kl.
Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Kerteminde Kommune har politianmeldt bygge- og boligudlejningsvirksomheden Grønnely. 1. november flyttede lejere ind i nyopførte lejligheder, selvom der hverken var byggetilladelse eller ibrugtagningstilladelse.

Efter flere skandaler med Grønnelys byggeri af udlejningsboliger i det gamle rådhus og den tidligere Rema 1000-bygning i Langeskov har Kerteminde Kommune politianmeldt bygge- og boligudlejningsvirksomheden.

Det sker, fordi Grønnely lod lejere flytte ind i de nye boliger 1. november, selvom hverken byggetilladelse eller ibrugtagningstilladelse var givet.

Gå tilbage Del
kl.

Valdemars Slot sat til salg for svimlende millionbeløb

Ole Holbech
Ole Holbech

Efter længere tids ballade om Valdemars Slot er ejerne blevet enige om at sælge slottet efter 344 år i familien.


Søstrene Caroline Fleming og Louise Iuel Albinus er blevet enige om at sælge Valdemars Slot på Tåsinge. Det bekræfter ejendomsmægler Asger Olsen over for TV 2 Fyn.

Pris: 165 millioner kroner.

- Det er et af Danmarks mest markante og historiske godser, så det er spændende at få lov til at arbejde med dansk kulturarv, siger Asger Olsen.

Den seneste tid har der været ballade om slottet. Søstrene, der hver især ejer 50 procent af slottet, nåede ikke til enighed om at godkende regnskabet for selskabet, som ejer Valdemars Slot.

Men familien, der har ejet Valdemars Slot i 344 år, er blevet enige om at sælge.

- Det er vigtigt, at parterne er enige om at sælge. På den måde er der ro på i baglandet, forklarer ejendomsmægleren.

Er der købere til et slot som Valdemars Slot?

- Ja. Det er meget enkelt.

Hvem har brug for 6.000 kvadratmeter?

Alene slotsarealet er på 6.000 kvadratmeter, og der er en lejlighed på 550 kvadratmeter. Der er forskellige typer købere, der har pengene og kan være interesseret.

- Det kan være nogle, der vil bruge det som et traditionelt gods, altså bo der og drive det som et gods, siger Asger Olsen.

- Det kan også være nogle, der bare vil have en lejlighed på 550 kvadratmeter og så køre det videre, som det er i dag (museum, red.). Det er ikke ret mange, der har brug for 6.000 kvadratmeter, fortsætter han.

Ole Holbech
Ole Holbech
Familien, der har ejet Valdemars Slot i 344 år, er blevet enige om at sælge.
Asger Olsen
Asger Olsen
Alene slotsarealet er på 6.000 kvadratmeter, og der er en lejlighed på 550 kvadratmeter.

Bygget til kongesøn - men han døde i krig

Valdemars Slot blev bygget af kong Christian IV til hans søn, Valdemar Christian, der overtog slottet allerede som otteårig. Slottet blev opført mellem 1639 og 1644. Valdemar Christian døde i krig i 1656.

I 1677 blev slottet overtaget af den danske søofficer Niels Juel, som restauraurede slottet og gav hovedbygningen sit nuværende udseende.

Asger Olsen
Asger Olsen
Valdemars Slot blev bygget af kong Christian IV til hans søn, Valdemar Christian, der overtog slottet allerede som otteårig.
Asger Olsen
Asger Olsen
Søstrene Caroline Fleming og Louise Iuel Albinus er blevet enige om at sælge Valdemars Slot på Tåsinge.

Valdemars Slot drives i dag som en sammensat virksomhed med driftsområder inden for landbrug, skovbrug, udlejning, turisme, hotel og restauration.

Hovedbygningen er åbent for publikum i sommersæsonen og er en af Fyns største turistattraktioner.  

Asger Olsen
Asger Olsen
Prisen for slottet er på 165 millioner kroner.
Asger Olsen
Asger Olsen
Valdemars Slot drives i dag som en sammensat virksomhed med driftsområder inden for landbrug, skovbrug, udlejning, turisme, hotel og restauration.

- Vi havde givet bygherren frist til at få tingene bragt i orden senest sidst på ugen i sidste uge. Mandag var vi så på besigtigelse på stedet og kunne konstatere, at der var flyttet beboere ind, fortæller vicekommunaldirektør Claus Lade til TV 2 Fyn.

