Dåbstræ skal starte ny tradition i Odense Domkirke
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I denne weekend indvier Odense Domkirke deres nye dåbstræ. Kunstværket skal bringe familier og kirken tættere sammen gennem en ny tradition.
Mange af os tager i dag i kirke, når det er jul eller for at tage til begravelse, bryllup eller dåb. Især den sidste begivenhed vil Odense Domkirke nu gøre til noget ekstra særligt.
Derfor har kirken fået et såkaldt dåbstræ, hvor børn, der bliver døbt i kirken, får et lille papiræble med deres navn hængt på. Træet og de mange papiræbler skal danne rammen om en ny tradition, hvor barnet kan "høste" sit æble og få det med hjem to år efter dåben.
Ansatte må selv bestemme over ferie, arbejdstid og barsel:
- Det bliver en langt sjovere arbejdsplads
Et nyt manifest hos virksomheden HR-ON giver medarbejderne frihed til at planlægge ferie, arbejdstid og barns sygedage. Det giver bedre trivsel på arbejdspladsen, men stiller også krav til ledelsen.
Hvordan synes du, det lyder med fri ferie?
Hvad med selv at kunne planlægge hvor og hvor meget du arbejder?
Og hvad med ubegrænset barsel og barns sygedage?
Sådan er vilkårene for medarbejderne i den odenseanske it-virksomhed HR-ON. Her har man længe arbejdet med det virksomheden kalder ”værdibaseret selvledelse”, og nu har ledelsen og medarbejderne i samarbejde nedfældet deres arbejdspolitik i et nyt Medarbejdermanifest.
Her har man indført fri arbejdstid, ferie, barns sygedage og barsel, og ifølge direktøren i HR-ON, Ali Cevik, har det positiv indvirkning på de ansatte.
- Når de får den frihed, så kan de blive langt mere produktive, det bliver en langt sjovere arbejdsplads, og det bliver langt mere innovativt, fortæller direktøren.
Krav til lederen
Med det nye manifest betyder det altså, at medarbejderne selv skal planlægge deres arbejdstid. Det vil sige, at man gerne må nøjes med at arbejde 25 timer om ugen, så længe ens opgaver bliver løst.
Det stiller nye krav til ledelsen.
- Det, der er min opgave, er at stille de rigtige rammer, således at alle ved, hvad de skal gøre, hvad vi arbejder i retning af, og hvad vores mission er, lyder det fra Ali Cevik.
For at holde fokus på missionen, har virksomheden indført medarbejderaktier, så de ansatte både er fælles om at opnå virksomhedens mål, men også fælles om at dele den økonomiske gevinst.
På HR-Ons hjemmeside ligger medarbejdermanifestet frit tilgængeligt. Direktøren håber nemlig, at det kan være med til at inspirere andre virksomheder. Han er dog også klar over, at det kan være svært at overføre til alle typer virksomheder.
- Jeg tænker at virksomheder, som er afhængige af folks viden og engagement, vil kunne drage nytte af det, siger Ali Cevik.
Man kan læse hele Medarbejdermanifestet på HR-On's hjemmeside.
Formålet med traditionen er at knytte familierne tættere sammen med kirken, fortæller Inger Solveig Nissen, der er sognepræst i Odense Domkirke.
- Jeg tror, det bliver en lille ekstra ting. Man har ikke bare fået en dåbsattest og måske en dåbsbibel med hjem. Man har rent faktisk en fysisk ting hængende i kirken, der er ens egen, siger hun og fortsætter.
- Man får et tilhørsforhold til den kirke, hvor man er døbt. Og æblet, som bliver hængt på træet, er jo ens lille symbol på, at man er del af det her store fællesskab, som kirken er.
Et træ med et nyt formål
Dåbstræet er skabt af kunstnerparret Ken Winther og Akiko Kuwahata fra Kokkedal, der fik opgaven i konkurrence med flere andre kunstnere. De har lavet dåbstræet ud af egetræ fra et træ, der væltede under stormen Bodil i 2013.
- Vi har ikke hentet et træ i skoven. Det er en gave fra naturen, for det er væltet selv. Så det er fra et træ i skoven til et træ i kirken, fortæller Ken Winther.
Fyn også ramt: Giftige stoffer fundet i vandboringer i hele landet
Danske Vandværker og en ekspert på akut handling, efter der er fundet PFAS-stoffer i hele landet. På Fyn er det fundet ved Svendborg.
Flere vandboringer over hele landet har for høje mængder af giftige fluorstoffer - en gruppe af såkaldte PFAS-stoffer.
På Fyn er stofferne fundet ved Svendborg.
Det viser nye tal fra Danske Vandværker.
I alt er der fundet PFAS-stoffer i 65 vandboringer. I 38 af disse ligger mængden over Miljøstyrelsens fastsatte grænseværdier.
PFAS er en betegnelse for en lang række fluorstoffer, der kan ophobe sig i kroppen, og hvoraf nogle af stofferne ifølge Forbrugerrådet Tænk kan øge risikoen for visse former for kræft og for ufrivillig abort hos kvinder, ligesom det er skadeligt for immunforsvaret.
Omfanget skal kortlægges
PFAS-stoffer er en forholdsvis nyopstået bekymring i Danmark og resten af verden. Derfor vækker de 65 fund af stoffet i vandboringer opsigt på trods af, at der findes omtrent 5000 vandboringer i Danmark.
Det siger Susan Münster, der er direktør i foreningen Danske Vandværker.
