Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense får to nye klinikker for seksuel sundhed. Den ene skal ligge i Vollsmose, hvor der er generel mangel på viden om seksualitet.
Odense Kommune og Region Syddanmark vil etablere to klinikker for seksuel sundhed i Odense. Den ene skal ligge i centrum og den anden i bydelen Vollsmose.
Den nye klinik i Vollsmose henvender sig til alle kvinder og par, der har behov for rådgivning og vejledning i relation til seksualitet og familieplanlægning.
Her oplever kommunens sundhedsplejersker og andre forebyggende medarbejdere nemlig et stort behov især hos indvandrerkvinder.
Hård ghetto eller ej?: Én enkelt kriminel kan betyde nedrivninger i boligområde
Området Solbakken i Odense risikerer at ende som "hård ghetto", da der ifølge kommunens beregninger bor én kriminel for meget. Det kan betyde nedrivninger, frygter rådmand.
Boliger i boligområdet Solbakken kan risikere at blive revet ned, fordi der bor én kriminel for meget.
Det fremgår af et notat, som borgmesterforvaltningen i Odense Kommune har udarbejdet på baggrund af tal fra Danmark Statistik og kommunen selv.
- Vi er nede i så små tal, at det virker meget voldsomt, hvis vi skal til at rive boliger ned, mener rådmand for beskæftigelses- og socialforvaltningen Brian Dybro (SF).
Forklaringen på spådommen skyldes den såkaldte ghettopakke, der blev vedtaget i 2018. Den betyder, at boligblokke kan nedrives, hvis området, de ligger i defineres som en "hård ghetto".
Fakta: Sådan defineres et "udsat boligområde" og en "ghetto"
Ved et udsat boligområde forstås et område, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt:
- Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
- Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Stk. 2. Ved et ghettoområde forstås et boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af kriterierne i stk. 1 er opfyldt.
Stk. 3. Ved et boligområde nævnt i stk. 1 og 2 forstås fysisk sammenhængende matrikelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger og havde sammenlagt mindst 1.000 beboere. Transport-, bygnings- og boligministeren kan godkende opdeling af boligområder, og at andre matrikelnumre, som er fysisk sammenhængende med matrikelnumrene i 1. pkt., indgår i boligområdet.
En "hård ghetto" bruges om et boligområde, der har været på ghettolisten fire år i streg.
Kilde: Lov om ændring af lov om almene boliger med videre, lov om leje af almene boliger og lov om leje
Ifølge kommunens opgørelse er 2,3 procent af borgerne i Solbakken indenfor de seneste to år dømt for ovetrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.
Det betyder ifølge forvaltningen, at området med al sandsynlighed vil overskride kriteriet for kriminalitet med én person.
Foruden andelen af kriminelle afgør eksempelvis også uddannelsesniveau, etnicitet og gennemsnitsindkomst om et område kan kaldes en ghetto.
Først senere på året vil Transport- og Boligministeriet vurdere hvorvidt området skal på den årlige liste.
Uanset udfaldet mener rådmanden, at definitionen af en ghetto rammer skævt.
- Det er ikke nødvendigvis hårdkogte kriminelle, vi har med at gøre, understreger Brian Dybro.
Artiklen fortsætter efter interviewet ...
Hvis området igen ender på listen vil det betyde at, der bliver tale om en "hård ghetto", hvilket i sidste ende kan betyde nedrivninger, som det er planlagt i Vollsmose.
- Jeg tror på, at vi kan nå målet om en bedre blanding ved at undgå nedrivning. Vi skal bruge den sunde fornuft, understreger rådmanden.
Præcisering
Vil købe kriminelle ud
Boligområdet Solabakken blev landskendt, da forvaltningen i Odense Kommune i november begyndte at tilbyde betaling til områdets kriminelle for at flytte.
Dette skulle sikre, at området ikke ville ende på ghettolisten for fjerde år i streg.
Sidenhen har det vist sig kun meget få af områdets kriminelle beboere har benyttet sig af tilbuddet om at få 15.000 kroner fra kommunen for at flytte. Alligevel har forvaltningen indstillet til, at man forlænger ordningen. Det skal drøftes på et byrådsmøde onsdag.
- Sidste år kaldte jeg det her en lortesituation, og det er det stadigvæk. Der er jo ikke nogle af os, der har lyst til at give flyttehjælp til kriminelle, fordi de er kriminelle, forklarede Brian Dybro i april.
Næste udgave af ghettolisten ventes klar 1. december 2020.
Det kan Roya Moore nikke genkendende til. Hun har som sygeplejerske selv været en del af lignende tiltag for 15 år siden, og har selv boet i Vollsmose.