Han ønsker ikke at stille op til yderligere interview, men bekræfter, at Grønnely er blevet politianmeldt.

Ramt af flere skandaler

Ifølge fyens.dk modtog Kerteminde Kommune fredag den sidste dokumentation, der var nødvendig for at kunne udstede byggetilladelsen. Ibrugtagningstilladelsen mangler dog fortsat, og derfor er det ulovligt for lejerne at bo i boligerne.

Vicekommunaldirektøren tør ikke give et bud på, hvornår ibrugtagningstilladelsen bliver bragt i orden. Derfor er genhusning af beboerne også en sag mellem Grønnely og lejerne.

Gå tilbage Del
kl.

Se kortet: Nu skal du snart betale for parkering endnu flere steder

Ole Holbech
Ole Holbech

Nye områder med betalingsparkering og beboerlicens skal sikre kommunen et millionbeløb i parkeringsindtægter. Beboere i Skibshuskvarteret jubler over udsigten til nye parkeringsregler, der vil gøre det mere besværligt for udefrakommende.


I Odense skal der fremover være flere steder, hvor du skal betale for at parkere, og samtidig skal der være flere boligområder, hvor det skal være lettere for beboerne at finde en ledig parkeringsplads.

Sidstnævnte glæder Mette Kragh Jacobsen fra Bredstedgade i det centrale Odense sig over. Hun har kæmpet for at få indført beboerlicens i sit område.

- Der er virkelig pres på. Der er rigtig mange pendlere, som arbejder i byen og sætter deres biler her, siger Mette Kragh Jacobsen, der ofte må bruge omkring ti minutter på at finde en ledig plads.

“Der er virkelig pres på. Der er rigtig mange pendlere, som arbejder i byen og sætter deres biler her”

— Mette Kragh Jacobsen, beboer

I Odense er der udpeget tre boligområder, som ifølge By- og Kulturforvaltningen bør have parkeringslicenser.

Land+
Land+
De seneste år er zoner med beboerlicens blevet populært i Odense, og nu er tre nye områder på vej i 2022, hvis politikerne vedtager forslaget.

Ud over den inderste del af Skibshuskvartet, hvor Mette Kragh Jacobsen bor, gælder det også den inderste del af Hunderupkvarteret og den inderste del af Munkebjergkvarteret.

11 nye områder med betalingsparkering

Derudover har By- og Kulturforvaltningen i Odense udpeget 11 områder, som i dag er gratis kommunale parkeringspladser. Her lægger forvaltningen op til, at man fremover skal betale.

Land+
Land+
I 11 nye områder i Odense skal du fra 2022 betale for at parkere, hvis det står til By- og Kulturforvaltningen. Kommunen scorer 2,5 millioner kroner i nye parkeringsindtægter.

Betalingsparkering vil ifølge forvaltningen gøre det mindre attraktivt for pendlere i bil at holde gratis tæt på bymidten.

- Biltrafikken stiger, og det kan man se omkring de store arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og boligblokke. Bilerne fylder mere og mere. Vi skal følge udviklingen og se på, hvordan vi skal tilrettelægge parkeringsmuligheder. En licenszone skaber ikke flere parkeringspladser, men omfordeler dem bare, siger Rasmus Bach Mandø, der er kontorchef i afdelingen Trafik og Mobilitet i By- og Kulturforvaltningen i Odense.

Selv om forvaltningen er klar over, at man muligvis blot skubber parkeringsproblemerne længere ud af centrum, håber og forventer man også, at flere betalingspladser i og omkring centrum vil få flere til at cykle eller tage bussen.

90 beboere skrev under på ønske om beboerlicens

At det netop er i Bredstedsgade, at kommunen vil hjælpe de lokale med at parkere, er ikke tilfældigt.

90 beboere i nærområdet har skrevet under på, at de gerne vil have beboerlicens og tidsbegrænset parkering i området. Ad den vej har kommunen fået øjnene op på de lokale problemer, og Mette Kragh Jacobsen håber, politikerne vedtager løsningen.

- Os, der bor her, vil blive bedre stillet i forhold til at få en plads, siger hun.

Sjældent kan hun parkere foran sin lejlighed, og selv om hun er frisk til at gå et stykke fra sin bil og til sin hoveddør, er det synd for de andre i kvarteret.

