/Fyn.
Region Syddanmark opretter corona-jobbank
Region Syddanmark opretter nu en corona-jobbank, hvor de opfordrer eksempelvis pensionerede læger og sygeplejersker til at stille sig til rådighed for de syddanske sygehuse og sociale tilbud.
Regionen opfordrer nu ledige eller pensionerede sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale samt sygepleje- og medicinstuderende og pædagoger til at stille sig til rådighed for de syddanske sygehuse og sociale tilbud.
Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse, hvor der er vedhæftet et stillingsopslag, som alle med den relevante baggrund kan søge.
- Vi kan se, at udviklingen med coronavirus kan gå meget hurtigt, og selvom vi lige nu ikke har et akut behov for flere hænder, så kan det hurtigt blive aktuelt, og derfor opfordrer vi allerede nu folk til at melde sig, siger regionsrådsformand Stephanie Lose (V).
Opbakning og sammenhold
I pressemedelelsen opfordrer de, at alle ansøgere sender en kortfattet ansøgning allerede nu, selvom der ikke er akut mangel på hænder.
Ansøgere skal undlade at opsøge sygehusene eller de sociale tilbud, inden de er blevet kontaktet og har lavet en aftale med regionen.
- Vi vil kontakte folk løbende, og der er derfor ingen reel ansøgningsfrist. Ansøgere vil blive kontaktet, når vi har behovet, og ansøgere vil måske blive bedt om uddybende oplysninger, afhængigt af hvad det enkelte sygehus eller afdeling har behov for, siger HR-direktør Lene Borregaard og tilføjer, at aflønningen vil følge de relevante overenskomster.
Sygehusene har allerede fået flere uopfordrede ansøgninger, fra folk der vil hjælpe til.
- Jeg vil gerne takke de mange syddanskere, der allerede nu viser interesse for at hjælpe til i den alvorlige situation, vi står i. Det er godt at mærke den store opbakning og sammenhold, siger Stephanie Lose.
Regeringen giver lønkompensation
Den nye trepartsaftale er blevet forhandlet på plads på rekordtid, og den er indgået mellem regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening.
Ordningen inbefatter helt konkret, at staten giver lønkompensation til private virksomheder på 75-90 procent.
- Det er uden tvivl rettidig omhu, at regeringen og arbejdsmarkedets parter nu hjælper med at afbøde de omkostninger, private virksomheder har i forbindelse med corona-krisen, siger Jytte Reinholdt og tilføjer:
- Selvom ordrene forsvinder, så har virksomhederne stadig omkostningerne.
Undgå fyringer
“- Jeg kan ikke rose regeringen og arbejdsgiverne nok for at tage samfundsansvar - og for at gøre det hurtigt”
Den nye aftale vil gælde fra den 9. marts til den 9. juni, og den gælder kun for virksomheder, der står til at skulle fyre mindst 30 procent af deres medarbejdere eller mindst 50 ansatte.
Og hvis virksomhederne vil have del i støtteordningen, så kræver det, at de ikke fyrer medarbejdere i den tre måneder lange periode, aftalen strækker sig over.
- Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at undgå at kaste Danmark ud i en økonomisk krise som følge af corona. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at holde dansk erhvervsliv og lønmodtagere så meget ude af krisen som muligt, siger statsminister Mette Frederiksen på søndagens pressemøde.
Fynske borgmestre: Vil holde de private virksomheder i gang
Borgmestrene på Fyn går sammen for at række en hjælpende hånd ud til fynsk erhverv. Det erfarer TV 2/Fyn.
Selvom det fynske erhvervsliv mange steder er ramt økonomisk som følge af coronavirussen, er der også en lang række virksomheder, der stadig har gang i produktionen.
Og ifølge de fynske borgmestre er det vigtigt at holde samfundet i gang. Derfor vil de være med til at understøtte de private virksomheder, så de fortsat er produktive. Det vil de gøre blandt andet ved at betale for arbejde, der er udført for kommunen, med det samme. Det erfarer TV 2/Fyn.
