Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det overrasker Ida Damborg (SF) , hvor galt det står til med bemandingen i Ambulance Syd. Problemets omfang har ikke været kendt før nu, lyder det.
Opdatering
Ambulanceredderne i Ambulance Syd er presset. I øjeblikket hænger deres vagtplaner nemlig ikke sammen. Der er dagligt mellem 6 og 10 ubesatte vagter eller akutte sygemeldinger, som kolleger må dække ind med overarbejde.
Det er nye oplysninger for Ida Damborg (SF), der er medlem af det præhospitale udvalg i Region Syddanmark. Hun kendte ikke til de manglende reddere.
Huller i vagtplanerne hos Ambulance Syd: Kollegerne kan ikke mere
Ambulancerne skal redde borgernes liv, men er pressede af daglige huller i vagtplanen og problemer med at rekruttere folk.
Når ambulancerne rykker ud med blå blink, skal de redde liv. Men redderne i bilerne på Fyn er selv hårdt pressede.
Ambulance Syd har lige nu 20 ubesatte stillinger og 11 langtidsygemeldte med udgangen af august. Der mangler altså 31 mand af en arbejdsstyrke på 650 reddere, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået.
“Psykisk kan du ikke holde til det på den lange baner. Der er ikke beredskaber nok”
- Man er presset. Det slider, og så er man jo helt kvæstet, når man kommer hjem. Psykisk kan du ikke holde til det på den lange bane. Der er ikke beredskaber nok, siger Fritz Kjær.
Han er paramediciner og kører dagvagter som tillidsrepræsentant på stationen i Odense C.
Vagterne er 12 eller 24 timer lange, hvor redderne har ret til 30 minutters pause. Men selvom de står med liv i hænderne, er der ofte ikke tid til at holde pause.
- En del døgnvagter går du faktisk hjem i en tømmermandslignende tilstand. Mør, øm og med hovedpine, siger Fritz Kjær.
Odense er hårdest ramt
Ambulance Syd søger lige nu reddere til 15 stationer.
Odense C er hårdest ramt, hvor de mangler seks fuldtidsansatte ud af 65 til at dække det effektive beredskab. Stillinger, som ikke kan besættes.
- Når det er så svært at lukke de effektive vagter, så har det noget at gøre med at belastningen er meget høj. Det er faktisk her, man kører allermest i Region Syddanmark, fortæller direktør Steen Schougaard Christensen.
Ved du noget?
Hvis du ved noget, har oplysninger om emnet eller har du oplevet problemer med Ambulance Syd, så kontakt redaktionen på redaktionen@tv2fyn.dk eller journalist Pernille Kjær Nielsen på pekn@tv2fyn.dk.
Samtidigt er der sket en markant stigning på mellem 12 og 14 procent i antallet af A og B-kørsler, som er de akutte kørsler.
Ambulancerne sendes ud i samarbejde med den præhospitale vagtcentral, AMK, som står for Akut Medicinsk Koordination. Her løser man problemet ved at udbyde ekstravagter, så redderne dækker ind ved at arbejde over.
- Ekstravagter er jo ikke løsningen på det. Ekstravagter gør jo bare, at der kommer mere belastning på kollegerne. Det er en ond spiral, for de er jo belastede i forvejen, siger Fritz Kjær.
Han har selv fravalgt døgnvagterne, fordi de er for hårde.
Øget belastning på ambulancerne
Fra maj og til nu er belastningen på ambulancerne også steget markant især i Odense, Dalum, Ringe og Svendborg.
Bilerne må helst ikke køre mere end 90 procent af tiden på en døgnvagt for at give redderne tid til at spise hvile. Det svarer til en effektiv kørsel på 11 timer ud af de 24.
Men ofte har redderne ikke tid til at holde pause, fordi bilerne kører med belastninger på op til 110 procent.