- Det er synd for børnefamilier og de ældre, der bor her, at de ikke kan parkere tæt på, siger Mette Kragh Jacobsen.

Mindre plads til bilister udefra

Rasmus Bach Mandø tror også, at beboerlicens i boligområder i centrum samt mere betalingsparkering er vejen frem.

- Vi skaber mere plads til de mennesker, der bor i området, og mindre plads til dem, som kommer udefra, så vi har gode erfaringer, siger han. 

“Vi skaber mere plads til de mennesker, der bor i området, og mindre plads til dem, som kommer udefra, så vi har gode erfaringer”

— Rasmus Bach Mandø, kontorchef

Ifølge By- og Kulturforvaltningen er der en række fordele og ulemper ved betalingsparkeringen i centrum.

For de erhvervsdrivende vil kunderne lettere kunne finde en parkeringsplads i nærheden af butikken, men det kan også skræmme nogle kunder væk, når de skal til at betale for at holde tæt på butikken, så de kan handle.

Om der vil blive indført betaling for parkering i de nævnte områder, vil blive besluttet på et udvalgsmøde i By- og Kulturudvalget på tirsdag. Hvis de nye zoner bliver vedtaget, vil det træde i kraft i løbet af 2022.

Odense Kommune forventer, at de nye parkeringsændringer vil øge parkeringsindtægterne i kommunen med 2,5 millioner kroner. 

Opførelsen af seniorboligerne i Langeskov har flere gange været ramt af skandaler. I maj politianmeldte 3F byggepladsen, fordi udenlandske arbejdere overnattede ulovligt i beboelsesvogne.

Samtidig blev byggeriet cirka tre uger senere stoppet efter flere påbud fra både Arbejdstilsynet og Kerteminde Kommune.

Boligerne nåede dog alligevel at blive bygget færdige, omend lejlighederne ifølge fyens.dk bliver beskrevet som "sminkede lig", inden lejerne flyttede ind 1. november. Dog nåede Grønnely hverken at få byggetilladelse eller ibrugtagningstilladelse i orden.

TV 2 Fyn har forsøgt at få et interview med Grønnely. Det har ikke været muligt, lyder det fra kommunikationschef Maria Krüger Torp.

Direktør Peder Blak skriver følgende i en mail:

”Vi har indleveret al materiale og har efterkommet alle krav som ønsket. Vi arbejder tæt sammen med de dygtige medarbejdere i kommunen, og vi afventer nu kommunens færdigbehandling og dermed ibrugtagningstilladelsen. Vi glæder os over det gode samarbejde med kommunen.”

For
Tophistorie
Local Eyes

Natten til søndag klokken 02.29 skete der en eksplosion og en efterfølgende brand på Korsløkkevej i Odense.


det viser billeder fra stedet og Fyns Politi skriver at der er tale om en “eksplosionsbrand”.


Fyns Politi efterforsker på stedet, hvor flere ruder og døre er blevet blæst ud af eksplosionen. Lejlighederne er evakueret og politiet mistænker en kriminel handling ligger bag eksplosionen.


Eksplosionen er sket få hundrede meter fra det sted, hvor der flere gange blev forsøgt at sprænge en dynamit-bombe i december 2023.


Politi, brandvæsen og Beredskabsstyrelsen er til stede ved lejlighedskomplekset, hvor flere vinduer hænger ned fra bygningen og glasskår ligger spredt over asfalten, fortæller TV 2 Fyns reporter på stedet.

Ifølge politiet er ingen kommet til skade i forbindelse med eksplosionen, og der er ikke fare på færde på stedet.

Opdateres…

Local Eyes
Local Eyes
For
Tophistorie
Arkivfoto
Arkivfoto

Fredag var den gal igen.


En cyklist kom for tæt på den odenseanske letbane på Ørbækvej.


Heldigvis uden større personskade.


Og sådan er det lykkeligvis gået de fleste gange, selvom letbanen er en tung dame at danse med - 40 ton vejer togsættet.


Sidste år var letbanen involveret i 22 ulykker.

Bare i dagtimerne krydser letbanen de odenseanske gader og stræder 3,6 millioner gange om året.

Det giver en ulykkesfrekvens på 0,6 promille, og tallet er nedadgående siden starten i 2022- for odenseanerne er så småt begyndt at vænne sig til letbanen.