- Det er skamfuldt at tale om ens seksualitet. Det er noget, som er fortroligt, og man deler det ikke med sin familie. Konsekvensen er, at mange ikke aner noget om kroppen fra navlen og nedefter, siger hun til TV 2/Fyn.
Store konsekvenser
Konsekvenserne af at seksualitet er tabuiseret, er ifølge Roya Moore store. Hun har oplevet, at der opstår myter blandt både mænd og kvinder. Som eksempel nævner hun jomfruhinden.
- Man mener, at en pige skal bløde på brullypsnatten, og hvis hun ikke gør det, har hun været uren. Det vil gøre at hun bliver udstødt, og nogle steder vil hele familien blive udstødt, siger Roya Moore.
To skoler i Odense lægges sammen - og eleverne skal bestemme nyt navn
Selv om det er eleverne fra to Vollsmose-skoler, der får lov til at vælge deres nye skoles navn, skal de voksne i sidste ende godkende navnet.
Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune har tirsdag givet grønt lys til at lægge de to Vollsmose-skoler, Abildgårdskolen og H.C. Andersen Skolen, sammen.
Selv om eleverne fra H.C. Andersen Skolen i praksis flyttes over på Abildgårdskolen, har udvalget også besluttet, at skolen skal have et nyt navn - et forslag, som Christoffer Lilleholt, der er politisk ordfører for Venstre i Odense, kom med i januar.
- Det er en del af en stor kultursammenlægning. Det er vigtigt, det bliver en sammenlægning af to skoler og ikke en lukning af én skole, siger Christoffer Lilleholt til TV 2/Fyn.
Eleverne bestemmer navnet
Med andre ord håber han, at de to skoler, der igennem de seneste år har haft en række dårlige resultater, får mulighed for at starte forfra.
- Et navn gør ikke det hele, men det betyder utrolig meget, at de er ligeværdige, siger han.
Selve navnet skal eleverne på den nye skole være med til at bestemme.
- Der skal skabes ejerskab hos eleverne. Det er eleverne, der kender skolen bedst. Det må være eleverne, der skal være med til at vælge det, siger Christoffer Lilleholt.
I sidste ende skal de voksne godkende navnet
Det åbner for, at eleverne kan komme med alverdens forslag, men venstremanden er sikker på, at skolen kommer til at få et godt nyt navn.
- Vi har nogle dygtige elever, der er virkelig interesseret i at skabe en ny skole. Der er et kæmpe engagement fra elever, lærere og forældre. Jeg er sikker på, at eleverne nok skal finde nogle gode forslag, forklarer Christoffer Lilleholt.
I sidste ende er det dog ikke eleverne, der afgør, hvad den nye skole i Odense skal hedde. Det vil være Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune samt skolens nye bestyrelse, der godkender skolens nye navn. Derudover skal skolens navn også godkendes af Undervisningsministeriet. Ofte får nye skoler navn efter noget, der kendetegner lokalområdet.
Tre skoler opkaldt efter H.C. Andersen
Skolerne i Vollsmose har tradition for at søge inspiration hos den odenseanskfødte eventyrforfatter og digter H.C. Andersen, når bydelens skoler skal navngives.
H.C. Andersen Skolen er som bekendt opkaldt efter forfatteren, mens både Abildgårdskolen og Humlehaveskolen, der lukkede i 2011, er inspireret af teksten til “I Danmark er jeg født”, som H.C. Andersen skrev i 1850.
Om eleverne, der i dag går på H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen, også søger inspiration fra eventyrforfatteren, vil tiden vise.
Efter planen skal de to skoler sammenlægges til én skole gældende fra skoleåret 2021/2022 i et forsøg på at forbedre integrationen i Odense-bydelen.
I august næste år skal de 305 elever fra H.C. Andersen Skolen flyttes over på Abildgårdskolen, så de i alt 750 elever i Vollsmose samles på én og samme adresse under samme skoledistrikt.
Sangtekst
I Danmark er jeg født
1. I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,
dér har jeg rod, derfra min verden går;
du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
står mellem æblegård og humlehave.
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!
2. Hvor reder sommeren vel blomstersengen
mer rigt end her ned til den åbne strand?
Hvor står fuldmånen over kløverengen
så dejligt som i bøgens fædreland?
Du danske, friske strand,
hvor Dannebrogen vajer -
Gud gav os den - Gud giv den bedste sejer! -
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!
3. Engang du herre var i hele Norden,
bød over England - nu du kaldes svag;
et lille land, og dog så vidt om jorden
end høres danskens sang og mejselslag.
Du danske, friske strand,
plovjernet guldhorn finder -
Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder!