I Odense har de midlertidigt sat to ekstra beredskaber ind. Men der mangler stadigt reddere i omegnen af 400 på landsplan.
- Indtil vi har fået uddannet tilstrækkeligt med reddere, kan det kun ske med ekstravagter, siger Steen Schougaard Christensen.
Det er langt fra første gang, der er problemer med at få ambulancedriften i regionen til at hænge sammen.
Region Syddanmark tog ambulancedriften hjem i 2016 efter et dramatisk år med hollandske BIOS. Både Venstre og Socialdemokraterne ønskede, at regionen selv skulle stå for driften for at få ro på efter BIOS.
Regionens højeste sygefravær
TV 2 Fyn er kommet i besiddelse af screendumps fra Whatsapp med nogle af de beskeder, som dagligt tikker ind fra driftsvagten.
Af dem fremgår, at de ubesatte stillinger og akutte sygemeldinger betyder, at Ambulance Syd dagligt kalder mellem 6 og 10 reddere ind til at tage ekstravagter.
Det har givet nedetid, men går ifølge direktør Steen Schougaard Christensen ikke ud over borgerne.
- Det vil stadig være sådan, at når der er noget akut, så er man 100 procent på. Så derfor er det ikke noget, borgeren vil opleve. Men det er jo noget, redderen tager med sig efter turen, siger han.
Sygefraværet for det ambulanceuddannede personale er stort set uændret fra 2020 til 2021, men ligger på 5,6 procent som den næsthøjeste for regionens medarbejdere, hvor måltallet er 4 procent. Lige nu er 11 personer langtidssygemeldte.
- Det her er jo et sygdomstegn på branchen i Region Syddanmark. Jeg synes, det er skræmmende, at man ikke har fået fat i det her politisk, inden det er stukket af, siger Fritz Kjær.
Over 13 timer uden pause
Regionsrådspolitiker Karsten Fogde fra SF har været i praktik på en døgnvagt på stationen i Odense C.
Han møder ind klokken 7.30 og når at spise en banan i en pause på cirka otte minutter til frokost. Ellers går vagten slag i slag frem til klokken 19, hvor redderne forsøger at få en spisepause
- Der er vi med til at sætte maden i ovnen, nogen har forberedt. Vi tror, vi skal nyde godt af at vente 20 minutter, mens maden varmes op. Men lige så snart ovnklappen er lukket, går alarmen igen, siger han.
Den første rigtige spisepause får redderne kort før klokken 22 - altså efter 13 timers vagt. Her får de cirka 40 minutter med ro på. Så bliver de kaldt ud igen og er tilbage på stationen klokken 3 den nat.
- Der mangler folk og ambulancer. Hvis det sker mange gange i en uendelighed, så slider vi folk op, siger han.
Har sparet millioner
Region Syddanmark har sparet op mod 60 millioner kroner ved selv at stå for ambulancedriften på Fyn og i det sydlige Jylland.
- Det kan jo godt være, at vi har sparet for meget, og at vi i stedet for at spare 60 millioner skal spare 50 eller 45 millioner, siger Karsten Fogde.
Fakta om Ambulance Syd
- Kører i Vestjylland, Sønderjylland og på Fyn.
- Har 56 beredskaber og 39 stationer
- Har ialt ca 640 reddere ansat
- Ejes og drives af Region Syddanmark
Han har siddet i regionsrådet i fire år.
Du er arbejdsgiver for redderne, hvorfor har du ikke gjort noget
- Hvordan skal man kunne forholde sig til ting, man ikke aner noget om? Det er først når man får skoen på, at man ved, hvor den trykker
Hvorfor er det nu her få uger før valget, at du går i praktik?
- Det er, fordi der var corona og nu kunne det lade sig gøre.
Politikerne i Region Syddanmark har vedtaget et budgetforlig, hvor de vil lægge fem millioner kroner oveni de 500 millioner kroner, man bruger på det præhospitale område.