Det viser en opgørelse, som TV 2 Fyn har fået hos transportfirmaet Keolis, der bemander letbanetogene.

Farlig start

Ofte skyldes ulykkerne bilister, der ikke ser sig for, når de skal krydse letbanesporene.

Det skete otte gange i 2025, og det er en klar forbedring siden letbane-starten i 2022, hvor 18 biler kolliderede med letbanen, og der i alt var 27 ulykker på bare syv måneder.

Gå tilbage Del
kl.

Her gik det galt: 13 letbaneulykker på knap fire måneder

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Det tager tid at vænne sig til nye ting i trafikken. Også når det nye er et 30 meter langt og op mod 60 tons tungt letbanetog.

Fra 27. april til 19. august er der sket 13 ulykker, hvor et tog fra Odense Letbane har været involveret - og hele 323 gange har det været tæt på at gå galt.

Det viser tal fra en ny rapport fra Keolis, som står for driften af Odense Letbane.

161 gange har det været tæt på at gå galt med en bilist som modpart, 88 gange har en cyklist været involveret, 60 gange har det været med en fodgænger, ni gange har det været et løbehjul, og fem gange har hændelsen involveret en knallert.

På de knap fire måneder er det endt i ulykker 13 gange. Seks af dem er sket efter letbanen gik i drift 28. maj.

De 13 ulykker kan du læse om herunder:

13 ulykker med Odense Letbane

27. april: Sammenstød med varebil

Sammenstød med varebil ved privat indkørsel på Stadionvej. 


Varebil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

28. april: Sammenstød med kassevogn

Sammenstød med kassevogn i krydset Nyborgvej / Palnatokesvej. 


Kassevognen kører frem for rødt lys og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

10. maj: Sammenstød med personbil

Sammenstød med personbil i krydset Østre Stationsvej / Jernbanegade. 


Personbilen kører frem for rød svingpil og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Kun materielle skader og ingen personskade.


12. maj: Sammenstød med personbil

Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Stadionvej. 


Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

13. maj: Sammenstød med personbil

Sammenstød med personbil ved udkørsel fra parkeringsplads ved Odense Idrætspark. 


Personbil køre frem for ubetinget vigepligt og ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

14. maj: Sammenstød med personbil

Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Østre Stationsvej mellem Hans Tausens Gade og Klostervej. 


Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

18. maj: Ulykke med bus

Sidespejl på bus, som holder forbi stoplinjen ved krydset Rismarksvej / Højstrupvej, er ikke udenfor letbanens fritrumsprofil og knuser det yderste lag glas i to af letbanekøretøjets sideruder.

3. juni: Passager mister fodfæste

Passager mister fodfæste og falder i forbindelse med passage af harmonikaled i letbanekøretøj i bevægelse. 


Passageren køres til observation på skadestuen.

15. juni: Sammenstød med person

Person, som arbejder tæt på letbanen, er ikke tilstrækkelig opmærksom på sikkerhedsafstanden til letbanen og kommer ved en hændelig fejl for tæt på sporet. 


Pågældende får mindre knubs.


17. juni: Sammenstød med cyklist

Cyklist kører over for rødt lys ved Cortex Park Vest. 


Venstre front af letbanekøretøjet får kontakt med cyklens baghjul og cyklisten vælter. Ingen personskade.


2. juli: Sammenstød med bilist

Bilist drejer til venstre for rød svingpil fra Ørbækvej mod Stæremosegårdsvej og kører ind i højre side af fronten på letbanekøretøj. 


Kun materielle skader og ingen personskade.

18. juli: Sammenstød med knallert

Knallert kører over for rødt lys på cykelstien ved Søndre Hospitalsvej, og ind i højre side af fronten på letbanekøretøj. 


Kun materielle skader og ingen personskade.


20. august: Sammenstød med cyklist

Cyklist kører på fortovet fra Rosengårdscentret og svinger derefter til højre for rødt lys ved Munkerisvej og ind i siden af fronten på letbanekøretøj. 


Kun materielle skader og ingen personskade.


Kilde: Rapport fra Keolis om ulykker og nærvedhændelser

Siden driftstarten er antallet af hændelser, hvor det har været tæt på at ende i en ulykke eller et uheld med Odense Letbane som den ene part, faldet markant.