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!
4. Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
hvor jeg har rod, hvorfra min verden går,
hvor sproget er min moders bløde stemme
og som en sød musik mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
med vilde svaners rede,
I grønne øer, mit hjertes hjem hernede!
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!
Derfor er det vigtigt, at der bliver gjort op med myterne, og at der bliver delt viden blandt borgerne i Vollsmose. Hun vurderer dog, at der i starten kan være vanskeligheder med at få folk ind ad døren.
- Der skal bygges broer til klinikken af nogen som allerede er kendt i området, fortæller Roya Moore.
Kæmpe skridt i den rigtige retning
Den holdning får opbakning fra afdelingslæge i gynækologi på Aarhus Universitetshospital Negin Jafaar.
- De skal sørge for at ansætte noget personale med tværkulturel baggrund. Det vil sige personale med indsigt i islam og den mellemøstlige kultur, siger hun.
“Det kommer til at udslette det hulrum der er mellem indvandrerne og danskerne”
Hun er desuden sikker på, at klinikken vil få betydning for mange generationer.
- Det kommer til at udslette det hulrum der er mellem indvandrerne og danskerne. Det her er et kæmpe stort skridt i den rigtige retning, hvad integrationen angår, siger Negin Jafaar.
Dem som har svært ved at gå til egen læge
Et lignende tilbud eksisterer allerede i Fredericia og Vejle. Her viser det lovende resultater.
- Det tyder på, man får dem i tale, som man gerne vil have i tale, og som måske havde svært ved at gå til egen læge for at tale om de her emner, siger Bo Libergren, der formand for Region Syddanmarks nære sundhedsvæsen og fortsætter:
- Det kan handle om, at man i nogle mijøer har udfordringer med social kontrol eller religion, som gør, at det er svært at bruge de tilbud, som vi i almindelighed stiller til rådighed.
Glæde over grænseåbning på fynsk feriekontor:
- Vi havde frygtet, det ikke ville ske
Grænsen til Tyskland åbner 15. juni, og det er gode nyheder for Feriepartner Fyn Limfjorden.
Da Torben Jersild, indehaver af Feriepartner Fyn, mødte på arbejde fredag, stod der en kedelig opgave på dagens to do-liste.
Han skulle annullere for yderligere 2 millioner kroner ordre - penge, der så ud til at gå tabt, fordi coronapandemien i marts fik regeringen til at lukke de danske grænser.
Heldigvis tog dagen en skarp drejning under fredagens pressemøde. Her fremlagde statsminister Mette Frederiksen (S) planer om at genåbne grænserne til Tyskland, Norge og Island 15. juni.
- Nu er der kun lige 14 dage, jeg skal have annulleret, så det er gode nyheder for os. Nu bliver sæsonen mere, som den plejer at være, og tyskerne vælger måske også at komme mere nordpå end sydpå, siger Torben Jersild.
Feriepartner Fyn udlejer blandt andet sommerhuse ved Limfjorden, og 48 procent af deres omsætning kommer fra de tyske turister, der hvert år lægger vejen forbi Fyn.
FAKTA: Det sagde statsministeren på dagens pressemøde
Fredag var der indkaldt til pressemøde i statsministeriet, hvor statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Jeppe Kofod (S), sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S) deltog.
Her er nogle af de hovedpointer, der blev fremlagt på pressemødet:
- De danske grænser til Norge, Island og Tyskland åbner 15. juni.
- Udenrigsministeriets rejsevejledning til alle andre lande forbliver orange, og alle ikke-nødvendige rejser frarådes stadig.
- Det betyder, at flere fynboer end vanligt kommer til at holde ferie inden for landets grænser.
- Derfor vil regeringen indføre stikprøvetests rundt om i sommerlandet, ved grænserne, på feriesteder, caféer og andre lokationer, hvor mange mennesker færdes.
Kilde: Pressemøde i statsministeriet, 29. maj 2020.
Turister får restriktioner
Torben Jersild er sikker på, at man hurtigt vil kunne se effekten af grænseåbningen.
- De tyske turister kommer hurtigt. De har ringet hele dagen for at spørge, om de kan komme her. Nu er der mange, vi skal have ringet til, siger han.
Der kommer til at være restriktioner for de tyske, norske og islandske turister, når de krydser grænsen til Danmark.
Det står klart efter fredagens pressemøde.
Turister skal dokumentere, at de har booket et ophold i Danmark udenfor København, og de skal have booket mindst seks overnatninger i sommerhus, campingplads, på hotel eller lignende.
- Det er nærmest skræddersyet til os. Normalt kører vi med syv dage, så nu skal vi bare have forlænget vores miniferie-løsninger, siger Torben Jersild.