- Det er vigtigt at holde samfundet i gang. Både fordi der helt åbenlyst fortsat er behov for at der bliver produceret, transporteret og handlet mad og andre fornødenheder, men også for at holde hånden under fynsk erhvervsliv og arbejdspladser, skriver Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd i en mail til TV 2/Fyn.
Der skal holdes gang i aktiviteten
De fynske kommuner har også oprettet et nødberedskab, der gælder for blandt andet pasning af børn for forældre, som varetager kritiske funktioner i det offentlige og for forældre, der er ansatte i private virksomheder.
Og selv om mange medarbejdere i kommunen er sendt hjem, så foretages der fortsat sagsbehandling i eksempelvis byggesager.
Dermed er kommunerne med til at understøtte, at private virksomheder også fortsat er produktive.
- De fynske borgmestre opfordrer til, at så mange private arbejdspladser som muligt fortsat holder gang i aktiviteten, skriver Johannes Lundfryd.
- Dels for at sikre fornødenheder til samfundets forbrugere, men også for at afbøde konsekvenserne af en økonomisk nedtur på den anden side af den aktuelle krise, skriver han.
- Vi har meget stor forståelse for, at man vil sende medarbejdere hjem, men lad være med at fyre dem, siger hun.
Hjælpepakke modtages godt af dansk erhverv
Af det danske erhvervsliv modtages regeringens nye hjælpepakke overvejende godt. I en pressemeddelelse siger formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, blandt andet:
- Jeg kan ikke rose regeringen og arbejdsgiverne nok for at tage samfundsansvar - og for at gøre det hurtigt. Det er en rigtig god aftale, som alle parter kan se sig selv i, siger Claus Jensen.
En lang række andre brancheorganisationer og arbejdsgiverforeninger har lige som Dansk Metal udtrykt deres glæde overfor regeringens nye hjælpepakke. Her tæller blandt andet Tekniq Arbejdsgiverne, Dansk Erhverv og Dansk Byggeri.
Kreaturfærge mangler penge: Beskyttet natur risikerer at gå tabt
Siden 2004 har kreaturfærgen Yrsa sejlet dyr ud og græsse på øerne i det sydfynske øhav. Naturen på øerne er afhængig af de græssende dyr. Men nu er færgen truet af lukning.
Forårssolen har så småt fået magt over Taasinge. Men over landmand Henrik Nymark truer en sort sky.
Han er en af de mange landmænd, som hvert år sejler sine køer ud og græsse på øerne i det sydfynske øhav. Men nu er færgen Yrsa truet af lukning.
“Vi er jo presset af, at Yrsa har været dyr i drift de sidste par sæsoner. I 2017 kostede Yrsa os 400.000 kroner og i 2018 over en halv million kroner”
- Jeg kan ikke lade være at overveje, om det er arbejdet værd, eller om jeg bare skulle finde på noget andet at lave, siger Henrik Nymark.
Henrik Nymark har 100 kreaturer, som han sejler ud på tre forskellige øer. For ham er det en katastrofe, hvis Yrsa spares væk.
- Så kan vi ikke have alle de dyr, vi har. Så skal vi skære ned. Meget ned, siger Henrik Nymark.
Siden 2004 har fynske landmænd haft muligheden for at benytte kreaturprammen Yrsa til at sejle får og kreaturer ud og græsse på øerne i det sydfynske øhav.
De fire fynske ejerkommuner, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Ærø og Langeland har fået opfyldt deres forpligtelser til pleje af øernes fredede arealer, mens landmændene har fået foder til deres dyr.
Men nu har Faaborg-Midtfyn Kommune valgt at melde sig ud af samarbejdet.
Faaborg-Midtfyn Kommune har nemlig kun behov for at sejle dyr ud til en enkelt ø, nemlig Illumø, og her er der ikke fredede arealer. Det betyder, at kommunen ikke har nogen lovmæssige forpligtelser til at sikre naturpleje i form af kreaturer til Illumø.
Samtidig er Yrsa blevet dyrere i drift gennem årene. Da de fire ejerkommuner overtog færgen fra Fyns Amt i forbindelse med kommunesammenlægningerne i 2007, opererede man med et årligt budget til Yrsa på samlet set 250.000 kroner om året.