Keolis har på TV 2 Fyns foranledning inddelt ulykkerne i gående, cyklister, knallerter og bilister og fordelt på ulykker i kryds og øvrige ulykker, hvor ulykken ikke er sket ved et kryds. 

Ulykker Odense Letbane

Krydsulykke

2022

2023

2024

2025

Bilist

18

12

10

8

Knallert

0

0

1

1

Cyklist

4

4

2

1

Fodgænger

1

1

1

2

Øvrige typer ulykker

2022

2023

2024

2025

Bilist

0

0

0

1

Knallert

0

0

0

0

Cyklist

0

0

0

1

Fodgænger/passager

4

1

9

8

Kilde: Keolis

Og oversigten viser også, at der de sidste to år har været flere ulykker med gående/passagerer uden for kryds - henholdsvis ni og otte i 2024 og 2025.

- Udviklingen i ulykker ligner meget det, vi har set i resten af Keolis-familien rundt om i Europa. Cirka 70 procent af ulykkerne sker netop i krydsene, hvor folk desværre ofte ikke overholder færdselsreglerne. Der er tale om trafikanter, som kører over for rødt lys, kører ind hvor der er venstresving forbudt, kører ind foran letbanetoget eller ind i siden af letbanetoget. Så det handler rigtig meget om opmærksomhed, siger letbanedirektør hos Keolis, Thomas Friis Brændstrup.

Mikkel Skov Svendsen
Mikkel Skov Svendsen

Og uopmærksomhed er også et problem for cyklister, knallerter og gående.

- Vi ser desværre folk, der går med deres mobiltelefoner helt oppe i hovedet, med høretelefoner eller airpods i ørene eller personer, der er berusede. Vi oplever folk, der går direkte ud foran et tog, ind i siden af toget eller kører frontalt ind i et holdende tog, fortæller Thomas Friis Brændstrup.

Odense Kommune har forsøgt at lære odenseanerne gode letbanevaner, når de færdes i trafikken.

Letbanesikkerhed

Og erfaringer viser, at der er tale om tid, før de øvrige trafikanter vænner sig til den nye transportform i bybilledet.

Gå tilbage Del
kl.

Har odenseanerne vænnet sig til letbanen? Så mange uheld er der sket på et år

Andreas Andersen
Andreas Andersen

Mindst 11 gange har letbanen i Odense det seneste år været involveret i uheld med potentielt personskade.


Det viser en optælling, TV 2 Fyn har lavet.


Senest i onsdags kørte letbanen sammen med en bybus. Kollisionen var så voldsom, at letbanetoget skubbede bussen flere meter op ad Østre Stationsvej, inden det endte med at holde afsporet over skinnerne.


Ingen personer kom alvorligt til skade, men enkelte blev tilset af læge efter uheldet.


Odense Letbane har kørt i byen siden 2022 - og spørgsmålet er, om odenseanerne har vænnet sig til letbanen endnu.


Vænnet sig til letbanen

Vi har spurgt Odense Letbane, hvor mange uheld og såkaldte nærvedhændelser, der er sket siden 2022. Her henviser man til Keolis, der står for driften af togene.

Det har endnu ikke været muligt at få de præcise tal fra Keolis, og optællingen er således lavet alene på TV 2 Fyns hjemmeside. Derfor er der tale om mindst 11 egentlige uheld.

Uheldene er dog ikke ensbetydende med, at odenseanerne ikke har lært letbanen at kende, mener by- og kulturrådmand Søren Windell (K).

- Jeg synes generelt, vi ser, at det kører ret fornuftigt, og at vi har vænnet os til, at den er en del af bybilledet, siger han.

Samtidigt mener rådmanden, at forvaltningen gør alt, hvad den kan for alligevel at få nedbragt ulykkerne.

- Jeg vil altid gerne have bragt alle farlige situationer ned. Sammen med Odense Letbane vurderer vi hver gang, om der er nogle installationer, vejens forløb eller signaler, der skal ændres. Så det bliver analyseret, og der er en dialog hver gang for at sikre, om der er noget, vi kan gøre bedre, siger Søren Windell.

Potentielt farlige letbane-uheld

  • 7. august 2024: Letbane i sammenstød med personbil - ingen personskade.