Undervejs vil regionen desuden evaluere på projektet i Odense.
- Om det bliver en succes, afhænger i sidste ende af, om de mennesker som er i målgruppen vil bruge tilbuddet, siger Bo Libergren.
Regionen lægger op til at bidrage med 1.2 millioner kroner om året.
Praktiserende læge ikke egnet
Ifølge Roya Moore kan indvandrerkvinderne ikke gå til deres egen praktiserende læge, for hvis de skal åbne op, kræver det tid og tillid.
- Praktiserende læger gør et godt stykke arbejde. Men lige netop det her tema kræver tid og et fortroligt rum. Det tror jeg, kan blive svært hos praktiserende læger. Det kræver et længere forløb,
Hun oplevede selv fra sit eget projekt, at kvinderne havde svært ved at åbne op.
“Jeg kunne simpelthen ikke snakke med dem om det”
- Jeg kunne simpelthen ikke snakke med dem om det. Hver gang jeg italesatte det, så var der tavshed, siger Roya Moore.
- De ville ikke give en forkert opfattelse, at de var en kvinde, der var løs på tråden.
TV 2/Fyn har forsøgt at få kvinder fra Vollsmose i tale. Kvinderne anerkender behovet, men vil ikke stille op. Det kommer ikke bag på Roya Moore.
- Det er et tabubelagt emne, særligt for kvinder, siger Roya Moore og fortsætter:
- Der ligger en opgave i at bryde tabuet og tale frit om det.
Politi siger tak: Genåbningen er blevet grebet professionelt an
Genåbningen af handels- og restaurationslivet er blevet grebet professionelt an, mener Fyns Politi. Derfor retter de nu en tak mod branchen.
De seneste uger er bylivet så småt begyndt at vende tilbage på Fyn, og forventningsfulde borgere er strømmet til for at nyde en mere normal hverdag igen.
Fyns Politi takker i den forbindelse både handels- og restaurationslivets for deres professionelle måde at håndtere genåbningen på.
“Nu håber jeg, vi alle fortsætter med at huske myndighedernes råd og anvisninger, så handlen kan blomstre og smittefaren afblomstre”
- Fra Fyns Politi skal der lyde en meget stor tak for det tætte og gode samarbejde med butikkerne, barerne og restauranterne i forbindelse med hele genåbningen, siger politidirektør Arne Gram i en pressemedeelelse.
- Det har været grebet meget professionelt og dygtigt an og netop derfor, har der ikke været meget at komme efter i forbindelse med politiets mange tilsynsbesøg rundt om på Fyn, siger han.
Håber at det gode arbejde fortsætter
Fyn går nu ind i en periode med bedre vejr, og genåbningen af samfundet fortsætter.
Fyns Politi opfordrer derfor endnu en gang fynboerne og de erhvervsdrivende til at fortsætte det gode arbejde.
- Nu håber jeg, vi alle fortsætter med at huske myndighedernes råd og anvisninger, så handlen kan blomstre og smittefaren afblomstre, siger politidirektøren.
Hos Odense Cityforening er der også stor tilfredshed med hele genåbningen.
- I hele processen har vi haft et tæt og smidigt samarbejde med Fyns Politi i vores fælles bestræbelser på at vejlede og rådgive vores medlemmer bedst mulig, og vi har været meget tilfredse med politiets synlighed og nærvær i forbindelse med genåbningsfasen, siger cityforeningens dirketør Peter Bøgholm.
Tre barer måtte lukkes af politiet
Men selvom Fyns Politi takker for en smidig og professionel genåbning, så har alt ikke været så rosenrødt.
I det centrale Odense blev tre barer nemlig i weekenden lukket af Fyns Politi, fordi retningslinjerne blev brudt.
Alle tre steder holdt åbent mellem klokken et og halv to, selvom alle serveringssteder i følge genåbningsreglerne fra Erhvervsministeriet skal lukke senest klokken 24.
Det var en civil patrulje, der observerede den ulovlige praksis og hev bødeblokken frem.
- Der er tale om to serveringssteder og én vandpibecafé i det centrale Odense. Alle steder var der omkring seks-otte personer til stede, da politiet troppede op og lukkede stederne, fortalte kommunikationskonsulent Sunniva Pedersen-Reng fra Fyns Politi til TV 2/Fyn.
Hvis det lykkes tror hun dog, det vil røre ved normerne i Vollsmose.
Den nye klinik for seksuel sundhed i Vollsmose bliver i første omgang på prøve. Afprøvningsperioden løber fra 1. september 2020 til og med august 2023.
Korte videoer
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her