Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Husejere, der varmer op med gas, er i forvejen ramt af kraftige prisstigninger. Nu betyder krigen i Ukraine, at gasprisen kan stige endnu mere.
Går du og rumler over det rette tidspunkt for at skifte fra sort til grøn energi, så kan det meget vel være, at det er nu, det skal være.
Især for aftagere af naturgas kan tidspunktet være det rigtige.
Prisen for naturgas har længe kun gået op, og da den russiske præsident Vladimir Putin torsdag morgen sendte sine tropper ind over den ukrainske grænse steg gaspriserne med et slag 35 procent.
Og det vel at mærke oven i en gasregning som for knap et år siden kun var på det halve.
- Markedet reagerer på en endnu uvished om, hvordan forsyningerne af naturgas fra Rusland vil være fremadrettet.
- Det, vi ser lige nu, er, at markedet forudsiger, at der vil være knaphed og dermed stiger priserne, forklarer Claus Holm, markedsdirektør hos SEF Energi i Svendborg.
Telefonstorm
Den usikkerhed har fået telefonerne til at kime hos kundeservice hos SEF Energi.
Derfor er danske ukrainere tavse:
- Rusland forsøger at påvirke folk på verdensplan, mener ekspert
Det trækker spor tilbage til koldkrigstiden og den russiske efterretningstjeneste, når herboende ukrainere og russere ikke tør udtale sig offentligt om situationen i Ukraine.
Torsdag var ukrainske Lana Victoria Davidsen dybt berørt, da hun gjorde sine daglige indkøb. Sovjetfødte Iryna Andersen, frygter for sin familie i Kiev og russiske Igor Gula, kan ikke se meningen med det hele.
Årsagen er som bekendt, at Rusland tidligt torsdag morgen dansk tid krydsede den ukrainske grænse med pansrede køretøjer. Dermed er Rusland og Ukraine i krig.
Men selvom den alvorlige situation berører de mange ukrainske og russiske fynboer, så er der ikke ret mange, der har lyst til at fortælle om det. Og det er der en helt særlig årsag til.
- Det er jo, fordi en nation som Rusland, de nøjes ikke med at forsøge at påvirke, de russer, der bor i Rusland, eller ukrainere, der bor i Ukraine, de forsøger at påvirke folk på verdensplan, siger Peer Henrik Hansen, der er museumsleder på Koldkrigsmuseet Langelandsfortet.
Ifølge Peer Henrik Hansen, så trækker den nuværende situation spor tilbage til koldkrigstiden, hvor flygtede russere og polakker, kom under et enormt pres, fra det styre, de var flygtet fra, selvom de altså befandt sig i et andet land.
- Det betyder jo, at de opererede i det skjulte i Danmark, de fremmede magter, og det er der nok ikke nogen tvivl om, at de stadigvæk gør, siger Peer Henrik Hansen.
Tror du virkelig det?
- Ja det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om.
Alle metoder er i spil
Til forskel for under den kolde krig, så fremhæver museumslederen, at internettet og de sociale medier spiller en stor rolle i dag.
Det betyder, at få personer med enkelte klik lynhurtigt kan sende budskaber ud på internettet, som er negativt stemt mod Rusland og den russiske præsident Vladimir Putin. Sådan et budskab kan meget hurtigt sprede sig, når først det er offentligt og det kan skabe strømninger, som de russiske magter ikke er interesserede i.
Derfor kan Rusland godt have en interesse i at holde øje med russiske og ukrainske borgere i Danmark, og det kan påvirke deres lyst til at udtale sig offentligt.
- Du og jeg kan ikke forstå det, men for et totalitært regime, der er alle metoder i spil, og hvis man har set sig sur på en bestemt nationalitet, en bestemt gruppe eller en bestemt organisation, så bliver der taget de mærkeligste metoder i brug for at gøre dem tavse, siger Peer Henrik Hansen.
Om den nye stigning for alvor slår igennem, vil man først kunne se i løbet af et par uger, siger Claus Holm:
- I dag falder det så en lille smule, så jeg tror, vi lige skal nogle uger frem, før man får en idé om, hvad prisniveauet er oven på det, vi så i går.