  • 24. september 2024: Person ramt af letbane

  • 28. december 2024: Cyklist påkørt

  • 22. januar 2025: Politibil kørt sammen med letbane - ingen personskade

  • 9. februar 2025: Hård opbremsning var skyld i, at kvinde brækkede armen tre steder

  • 5. april 2025: Letbane påkører bil - ingen personskade

  • 2. maj 2025: Cyklist ramt af letbane

  • 21. maj 2025: Kvinde ramt af letbane

  • 15. august 2025: Uheld tæt på Ikea - formentlig mindre og formentlig ingen personskade.

  • 18. august 2025: 66-årig påkørt af letbanen.

  • 20. august 2025: Letbane og bus i sammenstød.

Andet trafik er langt farligere

Ifølge Harry Lahrmann, der er ekspert i trafiksikkerhed og ulykker ved Aalborg Universitet, er uheld dog noget, man må forvente.

- Det er klart, at når man har en letbane, må man forvente, at den en gang imellem vil støde ind i noget, siger han.

Uheldene kommer blandt andet af de mange forskellige trafiktyper, der findes i en by som Odense. Forskning viser nemlig, at jo flere trafiktyper man blander sammen, desto større er risikoen for uheld, fordi de opfører sig forskelligt hvert især.

Men hvis man spørger Harry Lahrmann, skal odenseanerne ikke gå rundt og være ekstra nervøse for letbanen, da den udgør en så lille del af trafikuheldene i Odense.

- Som borger skal man passe på og holde godt øje, men ikke gå rundt og være nervøs, for der sker i forvejen tusinde af farlige hændelser i trafikken i Odense om året, fortæller Harry Lahrmann.

Hver dag tager i gennemsnit 22.000 letbanen.

- Det er klart, at der kommer et helt nyt trafikelement ind i bybilledet, og det vi jo især så i de første måneder var en forholdsvis høj frekvens af ulykker, men allerede efter nogle måneder stilnede det af og fandt et ganske fornuftigt leje. Vores ulykkestal er faktisk et af de laveste i Keolis-familien, og det kan vi godt være stolte af, siger Thomas Friis Brændstrup, som skynder sig at give roserne videre til letbaneførerne.

Defensiv kørsel

- Vi har nogle rigtig dygtige letbaneførere, der uddannes i defensiv kørestil. Det vil sige, at man er meget agtpågivende og kikker frem i trafikken for at prøve at forudse hændelser, siger Thomas Friis Brændstrup.

De episoder, hvor politi og anklagemyndighed involveres, ender ind imellem med en bøde til trafikanterne.

Keolis har ikke været sigtet eller tiltalt efter ulykker, oplyser direktøren.

Letbanen transporterede sidste år 7,4 millioner kunder, og ifølge Thomas Friis Brændstrup hører man også meget gerne fra kunder, der oplever utrygge eller farlige forhold i forbindelse med letbanen.

Alle ulykker og nærved-hændelser, hvor der ikke sker ulykker, registreres af letbaneførerne og analyseres bl.a. i samarbejde med Odense Kommune, Odense Letbane og politiet.

Ambitionen er at få ulykkestallet endnu længere ned.

Om letbaneulykker

De seneste seneste 7 år har der på tværs af letbanerne i Danmark været 8 væsentlige ulykker, som har resulteret i 2 dræbte og 7 alvorligt tilskadekomne.

Ulykkerne fordeler sig på kategorierne krydsulykker, overkørselsulykker og personpåkørsel, viser en oversigt fra Trafikstyrelsen i oktober 2025.

Med til billedet hører, at Aarhus Letbane åbnede for kommerciel drift i slutningen af 2017 og kører både bynært med den øvrige trafik i Aarhus samt mellem Aarhus og Grenaa på Djursland og mellem Aarhus og Odder, mens Odense Letbane åbnede for kommerciel drift i foråret 2022 og kører bynært med den øvrige trafik i Odense.

Af undersøgelsen fremgår, at antallet af mindre letbaneulykker er steget fra 101 i 2023 til 113 i 2024.

Langt den største andel af disse mindre letbaneulykker er i hændelseskategorien kollision, letbanekøretøj mod objekt, som er steget fra 69 i 2023 til 79 i 2024.