De syv medlemmer i det præhospitale udvalg har ellers det øverste ansvar for responstiderne og ambulancedriften i hele Region Syddanmark.
- De tal er jeg ikke blevet præsentere for i udvalget. Jeg har fået et notat tilsendt i fredags, fordi I har løftet den her historie, fortæller Ida Damborg til TV 2 FYN.
Hvis du ikke ved, hvordan tingene står til, hvorfor undersøgte du det så ikke sagen som udvalgsmedlem?
- Vi har ikke mulighed for at gå ned og undersøge enkeltsager på den her måde. Det er forvaltningen, der skal fremlægge de her ting, når de mener, der opstår problemer, vi skal orienteres om. Så har vi mulighed for at handle på det. Men den del er kikset.
Vi uddanner ikke nok
Ifølge Bente Gertz (S), der er næstformand i det præhospitaleudvalg, så har politikerne dog løbende fået orienteringer om det stigende pres hos Ambulance Syd.
Detektorfolket bør få et nej:
- Som museer graver vi ikke i skovene
Fynske museer opfordrer kommunerne til at afvise amatørarkæologers ansøgninger om at søge med detektor på uopdyrket offentlig grund.
Claus Gundersen fra Vester Hæsinge er en af de rigtig heldige amatørarkæologer.
For et år siden fandt han en skat med over 800 mønter fra vikingetiden på en mark ved Brobyværk.
Men nu kan det være, at amatørernes ønsker om nye jagtområder afvises.
For selvom museerne er glade for detektorførernes arbejde, så har de fem arkæologiske museer på Fyn henvendt sig til de fynske kommuner, og bedt dem om at sige nej, når amatørarkæologer søger om lov til at gå på jagt med metaldetektor på uopdyrket offentlig grund.
- På samme måde går vi som arkæologer og museer ikke ind og graver i skovene, hvor der ligger gravhøje og alt muligt. Selv om vi ved, at der kunne man gøre gode arkæologiske fund, siger museumsinspektør Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer.
Han tilføjer, at det ikke er museernes formål at grave genstande op for at få dem ind på museerne.
- Vores formål er at redde den del af kulturarven, som er truet og bruge den aktivt til at skrive historier, lave udstillinger og så videre.
Der er amatørarkæologen Claus Gundersen helt på det rene med.
- Jeg tænker, at vi får mange nye generationer af arkæologer, de skal jo også have noget at lave. Det er ikke kun her og nu. Der skal også være lidt til fremtiden, siger Claus Gundersen.
Det var et danefæ
Med til historien om Claus Gundersens unikke fund på marken ved Brobyværk hører, at det viste sig, at de 800 mønter var Fyns næststørste skat nogensinde.
- Det er vildt. Man finder så sjældent store møntskatte. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle opleve sådan noget. Det er ellers kun sådan noget, man læser om, sagde museumsinspektør Nicolai Garhøj Larsen begejstret om fundet.
Claus Gundersen havde nemlig, som man skal, når man finder danefæ, ringet til museumsinspektøren på Øhavsmuseet.
Hun påpeger dog, at der er tale om en sitaution, der er opstået akut, og at de i udvalget ikke har gjort nok, siden der er så meget sygefravær.
Hvorfor er det kommet hertil, hvis I har vidst det i udvalget?
- Det er fordi, vi ikke har kunne nå at uddanne nok. Der er ingen reddere at hente andre steder fra, da det er et landsdækkende problem, siger Bente Gertz.
Har I været for dårlige, som arbejdsgivere til at justere i forhold til de ændringer, der er sket i ambulancedriften?
- Du kan godt have ret i, at vi måske ikke har været opmærksomme nok. Odense har eksempelvis ikke været den mest pressede afdeling igennem årene. Det er noget, der er opstået akut.
Ved du noget?