Claus Holm forklarer, at kunderne ringer ind for, at høre om, hvilke muligheder der er for at tøjle den galopperende gasregning.
- Man ønsker at få noget rådgivning omkring, hvad man kan gøre ved sin priser. Om der er muligheder for, at man kan indgå nogle længerevarende kontrakter, hvor man låser sine priser fast, og så spørger de om, hvad vores forventninger til priserne fremadrettet er, siger Claus Holm.
Fik stoppet udrejsecenter: Nu vil langelændere have flygtningecenter for ukrainere
Lars Tarnak, der var med til at protestere mod regeringens planer om et udrejsecenter på Langeland, ser gerne, at øen får et flygtningecenter med ukrainske flygtninge.
Sidste år foreslog regeringen at placere et udrejsecenter på Holmegaard ved Bagenkop, men planerne blev droppet efter massiv modstand fra langelænderne.
Lars Tarnak, der var en af initiativtagerne til protesterne mod udrejsecentret, foreslår nu, at de fortsat tomme bygninger ved Bagenhop bliver brugt til et flygtningecenter for ukrainere.
- Det har tidligere fungeret som flygtningecenter, og det kan det lige så godt igen, hvis det skulle blive nødvendigt, siger Lars Tarnak til TV 2 Fyn.
Ukrainere flygter fra Kiev
Efter nattens russiske angreb mod Ukraine er der meldinger om, at den ukrainske befolkning i stor stil flygter fra Ukraine.
Billeder fra blandt andet Kiev viser lange køer på motorvejen og et menneskemylder på togstationerne.
“Man kan lige så godt gøre klar til det værste”
- Man kan lige så godt gøre klar til det værste. Det kan godt være, der ikke bliver brug for et flygtningecenter, men hvis det bliver nødvendigt, kan vi lige så godt få dem klargjort, siger Lars Tarnak, der er dansk veteran og tidligere har været udsendt til Balkan og Irak.
- Vi aner ikke, hvad det ender med, fortsætter han.
Forskel på udrejsecenter og flygtningecenter
I 2021 stod langelænderne sammen om at få droppet planerne om et udrejsecenter på øen. Det lykkedes. Det er dog noget andet med et flygtningecenter.
- Der er stor forskel på det, som staten ville sidste år, og så hjælpe uskyldige mennesker, der er fanget i en krig. De bliver fordrevet fra deres eget land, siger Lars Tarnak.
Han peger desuden på, at beboerne i et muligt udrejsecenter ville bestå af kriminelle, der i kraft af deres kriminalitet havde valgt et liv i Danmark fra.
Opbakning på Langeland
Han er klar over, at langelænderne ikke nødvendigvis på samme måde vil stå sammen om hans idé om et flygtningecenter på Holmegaard.
- Der vil altid være folk, der synes, det er en dårlig idé at hente flygtninge til Danmark, siger Lars Tarnak.
Ikke desto mindre møder hans forslag opbakning blandt flere af medlemmerne af facebookgruppen “Langeland står sammen”, som protesterede mod regeringens planer om et udrejsecenter.
Borgmester: Langeland har hjulpet flygtninge siden 1945
Også Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), er positiv over for idéen om et flygtningecenter på øen.
Han gør opmærksom på, at bygningerne forholdsvis let vil kunne gøres klar til at påtage sig opgaven, og langelænderne er klar.
- Med det overgreb Rusland laver på Ukraine vil der sandsynligvis komme en del flygtningestrømme. Alle kommuner og borgmestre vil være klar til at tage imod dem, siger Tonni Hansen.
Hjalp 1.500 strandede flygtninge i 1945
Centret er godkendt til at være flygtningecenter, og langelænderne har taget imod flygtninge siden Anden Verdenskrig.
- Vi har taget imod flygtninge på Langeland siden 1945. Vi har pladsen og hjertevarmen, og vi har også folk, der vil engagere sig i det, fortæller borgmesteren.
I 1945 strandede en flydedok fuld af franske, russiske og belgiske krigsfanger ved Påø, og her stod langelænderne klar til at hjælpe.