Kategorien dækker over: ”Sammenstød mellem en del af et letbanekøretøj og genstande, som er fast anbragt eller midlertidigt befinder sig på eller nær sporet, undtagen ved kryds, hvis gen standene er tabt af krydsende køretøjer eller brugere.

Definitionen omfatter også sammenstød med køreledninger.

For
Tophistorie
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Søndag bliver med endnu en omgang blæst og kulde – og måske lidt sne af og til.

Temperaturerne vil være mellem 2 og 5 minusgrader, men det vil føles hundekoldt som mellem 10 og 15 graders frost.

Vinden blæser nemlig fortsat som en frisk til hård vind fra sydøst.

Det er også med kraftige vindstød, som kan få sneen i de syd- og østlige egne til at fyge.

I går kl.
Arkiv/Morten Albek
Arkiv/Morten Albek

Den odenseanske kunstner Thomas Dambo er kendt for sine kæmpetrolde, som har fået mange ud på jagt efter dem i naturen.

Til foråret åbner en udstilling på kunstmuseet Arken i Ishøj, hvor der vil være otte nye troldeskulpturer, skriver DR. Det er en del af udstillingen "The Garbage Man", en ganske præcis titel, idet troldene er lavet af genbrugsmaterialer.

- Jeg vil gerne have, at det skal vise, at man kan lave de mest fantastiske ting ud af vores affald. Og at affald, hvis man behandler det på den rigtige måde, er så værdifuldt, så det hører hjemme på et museum, siger Thomas Dambo til DR.

Det er ikke kun i Danmark, man kan finde Thomas Dambos trolde. Det er også i USA, Tyskland og Kina.

Gå tilbage Del
kl.

Thomas har bygget 129 trolde til 17 lande - én ting holder ham i gang

Arkiv/Morten Albek
Arkiv/Morten Albek

Thomas Dambo skaber kæmpe trolde ud af genbrugsmaterialer med det formål at ændre vores syn på forbrug.


- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø, slår Thomas Dambo fast som svar på spørgsmålet, om hele hans kunstneriske virke giver mening.

Thomas Dambo er genbrugskunstner og aktivist. Vi står i kontoret på det der er hovedkvarteret for hans globale indsats mod overforbrug. Her, på en gård lidt syd for Roskilde, arbejder i alt 25 ansatte med at skabe hoveder, hænder og fødder til trolde af genbrugstræ. Herfra sendes delene ud til steder i verden, hvor frivillige er med til at skabe resten af figurerne.

- Vi er i gang med at bygge trold nummer 129 uden for Austin i Texas. I år tror jeg, at vi når op på i hvert fald 25 nye trolde, siger Thomas Dambo.

Succes i hele verden

Den 44-årige kunstner har succes. Ude i verden er han kendt og respekteret for sine trolde, der både skaber smil og eftertænksomhed. Ind til videre finder man trolde i 17 forskellige lande. Fra USA og Canada til Sydkorea og Australien for blot at nævne nogle få steder.

- Vi bruger jo kun en lille bitte del af verdens affald på at skabe disse trolde. Men over årene har jeg haft cirka 20.000 frivillige med til at bygge dem. Og sidste år regnede vi ud, at omkring 10 millioner mennesker har været og besøge dem. Det er store tal. Det kan da noget, mener kunstneren.

“- Det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald.”

— Thomas Dambo

Rejsen frem mod den aktivistiske succes har været lang og fyldt med mange forskellige, kreative ideer. Da Thomas Dambo var i 20´erne og boede i fødebyen Odense, spillede han musik og blev siden rapper i gruppen Odense Assholes. Et legendarisk projekt hvor teksterne ofte provokerede med et glimt i øjet.

Første trolde skabt på festival

- Siden begyndte jeg at lave projekter med fuglekasser og bænke, hvor jeg arbejdede sammen med lokale frivillige. Ideen til troldene opstod på Skanderborg Festivalen. Her byggede jeg de to første, og det slog mig, at det måske var en måde at komme ud med mit budskab om, at vi har overforbrug i verden, og at det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald, fortæller Thomas Dambo.

I Danmark er der efterhånden en del trolde på både Sjælland, i Jylland og på Fyn. På Fyn skal man lede efter trolden "Hans Hulehånd" i et skovområde på Stige Ø. En af de ting der kendetegner Thomas Damsbos trolde er, at man skal yde en indsats for at finde dem. Det skal nærmest være en leg at nå frem til dem.