I 2018 kostede Yrsa de fire ejerkommuner 530.000 kroner.
Uden Yrsa springer øer i skov
Men Faaborg-Midtfyn Kommunes beslutning stiller nu de tre resterende ejerkommuner i en svær situation. De skal nu alene finde penge til at holde Yrsa sejlende.
- Vi er jo presset af, at Yrsa har været dyr i drift de sidste par sæsoner. I 2017 kostede Yrsa os 400.000 kroner og i 2018 over en halv million kroner, siger Bo C. Nissen (K), der er formand for Trafik-, Teknik og Miljøudvalget i Langeland Kommune.
Landmændene, der benytter Yrsa betaler kun et beskedent beløb for overfarten.
Yrsa er jo en dyr affære. Var det ikke på tide, at du og lodsejerne begyndte at betale noget mere?
- Jo, det kunne man godt sige. Men kommunerne vil gerne have græsset af. Det er jo naturpleje. Fugleliv og frøer og den slags kræver, at der er nogle køer, som går og skider og spiser græsset, ellers gror det i skov, siger Henrik Nymark.
Det sydfynske øhav er nemlig et beskyttet naturområde. Det, man kalder Natura2000. Sådan nogle områder er kommunerne ifølge EU-lov forpligtet til at vedligeholde.
- Det er faktisk hele området i det sydfynske øhav øst for Avernakø og helt over til Langeland, fortæller Jesper Vagn Christensen, der er biolog hos Miljøstyrelsen.
Hvis kreaturerne ikke kan komme ud på øerne og græsse, så får det konsekvenser.
- Ja, der vil forsvinde nogle arter på længere sigt, siger Jesper Vagn Christensen.
For når kreaturene græsser, så udfører de altså også en opgave som naturplejere.
- Den lave vegetation, som man kender på øerne i dag, vil simpelthen ændre sig, så det bliver nogle lange græsser og urter, som vokser der i stedet. Det vil for eksempel betyde, at mange af de ynglefugle, som holder til i øhavet, ikke kan bruge øerne som ynglesteder mere, siger Jesper Vagn Christensen.
Yrsa også truet for to år siden
Men selvom afgræsningen er vigtig naturpleje, så er det blot to år siden, Yrsa sidst var til politisk debat. Dengang på grund af en stor reparationsregning.
Yrsas usikre tilværelse ærgrer Henrik Nymark.
- Det er træls, det skal diskuteres hele tiden. Man må kunne finde en god løsning, og så er det noget, der kan vare ved i flere år frem, siger Henrik Nymark.
Yrsas farvand
- Det sydfynske øhav består af 55 øer og holme. Yrsa sejler kreaturer og får ud til en lang række af dem. Mange steder er der slet ikke en havn. Yrsa er derfor designet til at kunne sejle direkte op på stranden.
- Yrsa sejler dyr til og fra: Birkholm, Hjortø, Strynø Kalv, Store Egholm, Bredholm, Drejø, Lilleø, Skarø, Hjelmshoved, Ilumø, Vigø og Halmø.
- Prammen sejler desuden storskrald fra Birkholm. Og diverse landbrug- og entreprenørmaskiner mellem de sydfynske øer.
- Yrsa blev indviet i 2004 og kostede to millioner kroner. Dengang var prammen ejet af Fyns Amt. Da det blev nedlagt overtog de fire øhavskommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Ærø og Langeland, ansvaret.
- Til daglig ligger Yrsa på Strynø, da det er natur- og turistcenteret Smakkecenteret, der står for den daglige drift af prammen.
De ansvarlige politikere anerkender da også frustrationen.
- Jeg har stor forståelse for landmændenes frustration. Og nej, vi har ikke været gode nok til at få løst problemerne omkring Yrsa hurtigt nok og effektivt nok, siger Bruno Hansen (SF), der er formand for Miljø og Naturudvalget i Svendborg Kommune.
Og hvis han ellers kan få pengene til at slå til, så vil han også gerne bevare kreaturfærgen.