Det er staten, der ejer de tomme bygninger på Holmegaard. Det er endnu for tidligt at sige, om der kommer ukrainske flygtninge til Danmark. Hvis der gør, er det Udlændingestyrelsen, der afgør, om der igen skal være et flygtningecenter på Langeland.
Grøn omstilling
Men der er faktisk ikke så meget at gøre lige nu og her.
- Hvis man havde låst sin pris fast for et år siden, så havde man været godt stillet. Det kan man ikke gøre så meget ved nu, men man må ligesom gøre op med sig selv, om man ønsker at låse prisen på nuværende tidspunkt og få en vished om, hvad det koster fremadrettet. Eller man vil se tiden an, og se hvordan lander prisniveauet og så tage bestik af situationen på det tidspunkt, siger Claus Holm.
Men måske er tiden den rette til at hoppe med på den grønne omstilling, og overveje en ny måde at varme sit hus op på.
- Der er en anbefaling, at man over tid får skiftet til en varmepumpe og dermed får elektrificeret sin opvarmning i huset.
Fynsk koldkrigsekspert: Putin vil have Nato væk fra Ruslands grænser
Natten til torsdag gik russerne indover grænsen til Ukraine, og dermed startede en invasion af nabolandet. En fynsk museumsleder forklarer, at det kan handle om at holde Nato på afstand.
Da russerne klokken fire natten til torsdag gik indover Ukraines grænser var det en kulmination på flere ugers optakt med rygter om soldater ved grænserne, og møder mellem verdensledere og Putin.
Dermed endte det, som Vestens ledere har talt imod, men en direkte invasion af Ruslands naboland.
Museumsleder ved koldkrigsmuset Langelandsfortet Peer Henrik Hansen mener, at det handler om, at Putin vil holde Nato på afstand fra sine grænser.
- Der er ingen tvivl om, at han har en drøm om at sikre landende rundt om sig. Ukraine er for usikker en spiller. Ukraine kigger imod Nato, og Rusland har ingen interesse i, at have Nato lige op ad egne grænser.
Lederne vil beholde status quo
Peer Henrik Hansen vurderer, at det grundlag, hvorpå Ruslands Putin og Hvideruslands Lukasjenko har deres magt er det vigtigste for, at de kan beholde den magt. Men hvis de vil beholde den, så kræver det, at borgerne køber ind på de værdier, og det er ikke altid tilfældet.
- I Hviderusland og i Rusland har der været nogle oppositioner, som har ønsket en forandring, demokratisering og gennemskuelighed og opgør med korruption. Det har hverken Putin eller Lukasjenko interesse i, fordi deres magtbase er skabt på netop de ting.
De ting kan man ikke beholde, såfremt man bliver medlem af Nato eller arbejder for tæt sammen med dem, som Ukraine har gjort. Det er også derfor et af kravene fra Vlademir Putin til vesten var en udelukkelse af, at Ukraine nogensinde kunne blive medlem af Nato. Det krav ville vesten ikke efterkomme.
Det er det som Rusland agerer på nu, fordi borgerne ikke køber ind på de værdier, som deres magt bunder i, og det kan blive et problem.
- Hvis du har en befolkning, der går imod det, så svinder dine muligheder for at agere magtfuld ind, siger Peer Henrik Hansen.
- Det vil der alt andet lige være et et godt perspektiv i, foreslår Claus Holm.
Det skifte hjælper SEF Energi gerne sine kunder med- og der er penge at spare ved at skrotte gasfyret til fordel for en varmepumpe.
- Det er betragtelige prisreduktioner, man kan opnå, fordi på en varmepumpe - den er nok godt drevet af el, og el priserne er også steget - men der er det, man kalder en virkningsgrad på en varmepumpe, der gør, at du putter en kilowatt time el ind, så får du fire gange så meget varme ud, så der er helt klart nogle penge sparet ved og omlægge til varmepumper.
- Hvis man ikke ønsker at foretage den investering selv, så kan man købe den på abonnement, eksempelvis hos os, siger Claus Holm.
Korte videoer