Hvis du ved noget, har oplysninger om emnet eller har du oplevet problemer med Ambulance Syd, så kontakt redaktionen på redaktionen@tv2fyn.dk eller journalist Pernille Kjær Nielsen på pekn@tv2fyn.dk.
Vi har ikke løst opgaven
Lene Thiemer Hedegaard (S), der også er medlem af Præhospitaludvalget, påpeger at stigningen i sygemeldninger er kommet efter samfundet igen er åbnet op efter coronanedlukningen. Hun mener, at udvalget indtil da har haft et rimeligt overblik over udviklingen.
Har I sovet i timen i udvalget?
- Nej, det har vi ikke. Men vi har heller ikke løst opgaven. Vi skal finde ud af, hvorfor i alverden vi kører så meget de ambulancer, siger Lene Thiemer Hedegaard.
Efter brand og konkurs: Ikonisk restaurant fejrer 150 år
I 1871 åbnede traktørstedet Carlslund, og her 150 år senere ligger det der endnu. Det blev fejret med gratis øl til de fremmødte.
Det var generationers traktørsted, der fredag blev fejret, da Carlslund markerede 150-året for det første gang tog imod gæster.
Siger man æggekage og flæsk i Odense, så er det for mange lig med restauranten i skoven i Fruens Bøge.
Om Carlslund
CarlsLund blev opført i 1871 af kammerherre Chr. Benzon på Kristiansdal, det nuværende Dalum Kloster. Carlslund er opkaldt efter hans søn, Carl. På det tidspunkt lå der allerede flere udskænkningssteder i Fruens Bøge Skov.
Efter kammerherre Benzons død i 1875 solgte arvingerne skoven og de bygninger, der lå i skoven, til Odense Kommune for 53.000 kroner. Siden opførelsen i 1871 har Carlslund kun haft 7 værtsfolk.
Kilde: Restaurant Carlslund
- Dagen markerer, at der på dette meget historiske sted i Fruens Bøge, har ligget et traktørsted i 150 år og samtidig haft samarbejde med Albani i 150 år, siger Jess Heilbo, der er medejer af Carlslund.
Efter både at have været brændt, bygget op igen og ramt af konkurs, var ejerne af bygningerne og forpagterne af restauranten i dag glade for, at man kunne fejre 150 år med gratis øl og en tro på fremtiden.
- Det kan trække rigtig mange nye som gamle kunder til. Forhåbentlig en masse nye også. Man holder sådan en tradition ved lige, siger Katja Jensen, der er også er medejer af Carlslund.
Blev genopbygget i 2015
Tilbage i juni 2015 brændte stedet ned, som følge af en påsat brand.
Men med hjælp fra lokale private investorer blev Carlslund genopført, så det igen fremstår som et traktørsted, med egetræsbindingsværk og stråtag i en udførelse, som stort set er identisk med den brændte bygning.
Kort tid efter coronakrisen brød ud, gik stedet konkurs, men tilbage i juni 2020, gik medarbejdere sammen og reddede stedet.
- Selvfølgelig var det sådan lidt spænende at gå ind i efter coronakrisen. Men nu har vi hænderne oppe over hovedet, for vi har så styrtende travlt. Men det er jo kun dejligt, siger Katja Jensen.
Tror på fremtiden
Her 150 år, en brand og coronakrise senere har stedet overlevet, og Jess Heilbo tror på fremtiden.
- Vi føler, vi har en forpligtelse til at bringe det videre, som altid har været herude. Vi har bygget et godt hus til at bevare fremtiden, siger han.
Katja Jensen tror på at stedet vil blive bevaret lang tid endnu og tror på 150 år mere.
- Måske har det endda også 300 år mere. Det er jo en perle herude i Bøgeskoven, siger hun.
Region Syddanmark hjemtog ambulancedriften efter BIOS i 2016. Politisk har man besluttet at øge optaget til knapt 90 elever i Ambulance Syd. Det løser dog ikke manglen på reddere her og nu.
Korte videoer
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her