Nyt mediesamarbejde skydes igang: Kunstig intelligens skal følge den fynske valgdækning
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Virksomheden MediaCatch skal via maskinlæring analysere indhold fra TV 2 Fyn på tværs af tv og web under det forestående kommunalvalg. Håbet er, at TV 2 Fyn kan bruge dataen til at gøre valgdækningen mere balanceret.
Om lidt skydes kommunalvalget i gang, og her hos TV 2 Fyn vil det blive fulgt tæt, så fynboerne føler sig klar til at sætte deres kryds. Det er dog ikke kun de fynske seere, der får mulighed for følge med, når valgdækningen for alvor ruller over skærmen.
Nu skal kunstig intelligens, algoritmer og maskinlæring også følge indholdet hos TV 2 Fyn.
Fredag offentliggør TV 2 Fyn et nyt samarbejde med virksomheden MediaCatch, der skal analysere indhold fra tv og web under kommunalvalget.
Se billederne: Kældre, viadukter og fodboldbaner står under vand
Det kraftige regnvejr er fortsat torsdag, og det har sat flere steder på Fyn under vand. Se billederne nederst i artiklen.
Voldsom regn har præget de seneste dage, og torsdag er ingen undtagelse.
I en måned, hvor der normalt falder samlet omkring 83 millimeter regn kom der alene onsdag over 35 millimeter flere steder på Fyn, og torsdag ser vandmåleren ud til at nå over de 20 millimeter.
Blandt andet ved Sanderum ved Odense er der faldet meget regn.
Så meget, at Claus Wittenkamp, der bor i området, nu står med kælder, hvor vandet når 36 centimeter op fra gulvet.
Normalt løber vandet omkring Claus Wittenkamps hus ned til en viadukt på Sanderumvej. Men fordi der er faldet så meget vand på så kort tid, er der oversvømmet ved viadukten, og så fyldes Claus Wittenkamps kælder med vand.
- Hvis de bare kunne få gang i vandet nede ved viadukten, så kunne jeg også komme videre.
Han har boet i huset i et år, og det er første gang, han oplever oversvømmelser. Han har endnu ikke overblik over skaderne.
- Når kælderen er tømt for vand, så ved jeg, hvor mange skader, jeg har hernede.
Det kraftige regnvejr har blandt andet givet problemer for trafikken, hvor der har været lange køer på Fynske Motorvej, efter den blev spærret på grund af uheld.
Flere andre viadukter omkring Odense har også stået under vand.
Opklaring på vej
Efter et par dage med voldsom regn, så ser det ud til, at der er lysere tider på vej. Der forventes dog stadig byger i løbet af torsdagen, og det lavtryk, der har sendt de store regnmængder ind over landet, forventes også at give en del blæsevejr, skriver TV 2 Vejret.
I løbet af eftermiddagen forventes en opklaring fra vest, som kan give mulighed for sol.
Se billederne fra regnvejret på Fyn herunder
Hos Esben Seerup, der er direktør for TV 2 Fyn, glæder man sig over det nye projekt. Han håber på, at det kan være med til at forbedre den kommende valgdækning fra uge til uge.
- Vi er meget spændte på samarbejdet med MediaCatch. Både fordi vi får hyperkonkret viden undervejs, så vores journalistik i vores fire uger lange og meget omfattende kommunalvalgskampagne kan balanceres og justeres via den opsamlede data. Og fordi vi med projektet får udforsket og afprøvet, hvad vi kan opnå ved hjælp af den her type medieteknologi. Den læring vil vi bygge videre på til fremtidige projekter, skriver Esben Seerup i pressemeddelelsen.
Øje på alle
I løbet af kommunalvalget skal MediaCatch blandt andet kortlægge skærmtid på tværs af geografi og politisk tilknytning med ansigtsgenkendelse af de fynske kandidaters ansigter.
Efter fynsk luftballon-ulykke skal sikkerheden strammes
Sightseeing ved Særslev endte i farlig situation, da passagerer hang udenpå kurven i hælene og faldt ned under landing.
Det er flot fra toppen af en luftballon, men der kan opstå farlige situationer, når de fascinerende luftskibe skal lette og lande.
Det afslører en ny rapport fra Havarikommissionen, der omtaler en såkaldt alvorlig hændelse den 15. august i år i Særslev - kun nogle få dage efter danmarksmesterskaberne i ballonflyvning blev afholdt på Nordfyn.
Under landingen en tidlig søndag morgen tog vinden pludselig fat i ballonen.
Den kæntrede, og en passagerer røg halvt ud af kurven med overkroppen på jorden foran ballonkurven, mens kurven fortsatte henover marken.
Ballonen fik opdrift igen, og så hang passagereren pludselig udvendigt på ballonkurven med hælene i kurvekanten.
Passagereren vred sig løs og kastede sig bagover fra halvanden til to meters højde over jorden. Heldigvis kom han ikke alvorligt til skade.
Trodsede instruktion
Ballonskipperen - en 45-årig kvinde med europæisk balloncertifikat - havde ellers forsøgt at forberede passagererne på, at det kunne blive en hård landing, fordi vindhastigheden var blevet kraftigere under den 80 minutter lange tur.
Hun gav derfor instruktion om at pakke personligt udstyr sammen, holde fast i kurvekanten og ikke forlade ballonen.
Passagereren, der røg ud af kurven, valgte imidlertid at have sit kamera i den ene hånd og holde fast i kanten med den anden hånd. Ballonskipperen måtte selv holde fast i kurven for ikke at ryge ud.
Kommission vil have faste procedurer
Ifølge Havarikommissionens rapport er vindforholdene naturligt forekommende udsving, der kan være meget lokale.
På baggrund af episoden anbefaler Havarikommissionen en systematisk standardisering af procedurer, tjeklister og risikovurdering for at fremme den generelle flyvesikkerhed.
Den fynske ballonskipper har efterfølgende besluttet at anvende et pilotbælte ved landinger, tydeliggøre for passagererne, at de skal holde fast med begge hænder i ballonkanten under landing, regulere hvor meget udstyr passagererne må medbringe og være særligt opmærksom ved morgenflyvninger i sommermånederne.
Hertil kommer en kortlægning af alder og ikke mindst køn på alle medvirkende, fortæller virksomheden.
- Projektet bygger på vores eksisterende platform, men vi har dertil koblet nye moduler på for at kunne levere det datamateriale, som TV 2 Fyn ønsker. Vi har bygget en fleksibel platform, der kan udbygges efter behov, siger Filip Wallberg, der er teknisk chef i MediaCatch, i pressemeddelelsen.
MediaCatch er stiftet af tre ansatte fra Syddansk Universitet. Virksomheden er en del af en medietech-klynge kaldet Media City Odense sammen med blandt andre TV 2 Fyn.