- Når der allerede er fundet 38 boringer, hvor grænseværdien er overskredet, er det en udfordring, vi skal være opmærksomme på. Vi skal have kigget på, hvor stort omfanget af problemet er rundt i landet, siger Susan Münster.
De 65 fund tilhører i alt 18 danske vandværker.
Indtil videre ser det ud til, at PFAS-stofferne fortrinsvist forekommer i nærheden af områder, hvor der tidligere har været afholdt brandslukningsøvelser.
Det skyldes, at slukningsskum frem til 2011 måtte indeholde PFAS-stoffer.
Indtil der findes en mirakelkur, må vi gå regelmæssigt til lægen og blive behandlet på vanlig vis
Kenneth Nielsen, formand for Korsør Kogræsserforening
Ødelægger immunforsvaret
Men PFAS-stofferne har været brugt et hav af forskellige steder, og derfor bør det være af højeste prioritet at få kortlagt, hvad der er årsagen til, at nogle specifikke vandboringer måler væsentligt forhøjede niveauer af stofferne.
Det mener Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet.
- Vi er kommet meget sent fra start, fordi vi har brugt de her stoffer siden 1960'erne, men først nu finder ud af hvor skadelige de er – selv i ekstremt små doser. Det handler om, at man akkumulerer dem i kroppen over tid, siger Philippe Grandjean.
PFAS-stoffer er nemlig længe om at nedbrydes, forklarer han, og derfor ophober de sig både i grundvandet og i kroppen.
Og når de samles i sidstnævnte, kan det give varige helbredsproblemer.
Det er dyrt, tidskrævende og efterhånden også svært at finde nye steder, hvor vi kan bore efter drikkevand.
- For eksempel bliver man dårligere til at danne antistoffer, når man bliver vaccineret eller syg, hvis man har for meget PFAS i kroppen. Og derfor kan man blive oftere og alvorligere ramt af sygdom, siger Philippe Grandjean.
Drik vand fra hanen
Men betyder det så, at danskerne skal være nervøse for at tage et glas vand fra hanen, som vi altid har gjort det?
Ikke endnu, siger Susan Münster fra Danske Vandværker.
Hun understreger, at borgere trygt kan fortsætte med at drikke vand fra hanen, mens myndighederne arbejder på at kortlægge og udbedre problemet.
Susan Münster mener dog, at der er akut behov for, at man ser fremad og får lagt en samlet plan for bevaring af Danmarks rene grundvand.
- Fordi vi finder flere og flere uønskede stoffer i vores grundvand, haster det med at få lavet en plan for, hvordan vi beskytter vores drikkevand fremover. Det er dyrt, tidskrævende og efterhånden også svært at finde nye steder, hvor vi kan bore efter drikkevand, siger hun.
Philippe Grandjean siger, at det ikke hjælper at koge sit vand, idet PFAS-stoffer skal varmes op til over 1000 grader celsius, før de nedbrydes.
118 personer ud af 187
Sagen tager udspring i, at TV 2 ØST i sommer kunne afdække, at en lang række borgere i Korsør gennem flere år havde spist kød, der indeholdt for meget af stoffet PFOS.PFAS er en paraplybetegnelse, der dækker over PFOS og en lang række andre fluorstoffer, hvoraf nogle af disse kan være skadelige for mennesker og dyrs helbred.
I tilfældet i Korsør stammede fluorstofferne fra, at nogle køer, der senere var blevet slagtet, havde græsset ved siden af et område, der tidligere var blevet brugt til brandslukningsøvelser.
PFOS-stoffet menes at stamme fra det slukningsskum, der i årevis er blevet brugt til øvelser, hvorefter det er sivet ud i et nærliggende vandløb og ned i jorden.
Køerne var ejet af Korsør Kogræsserforening, og af de 187 personer, der har spist kødet derfra og er blevet testet, har 118 et forhøjet indhold af PFOS i kroppen, siger formanden for foreningen, Kenneth Nielsen.
Mulig mirakelkur på vej
Som beskrevet er problematikken med PFAS en nyopstået en af slagsen. Derfor findes der i øjeblikket ikke nogen mirakelkur, der fluks kan uddrive stoffet fra kroppen.
Men på Holbæk Sygehus eksperimenteres der i øjeblikket med at bruge det anerkendte middel mod for højt kolesteroltal colestyramin til at drive PFAS-stoffer ud af kroppen.
Derudover har Sundhedsstyrelsen nedsat en ekspertgruppe, der skal undersøge og vejlede andre myndigheder og borgere på området.
De første resultater fra forsøgene på Holbæk Sygehus ventes at være klar i sommeren 2022.
- Indtil der findes en mirakelkur, må vi gå regelmæssigt til lægen og blive behandlet på vanlig vis, siger Kenneth Nielsen fra Korsør Kogræsserforening.
De to kunstnere arbejder normalt med kunsthåndværk og møbler af træ i en helt anden skala end dåbstræet. Derfor var de både nervøse og stolte, da de lagde sidste hånd på træet i weekenden.
- Det er en virkelig fin cermoni, og et bånd man skaber mellem de nye sognebørn. Og kommer du ind i kirken, kan du se, hvem der er kommet af nye sognebørn. Alle vi har talt med siger, det er en fin idé. Altså en kommende tradition, siger Ken Winther.
Dåbstræet bliver taget i brug for første gang søndag, hvor to børn skal døbes i kirken.