Tror på at gøre en forskel

Thomas Dambos lyst til at skabe trolde er fortsat stor. Han ved - af gode grunde - ikke, om eventyret fortsætter, men han er klar til at løbe risikoen. For som han siger til slut:

- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø. Det tror jeg på. I hvert fald gør det mig glad, og det gør andre folk glade. Og selv om man så, hvis det viser sig, at det ikke gør en forskel, så gjorde det jo stadigvæk en forskel i at det skaber håb og at det gør folk glade. Så selv på det plan vil det gøre folk glade.

Troldenes magiske tal

Det tager 1.000 timer at bygge en enkelt trold.

I 2024 regner Thomas Dambo med at skabe i alt 25 nye trolde rundt i verden.

25 ansatte er med til planlægge og bygge genbrugs-kunstværkerne.

En trold koster mellem 300.000-800.000 kroner.

Trold nummer 100 hedder Månemor og bor i Hedehusene på Sjælland.

Det meste af materialerne til troldene kommer i form af foræringer af gammelt byggemateriale.

Arkiv/Morten Albek
Arkiv/Morten Albek
I går kl.
Emil Helms/Ritzau Scanpix
Emil Helms/Ritzau Scanpix
LYT
Del
Link
kopieret!

Trine Dyrholm modtager karrierens 11. Robert-pris for sin birolle i det historiske drama "Pigen med nålen".


I kategorien var hun blandt andre oppe mod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".


Filmen udspringer af den virkelige historie om Dagmar Overby, der i 1921 blev dømt for drab på ni spædbørn, som kvinder i ulykkelige omstændigheder havde givet hende, i troen på at hun ville finde et bedre hjem til dem.


Fakta om Trine Dyrholm

  • Født 15. april 1972 i Odense.

  • Begyndte i en alder af otte år at optræde på Odense Teater og i H.C. Andersen festspillene i Den Fynske Landsby.

  • Deltog som 14-årig i Melodi Grand Prix i 1987 med sangen 'Danse i måneskin', der nu er med i Kulturkanonen, der er en liste over 'essentielle kunstværker' i den danske kulturarv.

  • Hun debuterede i 1990 som 17-årig i spillefilmen Springflod.

  • Hun har vundet Bodilpriser, Robertpriser og flere andre danske og nationale priser.

  • I 2016 vandt hun som den første danske kvindelige skuespiller en sølvbjørn.

Trine Dyrholm portrætterer i "Pigen med nålen" Dagmar Overby.

I kategorien Årets Kvindelige Birolle var Trine Dyrholm oppe imod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".

Fik første Robert-pris i 2005

De tre andre nominerede i kategorien var Mathilde Arcel, som Trine Dyrholm spillede over for i "Det andet offer", samt Birthe Neumann for "Ingen kære mor" og Maria Rossing for "Min evige sommer".

Trine Dyrholm har allerede fået international anerkendelse for sin præstation i "Pigen med nålen".

I 2024 var hun nomineret til en European Film Awards for filmen.

Trine Dyrholm modtog karrierens første Robert-pris i 2005 for filmen "Forbrydelser". Den første nominering fik hun tilbage i 2003 for sin hovedrolle i dramaet "P.O.V. - Point of View".

Siden er den 53-årige Dyrholm blevet hædret af Danmarks Filmakademi, der står bag Robert Prisen, for sine roller i blandt andet "En kongelig affære", "Hævnen", "Arvingerne" og "Dronningen".

I går kl.
Peter Salomon
Peter Salomon

Birgitte Weinberger er lørdag kåret til årets fynbo af Fyens Stiftstidende.

Det oplyser mediet selv.

Den 47-årige, der ejer Café Biografen i Odense, vandt prisen foran forfatter og foredragsholder Anders W. Berthelsen og Karin Madsen fra Demensfællesskabet Fyn.

I alt var 57 personer indstillet til prisen som Årets Fynbo, herefter udvalgte en jury ti personer, som læserne af Fyens Stiftstidende efterfølgende har kunnet stemme på.

- Jeg må tilslutte mig troen på, at kunst og kultur kan gøre en forskel i en krisetid. I krisetider må vi stå sammen, konstaterer hun med et blik ud i verden, sagde Birgitte Weinberger i sin takke tale.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her