- Vi har brug for at få plejet vores strandenge med de kreaturer, der sættes ud, siger Bruno Hansen.
Samme melding kommer fra Langeland:
- Nu tager vi et møde her den 30, og så må vi lægge en ny plan for, hvad vi så gør. Og der skal jo så være enighed mellem Svendborg, Langeland og Ærø om, hvad fremtiden så skal bringe, siger Bo C. Nissen.
Søger alternative indtægter
På mødet vil politikerne blandt andet diskutere alternative indtægtskilder.
- Om der er andre kommuner, der vil med ind i fællesskabet, om vi kan leje færgen ud eller bruge den til andre formål, siger Bruno Hansen.
Kreaturfærgens fremtid er dog langtfra sikker endnu.
- Nej, jeg kan kun sige, at Svendborg Kommune går ind i det med stor iver og interesse. Nu går vi til mødet her sidst i marts måned, og der vil vi gerne have det løst, siger Bruno Hansen.
Henrik Nymarks køer skal gerne på græs til april. Heldigvis forventes færgen at sejle videre foreløbig. I hvert fald så længe, politikerne diskuterer dens fremtid.
- Men jeg håber, at politikerne også snart finder en længerevarende aftale, som er holdbar. Vi vil gerne græsse på øerne mange år endnu, siger Henrik Nymark.
I hotel-, restaurant- og turisterhvervet har man dog sine forbehold overfor den nye aftale.
I en pressemeddelelse skriver den danske brancheorganisation for hotel-, restaurant-, og turisterhvervet Horesta nemlig, at den nye aftale kun i et begrænset omfang vil løse de ufordringer, som branchen står overfor.
- Det er en aftale, som kan være god for erhvervslivet i bred forstand. Men vores erhverv er på meget kort tid tvunget helt i knæ med massefyringer og truende konkurser til følge, siger direktør for Horesta Katia K. Østergaard i en pressemeddelelse.
- Det her er et lille plaster på en stort, blødende sår. Der er brug for en model, som i højere grad er målrettet de mest nødlidende erhverv, siger Katia K. Østergaard.
Selvstændige mangler tiltag
Den nye aftale hjælper i første omgang heller ikke de mange små, selvstændige virksomhedsejere, der ligesom alle andre virksomheder er truet af manglende indtjening.
Ifølge den danske erhvervsorganisation for små og mellemstore virksomheder SMVdanmark er problemet, at mange selvstændig ikke er ansat i et selskab, men derimod selv ejer det. Og i hjælpepakken er der ingen lønkompensation til netop ejerlederne.
Beskytter gravide fra smitte: Fødselsforberedelser aflyses
Fødselsforberedelserne for gravide i Odense Kommune aflyses, for at mindske faren for coronasmitte. Førstegangsfødende Kamilla Vraa-Andersen forstår tiltaget, men det er stadig frustrerende.
Kamilla Mose Vraa-Andersen fra Odense er gravid i femte måned og er førstegangsfødende. Hun skulle inden længe have startet til fødseslforberedelse, men for et par dage siden blev det hele aflyst.
Og den førstegangsfødende føler derfor, at hun mangler en del informationer.
- Jeg forstår selvfølgelig tiltaget, fordi vi alle sammen skal passe på i forhold til alt det her med corona. Men jeg magler noget viden om, hvordan jeg skal forholde mig som førstegangsfødende, siger Kamilla Mose Vraa-Andersen.
Vil beskytte de gravide
“Når man kommer på fødegangen, så mødes man også af erfarne og dygtige jordemødre, der er uddannede til at varetage en fødsel og hjælpe kvinderne, der skal føde, på bedste vis.”
Det er ikke kun i Odense, at fødeafdelinger aflyser deres fødselsforberedelser. I hele landet har gravide fået samme besked, og aflysningerne sker for at mindske coronasmitten.
Fødselsforberedelserne i Odense er også aflyst af hensyn til netop de gravide.
- I regionen og kommunen er vi blevet enige om, at gravide og ammmende er en af de sårbare grupper, vi skal passe på. Derfor giver det ikke mening at samle dem i store grupper i lokaler, der ikke lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger for at begrænse smitte, siger Trine Bülow Vadum, der er tværfalglig sundhed- og forbyggelses-vejleder i Odense Kommune.
Mangler viden
Den førstegangsfødende Kamilla Mose Vraa-Andersen er imidlertid frustreret over aflysningen. Hun føler nemlig, at hun godt kunne have brugt den viden, fødselsforberedelsen kunne give.
- Jeg har ikke nogen basisviden om, hvad det vil sige at gå i fødsel, og hvad man skal gøre, når fødslen går i gang, siger Kamilla Mose Vraa-Andersen.
Derfor er hun nu begyndt at søge viden på Youtube og hos andre kommuner.
- Jeg er begyndt at kigge efter andre forberedelsesfilm på Youtube, og jeg har også kigget, om der er andre kommuner, der har lagt noget offentligt ud, jeg kunne bruge, fortæller Kamilla Mose Vraa-Andersen.
Jordemødrene har erfaringen
Birgit Thalwitzer Enghild er jordemoder på OUH, og hun mener ikke, at de gravide, der har fået aflyst deres fødselsforberedelse, bør være så bekymrede.
- Der findes en masse gode online-tilbud, der gør, at man slet ikke behøver at møde op fysisk, siger Birgit Thalwitzer Enghild og fortsætter:
- Når man kommer på fødegangen, så mødes man også af erfarne og dygtige jordemødre, der er uddannede til at varetage en fødsel og hjælpe kvinderne, der skal føde, på bedste vis.
Fødelysten er vigtig
Birgit Thalwitzer Enghild mener også, at man som gravid bør slå koldt vand i blodet og se tiden lidt an. Hun forestiller sig nemlig, at beredskabet med tiden løsner op, så der igen er plads til gravides fødseslforberedelse.
- Til at starte med er det bare vigtigt, at man som gravid finder ro i det hele. Der er mange, der vælger fødselsforbedrelser fra, og de klarer det stadig rigtig fint og flot, siger Birgit Thalwitzer Enghild.
“Jeg ved, at regionen arbejder meget intenst på, at de fra næste uge kan gå ud med noget virtuelt, så de gravide kan blive ordenligt klædt på til fødslen”
Desuden mener jordemoderen, at det er vigtigt, man ikke giver op på forhånd.
- Det er vigtigt, at den gravide finder fødelysten frem og ikke blokerer sig selv på forhånd, ved at sige til sig selv, at man ikke kan føde, hvis man ikke har fået fødselsforberedelse, mener hun.
Stadig plads til spørgsmål
For Trine Bülow Vadum i Odense Kommune er det vigtigt, at de gravide ikke føler sig alene, og at de ikke holder sig tilbage med at søge råd og vejledning hos regionens jordemødre eller sundhedsplejersker.
- Alle vores sundhedsplejersker arbejder hjemmefra, og de kan derfor kontaktes på deres telefoner. Så sidder der nogle gravide med spørgsmål, så skal de endelig tage kontakt. Vi har alle de samme tilbud, det foregår bare på en anden måde, fortæller Trine Bülow Vadum.
Desuden kan gravide i regionen også se frem til flere tiltag fra regionens side.
- Jeg ved, at regionen arbejder meget intenst på, at de fra næste uge kan gå ud med noget virtuelt, så de gravide kan blive ordenligt klædt på til fødslen, oplyser Trine Bülow Vadum.
- Hvis ikke der kommer en hjælpende hånd til ejerne af de her personligt ejede virksomheder, så kan vi godt indstille os på, at de indenfor kort tid må dreje nøglen om, siger vicedirektør i SMVdanmark Jakob Brandt i en pressemeddelelse.
Netop de selvstændige bør da også være det næste skridt, regeringen tager, hvis man spørger Fynsk Erhverv.
- Der er sikkert nogle, der ikke finder hjælpepakken attraktiv og ser sig nødsaget til at opsige medarbejdere. Selvstændige, der ikke har nogle ansatte, får heller ikke noget ud af den her aftale endnu, siger Jytte Reinholdt.
Korte videoer
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her